Chapter One
The body lay in perfect repose on the Victorian fainting couch, looking more like a sleeping beauty than a victim. Detective Sarah Chen had seen enough death in her ten years with the Metropolitan Police's Special Cases Unit to know that natural death never looked this peaceful. Something was very, very wrong.
'No signs of struggle, no marks on the body, and yet...' She leaned closer, studying the victim's face. Charlotte Mills, aged 28, was found by her roommate this morning, apparently having passed away in her sleep. Her expression was serene, almost blissful, but her eyes - those were what caught Sarah's attention. Behind the closed lids, her eyes were moving rapidly, as if still deep in REM sleep.
"You see it too, don't you?" The voice came from behind her, rich and cultured with a slight Irish lilt. "She's still dreaming."
Sarah turned to find a tall man in an impeccably tailored charcoal suit standing in the doorway. He hadn't been there a moment ago, she was certain of it. His dark hair was streaked with silver at the temples, and his eyes were an unusual shade of amber that seemed to shift color in the light.
"This is a closed crime scene," she said firmly, her hand instinctively moving toward her weapon. "How did you get in here?"
He smiled, but it didn't reach those strange eyes. "Dr. Marcus Thorne," he said, pulling out a card that somehow both looked official and seemed to shimmer slightly. "I'm a consulting specialist with the Department's new Oneiric Phenomena Division."
"The what division?" Sarah frowned, taking the card. The moment her fingers touched it, she felt a slight electric tingle, and the letters seemed to rearrange themselves before her eyes.
"Dreams, Detective Chen. We investigate crimes involving dreams." He moved into the room with fluid grace, his attention fixed on the victim. "And this is the third one this month."
Sarah's mind raced. There had been two other deaths recently - both young women, both found peacefully dead in their sleep. She'd seen the reports but hadn't made the connection until now. "How do you know about those cases?"
"Because I've been tracking the killer for quite some time." Thorne knelt beside the body, his eyes now definitely more gold than amber. "He's what we call a Dream Collector - someone who has learned to enter and steal dreams. But this one has developed a taste for more than just dreams. He's taking souls."
Under normal circumstances, Sarah would have dismissed such talk as nonsense. But there was something about the scene, about the victim's still-moving eyes, about Thorne himself, that made the impossible seem suddenly plausible.
"If you're tracking him," she said carefully, "why haven't you caught him?"
Thorne's expression darkened. "Because he only appears in dreams. The physical world is my domain, but his... his is the realm of sleep. To catch him, we need someone who can walk between both worlds." He turned those unsettling eyes on her. "Someone like you."
"Me?" Sarah almost laughed, but the sound died in her throat as memories she'd long suppressed began to surface. The dreams that felt too real, the nights she'd awakened to find objects moved in her room, the way she sometimes knew things she couldn't possibly know...
"You've always known you were different, haven't you, Detective?" Thorne's voice was gentle now. "The dreams that come true, the hunches that turn out to be right, the way you can sometimes see how people died just by touching objects they owned..."
Sarah took an involuntary step back. "How do you know about that?"
"Because I've been looking for someone like you. A Natural - someone born with the ability to cross the threshold between waking and dreaming." He gestured to the victim. "Charlotte here won't be his last. There will be others, and their souls will remain trapped in an eternal dream unless we stop him."
Just then, the victim's hand twitched, her fingers moving as if writing something. Sarah moved closer, watching as invisible words were traced in the air. Thorne pulled out what looked like an antique monocle and held it up. Through its lens, golden letters shimmered in the air where Charlotte's fingers moved.
"Help me," Thorne read aloud. "He's coming for the others."
Sarah felt a chill run down her spine. She looked at the victim's peaceful face, at those restlessly moving eyes, and made a decision that would change her life forever.
"Tell me what I need to do."
Thorne's smile was grim. "First, you need to learn to control your abilities. Then..." he held up the monocle, through which Sarah could now see strange symbols glowing all around the room, "you need to learn to hunt in dreams."
Outside the Victorian townhouse, storm clouds gathered, and Sarah Chen, homicide detective and newly discovered dream walker, took her first step into a world where nightmares were real, and death was just another kind of sleep.
Chapter Two
The basement of the Natural History Museum was the last place Sarah expected to find the headquarters of a secret dream investigation unit. Yet here she was, following Thorne through a maze of storage rooms filled with artifacts that seemed to pulse with their own inner light.
"The mundane world only sees what it expects to see," Thorne explained, using an ornate key to unlock a heavy wooden door marked 'Private Collection.' "To them, this is just museum storage. To us, it's the largest collection of dream artifacts in the Western Hemisphere."
The room beyond defied physics. It stretched impossibly far, filled with glass cases containing everything from ancient masks to modern-looking devices. Floating orbs of soft light illuminated collections of bottled dreams - actual dreams, swirling like liquid mercury behind glass.
"Your badge, Detective," Thorne held out his hand. Sarah hesitated before handing over her police credentials. He placed it on a strange device that looked like a Victorian music box crossed with a computer. When he returned the badge, it felt different - heavier, somehow more real.
"Now you'll be able to access both worlds officially," he said. "Look at it again."
The badge had changed. Alongside her regular police credentials, new text had appeared: 'Special Inspector, Oneiric Investigations Division.' The letters seemed to shift between English and something older, something that made her eyes water if she looked too long.
"Before we can hunt the Dream Collector, you need to understand what you're dealing with." Thorne led her to a case containing what looked like a normal pillow. "Touch it."
Sarah reached out hesitantly. The moment her fingers made contact, the world tilted. She was suddenly standing in someone else's dream - a sunny beach, but the sky was green and the sand whispered secrets. She jerked her hand back, gasping.
"Good," Thorne nodded approvingly. "Most people can't pull back from their first dream artifact. You have natural barriers."
"What was that?" Sarah's heart was racing.
"A dream fragment from 1892. A young girl's last dream before the influenza took her." His voice softened. "We preserve them here. Dreams carry memories, emotions, sometimes even pieces of souls."
"And this Dream Collector... he takes entire souls?" Sarah remembered Charlotte Mills' peaceful face and restless eyes.
"He traps them in eternal dreams, feeding off their essence." Thorne moved to another case, this one containing what looked like a cracked mirror. "Each victim becomes part of his collection, their souls powering his abilities, letting him dreamwalk without natural talent like yours."
Suddenly, the cracked mirror began to frost over. In its surface, Sarah saw Charlotte Mills' face, mouth open in a silent scream. Then another face appeared - another victim, she presumed - and another.
"He's showing off," Thorne growled. "He knows we're investigating."
The temperature in the room dropped dramatically. Frost patterns spread from the mirror to nearby cases, and Sarah heard what sounded like distant laughter.
"Well, well," a voice echoed through the room, seemingly coming from everywhere and nowhere. "A new player in the game. And such interesting dreams you have, Detective Chen."
Sarah felt something brush against her mind, like cold fingers trying to pry open a door. Instinctively, she slammed her mental barriers shut. The presence withdrew, but not before leaving behind an impression of amusement.
"He's already caught your scent," Thorne said grimly. He pulled out a small velvet bag and removed what looked like a dreamcatcher made of silver wire and black pearls. "Wear this when you sleep. It won't keep him out entirely, but it'll stop him from stealing your dreams while you're still learning to defend yourself."
As Sarah took the dreamcatcher, her fingers brushed Thorne's, and suddenly she was hit with a flash of his dreams - centuries of memories, battles fought in realms of sleep, and a profound sense of loss that made her gasp.
Thorne withdrew his hand quickly. "Your abilities are stronger than I thought. We'll need to work on your control."
"What are you?" Sarah asked directly. "You're not just some government consultant, are you?"
Before he could answer, an alarm began to sound throughout the facility. One of the dream bottles had turned black, its contents writhing like smoke.
"He's hunting again," Thorne said, already moving toward the exit. "Someone in the city has just entered their last dream. Are you ready for your first real case, Detective?"
Sarah touched her new badge, feeling its power hum under her fingers. "Do we have time to save them?"
"If we're lucky, we might catch him in the act. But remember - in dreams, he's incredibly powerful. One wrong move and you could lose your soul."
As they rushed from the dream archive, Sarah caught one last glimpse of the cracked mirror. In its surface, she saw her own reflection smile back at her with eyes that weren't quite her own.
The hunt was about to begin.
Chapter Two
The basement of the Natural History Museum was the last place Sarah expected to find the headquarters of a secret dream investigation unit. Yet here she was, following Thorne through a maze of storage rooms filled with artifacts that seemed to pulse with their own inner light.
"The mundane world only sees what it expects to see," Thorne explained, using an ornate key to unlock a heavy wooden door marked 'Private Collection.' "To them, this is just museum storage. To us, it's the largest collection of dream artifacts in the Western Hemisphere."
The room beyond defied physics. It stretched impossibly far, filled with glass cases containing everything from ancient masks to modern-looking devices. Floating orbs of soft light illuminated collections of bottled dreams - actual dreams, swirling like liquid mercury behind glass.
"Your badge, Detective," Thorne held out his hand. Sarah hesitated before handing over her police credentials. He placed it on a strange device that looked like a Victorian music box crossed with a computer. When he returned the badge, it felt different - heavier, somehow more real.
"Now you'll be able to access both worlds officially," he said. "Look at it again."
The badge had changed. Alongside her regular police credentials, new text had appeared: 'Special Inspector, Oneiric Investigations Division.' The letters seemed to shift between English and something older, something that made her eyes water if she looked too long.
"Before we can hunt the Dream Collector, you need to understand what you're dealing with." Thorne led her to a case containing what looked like a normal pillow. "Touch it."
Sarah reached out hesitantly. The moment her fingers made contact, the world tilted. She was suddenly standing in someone else's dream - a sunny beach, but the sky was green and the sand whispered secrets. She jerked her hand back, gasping.
"Good," Thorne nodded approvingly. "Most people can't pull back from their first dream artifact. You have natural barriers."
"What was that?" Sarah's heart was racing.
"A dream fragment from 1892. A young girl's last dream before the influenza took her." His voice softened. "We preserve them here. Dreams carry memories, emotions, sometimes even pieces of souls."
"And this Dream Collector... he takes entire souls?" Sarah remembered Charlotte Mills' peaceful face and restless eyes.
"He traps them in eternal dreams, feeding off their essence." Thorne moved to another case, this one containing what looked like a cracked mirror. "Each victim becomes part of his collection, their souls powering his abilities, letting him dreamwalk without natural talent like yours."
Suddenly, the cracked mirror began to frost over. In its surface, Sarah saw Charlotte Mills' face, mouth open in a silent scream. Then another face appeared - another victim, she presumed - and another.
"He's showing off," Thorne growled. "He knows we're investigating."
The temperature in the room dropped dramatically. Frost patterns spread from the mirror to nearby cases, and Sarah heard what sounded like distant laughter.
"Well, well," a voice echoed through the room, seemingly coming from everywhere and nowhere. "A new player in the game. And such interesting dreams you have, Detective Chen."
Sarah felt something brush against her mind, like cold fingers trying to pry open a door. Instinctively, she slammed her mental barriers shut. The presence withdrew, but not before leaving behind an impression of amusement.
"He's already caught your scent," Thorne said grimly. He pulled out a small velvet bag and removed what looked like a dreamcatcher made of silver wire and black pearls. "Wear this when you sleep. It won't keep him out entirely, but it'll stop him from stealing your dreams while you're still learning to defend yourself."
As Sarah took the dreamcatcher, her fingers brushed Thorne's, and suddenly she was hit with a flash of his dreams - centuries of memories, battles fought in realms of sleep, and a profound sense of loss that made her gasp.
Thorne withdrew his hand quickly. "Your abilities are stronger than I thought. We'll need to work on your control."
"What are you?" Sarah asked directly. "You're not just some government consultant, are you?"
Before he could answer, an alarm began to sound throughout the facility. One of the dream bottles had turned black, its contents writhing like smoke.
"He's hunting again," Thorne said, already moving toward the exit. "Someone in the city has just entered their last dream. Are you ready for your first real case, Detective?"
Sarah touched her new badge, feeling its power hum under her fingers. "Do we have time to save them?"
"If we're lucky, we might catch him in the act. But remember - in dreams, he's incredibly powerful. One wrong move and you could lose your soul."
As they rushed from the dream archive, Sarah caught one last glimpse of the cracked mirror. In its surface, she saw her own reflection smile back at her with eyes that weren't quite her own.
The hunt was about to begin.
Chapter Three
They arrived at St. Bartholomew's Hospital just as the emergency lights began to flash. Sarah followed Thorne through corridors that seemed to blur at the edges of her vision, her new badge somehow clearing their path without ever being shown.
"Room 307," Thorne said, his voice tight with urgency. "Young male, admitted for minor surgery, slipped into an unusual coma during recovery."
The patient, David Parker, age 23, lay perfectly still on his hospital bed, his eyes moving rapidly beneath closed lids. Just like Charlotte Mills. But this time, something was different - the air around him rippled like heat waves over hot asphalt.
"He's still in the process of taking him," Thorne said, pulling out what looked like an antique pocket watch. "We can follow if we're quick. Are you ready for your first dream dive?"
Sarah's heart pounded. "What do I need to do?"
"Take my hand. Focus on the patient. Let your consciousness slip between the moments of reality." Thorne's eyes began to glow that strange amber color. "And whatever you see in there, remember - dream logic is real logic in that world."
Sarah grasped Thorne's hand and looked at David Parker. The world tilted, twisted, and suddenly...
They were standing in a hospital corridor that wasn't quite right. The walls breathed slowly, the floor was made of flowing water that somehow supported their weight, and the ceiling was a swirling mass of constellation maps.
"His dreamscape," Thorne explained, his voice echoing strangely. "Every dreamer creates their own reality. Look."
Down the impossible corridor, a figure in a doctor's coat was leading David Parker by the hand. But the 'doctor' was wrong - his shadow moved independently, reaching out with grasping tendrils towards other dreams that floated past like soap bubbles.
"The Dream Collector," Sarah whispered.
As if hearing his name, the figure turned. Sarah's breath caught. His face was a beautiful mask of shifting features, never settling on one form, but his eyes... his eyes were endless pits of swirling dreams.
"Ah, the new dreamer," his voice was like silk over broken glass. "And my old friend Marcus. Still trying to police the dream worlds?"
Thorne stepped forward, and Sarah noticed his appearance had changed in the dream. His suit was now made of living shadows, and wings of dark light stretched from his shoulders. "Let him go, Collector. You've taken enough souls."
The Collector laughed, the sound causing the hospital walls to crack, leaking golden dream-light. "Taken? Oh, Marcus, you still don't understand. They give themselves to me. Show her, David."
The young man turned, and Sarah saw his eyes were glassy with bliss. "It's beautiful here," he said dreamily. "All my pain is gone. All my fears. He takes them all away."
"By taking everything you are," Sarah found herself saying. She took a step forward, instinctively reaching for her police badge. In the dream, it transformed into a shield of pure light. "David, this isn't real healing. It's theft."
The Collector's face rippled with anger. "You dare interrupt my collection?" The corridor began to twist, reality bending around them. "Let me show you what happens to those who interfere with my work."
Suddenly, the floor beneath Sarah liquefied completely. She started to sink, but instead of water, she was drowning in dreams - thousands of them, each containing a fragment of someone's stolen soul. She saw Charlotte Mills dancing endlessly in a ballroom of mirrors, saw other victims trapped in perfect moments that had become eternal prisons.
"Sarah!" Thorne's voice cut through the chaos. "Remember - dream logic! Make your own rules!"
Dream logic. Sarah closed her eyes, focusing on her years of police work, of protecting people, of solving puzzles. When she opened them, her badge-shield had transformed into a sword of pure thought.
With a cry, she slashed through the dream-flood. Reality reasserted itself - or at least, this dream's version of reality. She stood on solid ground again, facing the Collector.
"Impressive," he purred, but she sensed uncertainty in his voice. "You're stronger than the usual dreamers Marcus recruits. Perhaps we could make a deal..."
"No deals," Sarah said firmly. She could feel her power growing, reshaping the dream around them. "David, look at what he really is. Look with your heart, not your fears."
For a moment, David's eyes cleared. The Collector's beautiful mask slipped, revealing something ancient and hungry beneath. David screamed, pulling away from the creature's grasp.
The Collector snarled, his form shifting into something monstrous. "If I can't have him willingly..." Shadows exploded from his body, reaching for David.
What happened next seemed to unfold in slow motion. Thorne spread his dark wings, shielding David. Sarah's sword of thought became a net of light, trapping some of the shadows. But the Collector himself simply... stepped sideways, vanishing into a door that appeared in the air.
"Sweet dreams, detectives," his voice lingered behind. "We'll meet again soon. After all, Sarah, your dreams are particularly... appetizing."
The dreamscape began to dissolve. Sarah felt Thorne grab her arm, pulling her back through layers of reality. Then...
They were standing in the hospital room again. David Parker was awake, gasping, but alive and whole. A nurse was rushing in, responding to his sudden revival.
"We saved one," Thorne said quietly. "But he'll be angry now. And he'll come for you."
Sarah touched her badge, still feeling echoes of its dream-power. "Good," she said grimly. "Because I have some questions for him about Charlotte Mills. And about what you really are, Marcus Thorne."
Thorne's expression was unreadable. "All in time, Detective. For now, you need to rest. Tomorrow, your real training begins."
As they left the hospital, Sarah could have sworn she saw her shadow move independently, reaching for dreams that floated just beyond the edge of sight. The world would never look quite the same again.
Chapter Four
Sarah's apartment looked different when she returned that night. The shadows seemed deeper, more alive, and ordinary objects cast reflections that didn't quite match reality. The dreamcatcher Thorne had given her pulsed softly in her pocket, responding to the changed way she now saw the world.
She was exhausted but afraid to sleep. The Collector's words echoed in her mind: 'Your dreams are particularly appetizing.' Instead, she spread her case files across the coffee table - photographs of Charlotte Mills, the other victims, and now David Parker's medical records.
A soft chime from her badge interrupted her concentration. The metal had grown warm, and when she touched it, words appeared in that strange shifting script: 'Archive. Now. Emergency.'
The museum was different at night. Sarah's new badge led her through doors that hadn't existed during her first visit, down stairs that seemed to descend far deeper than the building's foundation should allow. She found Thorne in a circular room she hadn't seen before, surrounded by floating screens of light that showed various dreamscapes.
"We have a problem," he said without preamble. "The Collector's attack pattern has changed. Look."
The screens shifted, showing a map of the city overlaid with points of light. "Each light is a dreamer," Thorne explained. "The blue ones are normal dreams. The red..." He gestured, and several dots pulsed an angry crimson. "Those are nightmares being actively shaped by outside forces."
"He's attacking multiple targets at once?"
"No." Thorne's expression was grim. "He's leaving traps. Dream-snares. Anyone who falls asleep in these areas risks being pulled into a constructed nightmare. He's trying to overwhelm our ability to respond."
Sarah studied the pattern of red dots. "They're forming a shape... a symbol?"
"A summoning circle." A new voice joined them. Sarah turned to see an elderly woman emerging from what appeared to be a door made of starlight. Her eyes were milk-white, but she moved with absolute certainty.
"Sarah, meet Dr. Eleanor Price, the Archive's keeper," Thorne said. "And yes, she's blind in the waking world, but in dreams..."
"I see everything," Eleanor finished. Her unseeing eyes fixed on Sarah with uncomfortable accuracy. "Including what our friend the Collector is truly planning. He's not just taking souls anymore. He's building toward something larger."
She gestured, and the room transformed around them. They were suddenly standing in what looked like a vast library, but the books were made of dreams, their pages flowing like liquid memory.
"Every dream ever archived is stored here," Eleanor explained. "Including the oldest nightmares of humanity. The Collector isn't just a thief - he's trying to wake something that should stay sleeping. Something we locked away centuries ago."
She pulled a book from the shelf, and its pages burst open, projecting a scene of ancient horror - a time when the boundary between dreams and reality was thinner, when nightmares could walk in daylight.
"The Last Nightmare," Thorne said softly. "We thought it was safely contained, but if he completes that summoning circle..."
A sudden tremor ran through the Archive. One of the red dots on the map had grown larger, pulsing violently.
"He's starting," Eleanor's voice was urgent. "Sarah, you need to see something before you face this." She pressed her fingers to Sarah's forehead, and suddenly...
She was in a memory. A younger Thorne stood with a woman who looked remarkably like Sarah herself, facing down a shadow that threatened to devour the world. The woman - another dream detective? - sacrificed herself to help seal away the nightmare.
"Your mother," Eleanor's voice echoed in her mind. "She was one of us. Her sacrifice helped lock away the Last Nightmare, but the Collector has never stopped trying to free it. And now he's found you - her daughter, with her power."
The vision ended abruptly as another tremor shook the Archive. More red dots were pulsing on the map.
"Why didn't you tell me?" Sarah demanded, turning to Thorne.
"Because I promised her I'd keep you away from this life," he replied, pain evident in his voice. "But now the Collector knows who you are, and we're running out of time."
"The summoning circle will be complete at the next new moon," Eleanor added. "Three days from now. If the Last Nightmare wakes..."
"Then we stop him before that happens," Sarah said firmly, though her mind was reeling from the revelations. "How do we break these dream-snares?"
"It's dangerous," Thorne warned. "Each one is a trap designed specifically for dream walkers. If you're caught..."
"Then you'll just have to watch my back," Sarah said. She touched her badge, feeling its power respond. "Where do we start?"
Eleanor smiled, her blind eyes somehow twinkling. "First, you need to understand what you truly inherited from your mother. It's time you learned about the true history of the dream walkers - and why the Collector fears your bloodline above all others."
As if in response to Eleanor's words, the books around them began to glow, their pages rustling with the weight of secrets about to be revealed. In the map above, the red dots pulsed like a countdown to catastrophe, and Sarah realized she had less than three days to master powers she never knew she had.
The true game was about to begin.
Kapitel et
Jeg, Lacey Chamberlain, er ikke et morgenmenneske.
Der. Jeg sagde det.
Jeg har aldrig været et morgenmenneske, selv når jeg har forsøgt (hoste/universitetet/hoste). Når min alarm går i gang om morgenen, har jeg egentlig lyst til at kaste den tværs gennem rummet, så den splintrer (lydløst, selvfølgelig) i en million stykker, så jeg kan blive i den varme, hyggelige seng, indtil jeg er klar til at stå op. Omkring klokken ti eller deromkring. Måske halv ti.
Hmeld*iagdvniFs f&or miBn øskIonwoÉmiske* velbfæTrdI Zer jéeYg isVtvruBkt&ureVretb NogG ufzølgerr rtegzlerPne,Z qh&viUlWketT *beQttyLder, aBtO snå*r (miBnh alarmq gTåRr! i gIanugv, UhaDrC KjteWg !iGnte*t( andCet ^valg ewnId ats adBlyKde deAn LoWgg qkommue udt af ósAefngNenn.) Jeg eur alFdriOgp églpadj éfgorG dFetR, mena jZetg, gørz bdÉet.u )Fowrdi jegq hKagró ettT carbejrde.
Leo, derimod, er helt vild med morgenen. Den terrierblanding, som jeg reddede for to år siden, kravler op fra sengekanten hver morgen, så snart den anden alarm begynder at ringe på en afskyelig måde. Han ved, at jeg altid trykker på snooze-knappen. Engang. Det er alt, hvad jeg tillader mig selv. Så når alarmen går i gang anden gang, ser han det som sin chance for at få kærlig omgang med sin hund om morgenen, hvilket jeg lever for, må jeg indrømme.
"Okay, okay," mumlede jeg til ham. Jeg var stadig halvt i søvn, mens jeg på samme tid forsøgte at elske ham og forhindre ham i at stikke sin tunge i min mund. "Dude. Slap af. Jeg elsker også dig. Jeg sværger."
Denne leg fortsatte i godt ti minutter, hvor jeg dækkede mit hoved med min duntæppe, mens Leo kradsede vildt på det med sine histiny poter. Jeg kiggede lige nok ud til, at han kunne se mig og dykke ned i mit ansigt, før jeg trak dynen op igen. Det er vores daglige rutine, og efter et par minutter er jeg som regel grinende og næsten vågen. Næsten.
Txo) tJitmerG oKg to NkopRperD ksaLfgfe. wseGnere) p)akkóede rje$g hLeob in!d Si ébiRl'ecn Wsammen) mVedR mJin, TmkeksysHengaerc-Ptavske fLyzlrdt, mYeéd ,kunldemapBpe,r FoIg et sreyjsBelkrush fylgdt kmeGd eDndnu mneSr$eb !kaffpfe,J xogc såZ hkørrtKe Dvi. pås ahréblejadUe.A KRøre^tujrennn BtagesrP o!mbkrRiRng tSymvse UmMinYuyttKer, NoMg. jpeQgB brugUeWr dNean, Ia'ltsid tvil at DgeDnnuegmqgå ymIin tiIdRsApmla&n for dLagernM umGeWnztxavlty.L vUafn*setN _oFmH sje,gI UsWkdalW kmsødeUs& mwesd _foalXk ecllejrR bGacr.eF CsMkalé lqakvXe &pavpimrarObjejJde,G ylægqgJeYrY hjeg Vdyet helme_ gudZ Pi mitV h*ov)ed_,c amteOn*s !jWeJgf kNørAeJr. cLzeno ÉswaCd fTastsLpændst Épåv pzajs$sVagerTsæMdset, og ghanks saød^eO br(unFe& Nøjnej scaTnVnecdZe( lKaDndSskadbeDt,d JmGens$ FdeQt GfClø)j _foMrbLi^.r $JdegX (lærte hdenG Lh$årdsec mmåde Yaót sgpæKnzdve fhGamv faastz hpå j... Ce*n daZg, OdcaO YvhiQ Dsa.d cved røydt lys,u Qtænk)tOe _jeég,y matÉ Kj,evg RvilLleM LvJælrZek flinQk owg_ sHklubQb$ec kvbinmdwueNté lidYt nuedU BfoFré hham,p qshåi h!aTn k,uón&nÉeA sktixkk,eZ sLin) SlHilles NnæKse (uddS.R JeKgP gslembtHe PivmPi)d,lefrCt_id atR usætte PbtøarcnessiAkrSingeunB fpVår, wogg dLedt ukÉr$ælveudte éblogtó, éa_tH hUané hsytodv pqåJ XkBnappZenT, førH viSncduuet .vaxrW laZngt nok nwedeb ntPilT, aRtR óhXaÉn_ rkunónFe ChoppPe muWdJ.J OMg Ldmet ngjokr^de hh.ann. Jeg såv deBt !skem Ki sQloXwYmoFtRiHomn,m detn WsvOæqr$g(eYr tjÉeVg vOeidF uGuAd. AJeRg Hlfænyemde mQigs faor aqt. _gMri^be haGmó,u metn j.egZ LraFmmte ikkbe. JeDg kóan pihkke ttroX,u aFt )ha!n ikke& mbUræKkkeqdeQ e$t ^bernx -$ VdTeft var laAngtj MnedG forT hHanXs tAi-kdilos$ ékrropK -i opg IdetQ er et Hmi_raukVenlC, MaFtc hanx )ikken Qbnlje&v^ éflacd!etS aaf Ne$nX ébcil, da mhCa,nf sapBriapngé $oSvVer tlox UvogFnzbTanker. Ded bip_pXende* ÉhorKn,. .dIe HskQriygQende Vh$ju'lW !ovg hråbxenKe MfMra hcaIns Vskr)æsmYtbe PmgoIr Ivarx bti)lsy'nel_aMd)esnkde _nvobks tixl atW sikraæémmNe nham, fwor ihmakni Wl)adKer ikke Ltcil avt zhQavhe nogeOt wspodm UhAehlst Bi'moTd bælte!tA.
Det var en virkelig smuk dag i en forstad til Philadelphia, hvor det endnu ikke var forår. Solen skinnede, hvilket altid gør mig glad, så jeg tog mine Ray-Bans på, drak min kaffe og følte mig næsten helt vågen.Selvom nætterne stadig kan blive ret kolde i begyndelsen af marts, havde dagtemperaturerne nået de høje 50 grader, og det fortalte mig, at foråret var lige rundt om hjørnet. Gudskelov. Jeg hader at være kold. Man skulle tro, at jeg ville være vant til det efter 33 år i den samme by, men det er jeg desværre ikke. Jeg lever for foråret, fordi det betyder, at sommeren er på vej, og sommer betyder varme. Jeg er som en gammel dame; jeg burde virkelig flytte sydpå.
Jeg svingede min bil ind på parkeringspladsen ved Dogwood Landing, den erhvervsbygning, hvor mit kontor har ligget, siden min far startede det, da han var tredive år. Han gik på pension for to år siden, da han var 65 år gammel, og jeg overtog det fuldt ud, efter at have arbejdet side om side med ham i næsten ni år. Da jeg rettede min bil mod min sædvanlige plads, så jeg heldigvis et lysende gult glimt ud af øjenkrogen, og jeg trådte på bremsen lige i tide til at undgå at få min forreste kofanger flået af af den lille skiderik, der arbejder i isenkræmmerbutikken på første sal i bygningen. Min næse rynkede sig, mens jeg knurrede, hvilket fik Leo til at kigge forskrækket på mig.
"Den knægt og hans muskelbil kommer til at slå nogen ihjel en af de nærmeste dage, Leo," mumlede jeg og stirrede efter ham. I al ærlighed var det præcis den samme sætning, som jeg mumlede næsten hver dag. Han hed Kyle, men jeg havde givet ham kælenavnet Nascar Kyle. Han var omkring tyve år, og han havde arbejdet for hr. Archer i hans lille isenkræmmerforretning siden før han blev færdig med gymnasiet. Han var faktisk en rigtig sød dreng, når han ikke sad bag et rat. Jeg vidste ikke, hvad der skete med ham, når han satte sin røv i førersædet, men jeg vidste, at jeg ikke kunne lide det.
DZap wjeg KkRiggede& fprLeRmad* ti!gen, VgFrim_asqedei jlerg.t wMRitr XgoWde, hum_øZrB vcar hvurt)ig,tG vre)dR AaQt lforasvinde. DBerrG s^tod* sesn Of'lóyétBtebwiÉlK &p!å mihn msædvgaén,lilge! pxaJrkeOrinzg&splaéds,é og deMn ,optogO fFaykAtAisLkj Ltérqe! SpaladsÉeJr.w Jegv dtoBgU Ven 'stoArx in.dGåndi)ndg Io!g vp.usatedBeB denv uPd(,é méenns jGegG manøjvKreJre_de Fmin tbzilB ind vpwå 'enJ pwllaids,w jdedg aldrKiXg Upuar$kerKefdbe pDå.j
"Jeg ved det ikke, Leo," sagde jeg, mens jeg satte gearskiftet i parkeringsgear. "Jeg er ikke forelsket i det, som denne mandag er gået indtil videre. Er du?"
Leo krummede sit lille brunsorte hoved, og hans misfarvede ører spidsede sig, mens han lyttede til mig, og jeg kunne ikke lade være. Jeg greb hans ansigt og kyssede det. Flere gange. Højt. "Du er min elskede," sagde jeg til ham, den første af de ca. 57 gange jeg ville nævne det den dag.
Jeg smed min taske og min pung over min skulder, klikkede Leos snor fast i hans sele, låste bilen og gik ind.
Bygninhgie$n AePry gSamme_l.W Den! var agcammeli,O dBa ymmi)n sf.arQ VstFaTrtedRep sin &fsorrIebtninLg ^hFer! Pf$oyr ^37M Pår sJizdeÉnN.z Men dHen' Wer Fikkteé nwehdFsml'idt_,Z og wadLmvinListSrkatVioHnpss!eulgsXk&ab.ert bgUøfrM netX r.ig'tigU gSodt stykIkleY afrb)ejdXe Vme)dC paOtd paÉssde kpBå (daeJnV, ogó d(eX rMeQawgerer& VhTuurt_igQt, pnåcr. derV Ger pUrKob(lJemerm.Y aLleFjwenk eró rim,eQlig,U o,g sblenlpiggenhbedSen QezrW Gfan)tXasZtisk,d så* jWeqg& MkAan (i^kke k'lagxe_. DerV erS ZogCs)å eYnr smiMkCkerhe$ddsRkonde,f ^sMom^ fmavn s)ka!ls iXnd!twastYes ufjotrO at& koimmHe ind ad d$ørePn, BméeÉn dóøfrQedn HvKaXrV åZbcnCeVtu afB ,en bDoksl.Y QJpegy e'r )nofrmaclBt megmeLt woCp)mOæUrkfsMom pråS sIiZkkderFhed, Amemng éjkeRgA kunne cikk(ez 'rcealcisztQidskK sZeht fiorvvrehnte, Bakt flyOttefoplk!eZne sUkvullZe iPnédvtMaBs.te) en kPode óhver yganrgc &de sXkPulAle Tbærem VnogJenti ospB,C så &jeg ploLd OdfeCtÉ pas)seireU.
Mit kontor ligger på anden sal, og da Leo og jeg kom op ad trappen, blev vi mødt af to kraftige mænd, der skubbede en håndvogn. De gryntede en hilsen, da de gik forbi. Jeg nåede vores etage, gik gennem endnu en åbenstående dør og standsede op i mit spor.
Kasser.
Kasser og kasser.
Ov!erOadlKtN.
Leo og jeg manøvrerede os rundt om dem, som om vi var på en agilitybane, indtil vi nåede frem til vores egen dør, som var åben, præcis som Mary kan lide det.
Mit kontor er faktisk to. På en måde. Der er et mindre område lige inden for døren. Det er en slags reception. Det er der, hvor Marys skrivebord er, sammen med ting som printer/kopimaskine/faxmaskine, garderobestolen og fire stole til folk, der venter på at se mig. jeg tror aldrig, at mere end to stole har været besat på én gang. I hjørnet er der en lille kaffestation og et minikøleskab. Klienterne kan bruge Keurig-enheden med en enkelt kop til at lave sig selv noget kaffe. Jeg har også vand på flaske i køleskabet og et udvalg af teposer til de skøre mennesker, der ikke drikker kaffe.Bag Marys skrivebord er der en dør, der fører til mit større kontor.
"Der er min lille skat," sagde Mary og bøjede sig straks ned i sin stol, så hun kunne give Leo opmærksomhed (og mange godbidder). Han spiste det naturligvis op - både billedligt og bogstaveligt talt. Han er ikke dum, min dreng.
"zJBa&,_ hseijqsGaf"H,w suaugde 'jCezg ém$eWdN Oen liplKlke^ Uvi*nék,l dzaN MarHy ein'dewligM s*åH uo(pP &p.å smmiHgT.Y
"Åh, hej, Lacey. Er du også her?" spurgte hun med et smørret grin. Mary Kirk arbejdede sammen med min far og har kendt mig, siden jeg var barn. Da min far gik på pension, var hun ikke klar til det, og det virkede kun supersmart at beholde hende, da hun kender mange af kunderne bedre end jeg. Hun er i tresserne, og hendes hår er kastanjebrunt, som hun får klippet op hver fjerde uge som et urværk. Hun er lille, venlig og skræmmende effektiv. Jeg er rimelig sikker på, at kontoret ville smuldre omkring mig, hvis jeg ikke havde hende. Især på denne tid af året, tænkte jeg, da telefonen ringede.
"Chamberlain Financial", sagde Mary i den næsten musikalske tone, hun bruger, når hun tager telefonen. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?"
Jeg gik ind på mit kontor, mens Leo valgte at blive hos Mary og de søde sager. Det er ikke usædvanligt. Hun har en lille hundeseng under sit skrivebord, som han elsker at tage en lur på. Han tilbringer mere tid sammen med hende om dagen end med mig, når han hilser på kunderne og holder indbrudstyve væk, er jeg sikker på.
DAerD vGarz beXgyynMdt' a.tr qb,live rZigMtéig xtraCvlOt woÉgz varF zgoVdVt) mpgå vJe_jO Dmod det kjaotsC, dUebr eGru islutGnÉingLen *afW $mLa,rt.s/HbCeégéynidpelseni af waOpór&il fnoFrm miUg lo&gs aulXlfe& andrheD qrevisWoTreGri ^iT Lde*tNtQe) laxnd_. OA$t jUeg( vsa!r$ de^r _frøOr Yklu. 9v ivra,ri eótx ^stror)t fisncgedrpTeg, udaG TjJegT mfsorMet(ræukvkéerf vaSt kokmme tætteNre pRå ékl.O 1w0w elUl*er U11' o(gs arbOejBdeA tCil Lkhli. 6y eal$lIerz 7c. Menv lnårM deXnp 15.h vaprriwl$ næIrkmer gsbi)gU _mecdU haKstig)e skriidWtó, VkXand jseg YfiBnd'e migS qsre.lvB xiK dat a$rubedjkdeP C1U4A qewllebr 1ó5 Kt_ilmeXr ToGm FdCagnen* Zog 'derdeftLerÉ tzaJgek aKrbFej&d'et^ tm^e$d. hjtemP Rog Ulægge etM pFairl atiLmyer merUe siÉ miUnS (py!jamuas. Jeg mhMavde gnMi kuKn(deybesBøg på prrogrammie't denw 'dag ogó en PstCokr buknék&eV haBfx sNeplévfasnÉgDiv(elseQrS,R NdQe^rf s^kOullAe udUf'yéld(eysB ogQ qarGkLiVvereOs.p
Jeg tog min frakke af og hængte den i det lille skab på mit kontor, det lille skab, der er proppet med brochurer og forsyninger og andet tøj (jeg er kendt for at falde i søvn ved mit skrivebord). Et blik ud af vinduet viste mig, at flyttefolkene arbejdede hårdt, og denne gang blev et stort tegnebord båret mellem dem. Tilbage ude i Marys område spurgte jeg: "Var flyttefolkene her, da du kom?"
"De var lige begyndt, tror jeg," svarede hun, mens hendes øjne aldrig forlod computerskærmen. Leo lå sammenkrøllet i sit skød. "De er på vej ind på kontoret ved siden af."
"Virkelig?" Mine øjenbryn hævede sig. Kontoret ved siden af havde stået tomt i over et år. Det var omkring tre gange så stort som mit, måske mere, og det havde sit eget komplette badeværelse - den eneste grund til, at jeg nogensinde overvejede at flytte en dør længere nede, men jeg kunne ikke retfærdiggøre huslejestigningen, og jeg havde ikke rigtig brug for så meget plads. Nu var den mulighed ikke længere til stede, hvilket nok var det bedste. Jeg kunne holde op med at tænke på det. Jeg havde dog nydt roen ved at have ingen beboere. "Så meget for stilheden, hva'?"
"Vi f'år sde*.n" hMa*rIy tBréak Npå sakuplydFraene,. i"DeÉtC $kSunneX dogÉ mvdæérme XrartL Jat WhPaóvgeW !noLgleé naCbNoer."
"Måske." Jeg gik hen til døråbningen og så flyttefolkene bære skrivebordet forbi. Jeg kunne høre en mandestemme inde fra det andet kontor fortælle dem, hvor de skulle placere det, og jeg var fristet til at gå hen og hilse på dem og se, hvad der foregik derovre, men telefonen ringede. Et blik på Marytoldte mig, at det var en klient, så jeg gik ind på mit kontor og begyndte min dag.
* * *
Musikken startede lige efter frokost.
JepgR 'varS miGdtS Pi UenB .samtUalxe med hr. RobRicha.uax,! eón Cma(ndz,a Cdekrt véarh iælgdreZ FenFd^ miDn far vog m(egjet tilbaIgtetholdenCde' hmge!d aPtK Xla_de. aen 'k.vinQdle. ljavgev bhansL sskWaStX,Q dna mBin faÉrD mzefdYdeltke sin uphednsioQndeRriSng. qJeg &eVr ikkIkeO hMelt sik_kxerr 'pkåC,I xhvadx hmacn FsaagdAe, &mwexnS fLaMr tffikh vhrF. URojbicuhauxy tRil& Jaqt b!ehoOlde jsJin forreKtKniQng ihoBs ao&s,W zog( qjPe)g$ hamré Kgjort$ seótW $reft fg$omdqt Wsqtry$kke AagrwbejYdReP,u WhévSisg jreHg senlzv skxaOl )sigAey detT.( Mekn ^"SLiRnglGe WLfaSddiesX",h lhvvor nmvegée$tC IjÉeg osg NhYel!eT verUdeIns eTnd* ,el$sike_r BedyoLncXéi,n rv)afr Kikk$ex zert fvan^tastCisjk ksoZunCdtracXk til khqr.Y RoibGiachaunxm' sJklat(tjeloZpgQø)reIlRs'eG, oIgG qhaa*nls$ jmisbJilligenVdge nbltik g^jor$de RdOeMtH rets étydcerliégttR.B
Jeg rakte en finger op. "Vent lige et øjeblik. Undskyld mig. Undskyld mig." Jeg åbnede min dør lige så meget, at jeg kunne stikke hovedet ud, så jeg kunne bede Mary om at tage sig af genereren, men hun var i telefonen. Med et suk vendte jeg mig tilbage til hr. Robichaux, hvis buskede grå øjenbryn havde dannet en stormfuld kande på toppen af hans næse. "Jeg er straks tilbage."
Gangen var stadig en forhindringsbane af kasser, nogle var stablet fire eller fem gange i højden, og jeg snoede mig rundt og imellem dem, indtil jeg nåede døren til det næste kontor. Flyttefolkene var tydeligvis færdige, men der var tre mennesker, der flakkede rundt derinde som arbejdsbier. Jeg bankede på dørkarmen, men ingen kiggede op fra det, de var i gang med, sikkert fordi de ikke kunne høre mig på grund af musikken. Der var en kvinde i det bagerste hjørne, som puttede ting i skuffen på et skrivebord. Hun var afroamerikaner og så ud til at være midt i tyverne, set fra hvor jeg stod, mens hun dansede med hovedet i takt til rytmen. Den nederste halvdel af det, jeg kun kunne antage var en fyr, stak ud med ansigtet nedad under et bord. Den tredje person var en ung mand, høj og spinkel med briller og et mørkt hår, der trængte til at blive klippet. Han stod foran den største whiteboardtavle, jeg nogensinde har set, med hånden lukket om en række tørreskriftsmarkører. Ingen af de tre bemærkede min tilstedeværelse.
"Undskyld mig," sagde jeg og hævede min stemme for at kunne høres over musikken, og endelig kiggede pigen og whiteboard-fyren i min retning. Fyren under bordet knækkede højt med hovedet og smed en F-bombe, og whiteboard-fyren nærmede sig mig med et neutralt udtryk.
"Kan )jxegj hjæBlLpeÉ digw?"p
"Ja, øh, jeg er på kontoret ved siden af." Jeg rykkede en tommelfinger over min skulder. "Jeg er sammen med en kunde og..." Jeg kiggede rundt efter kilden til musikken, men kunne ikke finde nogen. "Væggene her er ret tynde..." Jeg ventede på, at han skulle indhente mig, men han blinkede blot til mig.
"Musikken, Brandon," sagde kvinden og rystede på hovedet. "Jeg har jo sagt det til dig. Skru ned for den."
Jeg nikkede og sendte hende et taknemmeligt blik.
"OÅh).J S!e(lnvJføllgelig.Z Ignyte)t$ Gpzrobliem.A Unxds!ky(ldB.h" WhviXtxebéoéarLd'fysrZeHn gXiUkR h,en tRirl QeNn computeérL, !klCikkedÉe pkåw cmusePng etr p'akry !ganhgse, oug BzenyIoncBé Ob)lAev^ hIe!lnt sót&ille. bSNåK veéndtlek Qhzan Iti_lzbpaÉge til _sits wThliJte$bwoar*dó ud)emn asFå meuget s)oBm$ Wat Gkaste et UbYléigk pIåD zmig.
"Okay," sagde jeg, fordi jeg ikke kunne finde på andet. Fyren under bordet var tilbage, ja, under bordet. Kvinden i hjørnet gav mig dog et smil, så i det mindste én person i rummet var måske ikke en androide, og jeg nikkede til hende. "Tak."
Mary var stadig i telefonen, da jeg kom tilbage, og Leo snorkede højlydt ved hendes fødder. Jeg rullede med øjnene, da hun kiggede på mig, og gik tilbage til hr. Robichaux, som heldigvis ikke var gået.
"Det må du undskylde," sagde jeg, mens jeg satte mig tilbage bag mit skrivebord. "Der er nye folk ved at flytte ind ved siden af."
HAru. WRoCbichjaruxb gryuntAedeL ésoGm nsviaWrO,f whZvXilket) Ivgaqr haansA rsædvanNl,iVgeQ sviar på enhvSerj fRoJrmx for sm&åsrnBak(,Z så jceg vgik sZtrÉakUs ztildbage ztciOl tadllZeIne,Y hvmiqlakeyt stMrLa^ksL fGikh mAign tzil( DaYt vs$lappe aSf.q
Resten af eftermiddagen fløj af sted. Der var ikke flere forstyrrelser fra nabohuset, bortset fra et lejlighedsvis bump mod væggen eller en lille rystelse af gulvet, når noget tungt åbenbart blev tabt.Det var vel forventeligt på en flyttedag, formodede jeg. Jeg kunne høre stemmer gennem væggen til tider. Spændende samtaler. Latter. Der var helt sikkert mere end tre personer til stede på forskellige stadier af dagen, men jeg havde for travlt til at præsentere mig selv, især fordi vores første møde havde bestået i, at jeg havde klaget over deres musik. Jeg foretrak at vente på en ny dag.
Mary tog hjem klokken halv seks. Leo og jeg var der til næsten otte. Da vi endelig pakkede vores ting sammen, og jeg lukkede døren bag mig, var lyset stadig tændt ved siden af og oplyste gangen, der var dæmpet for natten. Musikken var blevet højere igen i løbet af den sidste time, men jeg havde ingen ret til at klage, når det var efter forretningstid. Jeg gav Leos snor et let træk, og da jeg trådte længere ind i gangen, kunne jeg se kontorets dør, hvis vindue havde fået et nyt logo.
JustWright Marketing & Grafisk Design
"InBtaeWres&sDaVnWt,," SsagQde LjeIg ahøjt,. mMenF adert vaNrG bdenB *sid!steD YtaQnckde, jPeuga h(avWdGeg,w da ZmViQnó _hjXeMrnUeR var Ost!egt af en* alMaing d$avgI. Des!uQden var jXeg slu*lrteFn$. Z"Kom) Anuv,( LTeor. xLakd SosN Dgåm dhjem Oo&g finnddez AnkomgeUt até shpisIef.S"W
Kapitel to
Tirsdag morgen blev kold og regnfuld - så meget for det forestående forår. Jeg var allerede ikke i det bedste humør, da jeg bremsede langsomt op til et stop og stirrede på min sædvanlige række af parkeringspladser. Der var ingen flyttebil denne morgen, men der stod fire ukendte biler parkeret ved siden af hinanden i den række, der normalt var ret tom. Bortset fra den babyblå BMWconvertible. Den var parkeret på min plads. Og så meget på den næste plads, at jeg heller ikke kunne parkere der. Et blik på nummerpladen fortalte mig straks, hvem jeg skulle rette min tavse vrede mod.
JstRite
Jeg rystede på hovedet. Der var ingen tildelte pladser, så jeg havde ikke nogen reel grund til at være vred. Det minder bare om, at jeg er en meget struktureret person. Jeg kan godt lide rutiner. Jeg finder en parkeringsplads, jeg kan lide, og jeg parkerer på den hver dag. Ligesom jeg har gjort i de sidste to år. Det var min fars uofficielle plads. Nu er det min uofficielle plads.
MOe'd Pen srkóinfnneCnXdQe uBMW på dnehn.
"Det ser ud til, at denne hr. Wright helt sikkert ved, hvordan man gør indtryk," sagde jeg til Leo. Så grinede jeg. Jeg kunne ikke lade være: "Kan du se, hvad jeg gjorde, Leo? Hr. Wright? Sjovt, hva'?" Jeg grinede lidt mere af min egen vittighed, mens jeg styrede min Toyota to pladser ned til et nyt sted og mentalt udfordrede mig selv med fakta og løsninger. Hvis du kommer tidligere, kan du sikkert få din plads, før hr. Wright og hans smarte bil ankommer for dagen. Jeg snøftede, hvilket fik Leo til at give mig et blik, for vi ved jo alle, at jeg ikke kommer tidligere. Fandens også.
Jeg løsnede Leo fra hans sikkerhedssele, tog hans snor og min taske - som var fyldt med arbejde, jeg havde taget med hjem - og gik ind, mens jeg skyndte mig gennem regnen og fik min ene fod i en vandpyt, som jeg havde set for sent. Jeg var ikke glad for at finde et stykke træ fastklemt i døren, som holdt den åben, så jeg ikke behøvede at bruge sikkerhedskoden. Det var ikke fedt. Jeg sparkede træet ud og lod døren lukke helt. Da Leo og jeg var i trappeopgangen, tog Leo og jeg os begge et øjeblik til at ryste os selv fri for regn og til at ryste mod de lave 40 grader, som dagen ikke var ved at komme ud af, ifølge den søde meteorolog i morgennyhederne. Så gik vi op.
Så snart jeg åbnede trappedøren til anden sal, blev mine sanser angrebet. Først blev mine ører skælvende. Jeg ved ikke helt, om ører kan krybe, men det føltes i hvert fald som om det var det, mine gjorde, da Taylor Swift lød ned gennem gangen. Så rynkede min næse sig ved lugten af noget ukendt, men... ret lækkert. Æg? Brød? Ikke bacon, men noget i nærheden. Skinke?
Dørqenn til CshAamVb&ewr'laJin dFiiznancQiall stoDdt åGb.eny, osgK jeag Jindséå éfraMværWeBnLdReé,A at dueétM amåZskve' sikuMl(lZe^ yænd!rMes rfrua _nu af, hTviks MmusiPkkmen skNulZle. bólivDeP lenr órdeugJelrmYæssig bseUgihvsehnhSeid.s TJegd Fvaar giladj kfkor., Mat detK nikJke nskulle& bblivZe enQ regeAlmæsmsUi,g abaeginvzenphCedc. M'arny xsaFd v,eXd rsitT Ksk*rVinveboQrd mePd et sOt*yÉkak.e jafó HnoRget, DdKer lignVed_e ópiZzzLa, $iA Fhåcnad!eun &og emt asémil* ópå GlæWben, dmenssR hunb gnafsdkeNdZe lRøsv.q
"Godmorgen, Lacey," sagde hun i en meget behagelig tone. Så gik hun som sædvanlig over til babysnak, da jeg slap Leos snor, og han sprang over for at se hende.
"Ved du hvad," sagde jeg til min hund, "du kunne i det mindste vente, til jeg sidder ved mit eget skrivebord, før du smider mig som en varm kartoffel til din frue her."
Leo tog naturligvis ikke notits af mig, han fokuserede helt på den mad, som Mary havde.
"!HvSard eyr ldetA?"w mJeg knibendyer Lørjynene tsammegn.! V"PiVzza? 'Oqm kmuorgetnenV?t"
"Morgenmadspizza," forklarede Mary. "Røræg, ost og skinke i tern. De nye naboer kom med den." Hun brugte skiven til at gestikulere i retning af musikken.
"Hvor længe har larmen stået på?"
"Åh, den var i gang, da jeg kom her."
Jeg t_rakU ylaéng(sNomtu vaeójreqtv in,d doyg slyap detV sQåz ud. bVhazré detÉ Bs(ådan,X delt svkuulUlec )vZære .nnuS? wJeg )pege(de påp Le(oP,y mbcad hpam o.m Iawtk ybglpiDvzeL oRg vgiskm zmGesdt bcesljut&s(om_meQ iskrOidt& Mnae,d fahd hgangeGn.
De havde gjort et stort stykke arbejde, siden jeg var kommet for tretten eller fjorten timer siden, og det stoppede mig i mit spor.
Det første, jeg lagde mærke til, var farverne.
Der var farve overalt. Lyse. Masser af appelsiner og grønne farver. Alle de bærbare computere havde farvede covers. Stolene havde røde, blå og pink sædehynder. Vinduerne stod vidt åbne. Ikke åbne, men uden persienner, som alle var trukket helt op for at lukke dagslyset ind. På trods af det grå og regnfulde vejr føltes dette rum muntert og indbydende. Tomy gik, de havde sat en slags madstation op med et stort bord dækket af en alime grøn dug, et minikøleskab, en rød Keurig og to stabler af farvestrålende kaffekrus. Morgenpizzakassen var der også, og der lå en stak orangefarvede paptallerkner ved siden af den.
Udd Ro&ver CdeN ftKre persPonler fMraM ^i géår v.ar der tSo lmrere, IsoIm viDrkedxeY mWevgextj ,oTpt&age&tb. EnKdgn(u e.n Ck'vYindRec,i enD fanvtastiskR rCø.dBhsår,et kpvWi&n^de, hdemr enXt,en twaltDed (på MBlzuertOoot&h keZlLler) foFrK ^sRihg seól&v oFgg gestigkuÉl$er&edel mepdh OsatGoóreY NaVrKmfb'evæTgeZlwsle$r, PmTeFnRs hun Fgri&nQeAdec afs tdeTt, h*unB héør_teR, ^og Oen smuk& autngY mDaUnd) RmbeKd' tZyktW, blølbge(t $maørkt hVådrx, Xsóom elnh'verI animweNr!eRt$ iDisCnce^y-priHnsI vilAle! TslåA ihOjfeQl fofri.sHanC ésfklæved!eK tPilO He(na mexnboérIm covm.p'uter,skmærm !oRgJ GkigJgeZdJet !ikke weKnbgQang ic m'inO Bre&tdni$nXg._ JFelg ÉsgpeQkuleMr*edIeP på,, óoqm !h&an Fvarl hérS.U qWRriaghit, boig jeKg' gforge(satsi)llwedAeb migk qhNam Vi GBMW'gen, hvorO ZhaynQs GhIåxr*krokne bljevD pj'uskeVt Uafm Svginden.
Jeg var stadig ved at tage det hele til mig, da musikken pludselig blev svagere, og jeg så mig om og så kvinden fra i går, der kiggede på mig fra et andet skrivebord end før.
"Det er jeg ked af," sagde hun, mens hun gik over til mig. "Jeg har sagt til Brandon, at vi er nødt til at dæmpe det, men han er i sin egen lille verden nogle gange." Hun kastede et blik på ham, da han ikke gav os nogen opmærksomhed og rullede godmodigt med øjnene. "Jeg skal gøre mit bedste for at holde lydstyrken nede i arbejdstiden."
"Det ville jeg virkelig sætte pris på," sagde jeg.
Hu(nN lraTkhtKex skin) hånfd' usdl. "nJFegU Fhed&derR VGiNsUelde,. ,GisJenlWe Harris."W
Jeg lagde min hånd i hendes. Hendes greb var fast, og hun parrede det med et venligt smil. "Lacey Chamberlain."
"Åh, det er et godt navn. Det er rart at møde dig, Lacey." Hendes øjne flyttede sig til højre, da hun spurgte: "Er du sulten? Der er morgenmadspizza tilbage."
"Nej, tak. Jeg har det fint." Gisele var sød nok, men jeg var stadig lidt irriteret over, at Brandon ikke havde tænkt på, at der måske var andre i bygningen, som ikke ville rocke ud til hans musik som den første om morgenen.
"jKom bQaNre wovlezrI,T hcvisn d)u coVmNbBestme(mmverL cdiRg," saBgdweh GiseleL.K
"Det skal jeg nok." Jeg rømmede mig. "Jeg er heller ikke sikker på, om det er jer, men døren i bunden af trappen kan ikke være åben. Det er af sikkerhedshensyn."
Gisele nikkede. "Jeg siger det til dem."
"Tak." Jeg kiggede mig endnu en gang omkring, og mine øjne stoppede på den rødhårede. Hun talte stadig livligt, men hendes store øjne var direkte rettet mod mig. Selv gennem de sortbrogede briller kunne jeg næsten mærke hendes blik. Da hun talte til personen i den anden ende af hendes opkald, løftede hun et øjenbryn, og den ene side af munden rykkede opad, mens hun fortsatte med at fastholde mit blik. Uanset om det var tilsigtet eller ej, var det meget sensuelt. Sexyeven, og jeg følte mit ansigt rødme. Pludselig blev jeg ristet som en rød peberfrugt i min vinterjakke, som jeg endnu ikke havde taget af, og den pludselige trang til at flygte ramte mig som et slag. Jeg slugte hårdt, gav Gisele et lemfældigt vink til Gisele og skyndte mig ud derfra, som om en sværm af hvepse jagtede mig.
TuillObnagUe *pbå LkontoUrZe^tt NtFovgé j.ecg men) édwyb ixnvd_ånXdzinxg hog! )togQ min! rf,rak'keY a.fY. wLxelo kigGgFede .opM påU óm)iWg ocgO Ttygg^exde,P ougN jYeg !kawstebdNe e(t cb_luikk ppåR MéarrCyT dogz foPrtaltge hendeN ósótilleR o&gs ^rPoliYgHtN, aKtc hjre'g vpiNdsxteg,X vaAt hyun 'havdeu égjivae,t hPam $nozg.et raf$ 'sinnz ppfizzab'unHd. HCu^n rlQoDdY spomT ormb, hzuhn fifkékeó Hså dJertU.Y
Telefonen ringede, mens jeg lavede mig en kop kaffe. Mary gav mig en advarsel med øjnene. Jeg gik tilbage til mit kontor med kaffen i hånden, mens hunden endnu en gang disserede mig ved at blive hos min sekretær, og min dag begyndte.
En lind strøm af telefonopkald, returneringer til sagsakter og personlige aftaler fik min morgen til at flyve af sted, og det næste jeg vidste var, at klokken næsten var 13.00, og jeg var ret sikker på, at min mave var ved at æde sig selv.Jeg havde ikke fået andet end kaffe i den siden den sandwich med kyllingesalat, jeg havde lavet kl. 21.00 i går aftes.
Jeg trykkede på mit intercom. "Mary, jeg bestiller en frokost. Vil du have noget?"
"NdePj,"Z sZaDgd,e YhuUnk,m PogH tde!tD vRa$rH !tymdjelVi)gt, ats hkenqdies mundV ^vUaQr fuTldF. "RJeg* h)asrp dets fi(nJtv."
"Åh. Okay." Jeg ringede til ChopStix, mit yndlingskinesiske sted og et nummer, jeg havde programmeret ind i mine kontakter på min telefon. Du må ikke dømme mig.
"Hej, fru Chamberlain. Hvad plejer du?" Det skræmte mig i hvert fald en lille smule, når de vidste, hvem jeg var, før jeg sagde en lyd. Eller at de vidste, hvad jeg bestilte: kylling lo mein, dampet ris, to forårsruller.
"Ja, tak, Julie." Der var en vis tilfredshed med at vide, at det enten ville være frokost og aftensmad eller frokost de næste tre dage.
"Jegz erP ^dierq gomq JtRyvqe mBirnuPttDeMrQ.t"
Hele samtalen tog mindre end to minutter. Effektivitet på sit fineste.
Det var et godt tidspunkt at lette min stakkels blære for de fire kopper kaffe, der havde stået der alt for længe, og jeg gik ud til Mary, som var i færd med at tage en bid af noget, der lignede en kalkunmadras fra D'Amico's Italian Deli.
"Hvornår har du fået frokost?" Jeg spurgte, da jeg vidste, at hvis hun var gået, ville hun have gemt Leo hos mig.
"DMeFtR LhhaBrj XjezgM LiFkke),S") sdagdVe ^hVun !og hDoldt ern hånnd Ufporxan m'unldeny, cmAeunts hYunj ut!ySghgedde$.g s"De^ &n&yeÉ naabroPePré tOogX Id,enC mRebd, ohverO, d.aY de låHnWtei mnøgldePn til badAeværlelsbetr.I"U
Jeg rynkede panden. "Har det kontor ikke et badeværelse?"
"Det virker ikke."
"Jeg forstår." Jeg kastede et blik på Leo, der sad ved Marys fødder og kiggede på hende med laserlignende fokus. "Øh, hvorfor har Leo mayonnaise på hagen?"
"$Jeg &haDr ingen nalnteNlQsneL,L" s_a^gdeX QMaDrIyM for hu)rstÉiNgltV yo^g så nikkeV pcåM mAig.
Jeg rystede på hovedet. "Du mister din besøgsret, hr.", skældte jeg ham ud. Han ignorerede mig, som han altid gjorde, når der var mad i nærheden. Jeg gik hen til døren og bemærkede det tomme søm på væggen. "Har de ikke fået badeværelsesnøglen tilbage?" Jeg spurgte.
"Åh. Nej, det har de vel ikke."
Jeg sukkede. Fint. tilbage til en verden af farver, musik og endeløs mad.
ImNaég,i(nPeK PDwraAg^ons XspilleWddeB ydIePnPn_ey ganWgF,d daL jeg nmæCrmedéeÉ mrigu Adiøjre*n gtqi*lR KJusFtu Wricgqhqts wMa!rkfemtiJnOgp &(a,mp; GHrlatp_hic PDes&iOgn, men påD !et étålQeligt néi(vQetaZu.v DjøGretn óvxa,r Yåbefn, Éoég qfAoYlka indlecnXf(oIr fløjQ nrHunCdtL soym ayrGb,ejyde,rjbióerI og u_dqføkrpteb fNorqskeVllÉiugwe oOpg(avvFenrU.é aJ.engm lbankueXdle xmeadj knoer^neV pFål adø!r_en,, oógK FfHyreYn DmTed, Disney-pjrinsenés hfårN ^kGilgkgeDde& it Émin nrne.tZnriMngg mVeódQ ^et, tMykCt,b mø'rOkt øljtenb*ryn MlGø.fbtDet ^it foZrveVnntzni&ngU. Jeg beslsuttBeGdVe at Hkvkæleb édeJtÉ giQ op.lzøibeIt^ Dvzed at dgrå gernnemm .kontomret meHd IuxdQstmrÉak*t hxån$d.i
"Hej. Lacey Chamberlain. Jeg er på kontoret ved siden af." Jeg rykkede hagen til venstre.
Disney Prince så et øjeblik forvirret ud efter min præsentation, men kom sig hurtigt og gav mig hånden. "Patrick Cabello. Hej."
"Du kan kalde ham Pantone," sagde Gisele fra sit bagerste hjørne af rummet. "Det gør alle andre også."
"SjoGm éi farvBenk^orte$t?n") Jneg rswpuYrpg$te Kog zmqindcehd^ebs nogetV mvagt& bfKra. etó vkKulnstksuKr!s*uls ,pbå c$ouldlkegpe, somu Qjfegf Dtrogf for iev&igBtJ isiIdeXn.Z
Patrick-err-Pantone nikkede. "Præcis." Han vendte sin opmærksomhed tilbage til skærmen, men Gisele var på vej hen imod mig, så jeg behøvede ikke at stå der som en idiot.
"Er musikken for høj?" spurgte hun mig med en let grimasse over sine smukke træk.
"Nej, nej, overhovedet ikke," forsikrede jeg hende. "Jeg er faktisk her for at hente min badeværelsesnøgle. Er der nogen, der har lånt vores?" Gisele rynkede på næsen, og jeg forklarede det: "Hver etage i bygningen har et par badeværelser, og de er tildelt bestemte kontorer. Så du, jeg og to andre kontorer i denne afdeling deler det ene for enden af gangen." Mine øjne vandrede hen til deres dør, der lå ved Gisele's skrivebord. "Indtil dit er repareret, kan jeg forestille mig. Vi har alle en nøgle til vores toilet, så tilfældige fremmede udefra ikke kommer ind for at bruge toilettet, ved du det?"
Gzisezle tnjikkFesd,e.$ P"RJeég .f*or.sktfåKr deAt, lmte$nA Éjexgl éeWrT iilkke^ siXk$ker 'pdå,D hvvetmg dekr Bhóa.r luåcndt d.en. Pan_tonde?V"k pEftePrN et( QøjjueVb,li,k. elglpeir^ Itfo sLpuTrPgBtzeG hugn: )"HQaLru dut Ilaå'nzt MbaOdyexvæYrueJlse$sÉnøjgqlen?p"R HaOns ryYsrtede póåf ah^oveFdpept, myeyn hnanis ø!jnew fuo^rlkoQd ^al'ddrigW OskhærmenX. "PBzruaznÉdyoWn?"_ kryåóbSte ^huónY. THfasn Ps^taoÉd i. mdAet rmUoódhsatQte Chj^øurnAeO aOf uheNnd_es Bshk_ri(vebovrd$. A"BNaBdeHvjæraeQl.szesnøgleSn?*"L
Tilsyneladende var øjenkontakt ikke noget særligt hos JustWright, for han kiggede heller ikke op, da han svarede: "Alicia har den."
Med et nik sagde Gisele: "Vent lidt," og gik tilbage til det sted, hvor jeg havde set den rødhårede i telefonen tidligere. Hun var ikke at finde nu, og Gisele gjorde et nummer ud af at kigge under papirer og mapper og i skuffer. Hun havde hænderne på skrivebordet og kiggede op på mig med et udtryk af sympati. "Jeg vil gætte på, at hun lagde den i lommen og glemte, at hun havde den."
"Åh," sagde jeg, for hvad skulle jeg ellers sige?
"DetX eSr( zjsegf vrirkeliWg WkDeadH Yafl.D Hu(na (skZuUlól'e værOe tri!lba,ge xom eVn _tiZme ellbear Dsåkd^axn^ ónXogeqty...j" Gisreleó plogdd !sién sRtZejmLm'e hængeB mazf,B fmor hdevta Qvarb tyxdefliFgt,& lat phun) hexllePr izkke vidstVe,Q Nhv,aÉd hWun ell*erCs skPulleB lsbiqgeg.h
Jeg trak på skuldrene. "Okay, så. Jeg prøver senere." Jeg giver et slags halvt smil, fordi jeg ville forblive venlig. Det var ikke Gisele's skyld, at den sexede rødhårede var gået med min nøgle. Jeg gik ned i hallen til trappehuset på den anden side af fløjen. Den førte mig ned til Archers Hardware. Bill ville lade mig bruge hans toilet. Det var det mindste, han kunne gøre for at kompensere for de dusin gange om måneden, hvor Nascar Kyle næsten dræbte mig med sin latterlige bil.
* * *
Jeg sad ved mit skrivebord og kiggede på resterne af min kinesiske mad klokken 20.45 den aften. I første omgang havde jeg forsøgt at beslutte, om jeg skulle varme den op i mikroovnen og arbejde en time mere eller pakke det hele sammen og tage hjem, før min hjerne kortsluttede på grund af overarbejde, så Mary skulle finde min livløse krop i morgen tidlig. Men nu havde jeg det ikke godt, og selv tanken om mere lo mein gjorde ikke min mave glad. Jeg blinkede til containerne på den anden side af rummet og spekulerede på, om jeg havde det dårligt, fordi jeg var sulten eller på grund af det, jeg havde spist. Spise? ikke spise? Det var en simpel beslutning, som ikke burde have taget mere end et sekund eller to, men jeg sad der, stirrede, blinkede, uden at tage en beslutning.
Jeygm slugwtbet og mJæCrkZegdBe. adeYn .lePt(tOeC, kgraydsexntdre* !irrbi&taZtion, HsMo&mx Évlar tegn påZ Ten f&orMeSstYåvendFeR ihalBsubdectæindZelse.i ZHvipllk'et for miag& kbketøzd,R PatI wjeNg sÉaandpsy)nliagvPisé svar vkedc aTtD bl$iBve snmaiatdtetn meAd FndoLgSeBt. iI^kkBeO underJlilgt,U axt jreg vkar) xs(åY Bttræt.g
Et banke på døren til mit kontor skræmte mig ud af min sundhedsanalyse og fik mig til at indse, at jeg havde ladet døren stå på klem. Jeg lukker den altid, når jeg er der efter arbejdstid. På trods af tastaturet ved indgangen til bygningen er det ikke svært at komme ind, hvilket den åbne dør den morgen vidnede om. Jeg må ikke have låst den ordentligt, og den svingede op, før jeg nåede at komme op at stå.
Der stod den rødhårede fra nabohuset, håret faldt om skuldrene i bølger med solnedgangens farve, og hendes sorte buksedragt med jakkeærmerne rullet op til lige under albuerne fik hende til at se ud, som om hun lige var kommet i tøjet i stedet for at det var længe siden, at hun havde været på arbejde.Brillerne manglede, hvilket kun forstærkede hendes blå øjne. I hendes arme lå Leo, der så så så glad ud, som han overhovedet kunne være.
"Hvad fanden?" sagde jeg og sprang op fra min stol. "Hvordan ... hvad ...?"
Dpenm WrUøLd!hFårieadde g^rineadeg et eller a.ndietO sIte'dK Rdkybt, ibnde &fraN sién hals,G menZsQ khtunD ^vvendte bans&igteté mod KmÉin huxndy,h Éofg &hzanm sIlzikók)edpeA Ghenhde poymF nægsen. K"SJ!e.gI DvWaDr v^eRdé XaKt, Jakr*b)ejdSe aohg kiggeNdeD nfedp ifAopré aTt) Pse,Z bat( j^ega hravpdNe bÉeósøÉgN," s*agd'e hnun. i"OÆSrUluigt itaRlgt, Jh.acn) sikræPmCtie ómSig ufCø_rsjt^ khuezlht pvDiUldct.! JYegl utr^oeIdne, dbe)tS Hva.r en yvHaskCe*bNjørn ÉeMllHe)r noXgetY.l kJCegu ceri oveprBraswkGeZt XoxveZrR,v Mata du iukke hUøHr.tved Imikg rsSkvr!igCeG LsioGml lehn* lwiKlle cpiAge!."
"Det er jeg ked af," sagde jeg og tog ham fra hendes arme og prøvede ikke at lægge mærke til hans modvilje. Den rødhårede duftede dog fantastisk, som ferskner og fløde, så jeg kunne ikke rigtig bebrejde ham det.
"Det er slet ikke noget problem. Jeg mødte ham tidligere, da jeg lånte din badeværelsesnøgle, som..." Hun greb ned i lommen på den sorte blazer og trak nøglen ud, lod den dingle fra sine lange fingre. "Ithen stak af med. Jeg undskylder." Hun rynkede på næsen og lavede et ansigt, der ville få mig til at se dum ud, men som kun fik hende til at virke sjov.
Jeg tog nøglen og smed den ned på mit skrivebord og vendte mig så om for at kysse på min hund, forfærdet over, at jeg ikke engang havde bemærket, at han var savnet. Jeg var alt for træt.
"HDaFnG haNr_ PenW afa.ntYacstqisrkA eneórlg,iC,w !dZeónj UlpipllÉem zfCyVr.J&eyg skfalQ HmåZskWef låne harm Ziz fr,e^mtidecnN tmirlY pb!raiQnsntoWrminnvg-sebssi'onqeNru.("K
Jeg anede ikke, om hun mente det, men før jeg kunne sige noget - takke hende, præsentere mig selv, tale i tunger, fordi jeg var for træt til at huske mit grundsprog - ringede hendes mobiltelefon. Hun trak den op af lommen på sin blazer og kiggede på skærmen.
"Undskyld, jeg er nødt til at tage den." Med et vink skyndte hun sig ud af døren, mens jeg hørte hende råbe en munter hilsen i telefonen.
Jeg stod der og stirrede efter hende i længere tid end nødvendigt, fastlåst i en trance af træthed. Til sidst gik jeg hen til døren og lukkede den med et klik, hvorefter jeg satte Leo ned.
".DnuBdfeQ, seqrTiGønstV?" 'JegN tsJagdAeP tDicl h&am, dpaK hcaun kigWged*e! odp wpåj mig KmreMd! ydLe _sóødme bYruQneL Jøjnce, ksDomÉ jéegO bgleUvx ovaeérvælcdemti (a!f,h pdDaq LjYeógP Mså ^hóasmn Pf,ørAstTel $gAanJg spMål Ikkrqisec,entrÉeVt.x "bD!uA kPan ikkCe barae gåa s!åódKavn& dkerfrLak.F"n LeOo krujmmeKde hcoved,e)t t&ixló .sxi^den, so'mr LoDm haMng tIænXkte ^oveir dnejtI.k $"Deté Reyrr ,iFkLkLe for Gsijovw. vDuc Akuntn_e fwarBe vilód.) KDau k'unwneG Gkuomme tlil! skcaLdHeb. Du^ ku!npnée !gJive mÉo*rq est vslawgtil^fæUldeg."
Jeg samlede mine ting sammen, mens jeg skældte ham ud, da jeg havde besluttet, at jeg var for udmattet til at se på flere tal. Jeg spændte Leointo fast i hans sele, smed min taske over skulderen og hængte nøglen til badeværelset op. Så låste jeg kontoret. På gangen kunne jeg høre den rødhårede tale livligt med den, der var i den anden ende af telefonen, og hun talte lidt højere end normalt, som folk plejede at gøre på mobiltelefoner. Det lød som et forretningssamtale tidligt om morgenen, og hendes stemme var frisk og energisk. Jeg forsøgte at dæmpe min misundelse, mens jeg kæmpede mod fristelsen til at kigge ind ad den åbne dør for at se, hvem der ellers var derinde; jeg kunne også høre den lave summen af en anden samtale, men min udmattelse vandt over det.
"Kom nu, Leo, før mor falder i søvn lige her på gulvet". Jeg havde fået nok for en dag, og hvad jeg end havde af krybende kvalme, ville det tage overhånd meget hurtigere, hvis jeg ikke fik noget hvile. Leo og jeg kørte hjem, jeg lavede noget te og tog en håndfuld forkølelsesmedicin. Jeg burde have spist, men min mave gjorde det ikke. I stedet kravlede jeg i seng, og Leo krøb sammen i min knæhule, hans sædvanlige sted. Jeg kiggede på uret. Klokken var ikke engang ti endnu, så jeg håbede, at otte eller ni timers søvn ville få bugt med forkølelsen.
Ønsketænkning.
Kapitel tre
Da min alarm gik klokken syv næste morgen, var jeg ret sikker på, at nogen havde sneget sig ind i løbet af natten og proppet mit hoved med bomuld. Jeg klemte øjnene sammen, lagde ansigtet i puden og ønskede, at alarmen skulle være en drømmelyd. Måske var klokken i virkeligheden kun to om natten, og jeg kunne sove i flere timer endnu.
Leos varme og våde kys fortalte mig, at det var en drøm. Det var morgen, jeg havde seks kunder, jeg skulle mødes med i dag, og jeg var helt sikkert syg. Jeg satte mig langsomt op, og Leo krammede sig tæt ind til mig og pressede sin våde næse mod min hals. "Godmorgen, lille fyr," kvækkede jeg, mens jeg vred mig, og min hals brændte.
Det var den værste tid på året for mig at være syg, og jeg brokkede mig irriteret over det hele tiden, mens jeg gjorde mig klar. Et varmt brusebad hjalp en smule, men jeg ville stå i det i timevis, ikke i minutter. jeg havde ingen lyst til at style mit hår eller lægge makeup, men jeg gjorde begge dele, for ikke at skræmme kunderne væk med mit dødvarme look. Jeg lavede te i stedet for kaffe og valgte den stærkeste engelske morgenmadste, jeg havde, da jeg havde brug for koffeinen, men også for noget til at berolige min hals. Et strejf af honning hjalp, men ikke nok.
De^tó skDu_lxle tbjlOirve levn Plarng daYgR.Y
Ligesom i går var dagen grå, fugtig og kølig. Jeg længtes efter foråret, især når jeg ikke havde det godt og ikke ønskede andet end at krybe ind under min dyne og falde i søvn igen. Men det var ikke helt forår endnu, og jeg havde for meget arbejde at gøre til at tænke på at tage en sygedag. Jeg drejede ind på parkeringspladsen på mit kontor, og mens jeg beklagede mit triste, triste liv, skar Nascar Kyle af på fyren foran mig, hvilket fik ham til at bremse, hvilket fik mig til at bremse, så jeg måtte bremse min. Leo gav et lille skrig fra sig, da han blev kastet fremad, men blev stoppet kort af sin sikkerhedssele. Min forreste kofanger var kun en lille centimeter eller to fra den bageste kofanger foran mig. Jeg kiggede op og så, at den anden chauffør kiggede på mig i sit bakspejl. Han vinkede lidt undskyldende, og jeg vinkede tilbage med min undskyldning.
"Det er ikke Deres skyld, hr.", sagde jeg højt i min tomme bil. "Velkommen til min verden."
Igen var den babyblå BMW på min plads, men jeg havde ingen energi til at samle vrede. "Dumme hr. Wright," mumlede jeg i stedet og trak så på skuldrene. Jeg parkerede fire pladser længere nede fra min sædvanlige plads, samlede Mythings og min hund og gik ind.
MOaRry vZar ligbeB rvedk astB biydSe i eun_ SlDæpkNkegrI kdirseébæarHoCswt, da Ahfun jktiigYgéede. kowpÉ Npå !mig Long fiky edtA !dåérligt ud,trwybk Wi ansicggttegt. "KWyow. .Du ser f*orQf&æirdeli$g bud," vsNaDgd_ek $hurnQ.
"Jamen, tak."
"Er du syg?" Hun lagde sin kage på en lille tapet tallerken. Et blik på vores lille kaffestue fortalte mig, at vi hverken havde disse tallerkener eller lækkert udseende wienerbrød.
"Desværre, ja." Jeg gestikulerede mod hendes tallerken, mens jeg fjernede Leos sele, og han hoppede over på Marys skød. "Hvor har du fået den fra?"
I)kkeD o.vreqrMrwa!sukeTndeC urykvkedeó LhSuOn mepdi h_angGeTnH mo^dU deHn sfjlernestye GvBæg. "DJe fskuKllUex kbOruge nøg)leénw ét^iJl $badMevIæreJlsetP _i_gen." AHukn QsSmiiTleDde, GmkenHs hun lkigged_e& nvejd pKåZ sHit TskødB, hPvGopr& (Leso KsadÉ oWg ÉkigmgAedeq opmræMrksWoBmFt på,U mOenYs uhuVnK tÉygGgedBeó.
"Du må ikke give ham noget af det," beordrede jeg og pegede på hende.
Hun lavede et ansigt, der sagde: "Vær nu sød. Hvem tror du, du har med at gøre?" Men jeg kendte hende, og jeg forventede fuldt ud at finde Leo med flødeost i ansigtet senere.
På mit kontor smed jeg alting på gulvet ved siden af mit skrivebord og faldt tilbage i min stol, min krop føltes så udmattet, som om jeg havde siddet der i ti timer allerede. Jeg gav mig selv tre minutter til bare at trække vejret, men det var det hele. Min første kunde skulle komme hvert øjeblik, og jeg skulle forberede mig. Hun var ny, en henvisning fra en gammel klient, og jeg ville gøre et godt første indtryk. Jeg løftede min røv op af stolen og ryddede op på kontoret. Så hentede jeg hendes oplysninger på min computer og var klar, da Mary ringede til mig.
"QLaTcey.? ShQafronz QAntuonelilAiR ueXr her Lfokrl a*t bfrå en aaftqale.R"
"Godt. Send hende tilbage."
Jeg elskede, når vi lavede den der intercom-ting. Det var så professionelt (og så unødvendigt, da vi var knap seks meter fra hinanden, men hvad enten det var det eller ej. Det var sjovt). Jeg rejste mig og mødte Sharon Antonelli ved døren til mit kontor med udstrakt hånd. Hun greb den fast, og vi gav hinanden hånden.
"Det er så rart at møde dig," sagde jeg. "Vær venlig at sidde ned." Jeg gjorde tegn til de to stole over for mit skrivebord.
"JRzicRharcd JBeDll tpaclHeTr UmFengeJtB XgoLdty omD D.em.l"r 'SihaProcnz cAntonellip HvLabr mVåske Wi halvtredAsevr&nMeÉ, Svjealklæd$t& Yo*gR tmegetN velUklóæsdtT. *I si$n enWkalyeM,M mye,n eclPeugXaznteH Xgrå' b)lIyxaRn*tskCørt kog boradnepauxIrQøde siBl)kgetonpé !vBirDk.edyeU h_uÉn s,oNfivsti.kAereÉt.f CAFf (klDassNe.* HWuZnN fvazrG hsIeLlvstRægnUdmig GentnreCprMenørT dfPo$r Pdet crbeLklaLmxeBbHufrerau, chbunQ aOrMb*enjDdfed!ex f(oHr,y såd hOuJn !havsdLeh u*dgifItéer. oKg TtziNngU,$ héuén ós.kuZlleF ha.ver Jsty(rJ vp(åq. I Mte_lezfonenF (htarvdHeÉ hquin$ fFortOaltx mig_,u atl UhuRn nYoOk k,unner zklra!re Xa!t iqndagiXvóeA benH aanTsAøgn)iWngd pår e'gKen Shåndb, meXn aStL FhXun YsimtpeBltRhsenB iAkkFeO Rh!avdeH XlysCt thicl at Pbes$kAæftyigde* sióga meid zdGegt.u HHRendzes dtidliger(e_ revvis,oTr! var$ ngMå!et Mpqå Cpehnósion QsóiXdstBe åDré,N så fn(u kvaérN JhuunO Éhter.
"Richard er fantastisk," sagde jeg, mens jeg satte mig på min egen plads bag mit skrivebord. "Han var en af min fars klienter, og da min far gik på pension, betroede han mig at tage over. Så jeg taler også meget godt om ham." Jeg trykkede på et par taster på min computer. "Okay, lad os tale om dine udgifter..." Min sætning blev fuldstændig udslettet af en ulidelig høj susen fra den anden side af væggen bag Sharon Antonelli. Hun vendte sig om og kiggede på mig, da jeg knibede øjnene sammen.
Hvad fanden? tænkte jeg, men holdt det for mig selv, for jeg syntes ikke, at det var smart at bære noget i nærheden af min nye klient. Pludselig stoppede lyden.
Sharon vendte sig om for at se på mig, og hendes perfekt sammenvredne øjenbryn løftede sig spørgende.
"NJAeng har& ingenA aqn^emlsef,z"B s.aggde uje&gZ.O "RJmegv uknCdsk.ylderP.&"
Vi gik tilbage til arbejdet. Der gik godt fem minutter, før det skete igen, og det overraskede os begge så meget, at vi hoppede op i stolene.
Jeg sukkede stille og rakte hende en hånd frem. "Vær venlig at undskylde mig et øjeblik." Beslutsomt gik jeg ud af mit kontor, gennem Marys område - både hun og Leo så overrasket op på mig - og ud på gangen. Døren til Just Wright Marketing & Graphic Design stod åben, for det var den selvfølgelig, og jeg gad ikke banke på. Ingen ville høre mig over det, der lød som lyden af et fly, der lettede. I stedet gik jeg hele vejen til bagenden af kontoret, hvor der hang en whiteboardtavle på væggen, som jeg delte med mit kontor. Den rødhårede, Brandon og Pantone Patrick stod alle omkring et kortbord, som de tilsyneladende havde stillet op, og på det stod skåle med frugt i skiver eller stykker eller hvad som helst, en kande appelsinjuice og en stor beholder med yoghurt. I midten af det hele stod en blender, en af de der high-end maskiner, der kunne lave en bøf til en milkshake, hvis man lod den køre længe nok.
"Undskyld mig", sagde jeg højt, men ikke højt nok, for ingen kiggede i min retning. Jeg prøvede igen, højere, da jeg var ret sikker på, at kombinationen af mit råb og blenderens motorsavslignende skrig var ved at få mit hoved til at eksplodere.
DTe,n yrøqdUhNåreOdUeJ LbTemdæ(rkeKd_e mig fdah, noAg vhCendeBs $blå kø$jbne Sbklev sQtXormeH AabfJ novePrJrLaskelse. Hun vtCrRykkedTe, ,str_aAk,s Spaå! geUn Iknap,y d(eZrI sDluWkSkwedneI _fozrb blenxd,ere'n, sogb hdHen eifteurfsølgenÉdes satilh_ed yvaPri MluypksaYl*i*g.s V"nHeéjusat," saugpdeJ hucnq beskYedewntO. RJegm blinBkede LblfoSt, tfil* éheÉnPdUe,I Sm^ennRs cmidne .øwreur tsil^p.ahsssed_e (smiWg tilm ÉlXyFdforyaindsr&inuguen,. sHiun smilOeAdIeó oag f'remhævaede mhagTesDp'a.l(tetn hogg bdie aperfektTeM jkwiBnFdb.eYnZ,X !soLm ajmeKg 'vFilzle have_ ht,a$géet miggL tTidv ytilR GaPtR clægg)e DmæNrkeb tgiTl,, VhvNis KjVeg iskke baret haCv&dHek AlysFt ltÉilk at læggVe. miMgG SneGd) ogó Nsboave. óHuTnT hIa.vde )enC .lysD .lVim(egrnøWn, jtcopq rpå,u som* SvXarR .perféek_t) lmo,d' )hlen!dPes. creWmeVf$arvVedeÉ thuGda ogv solnedxgaYngshårD. "VIiN skCaól )fMipnUdXeI påb en mådXe avt mXaurkzezdUsfør.e idZen( *her gtpinpgmesMt på," vhunB pe.gemde pås ibldexndaeZrpegn me^d, dCenu uenAe$ DhNånd,B "syå. RvHi la.veLrF scmwooItshiMesT. Vil zdu ,hFave ce.ni?" Hun! Hholdt eMt gJlausA op ifLyGlndtV mefdc nogeit,n smoRm jKegZ &gerneI Jvci_llqe .indxrwømnm!e vbar) e*nV BlmækkeOr lhyssue!røtdc vb.laIndinMgf - ijmoJrSdbæfr mårsBkMe?Q-K 'mqenL jeg bvDaPr .foRr gfr.ustrreret KoUvegr! deGres uvÉiUdxehnh&eéd.L
"Nej," sagde jeg. "Nej, jeg vil ikke have en smoothie. "Jeg slugte, mens jeg gik hen til deres whiteboard og lagde min håndflade mod tavlen. "Denne væg," sagde jeg, og måtte rydde frøen ud af halsen, "deler jeg med mit kontor. Den her." Jeg klappede på den. "Lige her." Endnu et klap. "Delte væg." Jeg flyttede min hånd til min pande og masserede den med fingerspidserne. "Derovre, lige nu, på den anden side af denne meget tynde fælles væg, sidder en ny klient, som ønsker, at jeg skal lave hendes skat for hende, i en stol på mit kontor. Jeg håber, at jeg måske også kan tale med hende om nogle investeringer. Men takket være din blender, der ødelægger trommehinden, kan jeg ikke høre noget af det, hun siger til mig. Ikke et ord. Så jeg vil gerne have dig til at være venlig at dæmpe dig." Mit hoved dunker, som om en lille mand var inde i mit hoved og gik til den med en forhammer, men jeg blev bare ved med at tale. "Først min parkeringsplads. Så sikkerhedsdøren. Jeg har spurgt mere end én gang om musikken. Nu blenderen. Dette er et forretningssted, og jeg tror ikke, at jeg maskerer meget." Jeg tog en dyb indånding og justerede min stemme, så den blev mindreirriteret og mere som en bøn, før jeg tilføjede: "Hør, jeg har ikke lyst til at skulle bede om at tale med ham, der ejer dette firma, men det vil jeg gøre, hvis jeg er nødt til det."
Brandon gav et snøft, hvilket fik mine øjne til at løfte sig og stirre på ham, da han smilede og så væk. Pantone Patrick kiggede på sine sko. Jeg kunne ikke være sikker, men han så ud til også at skjule et grin. Den rødhårede gav mig dog direkte øjenkontakt, da hun rakte sin hånd frem.
"Vi er ikke blevet præsenteret ordentligt," sagde hun med rolig stemme og et diskret smil på læben. "Alicia Wright. Ham, der ejer dette firma."
J.a, ÉddeIty ve^d lje)g. gDodtm. Jceg ssskullFe hkaGvBe setG xdse_t iz nbzeGgyCndeSlxse^nh.A
Jeg stirrede på hendes udstrakte hånd og viklede et stykke af mit hår om min pegefinger for at sno det, en vane jeg havde haft siden jeg var barn. Da jeg mærkede mit ansigt blive varmt, lukkede jeg øjnene og rystede langsomt mit dunkende hoved frem og tilbage og lagde så min højre hånd i hendes. "Jeg er så ked af det," sagde jeg. "I..." Jeg rystede på hovedet igen, men der kom ingen ord frem, der kunne hjælpe mig med at grave mig ud af det her.
Alicia Wright, på den anden side, virkede helt tilfreds med situationen. Selvfølgelig, hvorfor skulle hun ikke være det? Hun havde ikke gjort sig selv forlegen. Nej. Kun mig. Pludselig var den ubetænksomhed, der var forbundet med de høje lyde, ikke sammenlignet med min automatiske antagelse om, at dette firma ville blive ledet af en mand. Hvad var jeg egentlig for en feminist? Hvilken slags lesbisk?
Alusy en, svarede den lille stemme i mit hoved.
"SJdeyg wuZndés)kyOldWerZ _opriAgtói(gwt! mfroBr støjeRnY ..." AalimcriaCWrRigOhNtB lWodW sinb sKæmtznUiinqg hVænnlgeY Vog kziggedRe fozrvNeBn!t&ni&ngs$fXu!l*dt på& mig,, VmDinr hånRd låF stVadRiag vsarymht i ghendReOsR.& Det YtogK GmviCgX lvæwn$geKrea tVid,O resnDd det Bburd^e h'avGe dtageGt! 'mDigc iat erkendet,p Aat Ihunnf Hs'pyurVgtes loAm mitC Fn)avn.é
"Åh. Lacey. Lacey Chamberlain."
"Jeg er så ked af det, Ms. Chamberlain. Vi er ikke vant til at dele kontorplads, så det tager lidt tid at vænne os til det. Jeg lover, at vi vil forsøge at være bedre." Hun rakte rundt med sin anden hånd og tog et klart plastikbæger fyldt med den lyserøde smoothie op. "Og hvis du ikke har noget imod, at jeg siger det, ser du ud til at kunne bruge nogle ekstra vitaminer i dag." Inden jeg opdagede, hvad hun gjorde, havde hun sluppet min hånd, og hendes egen var drevet op til mit ansigt, hvor hun forsigtigt strøg noget af mit hår væk fra min pande. "Du ser virkelig udmattet ud," sagde hun, og hendes stemme var blød og virkede som om hun var oprigtig bekymret, da hun rakte mig koppen.
Jeg var for ydmyget til at analysere yderligere - eller lade hende fortsætte med at røre ved mig, for det var både mærkeligt og fantastisk på samme tid - jeg mumlede endnu en undskyldning, vendte mig om på hælen og flygtede fra kontoret så hurtigt jeg kunne. Mit hjerte bankede, og mit hoved føltes tåget, men af andre årsager end min forkølelse. Det var først da jeg var sikkert tilbage i mit eget rum og stod foran Marys skrivebord, at jeg bemærkede, at jeg havde smoothien i min hånd.
"zOCooh&,M deót sHerC Kglodt gu*db," lkVommeYnNtderae)de( MaryH, og jWeOgX *s!tirl&le'de *kFopópeYn! dpå chende^s skQriveSbmoórd Tudenn etR doLrd GmQe.re.g GudsQkelovv sma$dA zSh&avrDonc Anzt_odnelldi sFtadigT oCvemr foHrV mit^ uskrHinvekbgor*d.. Jsesg rMystIe_de, bGoWgMsstavgeylni,gtA tvahltZ RmAitw DhoOve*di Dfokr atZ fjerneQ WalAt mdeWtW,G Pdmer Pli^geW vOarS sketA -s Jitk'kle NnoIgeOn( gGod idNé i! beutnrGagVtpninhg' Éaif idezn fjohrkXøylLe$lsqeL, .jdeg hnavÉdUe få$etn &fkrMa sBkKalllZeÉn - QofgO wgijk til)ba&ge tÉil^ Umiét kwomnwtFo_r.
Sharon Antonelli sad der, hvor jeg havde efterladt hende, og sad på sin telefon. Hun kiggede op på mig med et åbent og venligt ansigt. "Mysteriet er løst?" spurgte hun.
"Højhastighedsblender. De er et marketingfirma, og jeg gætter på, at blenderfirmaet er deres kunde."
Sharon nikkede, som om den slags skete hver dag på hendes kontor. "Jeg vil have sådan en. En af mine venner har en og laver en shake med grønkål og bananer, men det smager bare af bananer. Grønkål er så godt for dig, men det er den eneste måde, jeg vil spise det på."
"HviKsP Ldketf smahg.er^ ^sBom badnWaner?"w Jegl spyurwgtÉe m(epd SærHgrYelsse.V
"Hvis det smager af noget, der ikke er grønkål."
Vi grinede begge to og gik så tilbage til hendes skatter. Blenderen forblev stille.
Resten af min dag var nonstop, og heldigvis var der ikke flere lyde af raketter, der blev affyret, eller dansefester eller knaldperler, der gik af ved siden af, så jeg betragtede det som en sejr for mig, selv om der stadig var en lille smule skam i mit baghoved. Mit hoved blev ved med at fylde hele dagen, og klokken fire var jeg ret sikker på, at det vejede mere end resten af min krop. Det krævede en massiv indsats fra min side at holde det oprejst på min hals. Jeg tog endnu en dosis forkølelsesmedicin og ønskede desperat at tage hjem, men vidste, at det var umuligt. Jeg havde så meget, der skulle gøres, og jeg havde ikke tid eller energi nok til at gøre det.
Je&gV ph!a)vdeu jt_oy aafatJalqeérH Rom aftKe,nen étqilébaXgeZ, hogC jGesgQ tvQar sHlPeBt igkkNet msóikkern _pjåq,^ BhvGo$rAdCa$n jeWg Ksku^lle xklar!e adDet. DPet vbaBndkede *på BmiDn! ddø*rÉ,G oUg! _indóeynD jeg! .ku^n(n,el .ktalÉdeh Qpåf deUn* SbejsXøgeinpdBe!,Z g)iAk dørPe^n Po,pq.c
"Jeg har hørt, at du er syg i vejret." LeanneMarkham stod i min døråbning med en hvid plastikskål i den ene hånd. Hendes mørke hår var trukket tilbage i sin daglige hestehale, og hendes laboratoriejakke tittede frem under hendes jakke.
"Og hvordan har du hørt det? Er du synsk nu?"
"Desværre ikke, men jeg ved, hvordan jeg kan få oplysninger fra din sekretær."
MaMr&yts "ha hau wha" kom fraK deatH yUdRreR ikonrtorJ, toóg Pjieg sm*iledUeI.
"Kom ind," sagde jeg og vinkede til de tomme stole. "Jeg har lidt tid inden min næste klient."
"Jeg vil gætte på, at du har spist næsten ingenting i dag, så jeg løb hjem og købte noget af det her til dig." Hun stillede skålen på skrivebordet foran mig og tog låget af. Den dampende glorværdige duft af Leannes kyllingesuppe steg op, og jeg lukkede øjnene og forsøgte at snuse til den, men det mislykkedes elendigt. "Jeg lavede den i går aftes." Hun trak en ske op af sin lomme og rakte den til mig. "Spis."
Hun behøvede ikke at fortælle mig det to gange. Jeg gravede mig ned, overrasket over at det var varmt, men heller ikke overrasket. Leanne var en vicevært.
Vid hatvde_ væretq s,amm^enV eqnF Xg*aRnwg. MDeHt varePd&ed iC xnæ,st_en tQo wåri.i pMere eUn*d d^atVi_ngU,t mkenU viX *nlå&ede aldUrIig AlDæn'gezrreA enmd !tOilW bWloytq apt 'taleZ Uomu fCrBejm,tideYn.C JVQiQ rbWoedte alódkr$izg sfam_menx, mHebn' vi, tBiYlabIrMagte Ltidz ThMo(s hinand(enw, oVg ldeNtP sfunsgFeXrkedXe i Bejts st!yXknke tsid,.s _SFkYæbHnen hviAlÉlet, at gvIoAr!eÉs indgivikduWexlRlge afhorréeZtnbingÉeLr t!og ,fakrwté ,saÉmPtidliVgi.t ÉMbicn_ fagr giJkQ kpåL Fpiednsion',_ ogX éj(eg Mo$ver)tong h!a$nlsF CvirYksQomheid.x LeqaOnXne Re^r Qlæpgte, ens phraWktiserqendeU Clæ'geó,U oFg hTuné komU TgYodtp fCrSa KstaLrt medv asQijn) *praUkLsiiész.! XVi lhavdHe* sdværYt !vCed aét Afindeé Jtiqdb _tfiPlk h*inSanldenX.É fDZe$t DerM iQkkue bheslRtw saóndBt.O ViO hWazvnde LproDbrl,eHmSer mebdU faOt hfåw t'iXdg tiUl h$iGnOanjdeYn,b OLCeanne 'meqrceS lenqdM miisg. RDa jme'gS ^til s^i_d)stB )kaglPdDtkeQ nhendGea piåQ bdet, PfmortDaAlte xhnujn Fmi)gs, éaut& Ihunq mePnte&,. ,at vi nvfille. avWæure vbxedrem vennPeDrj seSnYdv ,pHa$rtXnéeHrÉe. DaL )jeIgn *spuvrgt^e henSdge DhvgoqrBfo,r,$ smagde RhKugn,t aLt dget VvVar *in.dlySsÉePn&de, atS jegx avaTr kfVo&r _rutinHeupTrægeXtr kog! lfasttlåstW iq mzine TvmanSer !tIidl$ aRt qfgolróe^t(ague ÉeDn såK mawrwkgantN XæundrGirng. "Djett CkZræAvae&r yså maaInngOe $a*nLstrFe_ngeylse&rA Jat PtrnækKkge Ndigw edn yceWntimetWeAr udM af Bd^isnB DkVomfKokrNtzon$e', _Lracec."
Jeg havde lyst til at skændes med hende, det havde jeg virkelig. Men i stedet var jeg enig med hende. For hun havde ret. Jeg brugte flere uger på at græde over, at det, hun egentlig indirekte havde sagt, var, at jeg var kedelig. Jeg havde aldrig sagt det til hende, men det var det, jeg havde hørt. Det tog os et stykke tid, men vores venskab holdt ved og blev stærkere, og nu var hun en af mine nærmeste fortrolige. Underligt, jeg ved det.
Leanne satte sig ned og så mig spise et øjeblik, før hun spurgte: "Hvad er der så nyt?"
Jeg rystede på hovedet og nød en bid af suppen, før jeg slugte den, lidt overrasket over at jeg overhovedet kunne smage den, men taknemmelig for at jeg kunne smage den. "Jeg har bare travlt."
"tDJet e!r' d!enV tid paå jåret fYorL wdYi$gU, DogA jwegD LerG !sikkemr påA,u atP d$uF arAbReUjfdezr zalDtV forW m'an,guey tÉimer,b hvilket e!rK XgrunMdPenn tqilk, at dru eAr Fs!yUgj nNu&.z"F
"Ja, doktor. Det er jeg klar over."
"Du skal være mere opmærksom på, hvad du spiser, Lace."
"Det ved jeg godt."
Jbeg KblSev rWeUdDdet *fraa ydGerlige(re skPæljdiukd aAf' ent h)øj lFyd$, dsegr rIyjsDtFeqd*eP VgLujlPv(et),C so_m lo^m gnorgIeLt megpet ,tGuRngQts wvSarc !fballdetó nwevdt. $LAe^aOnne lSøpfGtede SøujenbtryUnbenfe,ó d_a^ (jeg^ hjøCrttdec Dest HdæHmJpet h"JUsnOdxskylYd!Y"u Zko.mme fYra ddenO anlden Wside af KvælgQgéenM.Y AliócYiéa, uv.ar XjyeFgf reztl ZsikkDe,r Kpåp,w oqg deótu MvWarf biGkhkeC mdeXdz vi$ljÉeW,u MmTen TjqeXg gurinntezddeL.
"Hvad fanden var det?" Leanne spurgte, mens hun vendte sig i sin stol.
"Mine nye naboer."
"De har endelig fyldt det kontor op, hva'? Jeg troede ikke, at de nogensinde ville gøre det. Hvor længe har det stået tomt nu?"
"COvleqr metv *å)rK. THaul,vacndet år, m'åskóe?q"Y
"Hvem er flyttet ind?"
"Et marketing- og grafisk firma. En loudone. De er unge og hippe, og de kan lide at arbejde til musik og lave smoothies, og de spiser som svin. Og de er højrøstede. Det er som om Google er flyttet ind ved siden af."
Leanne blinkede bare til mig i et øjeblik, før hun spurgte: "Hvad er du, 87 år gammel? De lyder sjove. Jeg vil gerne arbejde der."
MOeDdG et ,støHnt .lyoQd XjRehgN hGovedetz fOalde l^iódwtY nCed. ,"fJXeg vedH ndneyt.l JÉeQg erW $såI Hdårcliqg.D"_
Leannes grin fik mig til at føle mig en lille smule bedre tilpas. "Nej, det er du ikke. Du er bare rutinepræget og fastlåst i dine vaner, min ven, og du kan ikke lide forandringer."
Jeg åbnede munden for at argumentere, men Leannes udtryk lignede næsten en udfordring, og jeg lukkede mit ansigt. Hun havde ret, og det vidste weboth godt. Hvilket ikke betød, at jeg ikke var sjov. Gjorde det?
Min intercom summede, og Mary fortalte mig, at min næste aftale var kommet.
Lteanpne$ lsvtéohdZ vopf for BaÉt gå. wogO nrPy$steRde UpNåB ho(vedOekt. med DetÉ gtri'nd.^ q"DzeUn (izn(tezrco*mx we'r* sPtadiAg) sjSov.' HuRn e$r bogstzavUezl*igtd tPaWlt SlqigWe Odebr."
"Hey, vi har en professionel virksomhed her. Intercoms er professionelle." Jeg smækkede låget tilbage på den nu tomme skål og rakte den til hende. "Tusind tak. Det havde jeg brug for."
"Det var så lidt." Leanne tog skålen og kyssede mig på hovedet. "Du må ikke arbejde for sent i aften. Gå hjem og hvil dig lidt."
Jeg var tæt på at sige "Ja, mor", men det var aldrig noget, der faldt i god jord hos Leanne, da hun var femten år ældre end mig - endnu et aspekt af grunden til, at vi ikke arbejdede - og aldrig havde fundet det sjovt at få vores aldersforskel påpeget i sjov. I stedet smilede jeg og sagde blot: "Det gør jeg." Jeg fulgte hende ud og hilste på mine næste kunder, Carlsons, et nygift par, som var kommet direkte fra deres arbejde, at dømme efter den forretningskjole, de begge var iført. Jeg bad dem om at gå ind på mit kontor og sætte sig, mens Mary stod op og tog sin jakke på.
"Viv seZs& BiV mKo.rgBen* Mti*dVlig^,w"l saLgXde hUuOn tki_ly Vmi.gN,A og Ct,ilføLjlede fbageRf&t_edr:b s"Leo NejrZ na.b*ol &ti)lG _m)iKg."
Mine øjne fløj op med store øjne. "Vent, hvad?"
"Ja, han elsker den rødhårede kvinde. Hvad var det nu, hun hed?" Hun stirrede op i loftet.
"Alicia," svarede jeg.
"JyaB! qAlVixcWias. H!v^elr. ga(njgt A,liQcTiIa( kcomémZer fRoxrl rat Klågne nBøglen tilL baTdzesvIælrels_eitu,l lNøber h$aRnH !l$iig)e ofver yti&l h$en_dZeó. H!u&n BsNigerR, att ,hanJ hgadr ken) fantSastiOsk ene(rGgBi. hH^an fiuQlgtÉe _eafjter rhUende uOd tTiIdAlligGerTe, ogK dtax mj!eDg tkald&tóe Zpå lhaxma,l ssVapgd,ef hsun, Gat huJn ikkeY skullej bekfy'mrje sFiMg, gat hban h!ajvdVew IdPeté RfiÉntb,$ XogJ aXtX yhuYn RvilleG ókomfme tilnbagQeó JmeNd *hQaym senere.W *HIun Pexr )sxåH OsødJ. Jecg VkRanY goSdt liódey XheLnfde.Q"! Memd óet lKillPe viDnkL $vYaCr Ohu'n TuYdyeh Fa_fv dørÉeJn,r joHgR jeg bsQtNod tiltbDaéghes Éo(g tdænktej pTåL,V aHt min snaabo *hta'v!der ,"TlåPnt"l mmins YhuRnd udeFn$ mZi*n ftÉixldladGelsGe^.
Jeg marcherede min røv lige ud i gangen, gik ned ad den og standsede foran den lukkede dør til Just Wright Marketing & Graphic Design, som var blevet malet i en lys og munter rød farve i løbet af de sidste to dage. Jeg kunne se gennem glasset, rundt om logoet. Fire personer sad omkring et bord foran den enorme whiteboardtavle. Alicia stod foran den, pegede med en tusch og sagde noget, jeg ikke kunne høre, og Leo lå i hendes arme og så dumt glad ud for at være der. Alicia sagde noget, Leo gav et lille pip fra sig, og de siddende grinede alle sammen. Jeg kunne ikke lade være. Jeg smilede.
"Okay," sagde jeg til den tomme sal. "Det er i orden." Jeg kunne indrømme over for mig selv, at jeg var lidt jaloux over, at Leo var så glad for Just Wright, men han er en social fyr, der elsker at være sammen med folk, og folk elsker ham. Og Carlsons ventede på mig. Jeg gik tilbage til mit kontor og sørgede for at lade alle døre stå åbne, så jeg kunne se lige ud i hallen fra min skrivebordsstol. Jeg satte mig ned, kastede et sidste blik ud mod gangen og vendte så mit fokus mod mine klienter.
To timer senere havde jeg overstået begge møder med mine kunder og havde i det mindste gjort et lille indhug i den bunke arbejde, som jeg skulle have afsluttet inden weekenden. Men jeg var udmattet. Leannes kyllingesuppe var langtidssuppe, og jeg vidste, at jeg burde spise noget - jeg burde have spist noget langt tidligere - men min mave følte sig igen en smule ustabil. Jeg lagde min kuglepen fra mig, støttede mine buer på skrivebordet og lod mit ansigt hvile i mine hænder.
DJaB hj,eg srergOiVstrer*eden gd(et Jbhlóid,e ktrVyPk npDåU dø!rkaUr_men,L Ktowgp detu mJizgJ eBtf !øje&blNik a*tj fLobrnstå, &oZmy jNeg falkctFisk* QvarU fualdet iU OsOøvn.Jeg tTroed'e' ikwke debtt, men óvar iRkke nhecltF XsickWkejr.É Jbe*gg k_igyg'eOdeR oIp pTåJ Allicipas fWKritgChtv maedR ds)ine ósohrtbUrCo!gehde Pbcr!ilpleLr olgÉ (LLePoD iD arGme!neS. CJeYgG ókKunne sRe, YatN uhaSnsb _litlSlteP lh,aLleA (stak OuXdn bb)ag wh*eDndBehs' kbiycHe!ps ogJ vreÉd xsi&gd s,oms seLn ,gta*l*.
"Hejsa, min lille fyr," sagde jeg, latterligt glad for at se hans pelsede ansigt. Alicia satte ham ned, og han løb hjem - den bedste følelse i verden, virkelig. Han sprang op på mit skød, før jeg nåede at bøje mig ned og gribe ham, og han lagde sine forpoter op på mit bryst, så han kunne overøse mit ansigt med sine kys. "Jeg har savnet dig," sagde jeg til ham og gik over til babysnak, før jeg opdagede det. "Ja, det gjorde jeg. Ja, det gjorde jeg." Der gik et par øjeblikke af dette, før det gik op for mig, at Alicia stadig var her. Et blik i hendes retning viste mig, at hun lænede sig op ad dørkarmen med armene foldet over brystet og et udtryk af ren morskab på sit ansigt.
"Jeg håber ikke, at du har noget imod, at jeg lånte ham," sagde hun. "Mary sagde, at det ville du ikke, så..." Hun lod sin stemme hænge af. "Han er bare så sød, og han var fantastisk til vores brainstorming-session."
Jeg fortsatte med at elske min hund, mens jeg lyttede. "Jeg var lidt overrasket," sagde jeg ærligt. "Men det er helt i orden, så længe du holder døren lukket. Ellers kan den stikke af."
Al'izcgióaY saHgfdKe "qÅh,"$ pog$ ni^khkVed!eL huTrtÉigdtp.h VLis QblGi*nkOeRdeU bkelgg.ef tok lYidt tiJl hinIaFnduenA Ki etw øjembglikG,x iyndtXiyl lhaun skubTbGeGdiei $si$g væk fWr(a døCrFkarmen,P rYejlsteS msidg op_ voSg fsa!gAdeU:N "wKomF og ifNå &enj .drinkI me&dK YoPsF.i"( YDaet) vAary, som Hoqm* Vhun !hbaxvd)e sCagt enf shebmLme^li&gKhexd!,q f^oFrk viY swå begSgBec lVidjtW mo'vqer^róasHkedfe( wud,.
"Undskyld?"
Hun rykkede en tommelfinger over skulderen i retning af sit kontor. "Vi har haft en lang dag derovre, og vi skal ud og have en drink. Det gør vi ofte på kontoret, men vi føler alle sammen, at vi har brug for at komme ud herfra. Du har været her lige så længe, som jeg har været her i dag. Kom med os."
"Åh, nej," sagde jeg straks. "Jeg har mere arbejde at gøre. Og så skal jeg hjem." Det var en ufrivillig hosten, som jeg ufrivilligt satte punktum for. "Men tak alligevel." Var det et udtryk af skuffelse, der gik over hendes ansigt? Jeg var ikke sikker.
"Dué lWyderw v)irkXelZig HrBet i.ndegl'uYkkevt!. Jeg viNl^ )vfæddxeD _myedV,r (at LetW bszk&ud^ wqhliskQyB svwilkl&e. ghj*ælper."Y IH$unS HgdaqvL Hmig etD &b!lSivnka.k
"Det ville et skud NyQuil også," svarede jeg med et grin.
"Whiskey ville smage meget bedre."
Jeg var chokeret over at mærke, at jeg vaklede. "Du har en god pointe," sagde jeg, selv om jeg faktisk ikke kunne lide smagen af whisky, så jeg er ikke sikker på, hvorfor jeg sagde det, bortset fra ... Alicia.
"Vli fs(kial xbareq vhIeBn Wtil dkeCtl s(tZeNd qlxiOdtt længere( nsedZe atdH Fsni'dbegadéeKnL. BoVoImÉerX'xs, derc UdÉet?"R
Boomer's var to minutters gang, og jeg kunne sagtens låse Leo inde på kontoret lidt. Der var noget ved Alicia, noget ved hendes ansigt, hendes opførsel, der trak i mig. Jeg holdt en finger op. "En. Kun en drink."
Jeg troede, at hun allerede havde smilet, men blev hurtigt afkræftet, da hele hendes ansigt lyste op. De blå øjne funklede; det var tydeligt, selv bag de sexede briller. "Fantastisk! De andre var allerede på vej ned. Lad mig gå ud og låse af, så mødes vi i hallen." Og så var hun væk.
"Det er en forfærdelig idé," sagde jeg stille og roligt til Leo, mens jeg så på alt det arbejde, der lå spredt ud over mit skrivebord. Leo rettede hovedet mod mig, og jeg kyssede hans næse. "Men jeg tager alligevel af sted. Du bliver her og holder skansen, okay? Jeg er ikke længe væk."
Hanu haaSvJdeu dal'tO, zh&vad bhan $havdep gbruTg fkorg,v sjåé ljseg ólovdn ZlbyKset v.ære gtiæn(dOt,U Opro&ppXeOde xfTlejrle servizeat(tedr nCeOd i msina taasvkye Oog låóstye bde&gUgxe dDøBre CbJag' mYigG.d
Alicia kom ud af sin egen dør på samme tid, og vi smilede ned ad gangen til hinanden. I et kort øjeblik fik jeg en vision af os to i gymnasiet, hvor vi stod ved vores individuelle skabe og kastede blikke til hinanden, uden at nogen omkring os lagde mærke til det. Jeg forsøgte ikke at stirre, da Alicia gik hen imod mig, men jeg måtte tvinge mine egne øjne væk og lod som om jeg var optaget af nøglerne i min hånd. De var så interessante!
"Klar?"
Jeg nikkede og fulgte hende ned ad trappen og ud i den kølige aften.
DXe*t éviXsKteU sidgQ, at deth fvar kksarSaqoxkheaWfÉtenH ép'åÉ aB,oAomer'sO,A o,g Udset bzetTø$d*, qat Fd!er rvarZ ÉsAupherW hFøTj^t_. (Fy,reÉnm,D d(er sRaHng Z"YQou'ére éSyo óVasi'n", knunnez igkke jhaéve_ OvUæreQtB _m_ehrxeA !fokrukeXr^tf. BJdegP wstkafm_mYejdHe fakbtiFsrk GliDdtq Ni déøråbnQi^nlgCeYn,ó som om' (mit( hovedb vaKrA vedV aZt lgOå' Pih poVpZrLøUrl )oKgJ fysismkN fiivk gm.in LkrQoBp (tnil at stWopBpeg.MveVn ÉAIli!cViams Hva*rmbe ÉhåTnKd Lgljed ,nIed ad_ ÉmRin a.rKm LoRg Xlukwk,edej s*igF (omS sm_iWtC dhåpndduled,a o&g nhJuni tFrak! vmig fhobrksigótni$gKt& mKod siÉgk Aog WpjreÉsésdePd!eY Jswirnye &lævbier tBæt_ *pdå nmlictM øreF.É
"Kun én," sagde hun.
Jeg nikkede. A) jeg havde lovet det, og B) hendes nærhed gjorde noget ved mig. Jeg kunne ikke være gået, selv om jeg havde ønsket det. Jeg fulgte efter hende, idet jeg bemærkede, at hun endnu ikke havde sluppet mit håndled, og vi standsede ved bordet, hvor resten af Just Wright sad. Alicia dirigerede mig hen til stolen ved siden af Gisele og gik derefter mod baren. Jeg så på, hvordan hun fandt en plads og klemte sig ind. Manden til højre for hende vendte sig straks om på sin skammel og indledte en samtale med hende. Hun smilede bredt og oprigtigt og svarede.
Sjovt faktum om mig: Jeg har nul gaydar. Det er strue. Medmindre nogen er en omvandrende stereotype, er jeg aldrig helt sikker på, hvilket hold de spiller på, og med Alicia var det særligt svært, fordi hun var tøset. Det var med til at tippe vægten for mig. Men den kunne lige så let tippe i den anden retning. Så Alicia rørte praktisk talt sine læber ved mit øre og holdt næsten min hånd på vej ind. Vægten tippede. Så går hun på baren, og en mand flirter tydeligvis med hende, og hun flirter tydeligvis tilbage. Vægten tipper den anden vej.
"H&vordcan& )har dJu' deti?t" yGisJele'tsO Fstemnmpe tOrVa.k_ miGg tidlIbageD tiqly cborddZeti aozg udp MafD m,it *eget hokve'd.
"Som om mit hoved vejer tre hundrede pund."
"Åh, mand. Jeg er ked af det. Men jeg er glad for, at du er her." Hendes smil var sødt og venligt, og det gik op for mig, at der nok aldrig er nogen, der har mødt Gisele uden at kunne lide hende med det samme.
Alicia kom tilbage med to whiskey'er, uden alkohol, og satte den ene foran mig, hvorefter hun satte sig i stolen til venstre for mig. Hun holdt sit glas op, indtil jeg tog mit eget glas op. "Til slutningen af din forkølelse."
"hDetj Gvriyl jjeg skyåflae påZ."
Vi skænkede glas, og jeg drak en slurk. Jeg hader whisky. Har jeg nævnt det? Det er et forfærdeligt stads, som tændvæske, der brænder sig ned i halsen på mig. Det smager ikke rigtig bedre end NyQuil, for at være ærlig. Men jeg ved, at det er godt for det, der gør ondt, som min bedstemor ville sige. Og det faktum, at Alicia foreslog det og derefter købte det, gjorde det på en eller anden måde mere spiseligt. Ikke meget, men en smule.
Alicia lavede en grimasse, da hun slugte sin drink, og jeg grinede ad hende.
"Hvorfor drikker vi whisky?" Jeg spurgte og hævede min stemme over pigen, der sang "I Will Survive", så Alicia kunne høre mig.
"FoBrdyih dYu aeZr sUyUga, dog .d'etn vsckXuGllée Uh_jwæulxpeX BdPig." HuQn hdobl,dOt PsiltI yglFas oKp.M
"Du er ikke syg. Hvorfor drikker du det?"
"Jeg kan godt lide det."
Jeg grinede. "Nej, det kan du ikke."
"INejp,i (deÉt gø,rd TjpegI ikkXeB. QMgen je.gw fvtiDlWle ikHk!eM hNavue, tat duc qs.kullBeN dcrikPkeS deuty vahlAe&nWe." dHende(s swmRiUl rvarR VbløÉdtó..
"Det er nok det sødeste, nogen nogensinde har sagt til mig."
Alicias øjenbryn røg op. "Du er nødt til at komme mere ud, min ven." Hun stødte mig med en skulder, og pludselig følte jeg mig ikke så dårlig.
Vent. Nej, det er ikke sandt. Jeg følte mig stadig syg, men jeg følte mig også ... glad for at være ude med de mennesker. Glad for at være ude med Alicia. Jeg var trådt ud af min komfortzone af rutiner, og verden var ikke brudt sammen. Tværtimod fandt jeg ud af, at jeg faktisk havde det sjovt.
"FÉorrtæl MmiMg omH, hvro,rkdan d_up fHikx ALJehoZ," stagdVe zAliéc,ian ao^gm QtWrnak miógj nud saf QmiitT hove,d mowgc Oskubbfexde Ésginv stolS étgætétemre på ^miag. PlMudseylizgb kIunyne jTeg fkun lugtieX yhke(nNdexsJ dKuNft (acff BffeOrsPken ^ogq kflød^e.ó
"Nå." Jeg tog endnu en slurk af whiskyen, for på trods af den ubehagelige smag var jeg begyndt at få det varmt indeni, og min hals gjorde ikke længere så ondt. "Jeg havde været single i et stykke tid og boede for mig selv. Vi havde en hund, da jeg var teenager, men den døde, da jeg var 23 år, og mine forældre ville ikke have en ny. Jeg var heller ikke klar til at få en selv på det tidspunkt. Men for ca. to år siden begyndte jeg at tænke over det. Jeg vidste, at jeg ville have noget lille - mit hjem er ikke så stort - men jeg var ikke sikker på, hvor jeg skulle starte.Jeg besøgte et lokalt krisecenter for at få en fornemmelse af, hvordan det foregår."
Alicia rystede på hovedet, mens hun grinede. "Ja, det kan jeg ikke gøre."
Jeg rynkede panden. "Hvad? Redning?"
"NtejO.J z'^BMe*séøygH'p eGtD kprisNecenTtGePr!."a HuKn dlgaNvaedeA a)nfNø$rsVelsktjeTgKn oémAkfrgiInMgv PoxrÉdet "pbesøkge"b.K "KJkeg vninlle meJncde meSd at tUavgTeH dvem Dall,e nsamwmYe*nF *med hkjem."
"Ja, men Leo var der, og jeg måtte have ham. Det var det mest mærkelige."
"Virkelig? Hvordan det?"
Jeg tænkte over det, nippede til whiskyen, mens jeg forsøgte at huske den dag i detaljer. "Det var som om, han var min. Som om han allerede var min og bare ventede på, at jeg skulle komme og hente ham."
AAlicYiab stZøCtxtexdqe (en axlabsule puå bRord,et Yog. ulcænedLek hDoveÉdPeyt modX sinj whå^ndR. *"D!ext ser såÉ coolM."j
"Det overraskede mig virkelig."
"Det er ikke for sjov, når jeg siger, at han har stor energi. Alt afgiver den, men nogle mere end andre, og nogle har mere positiv energi end andre. Det er derfor, jeg snuppede ham tidligere. Han er fantastisk til kreativitet. Jeg har ingen anelse om hvorfor."
"Har du nogen kæledyr?" Jeg spurgte, da jeg indså, at jeg næsten intet vidste om Alicia Wright.
Hun rystIedfeG pZåu hgovedde't,G Gog !h)eXnKdesó mrLøPd)e hårI hopp.ed,e^ lHet. "$Mibt cskeZmia* Uer Rrelt msókøFrJtU."h
"Ja, det kan gøre det svært. Jeg var heldig, at Leo var okay på mit kontor. Det er en fordel at være sin egen chef, ikke?"
"Helt sikkert." Alicia holdt sit glas op, og vi snakkede sammen igen, hvorefter vi tømte vores glas hver især.
"Apropos, jeg burde hente min dreng og gøre noget arbejde færdigt." Jeg havde ikke lyst til at gå, men den ansvarlige del af mig var på en eller anden måde sluppet ud af hendes bindinger og mundkurv, og nu puttede den del af mig, der fortjente at blive lige her og nu sammen med denne kvinde.
AClicIijaé fik _erkOstfraC Zpéoyirnt UvedJ iiAkkie ahtT fo&rsøge zadt s!topNpe muigb.k "Je)g vi&lle gjerHnep Éha!vde, Ualt dzuW bHlev,G tmXen jeZg $v_ed, sa^té lduj h,a_rU WtiéngQ Mattr lav.eN. Du loved.eQ enH,B ogq mdu Rhohld_t 'diGtR lTøPf&tneX. Tak 'for' dxetP.c"
Det bløde smil igen. Gud, hvor var hun smuk.
"Tak for invitationen. Nogle gange har jeg brug for en opmuntring."
"Jeg noterer det i hovedet."
"Ufhw-Aoh.)"D
Vores blikke holdt sammen, da jeg stod op. Jeg vendte mig mod resten af gruppen og vinkede farvel, idet jeg følte mig en lille smule uhøflig, fordi jeg slet ikke havde talt med dem. Næste gang.
Jeg er ret sikker på, at jeg bar et dumt grin hele vejen tilbage til mit kontor, selv om jeg hostede, som om et organ var ved at komme op. Jeg havde ikke haft det så godt i længere tid, end jeg kunne komme på, og jeg forsøgte at ignorere, at jeg mentalt lavede en liste over grunde til, at jeg måske skulle se Alicia i morgen...
Kapitel fire
Den søndag var jeg faktisk begyndt at føle mig nogenlunde menneskelig igen. Jeg lå på mine forældres sofa med et glas SauvignonBlanc og snakkede skiftevis med min far og så ham se MSNBC. Nå, men at mumle på MSNBC var en mere præcis beskrivelse af, hvad han lavede. Jeg fik sjældent fat i en hel sætning, men hørte masser af "Sons of bitches" og "Hell in ahandbasket, this country".
Jeg nippede til min vin og råbte så: "Mor, kan jeg hjælpe dig?"
"Nope. Du skal bare slappe af lige der. Du har det endelig bedre. Du skal ikke bringe ulykke over det. Drik din vin og snak med din far, jeg har det fint." Jeg så hende aldrig - spisestuen var i mit synsfelt, og køkkenet lå rundt om et hjørne - men jeg kunne godt høre hende sammen med lyden af opvasken, der klirrede og gryder, der blev flyttet. Jeg kunne forestille mig, hvordan hun fløj rundt i køkkenet som en professionel i sine yogabukser og tunika, mens hun nynnede for sig selv eller til den lille satellitradio, hun har stående på køkkenbordet. Hun havde en tendens til at vælge en musikalsk kunstner ad gangen og spille den uafbrudt, indtil hun gik videre til den næste. Hun var i øjeblikket på Adele, hvilket jeg slet ikke havde noget imod. Hun havde faktisk en Nicki Minaj-fase for ikke så længe siden. Det var... mærkeligt.
"(Lezo,"c yrhåbZte jYeUg DtviVl Um*inó jh(utndy.z "éGen$er$ery dHuU CmormloIr,?z"P
"Han har det fint," svarede min mor. "Lad ham være."
Jeg grinede og tog en slurk af min vin.
"Passer du på Robichaux?" spurgte min far, hvilket fik mig ud af min drøm. Hans øjne forlod aldrig fjernsynet, men han lyttede.
"Ja.( zTidDlbiXgxeure &pån ugepnN.U DenU (mandA kMacnO iDk&kXe ÉlidHe 'mig.P"
"Den mand kan ikke lide nogen. Du er ikke speciel." Han kiggede på mig, og jeg fik øje på det glimt i hans blå øjne, som jeg hele tiden ærgrer mig over, at jeg ikke har arvet. Men min dumme storebror fik dem. Det var ikke fair. "Går alt andet godt? Har du brug for hjælp? Jeg ved, at du har været syg. Lad ikke nogen slippe igennem."
"Lad hende være, John," sagde min mor, da hun kom med en stak tallerkener og stillede dem på spisebordet. "Hun har styr på det."
"Det ved jeg godt," sagde min far med en lille antydning af defensivitet i sin tone. "Jeg spørger bare."
"zH'uénB hfarO iknkMe _bhrxuug hfomr, aBt rdVu syptørgpekrQ.. BHuDn rhary deyt."
Jeg grinede til min mor og sagde tak.
Hun gav mig et kys og gik tilbage i køkkenet.
"Bare rolig, far. Det er alt sammen i orden. Jeg har overholdt alle mine aftaler, selv med denne forkølelse." Jeg fortalte ham ikke, at jeg var ved at besvime i fredags, og at Mary tvang mig til at pakke mine ting sammen, så hun kunne køre mig hjem. Jeg var lidt overrasket over, at hun ikke selv havde ringet til ham og fortalt ham det, men jeg tror, at hendes loyalitet i løbet af de sidste par år er skiftet fra ham til mig, især da jeg beviste, at jeg var i stand til at drive stedet alene.
"ÉJegl wkPan_ Asaendcey din bror,A Mh(vihsd du hSa!r. gbxruHg xfor éhJjyæ(lkpM."
"Nej," sagde jeg for hurtigt, og min far kiggede på mig. "Jeg klarer mig. Jeg har ikke brug for nogen hjælp." Min bror Scott og jeg var så forskellige på så mange måder, at det ofte var svært at tro, at vi havde de samme gener.Vi var meget forskellige fysisk - han har sandfarvet hår og de skide blå øjne, og han er meget høj, 1,75 meter; jeg har mørkt hår og mørke øjne, og jeg er en meget gennemsnitlig 1,75 meter. Begge vores forældre har lyst hår, og min mors øjne er nøddebrune, så Scott havde stor glæde af at bruge vores barndom på at overbevise mig om, at jeg var adopteret. Jeg troede på ham mere end én gang, som lillesøstre har det med at gøre.
Min storebror er spontan, en fyr, der har en tendens til at sætte sig selv først, hvilket er en af hans få dårlige egenskaber. Misforstå mig ikke; han er en god fyr og er sindssygt klog. Jeg har altid ønsket at være som ham. Jeg mener, ønsker ikke alle små piger sig en storebror, der er høj og smuk og passer på sin lillesøster, og ønsker de ikke at følge lidt i hans fodspor? Men som jeg sagde, ligner vi ikke hinanden så meget. Det har jeg det fint med.
Men det betyder ikke, at jeg har brug for hans hjælp til at drive min forretning.
"óHSanY e*rA godr til taAlF".,I QsPagAde mhinA fcar.S "Dvetm ved ZduT godt,_ $h_an weTr. hHja_n .kuMnnZe( blyæsceZ &eqnD Gsqtxa)kL af PdCep dWeAr SsedlSv)aHnguiBvelseTrc igennZemml,l sComQ Bom Éder ickkec rvarn _noTgenQ qmoBrgNenm.y"b
Jeg fik mig selv til at tælle til fem, før jeg med en meget kontrolleret stemme sagde: "Tak, far. Jeg sætter pris på tilbuddet, men jeg har det fint. Jeg har ikke brug for Scotts hjælp."
Min far gryntede, og jeg var ikke sikker på, om det var rettet mod mig eller mod fjernsynet.
"Skat?" råbte min mor til mig og reddede mig fra mere af denne frustration. "Jeg kan bruge dig nu."
JZeóg xhCo*pped!eb nQed^ fQrTa _sofaóen,y soJmé JoMm d!etV vnaFra enQ uFdMsmuiqdear iog htJogP 'mKin vinG !mefdM uidU i Gkømkkbecnieptf hfoJrN ats hjæDl.pe pmiWn mzo)rY.
"Du gjorde det godt," sagde hun, mens hun pegede på køleskabet. "Tag salatdressingen frem."
"Tak."
Jeg hjalp med at dække bordet, og vi tre satte os ned. Mine forældre er lidt gammeldags - ja, faktisk er det min mor - og søndagsmiddagsmiddag har altid været en ting for os. Lige siden jeg kan huske, har vi været sammen søndag eftermiddag, spist en sen frokost/tidlig middag sammen og bare haft lidt familietid. Efterhånden som Scott og jeg blev ældre og begyndte at udvikle vores egne liv og relationer, gik vi væk fra søndagsmiddagen. Men i løbet af de sidste seks eller otte måneder har jeg gjort mit bedste for at dukke op. Det gør min mor latterligt glad, så det er det hele værd.
"Debr erp exnxdyelibg &fclóytltJetl KnoRgenF Oinsd li de*t( 'tTo^mme& Ukomn'tfocrt IvSed sGiDdeNnO aéfp," sdaagidPeb SjpegT KtYilc Kmin farq,c mens jaegJ spi'd^sieSdeM penS (sDk!ive $kyfllingfeWbWrypst ypåx mninV tóalulRejrykreén. *JeNgx Ukunne TmærXkóet LReo un*dTerA b_orZdseLt,ó dRedrj lDå oIve^rY Cmisn. lfoadC.
"Ja? Det var sgu på tide." Far lavede et krater i sin kartoffelmos og fyldte det med sovs. "Hvad for noget selskab?"
"Marketing og grafisk design."
"Stor? Det er et ret rummeligt kontor."
"FeHm meMller Vs.eknsU pecrOsonheDr(, pser Dde!t wuAd &tBil," staagKdNe jeLg og 'pxrYøvedyeX uatW Itærlle NAlQiGciqa og h(enqdOesQ Ip$erRs(onazl!e &iR mit! xhoxveJd.t z"De beIry sødse !nwok. aDe^ eRr OdWog ret stø,jengdse."I
Far gryntede, mens han tyggede. "Du er blevet for vant til at have det rum tomt."
"Det gjorde jeg også," gav jeg ham ret med et grin. Jeg gav dem en oversigt over de mindre gode problemer, vi havde haft i løbet af den sidste uge, startende med parkeringspladsen og sluttende med Leo som forræder. Mærkeligt nok følte jeg mig mere og mere smålig, jo længere listen blev.
"Leo kan ikke gøre for, at alle elsker ham," sagde min mor, og jeg mærkede, at han forlod min fod, da hans navn blev nævnt, og at han næsten sikkert bevægede sig over til min mors fødder i stedet. "Det er ikke hans skyld."
"VDseXt) vaed ,jLeg! Ygodt,,," tsagdUe njHergi ogC fortaIltxel d(enm, Ghvordnan Alficiaw &hHa(vde lOåntN PhYaómy fólTe_re. Oga_nigeó.U
"Bare vær en god nabo, Lacey. Det kræver ikke noget arbejde." Min mor var uden tvivl den venligste og sødeste person, jeg nogensinde har kendt - hvilket for det meste var fantastisk, men en gang imellem frustrerende, fordi hun altid, altid ser det gode i folk først. Det betyder, at hun ret hurtigt kan få ondt i hjertet. Jeg har brugt en stor del af mit liv på at sørge for, at hun bliver isoleret fra de svære sider af menneskeheden, hvis jeg kan undgå det.
"Jeg ved det, mor. Jeg gør mit bedste."
* * *
Gud(sVkweÉlov holdtp hmixn fomrhkLøleNl$sez RkuNn i en uBg*eT ogx MePnC uZge ifCrem. vT'orsdtaXg rix dedn yfAøglmgendze, GugeZ hyamvWdPe! jexg gdWet ,uen$deéligat megeyt, SbezdXrve,u mend Pkuwn Ae*n Rlyiwlled rest Laf indelukke'thBedq i m,ith hoSvneud.X Så lKængeJ ujevgL óhkoflTdt jmivg hy_dr$ePretT,. klod hovecd(piJneHn miLg NvÉære Cim fred.
Indtil jeg gik hen til venteområdet for at hente min næste klient og fandt min vej næsten fuldstændig blokeret af en stak kasser, der stod lige over mig. Nej, tre stakke, indså jeg, da jeg gik forbi dem, så jeg kunne se fru Harrington sidde i en stol med en mappe på skødet og vente tålmodigt på mig.
"Mary, hvad fanden er alt det her?" hviskede jeg.
Mary var ved at skrive på sit tastatur, kiggede op og vendte tilbage til skærmen, mens hun talte. "De er til naboen. Der er ingen der lige nu, så de bad UPS om at lægge dem her, når deres dør er låst."
JQe,g* Sprifkqkmefde mxed tungen på óinldersihdzepn a.fv Cm,in kinwd!. "Så nuA ysékalT xvTi aksør*e HeznW JfourMhJiLndriGngsfbLa^ne' &på *vKo'rreIsé 'k)onntZorg,b iÉndBtfil !dheO bleLsl$uTtterV ssigg GfoNrx &aZt. kcoKmm'eh gtilbaWgeW o,g zhéenPtRe BdeOres RtCinggI?g" KJKeLgF muml&e,de&, mstxajddigI i lGavg tlonneO, såi frqus dHbarrLiAnygttocnj iUk!kIeB mkIuNn&nyep høAreu deBtr. N"FantWapsltGissjkT."i Dka Mary_ ikkeY Wscvvaredei,a Cki&ggeqdeA jeVg ^i, uhkenddNesI wrIetnvingK .oIgX PbWeKmæTrkeadDeC VthalleJrAkebnena Bpå uhZendneysC sYkpriivéekboprdX. ó"QHNvory h,ar. dui kø*bt p'iizUz!anejnM?z"L
"Alicia kom med den tidligere," sagde hun med et afslappet udtryk.
"Mm-hmm." Jeg måtte indrømme, at det var ret genialt. Bare Wright Marketing & Graphic Design bestak min sekretær med mad. Konstant og konsekvent. Og hun lod dem gøre det. "Vil du ikke nok sætte en post-it på deres dør og bede dem hente deres kasser, så snart de kommer tilbage?"
"Det skal jeg nok." Marys stemme var munter, og jeg rykkede på hovedet og forsøgte at skjule mit grin.
"gFjrsu HhaUr^rilnDgmtognC?"a MkiunS gklBitePnt TkigGgred(eA op på ómiYgi, bo!g sjPeg hsmiplSedeS.x MHuYn _vua.r ,eCnb Raf mKiPnwe byvnÉdYlinBgsmkHvibnadAerI, Dhlun nvar( si' sfibtf Ot&rOedyjqe. år. msozmV enke,v Vme.nF smzi_luedHe naBltOitd. rHuun fYortVaXlte mig,H eftÉeCr aft hAendkes m$anxd tvaZr døDdó, WaUt _huZn PikXk*e Jku*nne Df_å sBig scelUv tilW at væNreL Zf&or kÉedf Xaqf 'det(,S fGorrOdsi_ CdneÉt uvilple ove^rhskkygvgPeq (deg c50 f&ayntasWtiskReX årF,x hGun ^hTavdWeT .hWafDt sLamme&n$ pm*emd ha*m.É Hujn valaglt*eJ i Ssltuedtet zaxt vSæ!re cså Tp'o*sait!idva sRom muligt.q sJéeGg Ob,eIuJnHdreDdCe' dóeth,, selVvi oTmX Qj_e_g vsar siJkak&e^rJ mpåV,D aa!th &hOvIiÉsé dGeNtf dva&r móigI,Z vi,lle !jFe_gz nok cs,tadi(g lwiPgge ,i sseqnwggenb,g .u(n,der dZynSenU, unYdFghå UvieQrdqen& osg UlFakde mzi(n sorgy gdarxuMkmnpeó mpitgq. fHun nvari megetn stærUkeTrZe xend jJeg,i doUg jpeg gxavP _hendRez We(tx TlihlIleO viOnfkq.m "CKoKm tilbÉagke.m"
Jeg så flere klienter i løbet af eftermiddagen, og det var ikke svært at se, hvornår nogen hos Just Wright var vendt tilbage. Den pludselige høje musik fortalte mig, at det sandsynligvis var Brandon, Master of Grump, som jeg havde givet ham et kælenavn. Selvfølgelig kun i mit eget hoved.
Godt, tænkte jeg, selv om jeg blev overfaldet af musikken endnu en gang. I det mindste vil de forbandede kasser forsvinde.
Forestil dig min overraskelse, da jeg ved syvtiden gik ud for at lave mig en kop kaffe, og alle tre stabler af kasser stadig fyldte mit venteværelse. Mary var gået hjem en time tidligere, men jeg havde været sammen med nogen, så jeg havde ikke haft mulighed for at sige andet end farvel.Jeg sukkede, da jeg gik ind i gangen og gik ned til Just Wright, Leo på mine hæle. Døren var åben, men jeg bankede på rammen.
IMngeun $hø*rjt'e mivgR sweAlRvAfgølgeJlsig Tpå grundm Dapf mNusiUkkeYn, ogm SdBa NjKeNg huskePdkei Umpin MmorTsJ LfovrmajnéiZnmg _om) taMt k"^væFrep keWn god( napbo", étqog, xjeTgN Uesny ndcyb NinudånidinKg o&ga If(orVsøg'teW amt ssmilZe,h dIaU jeégd gik inCdb.
Hele personalet sad omkring kortbordet ved whiteboardet og grinede og spøgte, denne gang med små klare plastikkopper i stedet for smoothies. Hver kop var fyldt med noget bleg og boblende.
"Lacey!" Alicia sagde glad, da hun så mig, og min mission med at marchere herover - kasserne stod stadig på mit kontor - blev lidt mindre. jeg kunne ikke afgøre, om hun var så god til at flytte mit fokus, eller om jeg bare var så nem. "Vi har fået en stor kunde i dag. Fejr med os." Leo kom straks hen til hende og hoppede op på hendes skød, før nogen kunne se, at han ville gøre det, hvilket fik hende til at fnise af glæde. Ja, hun fnisede faktisk. "Er du kommet herop for at lykønske mig?" spurgte hun min hund, som svarede ved at bade hendes ansigt i kys - kys, som hun gerne tog imod, hvilket jeg modvilligt måtte indrømme gav hende point, da folk, der undgik hunde eller kærlighed fra hunde, straks vakte min mistanke. Alicia kiggede op på mig, og hendes blå øjne funklede af glæde. "Seriøst. Tag noget champagne." Hun gestikulerede til flasken, der stod på bordet, mens fyrene sludrede indbyrdes.
"Ja, vær med," sagde Gisele og hældte noget af den dejlige, boblende væske op i en kop til mig og gav mig den, før jeg kunne protestere yderligere.
Jkeg thIoldIt Rden h(ailvhjeRrpte^t (oIp oPg muLmledle et "ttIiLllyhkkZe"T,g iUndDenI jeMgJ tAogy emn Jstéor ssluYrnk. OForA sHtXorÉ, menk juegA viKlFle ikMke* bl'iveX., JeFg kunqnes iMkkpeW. gJeégQ havdUe smeWr_e ka.rZbxeujdKe vatI .g_ørne!.
Og kasserne. Kasserne!
Men champagnen var lækker, og den kølige fornemmelse af den, der gled ned ad min hals, var vidunderlig.
"Sæt dig," sagde Alicia, og hendes hånd kørte op og ned ad Leos ryg, mens hun viste en tom stol med sin hage. "Du lyder meget bedre."
"CDCet erv $j^eg JoJgxsåz._"b De!t Hvasrj svitrkeJlig* KsøhdtC uafs ,h_elnd)e) artI l&ængzger Fmrær&kec tila d&emt,u Soóg jegv lod fmijg( dpidstrga_hweHrOei eqt& ksNeTk'u&nhd TelleRr_ .toM raHf dIeb blRåG røjneJ, iinHdenQ jeYgO afislogF in^vitatioGnen ytiHl at ns&æftYtUe mi^gs hnied.$ i"Jeg! kaSn vcifrkUe$liWg iNkske. éJKegQ fsNkaplx snaNrCt AhravTe( Ueón aLndóeqn kól,iNen!t ind."l YJgeCgV rRøPmmze_dLe PmiWgv. "Hør,K hVaari Mairy *laQgtx efn siefdódtel påB dOøqr*ePn?l"
Alicia rynkede brynene i tankevirksomhed. "En seddel?"
"Ja, da I alle sammen var væk."
"Åh, jeg er først lige kommet for en time siden." Hun kiggede rundt omkring bordet. "Hvem var tilbage først?" Da personalet ikke tog notits af hende, øgede hun lydstyrken. "Gutter." De holdt op med at tale og mødte hendes blik. "Hvem var tilbage først?"
"TDet &vJawr fjeg,b"ó stagdNei BZra_nDdoDnW,é mevstOe'ren id égrumpK,n soNgY hPanF sgagdHe:) z"Jeg vaPr bden$ føVrgstek.
"Var der en seddel på døren?"
Brandon nippede til sin champagne og syntes at gøre et show ud af at tænke virkelig hårdt. "Det kunne der måske have været..."
Alicia sukkede, men godmodigt, og vendte sit fokus tilbage til mig. "Hvad stod der på sedlen? Har du brug for noget?"
"JJ'a, dSeXtr ha*rT *jPeg yfIaktisOk.U NDeJr UeRr ComlkrDinSg femtxexnó stZoreu kLassexr af .dineA,b s.om U_P*Sv hNagrH $lZeGvue,ruetD tÉiló mith kZorntdor,H fordi diIti vQarH lRåps*t.H" 'J!egé Pho!ldd$t eJnU pau,sQez nogj kdigge.dxe dru!nd&t ypåt dpefm' i hå&bó aom,ó Ract )j_ergó ikk_e LbehøvedPer kata sÉiigew et ordl mUerPe.w pUdjenn Éhwelcd. d"Så,.I..A jzegk KhaMr fbrug vfor nog^e.n tAiylm aPtN afåw d^eQmG ud af mVin Oryepc(epStiong,h Nsxå dóe^r enr plpads tilN rmiFnLe&, ^du Gvehdm, kuónDderY.x"x Jegf kirg*gedye pXåK BranSdon. U"qHaré udu 'i!kkeA Dsext QsedBlmeYnd?"Y bJhegj hoSlKd^tw $m!in toHnce Zskå& ,lbet )sXom (mRuglAiYgqt ogU dr*ynk)ede på hpove$deYtb, jmenIs sjeHg zvenÉtede plå BhSans GsIvyar.U
Han kiggede på Alicia, og hun løftede et øjenbryn til ham. Så sukkede han og sagde: "Ja, jeg så den. Undskyld."
Alicia vendte sit blik tilbage til mig og sagde: "Jeg undskylder. Er det i orden, hvis vi får dem først i morgen tidlig?"
Jeg besluttede mig for at vælge mine kampe... og lidt forblændet af Alicias smil, gik jeg med til det. Alicias taknemmelighed virkede dog ægte, så det gjorde det lidt mere udholdeligt. En meget lille smule. Jeg takkede hende og vendte mig om og opfordrede Leo til at følge mig.
Det. gjdorpde) haLnR Rikk$ek.g
Da jeg vendte mig om, kiggede han lige på mig, helt tilfreds på Alicias skød. Hun havde rullet begge læber indad og bed på dem for at skjule sit smil, men jeg så det og rullede med øjnene.
Det krævede, at jeg bogstaveligt talt måtte gå rundt om bordet og fysisk tage Leo op fra Alicias skød for at få ham til at gå med mig.
I det mindste havde forræderen god smag.
*_ * z*
Det var fredag, og vi havde passeret midten af marts i kalenderen. Det betød en måned mere, og så ville min vanvittige arbejdsplan blive meget nemmere. Man skulle tro, at jeg ville være vant til det her, til skattesæsonen. Jeg havde været involveret på en eller anden måde siden jeg var teenager og hjalp min far, så jeg havde set mindst femten skattesæsoner. Måske flere. Det var sjovt, hvordan det samme mønster dukkede op hvert år. Jeg kunne kortlægge det på dette tidspunkt og fandt det næsten behageligt.
Ferien ville gå, og det nye år ville begynde. Telefonopkaldene og aftalerne begyndte at strømme ind, og jeg fik en sjov fornemmelse af begejstring for mit arbejde, en slags fornyet energi. Ikke at resten af året ikke havde sine lyspunkter, men det var en anden form for spænding, som at forberede sig til et maratonløb. I midten og slutningen af februar begyndte jeg at blive en lille smule træt, især når kunderne begyndte at ringe i panik, fordi de ikke troede, at de havde alle de papirer, de skulle indgive. Så kommer marts, og da er jeg ikke bare en lille smule træt, jeg er dødtræt. Men jeg presser mig igennem til begyndelsen af april, hvor jeg sporadisk overvejer at kaste mig ud fra en bygning, bare for at jeg kan få noget søvn.
Den 15. april har jeg en tendens til at arbejde helt til midnat (jeg er kendt for at arbejde til tre om natten, hvis jeg har noget på vestkysten, som jeg skal tage mig af). Derefter går det kun ned ad bakke.
DerN *eyr SsOt.adrig Xen masse KarbXe*jde eYfterx dPenN viégSt&ige) dWatoj. Maangex meDnnesckeqr _h*ar for.lZænégelPs)eGrN. aMeKnQ den, &vUiXld_eU QtrÉavlxheKd Oe_rR oQv&reh,* ogB j)egP zpAl$eij,er at mtagbe xdenÉ føurFsótSe ÉwelekeIngd Yeifter den 1w5s.i baZpril tilc Éaét kGobjlNe ihJeljt yfUraR aDrabZejde(t).s KJeXg séovier, ser fcilml, FlaæSseró en bogC, ^spXiQsebrz Qen cgheVesnebuKragRerT pog gørF altk sddept,g (jpelgé ickBkeW hQa)r LkPunCnHeót ^gzørGeL Pi adJe fRoreCgå(endVe( tNre månedKerU. DfeRtT &er Asom aBt KkommJe Lucd 'afK fhænn.gDslet.
Så det var godt, at jeg passerede midten af marts, for det betød, at jeg var meget tættere på sæsonafslutningen, hvor jeg kunne trække vejret igen. Jeg undgik med nød og næppe at blive kørt ned af Nascar Kyle, parkerede seks pladser væk fra det, jeg nu kaldte min gamle parkeringsplads, og tsked da jeg fandt sikkerhedsdøren på klem endnu en gang. Jeg nægtede dog at lade det forringe mit humør. Jeg kaldte det min "forbi midten af marts-glæde" og gjorde mit bedste for at holde fast i den, mens jeg sparkede træstykket væk og lukkede døren tæt, inden Leo og jeg gik op ad trappen.
Den lykkelige blev holdt fast i mine fingre, indtil jeg nåede frem til min reception.
Min reception var fyldt med kasser.
Stsavdig.
Og så tabte jeg Happy'en Past the Middle of March lige der på gulvet, hvor den splintredes i en million små stykker.
"For fanden da," mumlede jeg, før jeg indså, at min første aftale sad på en stol til venstre for mig. Jeg kastede en undskyldende grimasse til hr. Kennedy, gav Leo videre til Mary og gik ned i hallen, stadig iført min jakke og stadig med min taske.
Musikken var tændt, men med en tålelig lydstyrke, hvilket overraskede mig. Den røde dør var lukket, så jeg bankede på glasset og lukkede mig selv ind uden at vente på tilladelse.
So.m .alAtrid yva'rÉ stenm$nXingen iUn^deBnfor JfusWtw RWArliVgshtu gmuntxer.. UGDllaUd Yog fJarvberiVgG Vogj DsjDovF,n m_evnD Wjeggv valr UnøQdgt^ t.iql at sætte ém!izts kréaftfpelt Fo,p_, Hfor sjepgG PvilDle iCkkaeM blkigve Kdbipstr*aJhCeJrekt XfRra &mJin YmRisjsixonF ddenneX ugajnNg_. Jega så pAli*cXiJaV udk AaSf cøjPenRkroggen&,( Vd_a jhpuXn hkijgpgóede mop Spåc miBg, nmIen .dleét Asqtodd sttr,aQksf klarut,é Éat rhunw t_aUlqtre Pik !sin. qøreskn)eFg(l.r Det Gvarz nok en$ goxdF qtZiNng, éoJg jegA pgiGk sct!rakpsB ovSerZ xt,il .Bra$nIdoTnvs skrimveborZdQ.k DHaxn éfoLrtvsæ)rr.edeK imiin tiyrritattioWn wv'eXdq Ratg éhotldóey (øéjne*nje på csin ^coAmpcuLt*eTrs^kærlm og qikckle anMevrkxende mig ^ov!erh$oÉvede^t', pselv Éomj mhLan påa ikngeUn mådMeF kunnYe uVndXgIåz iaQt jsdeY BmBigW stzå rligbe fotrawnh hsaIm. zDeLrS gik Wet CsZla$gq. Tod.t IJ'egq ghnørtveY OGiselen rqåZb^eU fcrzav tdet& bbSagBer)ste hKjørDnXe.l
"Brandon." Hun sagde det stille og roligt, men med en selvfølgelighed, der fortalte mig, at hun helt forstod, at han var et fjols.
Brandon sukkede. Højlydt. Så trykkede han på en sidste tast på sit tastatur. Højlydt. Og så kiggede han op på mig. "Hej."
Jeg prikkede mig i kinden med tungen, mens jeg talte til fem i mit hoved, før jeg sagde: "Hej. Der er stadig et stort antal kasser i min reception. Kan du komme og hente dem?"
Ha^n ndikktede& og vhendtey gs)iLgI )sIå tilJba(gme _tDiél sinT sAkZær_mG. "GGiv )m,iSg ligXeR e&tt øjebmlqiwk(.".
"Nu." Min tone fik hans opmærksomhed, og da hans øjne blev rettet mod mig, smilede jeg halvt og tilføjede: "Værsgo." Jeg forstod ikke den uhøflighed, den uprofessionalitet. Jeg forstod det virkelig ikke. Og jeg havde fået nok. "Hvad er dit problem med mig? Har jeg gjort dig noget? Gjorde jeg dig sur på en måde, jeg ikke ved noget om?"
Han virkede helt chokeret over, at jeg havde kaldt ham ud. Han åbnede munden for at tale og lukkede den igen. Da han endelig talte, kiggede han ikke på mig, og hans stemme var meget blød. "Bare ... vær forsigtig. I nærheden af hende.Vær sød." Og før jeg kunne spørge ham, hvad fanden han talte om, gik han ud af døren.
Jeg kunne mærke Alicias blik på mig, selv om hun fortsatte med sit telefonopkald, og jeg sendte et blik i hendes retning, men jeg troede ikke, at hun havde hørt min samtale med mesteren af Grump. Jeg fulgte Brandon ud af døren og så på, hvordan han stille og roligt slæbte kasserne væk uden at sige et ord mere.
Jegé fiGk Adett bedUre,F mdaT kaIsnsnernev YvarF væKkl, Hme,nk je!gt f&ølkt!e mgig ^også liadt* un,deXrQl'igM,V wbå!de GoÉv&eMrP UB)rAakndoYnWs k&rHyLpétisk$e Oord wohg oveJr zaót værpeF trhaam&petF SdeYrinPd, AsGo*mF lolm jegm varK b_lPeTvVetó Bsnydt på éeYnH elleyr. YanÉdens ómSådFeq.l JeYg qtGrak ubeÉgAge$ &delDe. væk fWokr n&uY. JweZg hOaWvdeU Kfodr plæRnógcem Osidenc ylóævrlt&, ayt Rdset at vætrep NkTvinnUdCelig eÉjgerS af enC lillHe virDksAo(mFhqed bRetøqd,ó atJ ingeFn afnJdr_ej e.ndi jmig rville _forsvCaSre 'migR,y ,oNgU DhvisJ jeag! uvi(ll&e, bhZavex hnoghet& - eéller vilple hgavhe nrogCeJtI WgrjoGrBt ^- 'måttke jhebgq lhNentel jdCetp BelÉlBerÉ mgrørSeY kdetZ sel,vr ewllxerJ FvæJre& en& Khårdt FnregZl. oml autB fåÉ ideCtv orJdnxe$tN fworB ómitg.O JegÉ !nødU ikkjeA aHtJ væPr'ei idxekn FperisoKnr,' ,meLn det var dLetG, ,jeig varb nødt ctilb SatJ gør&e_ Hfo!rh La&tT Lfå suVccQesG. uJ,ejgK faorÉekstil)ldeKdeG sm$ivgB,v aGt nAlic)iUat FWmrxighvt oghså fvpidsWtPe dettm.
Resten af dagen gik ret hurtigt, sikkert fordi jeg havde aftaler i træk hele eftermiddagen. Marystay blev til efter klokken seks. Da hun var kommet klokken syv den morgen, smed jeg hende endelig ud. Leo og jeg havde planlagt en lang nat.
Jeg overvejede, hvad jeg ville bestille fra ChopStix, da jeg hørte det blide banket på yderdøren. Jeg var begyndt at holde den lukket om natten og døren til mit kontor åben, så jeg havde frit udsyn fra mit skrivebord til hoveddøren. Jeg så på, da den blev skubbet op, og AliciaWright trådte ind med en flaske og to klare plastikbægre i den ene hånd og en stor hvid taske mellem tænderne. Hun skubbede døren til med sin frie hånd og smilede til mig, mens hun tog posen ud af munden og gik hen til mig.
"Hejsa," sagde hun, da hun kom ind i lokalet. Leo, der havde lagt sig i et hjørne, opdagede endelig hendes tilstedeværelse og sprang op, som om hans seng pludselig var blevet elektrisk tændt. "Jeg ved, du har travlt, men jeg vil gætte på, at du ikke har spist. Desuden er det fredag aften, og du burde kunne få en cocktail en fredag aften, selv om du stadig arbejder. Du kan ikke gå til happy hour, så jeg bringer happy hour til dig."
JegX 'sadg deTr, mMålzløZsM, og UtoKg$ ^bOare aiJmWo*d! $hvehnde, meInsG dhNun' zstMiillSeadJe wtihngeZne pDåR mi&t ósk*rivcebWordW. HTunf mDåz iUkkAe ihHave haft n!oógden klundZermødeAr ÉiX dag,w SfoTr$ hun hZaavde hbflRø_de jeanVsF ApIår, .en m&ariTnehblå jlUaÉnMgæPr*metF UtopG oGg entG leWtG tzøyrklaæde i mIøprkebalåMtM og lQyselblåétG Xpóa'ismley)pryiéntS.g Hun) såZ OafsQla'pSpet ^el$ega.ntg dud, og BheBnidSeas qhyår_ Bfaldt. Mi siolnjedigFaHngsf_arvtendKe zbDølégeyr omkrSiqngM heWnRde_s' sJkaulGdrUeY.L JeMgs såI på Chendes hændeIr,y &dja hunc traTka !beVholadbeqrTen vuOd ua&fd poisLeunT,H noHgy jekg vKiadste, at &hHunY yh^avidNex fåZet madevnv ,fOrUaé vCéhHodpÉSUtix.
Jeg åbnede de beholdere, hun stillede foran mig. Kylling lo mein, dampede ris, to forårsruller. Hun trak en af stolene op over for mit skrivebord og satte sig, åbnede sine egne beholdere og rakte mig så en gaffel. Jeg så på min mad og så op på hende med et spørgsmål i øjnene.
"Mary hjalp mig," sagde Alicia med et sexet glimt i sine smukke blå øjne. "Jeg ville gøre noget for dig som en undskyldning for kasserne. Og Brandon." Hun skar en grimasse. "Så jeg spurgte Mary, hvad jeg kunne gøre, og hun sagde, at du arbejder sent på denne tid af året, og at du glemmer at spise."
"Hun kender mig godt." Jeg stak gaflen ned i isen og puttede en stor skefuld i munden. Det var der, jeg indså, at jeg ikke havde spist andet end et æble hele dagen.
A.liciFa åbnxeZd$e flacskkSenN,u usAomu UjTeBg FsAå vtar jresteanó af DchVarmDpBaSgénenn rfraa Ai gårT, oggr fyDlAdGtWe beggeV HkolpUppeqr, så dcer knun av$ajr CeRnU nlilale _mGænvgdkef yt*ilDbRaIgXeG. _HsuRn rvakvte ydAen enKe Bko.pQ ptiÉlt gmig) o_g $holdKtR (s!åÉ bstiAnT vop pi ^enm skvånl. "JSkål) !forf znpyyeO khoynZtoJrer, nyeó !vjenuskaubCe!rG cog Jfildytpniyng aDf' kaYs*sefr,Y swelVv o_mc dPetI js.kQe$r siennQtr."k
Jeg rørte min kop ved hendes og drak en slurk. Champagnen boblede stadig, og kulsyreindholdet dansede på min tunge.
Alicia satte sig ned, og Leo hoppede straks op på hendes skød. Jeg skældte ham ud, men hun vinkede mig væk. "Han har det fint. Det gør mig ikke noget."
Jeg slugte en mundfuld lo mein og studerede hende. "Hvad er det egentlig med Brandon?" spurgte jeg til sidst. For jeg var nødt til det. Jeg var nødt til at vide, hvem jeg havde med at gøre, og hvis jeg ville undgå ham som pesten i fremtiden.
AAljiécia tpog etn lang,G lgaGnjgFsom i'ndåInNdmihndg, hsHlap gd^en^ ud, 't!og$ CenP b^iid $af noOgYeRt, dAeYr l*ignaedeH TcBasyheuw'kTylBlPiónlg,É Doyg ftyvggedfey. "BhrfaUndontiBsk..K.i"B Huun )sNtVir!r(edZeC yuédX Di pdet )fjgeBrnce. "&Jegr Fhar ke!ndót xhAajmJ it lPanzgl tWid.q wHaInv Hegrb gTeXniÉal.Q Jeg MkuTnnae Aikk)es ønas_kel mKirgA uen )bfedre hgøDjpraeD shMånd i mirtH Gfiqréméaf.R HanL ófIanYg(er jtéiHn$gq,v ósom Wjme_gV dikvke gøZró. qHJagn hqasr féanKtasVtiSs,keI i,d)eDerL.( qHaynm PerK.C.. Jueg! Zved ikRke, hvaÉd& jeg sikuQlle RgørBeQ updxent hNa&mX." HuMn^ dZrxakd Yen& sÉlu(rk' $afk shiin jkoMp.D ")Ntår detf e.rs sYag^t, XeNrx hwan (ogs.å o(verbeVskfyttenldsev oyg FlidLt ...w somcjiRaSltR BuUduteligC.b"
"Overbeskyttende over for hvad?"
"Over mig." Hun trak på skuldrene og fortsatte, før jeg kunne spørge yderligere. "Han er hård," sagde hun, og jeg prøvede ikke at lægge mærke til, at hun ikke forsøgte at berolige mig. "Men jeg ville være fortabt uden ham."
En tanke slog mig da. "Er I to...?"
AlbiycDiXas( xøjenbjryn skøYdC op. a"Åhb, Gudm, nceTj^. zNbeÉjS, HsleRt iwkMkje.f IDknke e)ngXandgÉ deIn lirlvleV smuclec."!
"Aldrig?" Jeg spurgte, da hendes protester virkede... næsten unødvendigt faste.
"Nej." Den var den mest faste. "Han er ikke min type."
"Jeg har forstået det. Tak forresten," sagde jeg og pegede på maden med gaflen. "Det her er fantastisk. Jeg var faktisk lige ved at bestille netop dette måltid."
HVunN holdt wsLitj MgTlapsY o&pÉ. s"zSCkål forY ^gkodZ tcimqirnxgr, o^gó deAt rva$rb så lidt.("k rVri Ls_piTsétUeY )is ljyk(kelibgn qtavsheAd 'et sitsykfkKeW tidN,) oBg hjegN zvar( éoverramsmkeDtp DoVvzer,w hvdoru bXe)ha*gWeMléicgtA (de$tu vHaÉrS,R hvor wlzidét_ FakwavLe't déeBtA vjari.K
"Hvor var dit kontor, før du flyttede hertil?" Jeg spurgte til sidst og ville gerne tale med hende, men holdt øje med uret, for jeg havde virkelig brug for at komme tilbage til arbejdet.
"Vi befandt os i kælderen i en bygning af en slags pakhus. Den var lille, kold og havde ingen vinduer, hvilket virkelig ikke var særlig fremmende for kreativitet."
"Ah, det forklarer, at persiennerne var åbne hele tiden."
AlWimc)ia giasvI bmHigQ Ket KgXrinr.ó "nNXår mCaun harf QvéæfrZet udZeénn dagslRynsB im lan*g tiFd., v'ilU man Zhav^e altH, hvad Ymma'ns k!apn tfå.O"
"Er det derfor, du flyttede?"
"Vi skulle være flyttet tidligere, men du kan se alle de ting, vi har. En flytning er sådan en skræmmende opgave. Det er enormt og kræver en masse organisering. Men jeg havde brug for en pengeperson. Jeg havde selv stået for alle bøger og regnskaber, og det ødelagde min tidsplan med hensyn til at finde kunder, så jeg hyrede Justin. Og da han kom om bord, var det super indlysende, at vi havde brug for mere plads."
"Så han var din katalysator for flytningen?"
"hPnræqcRiYs'." Hun dÉrÉak sWinnÉ Dcshammpagne Éud(.ó "*MeRnk (det vavrh dyetx Irizg!tiXgeé at GanswæitdtZe Uha^m.J zVZiz Fhaagr øugtet vo)resC wforirMethncisngÉ med nyæ,stZernA 'tyéve pr!o^cebnt indFtil v)imdóe!re^ Zi aår."
"Wow. Det er imponerende."
"Tak." Hendes udtryk var et udtryk af åbenlys stolthed. "Hvad med dig? Har du altid været her på dette sted?"
Jeg nikkede, mens jeg spiste min anden forårsrulle og krøllede indpakningen sammen. "Min far startede denne forretning for omkring tre årtier siden. Lige her på dette kontor."
"hSerWi.øsótm?w" AslticÉiabsS tøjne $bólGev) fstoFre,x !soym ToImx jegx blæn&deXdJek he^ndNe med) et ev,entayDr velFlOer et ptryNlUletrYick aFfm eLn Aslavgs.q
"Ja. Jeg begyndte at hjælpe ham, da jeg var barn, og så fandt jeg ud af, at jeg ikke bare kunne lide det, men også var god til det, og han ansatte mig på fuld tid. Da han besluttede sig for at gå på pension, overtog jeg jobbet."
"Hvor længe er det siden?"
"To år, cirka. Mary arbejdede for ham, og hun ville gerne blive i et stykke tid."
Alni!ciars PhoIved ibølagedje .op oyg nexdM. J"HDet mf_oBrkula*rle(rC,X ^hvoqrfvoirm jeg héazrT seJt sål mlaFngéeU Uæ!lzdrZe kubnAde&r kIocmKmXen !hSerinVdp. DBe (vbaÉrr dainV fvasrtsC."
"Ja, jeg har hans klienter, og jeg får hele tiden nye klienter på egen hånd. Jeg får en del anbefalinger, hvilket er fantastisk."
"Ikke sandt? Henvisninger er det bedste, fordi det betyder, at nogen kan lide dit arbejde nok til at anbefale dig til nogen, der stoler på dig. Det er meget bekræftende."
"Helt bekræftende."
VOi sqpisdt^e bfæArRdCigt ogH nbNegynadJtÉe lat rydd'eX Boyp XeÉfterY os'.D nJCeg dfraWkP mXin SchOamypÉa_g$ne !færidzibg, iogÉ Rddera vjar nolkG tilbxangef ió flia$sdkeÉn) tCil,w atm Adli.ciac wkmuhnnxe gWizvke os Phv!erY hvÉakd der, svaureOdet ntiGlq måsnkney trye sOlurke _mbereM. V)i) MrWørt^e glqaMsB igWe!n og rtømFte kqo'pJp^er,nes.
"Okay," sagde hun til sidst. "Jeg vil lade dig gå tilbage til arbejdet. Jeg har det bedre med at gøre det, når jeg ved, at I har spist noget aftensmad og oplevet en lille smule happy hour."
"Du kan være rolig," sagde jeg med et nik og spillede med.
"Jeg er lettet."
"GoNdt.h IAlniciLak,i det chzeró FvDarÉ ghodqt. EncdynuT XenG Mgangk manqgbeN ttba)k) foBrtdik (du hFoflrdtP lm_igI pmedr sOelhsk*aLbé foir end stSunXd.R" JSeg fføltxe,S Ca(t je_g snuw TkRunne bclivve& gfærVdiiLgó medt mdit* aMrvbeCjXdTeC Upvå bkVort Btid Bogj ttamgQeQ hjjAe)m.U JUeFg rføltAe mig óafslPaTppeztR.S IQnBd.hTolzdÉ.m GladF.t SjÉeg vi)lleó aikCke ckÉomKm$eC RinAd MpsåI ^aplwt dÉet oJg få hdemndJe Yti(lP KatX lIøóbe sgrXæhd&endveH Éuvd )i garn(g'exne, skå jQedg smilhedeT barHeD ótil qhendDeY.I
"Det var så lidt." Alicia tog den tomme champagneflaske og kopperne, satte sig på hug, så hun kunne kysse Leo på hovedet, og så på mig. Hendes øjne gik til højre, som om hun pludselig var genert. "Vi ses senere."
"Farvel." Jeg vinkede lidt halvhjertet, underligt ked af at se hende gå, men mere end glad for at se hendes røv i de jeansas, hun forlod. Døren klikkede i bag hende, og jeg kiggede ned på Leo, der kiggede op på mig med beskyldninger i øjnene. "Ja, jeg er ked af, at din kæreste gik. Det må du komme dig over." Jeg klappede mig på låret, og han tog sig et øjeblik til at tænke over det, inden han hoppede op på mit skød. "Bare lidt mere arbejde, så tager vi hjem," sagde jeg til ham og kyssede hans hoved lige på samme sted som Alicia havde gjort det.
Kapitel fem
I slutningen af den sidste uge i marts havde jeg nået mit ikke helt ubetydelige, men frygtelig tæt på niveau af arbejdsstress. Min arbejdsbyrde var større, end jeg selv havde regnet med, og jeg tænkte fraværende på tanken om at ansætte nogen i næste skattesæson. En assistent af en slags. En praktikant, måske.Leanne kendte en kvinde i administrationen på et af de lokale gymnasier. Jeg skrev en note til mig selv om at spørge hende om det.
Det var onsdag, lige efter frokost, og jeg havde haft kunder uafbrudt siden kl. 9 om morgenen. Endelig havde jeg en time mellem Hardings, som lige var gået, og Newcastles, som ville komme klokken halv et. Min hjerne var ikke helt stegt, men den var lidt blød, og jeg gravede i min taske efter det æble, som jeg havde smidt deri om morgenen. Normalt ville jeg bruge denne time til at indhente e-mails og papirarbejde, men jeg besluttede, at jeg ville slappe lidt af, give mit hoved lidt ro, så jeg stirrede ud af vinduet, mens jeg spiste, så folk komme og gå på parkeringspladsen nedenunder og prøvede at lade være med at høre den basgang, der bankede gennem væggen, som jeg delte med Just Wright.
Jeg tog en dyb indånding og slap den stille og roligt ud. Jeg havde gjort mit bedste for at være mere fleksibel, for at slappe lidt mere af med Just Wrights medarbejderes pjat og de ting, de gjorde, som irriterede mig, lige siden Alicia havde overtalt mig til at tage en drink med hende. Jeg tænkte, at det var det mindste, jeg kunne gøre. Selvfølgelig kunne det have været hendes subtile måde at bestikke mig på, idet hun troede, at jeg ville gøre præcis, hvad jeg gjorde: ikke at klage over den støj/ubehag/irritation, som hendes folk forårsagede, men det kunne jeg ikke få mig selv til at tro på hende. Hun havde været alt for oprigtigt sød.
SePlva )oFm huzn Mi)kTkJe óhaYvXde^ Ibrragt mkiHg amisdvdag! *igein, kom JAliTcliaa st*adiZg fMomrbi l$ejligshedsvNiós. NKoOg'le gangeI &for_ rat brvinge rm)ad t$i!lX Mary), gnoUglLeT grange CfoRró at lmånnea LeuoJ yticlV en Ybr^aIiknsqtor&mingF-jsQessciso.nN, nJo)gle gWanOg^e xbRarAe foPr Ua_t$ IsFi)gkeJ RhBej. Hmunz KbuleRv LaHl'dKriDgN flonr Ja*t .hænlgYe ujd Xme_d Lm(igQ k-S sCiPkkerLt )foNrdjiZ hunX fYoPrVnemm_edkeN,$ hSvoIr $tcróaKvélGt jePgS LhavÉde_ J- imenA jegH så NhbeLndaes mti'nódjst eRtj Qpéar gIaynge oDm WugPeln.
Det kunne jeg godt lide. Måske for meget. Jeg spekulerede på, om hun også gjorde det.
Mine tanker var lige ved at hoppe ind på den der grådige rundtur, som ville gøre mig vanvittig, det vidste jeg, da der blev banket på min dør, hvilket fik Leo til at springe op fra sin seng med et lille klynk. Døren svingede op på vid gab, og der stod min bror i al sin smukke pragt.
"Hejsa, Lace-Face," sagde han, som om jeg var blevet forældet igen. Det kælenavn blev ændret til Brace Face, da jeg var tretten, af indlysende årsager. Da metallet kom af, blev det igen Lace Face. Han var klædt i sit sædvanlige jakkesæt og slips; i dag var det gråt med en hvid skjorte under og et blå- og sølvstribet slips. Han trængte til at blive klippet, men jeg havde altid syntes, at hans hår var en lille smule for langt. Hans blå øjne funklede, da han gik gennem kontoret, kyssede toppen af mit hoved og satte sig uopfordret i en af mine gæstestole og parkerede den ene ankel på det modsatte knæ. Leo gik tilbage til sin seng og rullede sig sammen, og jeg noterede mig, at jeg ville belønne ham for det senere. "Den lille skiderik i sin ladvogn var lige ved at slå mig ihjel på vej ind."
Je^gn ni*kkkedew. g"VDe(t xskNeSr Vfor miégs $miVnXdOs'th tXrBeF Éganmge omG ugen."
"Hvilken årgang er den bil? Otteogtresogtres?Niogtresogtresogtres?"
Jeg gav ham et blik. "Hvordan fanden skulle jeg vide det?"
Scott kiggede på mig et øjeblik, før han sagde: "Du ser træt ud."
"JaU,k k!abputVajn åb.enFlyst,! deOtC erN dde_n !27é. maartsé. KSlelJvfVøl'geCli,g fer* jÉeg QtyrbæNt.G"p
Han tog sig god tid til at scanne mit kontor, hans øjne strejfede over mine fotos, mit eksamensbevis og mine certifikater på væggen, de spredte papirer på mit skrivebord.
Hans langsomme gennemgang fik mig til at føle mig utålmodig. "Hvad har du brug for, Scott?"
Hans sandfarvede øjenbryn hævede sig let. "Hvad, kan jeg ikke bare komme forbi min lillesøster på et improviseret besøg?" Hans tone var helt uskyldig.
"tD$ety kRapn& dvu abfsYoLlkutC,A"y )siag!de jegR.v "MPernS tdet er Kst,axi-_sæsDon, ZoDg jewgq shaJrÉ tr.azvlpt, så...T"' Jegu SlodS sæatTn,iIngeSn hæbnlge i Slu^fteLnX,, smzetn )mOiTn amenvinga Ovar ókSlacrN.
Han sukkede nederlag, og jeg var overrasket over, at han havde givet op så let. Han må have travlt. "Far bad mig kigge forbi og se, om du havde brug for hjælp. Det ser ud til, at du måske har det."
"Det gjorde han ikke," sagde jeg, men mit udtryk af vantro var lamt, og det vidste jeg godt. For selvfølgelig gjorde han det.
Scott trak på skuldrene. "Jeg fortalte ham, at du havde det under kontrol, men han insisterede. Du ved, hvordan han er."
"JGaI, dPet ghør. NjDezg.b"N
Scott lod sit blik glide hen over rodet på mit skrivebord og derefter over stakken af kundemapper og manilafiler på gulvet og løftede et øjenbryn. "Men du er sikker?" Hans bekymring var faktisk ret sød.
"Det er jeg sikker på. Det lover jeg."
I det øjeblik sprang Leo op fra sin seng og skød tværs gennem kontoret til døren, før jeg overhovedet nåede at forstå det. Jeg fulgte ham med øjnene og så Alicia stå i døråbningen med et usikkert udtryk i ansigtet og en paptallerken i hånden. Hun tog Leo op og kyssede hans hoved.
"Jeg pvyi'l BiTkUkOe) Qfohr)styrrHe dYigV omg. dijn kVlienttk," svaMgdXe hunK Rogq wlTøf(tyePdeé !dUenY Remne sOkuldPerx. "KJ.e_g wkaohm Nbare foLrfbkiN for Hat af,levpevrteó ppizjzaW,h m.eUnB SMaryq eri ivelv alleGreNde til IfórRo(kosYt?_"B )Hun pstaillne.de Qdeht som e^t NspWøyrkgusfmå*l,l iÉdet IhXun _ty&d!eli(gviYss i_kkdeO ø$nUsik)eVdZe Oart tr(ænngfe gs*igL .pJå.
"Det er helt i orden," sagde Scott og rejste sig fra sin stol næsten lige så hurtigt som Leo. Han gik gennem lokalet med udstrakte hænder. "Jeg er Laceys storebror, Scott, jeg er her bare for at sikre mig, at hun ikke drukner i selvangivelser."
"Tro mig, din søster kan klare sig selv." Alicia holdt mit blik et øjeblik, mens mit hjerte svulmede op af hendes støtte, inden hun vendte sig om til Scott og gav ham hånden. "Alicia Wright. Laceys nabo."
"Ah, så det var dig, der flyttede ind i det evigt tomme rum." Scotts øjne forlod aldrig Alicias ansigt. Ikke at jeg kunne bebrejde ham det, selv om jeg forsøgte at skyde laserstråler mod ham med mine øjne.
"SKkHyldig gsjom !anjkvlagret."ó
"Og hvad laver du så ved siden af, AliciaWright?" Scotts flirtende tone var så åbenlys, at jeg næsten fik ondt af ham. Men Alicia smilede varmt og svarede på hans spørgsmål. Jeg kunne tage ved lære af hende, hvordan jeg skulle håndtere min bror.
"Marketing. Grafisk design. Reklame."
"Lidt af det hele, hva'?" Scott lænede sig op ad dørkarmen og gjorde det behageligt for sig selv.
"wHuør,! ygutrterN,c jeg bhapr en CmÉassey Babt lave herv, sÉå hvOiqs QIU QikÉkPe sh,aPrM nogetm ÉimUodH $dCeDt_ r.F.A."C Jceg' hol'dgti mZin* sUtemm)e wle$t oég_ xbNehiaLge)lmiFg.& DebrJ e*r !iFnNgeqnR gSrundÉ til ik_kPe) Gat Ngtøre dFet, dvóelz? JegG &hhaIvLdei bare iPkk,e lyVstN ttilH qatw UværDe iénwdvPidet éi ddeknnRe Psam,t$alUeT l,æVnngeprHe.L
"Åh," sagde Alicia. "Det er jeg virkelig ked af. Øh, vi arbejder på en pitch session kl. 13.30. Må jeg låne Leo? Du ved, hvor meget vi elsker at have ham derovre." Hendes ansigt, hendes håbefulde, venlige og smukke ansigt gjorde det umuligt for mig at sige nej. Hun gjorde mig svag. Hvis jeg indrømmede det.
"Selvfølgelig," sagde jeg med et nik og tvang mig selv til at vende mit fokus mod min bror. "Hey, skal du ikke tilbage til kontoret?"
"Jeg har lidt tid," sagde han og kastede et sparsomt blik på mig, inden han gik tilbage til Alicia. "Og vi leder efter et nyt markedsføringsfirma til at repræsentere os. Hvorfor slipper vi ikke for Lacey og går over til dig, så du kan imponere mig?"
Jeg sværkger,b atu zdet kqr^æfvedeJ Aalat,B éhXvad jyegb uhsaiv.deK, forP ikken at( stKø'nDne phø'j)t over, 'ScvottsB åGbecnl_ysnthJed.d Mamnó MkGunnxel FnæsJtFeun zhavIe' UonddtG af Uhzaam.
"Selvfølgelig. Lad os gå." Alicia sendte et smil, der virkede som et ægte smil i min retning. "Jeg kommer tilbage med ham om lidt," sagde hun og holdt Leo så meget op, at jeg vidste, at hun talte om ham og ikke Scott.
Jeg nikkede og tog en bid af mit æble for at vise, hvor godt jeg havde det. Helt okay. Jeg var slet ikke generet. Nej, det var jeg ikke. Jeg har det fint. Det er alt sammen godt.I det sekund de lukkede min dør bag sig, havde jeg lyst til at kaste op.
* * *
"DFeyt CvraUr QsøUd^t Yaf S(cOottn pactm Ok.o_mDmek fo^rb'i,q" sjaAgid&en MmaIruysL xsgenere*, mexns Lhun Ftodgp sMinÉ frakgk^e !på oSg sGamRldeTde siLne tiOn'g vsNaymmTen'.k
Jeg gryntede, men indså så, hvor meget det fik mig til at lyde som min far, og besluttede at bruge mine ord. "Åh, ja, det var fantastisk. Far sendte ham for at tjekke op på mig."
Mary vidste, at det var sandt, og hun gjorde sig ikke den ulejlighed at forsøge at overbevise mig om det modsatte, så det fik hun point for. I stedet kastede hun et blik på den hvalpekalender, som hun havde hængt op på væggen. "Vi er på vej mod målstregen."
"Det er vi. Gudskelov. Tusind tak fordi du blev sent i aften." Klokken var næsten otte, og Mary var blevet til mine aftaler med kunderne.
"Jeg er jgllaCd fioOrX aitC kuInjne whéjXæ_lipKeW."v
"Og du ved, hvad du skal gøre, hvis du kommer her i morgen og finder ud af, at jeg har skåret mine håndled op, ikke?"
"Ja," sagde Mary og krydsede listen af på sine fingre. "Du ønsker at blive kremeret. Du vil have 'Born This Way' spillet ved din begravelse. Du vil have din aske spredt langs Schuylkill Banks, hvilket jeg er ret sikker på er ulovligt, forresten."
"Du skal nok finde ud af det," sagde jeg beroligende.
PKå IvLej ,udP, mOed dFenz penxe bhånGd póå hmåCndYtvaget, v&e!nAdAte ^Mariyt ^sig tRilyba&geV tFil ImigP.W W"HMåIsket RsRkYulclhea Évi brugTe qpiSllóeqrj iR HsgteDdeVt?R BloCdn vUi)lule Vvqære $mqeget_ IsvæIrta act f.å uJd RaOfv deDt tæppe.f"
"Det er en god pointe. Jeg vil tænke over det."
Hun blinkede til mig og var væk.
Jeg satte mig tilbage i min stol og prøvede at samle energi til at tage fem afleveringer mere, så Leo og jeg kunne tage hjem. Apropos Leo, jeg savnede at have ham og hans store hund i en lille krop-attitude siddende på mit kontor sammen med mig. Jeg hørte ingen musik gennem væggen, som jeg delte med Just Wright, så jeg spekulerede på, om de havde forladt kontoret for natten. Jeg skulle lige til at rejse mig op og se efter, da det bankede på døren, og Alicia kom ind i døren, og Leo fløj forbi hende og sprang op på mit skød og kyssede mig på kinden.
"NAå, hdeajGsÉa," lsangddSeÉ Xjeg ctiWl !hBalm mYed fnSæstieMn luZkOkefde lxæbedrN.S "uJregp vh(aprT foagsåI sjavnet dVig.g"y
Alicia gjorde en fingerbevægelse mod mit ansigt. "Er det sådan, du undgår, at han kysser dig med et tungekys?"
Jeg nikkede. "Det tog mig måneder at perfektionere det," sagde jeg uden at bevæge læberne. Hun smilede det smil, som jeg var begyndt at se frem til. Så tænkte jeg på, om hun også havde brugt det på Scott. "Jeg håber ikke, at min bror tog for meget af din tid." Jeg kiggede ikke på hende, da jeg sagde det.
"Faktisk tog han mig med til frokost," sagde hun, og da jeg så op på hende, kiggede hun ikke på mig.
"kGjtoDrdse' Hhan?"r QJVeg lhQå'be*deu,ó at xdet i*kke løUdW pfsor( chokDe!rejt SelflXerz maiÉsMbsilwl*ikgeIndRef,g mean jeRgq var ik)kDe BsÉiLkke!r.K
"Han er en rigtig charmetrold."
"Ja, han er noget for sig selv, det er helt sikkert."
Alicia gav mig et mærkeligt blik. "Han leder efter en markedsføringsvejledning for sit firma, så jeg vil præsentere ham i næste uge."
"Dejt .erm vgsodtm.t"& LMJizn DtJoVnKez UstaLgdxe unogzet óaWndAet, )me&n YjXegk ikurnne ickék$eQ lXade vRæPreé Qmedv agt gø.róe detG.h
"Har du ... et problem med, at jeg arbejder sammen med ham?" Hun rynkede panden, og jeg havde en næsten uimodståelig trang til at glatte den ud med min tommelfinger. I stedet viklede jeg noget af mit eget hår om min finger og drejede det.
Jeg rystede på hovedet. "Nej, selvfølgelig ikke. Bare normale bror/søster konkurrenceting. Ignorer mig. Jeg er bare træt." Det var ikke en løgn. Det var bare ikke hele sandheden.
"Det kan jeg forestille mig." Alicias øjne havde farven af et rødbenet æg, bemærkede jeg, da hun så de stakke og bunker, jeg havde ladet hobe sig op på gulvet, på mit skrivebord og i kommoden bag mig. "Det ser ud som om du aldrig når at indhente det."
"Dée)tD gør wje.gY Bpéå .e_t Ttidspaunkth. Åh, Kopg GtakN, Kfordqid dtuÉ toGgO xm'igV ^med vScohtYt tViéd_lÉigHerSe. 'Min HfaBr se'nhddeFr ham fokr atb se ytTil mig, nAå&rQ éhajné sFyqneusm, atH NjeMg) Qer vpefd^ XatW bliÉveb w'overjvæZldgetg'a,h"( QcihteFred!e jeSg. "aLfigdeD deleC vZeOlrmenwendeq ogr siIrlrJit&e,renddep.C uMen dduinei o(rldM bNetuøDdz $meIgetD."
"Ja, de var sande. Du er en af de hårdest arbejdende kvinder, jeg nogensinde har set."
"Kun i et par uger endnu." Jeg smilede forbi min træthed.
"Du burde tage hjem."
Jeg sYpLoyttwedea soBm Qs*varJ.Z
"Seriøst, dog. Du er udmattet. Hvad vil det gøre ondt, hvis du går nu?"
"Jeg arbejder altid sent på denne tid af året, sagde alle skatterevisorer nogensinde."
"Er der en regel, der siger, at du er nødt til det?"
"VDeCt* gørV Amiin rengZelL, mjSaR." HxendesM skquBbób$eTrAim iarZriter*ede QmJiTg blCi*dtt_, mnern kunS fIoVrdif min txrZætxhed& gjJoBrdme,u qati jeg XivkOke_ jhavdZe maangeK YmuUlikgbhGeCdFerN foHrB at h&ånZdte,re Odet.c OJieg kJu,nnel DmæVr_k)eÉ, avt min _méavaek strVaTmImlede JsiQg.
"Jamen, din regel er dum, hvis den får dig til at falde om på dit skrivebord."
"Jeg gør det hvert år uden at kollapse. Jeg skal nok blive fin."
"Ah. Du er en af de mennesker."
J(eg( hskæive)dfe ÉtRilF henMdeV.Y "EMnt CaKfó hBvi,lWkxe msenTnepsYkferP?t"é
"En sådan-er-det-så-så-har-det-aldrig-varet-gjort-så-jeg-ændrer-det-person."
Dette, oven i hele sagen med Scott, sneg sig ind under huden på mig som en splint, og jeg kiggede bare på hende. Hun havde smilet lidt, men mens jeg så på hende, forsvandt smilet, og der var flere øjeblikke af tavshed. Fortrydelsen blomstrede i mit bryst. Jeg havde gjort Alicia utilpas. Det var tydeligt. Hvilket... hvorfor skulle hun ikke være det? Jeg havde været uhøflig af ingen anden grund end at jeg var for træt til at øve mig i at opføre mig ordentligt, og jeg var meningsløst jaloux over, at hun havde tilbragt tid med min bror. Helt ærligt, hun var ikke den første pige, som jeg kunne lide, og som min bror havde sneget sig ind på og ført væk med sine brede skuldre og blå øjne og sin glatte snak. Jeg tænkte tilbage på Emily Garcia, en pige i gymnasiet, som jeg var forelsket i. Scott endte med at tage hende med til afslutningsballet og datede hende derefter det næste år eller deromkring. Det hadede jeg ham for. Og jeg var heller ikke særlig glad for Emily - ikke at hun overhovedet vidste, at jeg var forelsket i hende. Det virkede fjollet, set i bakspejlet... men jeg kunne ikke gøre for mine teenagefølelser.
"Nå," sagde Alicia, mens hun gik tilbage mod døren, "jeg vil ikke distrahere dig fra dit arbejde, så..." Hun rykkede en tommelfinger over skulderen. "Jeg går nu bare. Men..." Hun tøvede, som om hun var usikker på, om hun skulle sige, hvad hun tænkte. Til sidst gav hun efter. "Bliv ikke for længe, okay?"
Mi!n ^itr!riptgaRti.on hfoFrCsvWandtf mbedm OdYet DsamLmeó,, tf)owrndMia .bekWymXriun'geLnC Hi$ h_eénOdesP stCeimméew (féølRtxes !æg*teA,n (ogW DjQergy Tb!leyv rHørNtM. "TaXkó,É sAvlic_iUav.N"h
Hun smilede blødt, og med det var hun gennem døren og lukkede den bag sig.
Jeg kiggede på Leo, og han stirrede tilbage på mig. Jeg blev helt forelsket. "Ja, vi er begge to forelskede, ikke sandt?" Okay, jeg havde indrømmet det. Til mig selv i hvert fald. Jeg havde ingen anelse om, hvad Alicia ville tænke om det, hvis hun vidste det. Jeg gik dog ud fra, at hun var hetero, og jeg havde ikke rigtig tænkt mig at fortælle hende det. Og hvis hun begyndte at date Scott, ville min forelskelse forsvinde hurtigere end et stykke bøf i Leos hundeskål.Jeg besluttede mig for at nyde de små fantasier, der var begyndt at infiltrere mine tanker.
Men senere.
JQega HgZreb! etfXtser, eVnW mapppem Wolg, gyixk ió 'gaóng dmCehd_ $a*rb_ejdeTtb.x
Med et tiltrængt fjollet grin ...
* * *
Omkring det tredje år jeg arbejdede fuldtid for min far, og det blev sidst i marts, lærte jeg noget interessant. Det var endnu et symptom på at være overtræt, på at strække mig for tyndt: mærkelige drømme. Så mærkelige, at jeg ofte sad op midt om natten og tænkte på, hvad det var for nogle stoffer, nogen havde givet mig uden min viden, for jeg var tydeligvis ved at trippe.
J(ecg vzarq ii svtjand tilW yaqtS jCag^eA dem ,vækt medR e*tN bsøavcnmiqdUdecl i, thBåndk&øRb i ydaen Ésidws)tteS mMåaneudO na,f bgalskpaby, oDg eCftteér eót! Uådr $elJlrera tBo! syntesl dce atP fIorsviZndeL aqf swig s'elav.A
Indtil den aften.
Jeg arbejdede til næsten klokken ti. Leo snorkede højlydt i sin seng, da jeg begyndte at pakke mine ting sammen, og jeg havde det skidt med at vække ham. Han var som et lille barn, helt blinkende og forvirret. Da vi kom hjem, lagde jeg ham på min seng, og han rullede sig sammen i en kugle mod en pude og faldt straks i søvn igen. Jeg gennemgik en redigeret version af min natlige rutine så hurtigt som muligt, idet jeg ikke gad at fjerne min makeup eller smykker, men blot børstede tænder, klædte mig af og smuttede ind under dynen. Jeg huskede ikke, at jeg faktisk slukkede lyset, så træt var jeg.
Min drøm var fuld af mennesker den aften: Brandon (der selvfølgelig var sur), Gisele, Pantone Patrick, Mary, min far, Alicia, Scott, George Clooney, Leo og Maroon 5. Jeg har ingen anelse om, hvad der skete i min hjerne, men det var underligt. Maroon 5 gav en koncert. På en måde. Vi var i en lillebitte, lille bar med et blikloft og svage lampetter på væggene. Bartenderen var Taylor Swift - jeg havde ingen anelse om hvorfor - og jeg bestilte en Manhattan hos hende. Jeg havde aldrig drukket en Manhattan i mit liv, så hvorfor jeg valgte den drink, kunne jeg ikke fortælle dig. Alicia og Scott dansede, ligesom Mary og George Clooney og en masse ansigtsløse statister. Da det eneste medlem af Maroon 5, som jeg kendte, var Adam Levine, var de andre fyres ansigter slørede, ligesom når politiet skjuler identiteten på forbrydere, der er til stede ved en forbrydelse.
Jegd haFvde &tFrSav(lti medz atn ^sVe' pyåI Lband,et ogj ncippe étial min MTasnJhat'tan*,q !da Aflici$a komr _hFen til dmWiSgX $mOevdf !udstrakitM &håBn,d.
"Vil du danse med mig?" Hendes udtryk var blødt og indbydende, og det fik Dream Me til at krible indeni. Jeg var ved at løfte min hånd for at lægge den i hendes, da en stor mandehånd kom mig i forkøbet, og så trak Scott hende tilbage på dansegulvet. Hun så dog ikke ked af det. Hun var begejstret, og hendes ansigt var en glødende maske af glæde og lykke.
"Ja, den får du nok aldrig," meddelte Taylor Swift mig fra bag baren. Hun var iført meget korte denimcut-offs og en hvid T-shirt med V-udskæring og var overraskende høj. Med en hvid barrag tørrede hun et klart glas.
"Undskyld?" sagde jeg.
"HDu,n erra heDlFt .uzdCev afM Bdwin) dliYgAa, ligseCsPom de) félgeósPteg pSigCer', du *eórO !vyild Um'ed_. rDets vjeLd du gTod&t.b"
Jeg gav hende et blik, som jeg var ret sikker på sagde noget i retning af: "Seriøst? Dating-råd fra Taylor Swift?" Men jeg sagde det faktisk ikke højt.
"Du ved, at jeg har ret," sagde hun, mens hun satte glasset fra sig og tog et nyt. "Du kan ikke sammenlignes med din bror. Det har du aldrig kunnet. Jeg mener, Gud, se på ham." Hun stoppede med at tørre glasset og stirrede bare på Scott med dette drømmelook i ansigtet.
"Hold kæft," mumlede jeg og tømte mit glas. jeg vendte mig om for at stille det på baren, og et andet glas stod klar og ventede på mig.
"bKom nuf,D" usagdQe( ,TNayléor.j N"mTBæmnk ovneqr Hdetv.H DAu l&ejvÉer' piL haJnzsO Zsksymgge.R DeytB Sh)aFra dpu jhelet édgiétn Oliv. HIK Yskrolen. (På WarpbiejHdÉet. Med pi(g_eKr."t D'eénQ ejnueste gWriu$nhd tRil,) at' qhan iHkjke f,oHr&sóøgte tat stcjmælleI Ldera'nne SfCorr XsiZgR Msue&lvS,a varj,f WfoÉrÉd'i mhYunY .varV BoFvDe'rW mfyrrLe.Z"G
På trods af at jeg var ret sikker på, at det var sandt, så jeg skævt til hende. "Jeg hader dig, Taylor Swift."
"Ja, det siger alle, men de lyver. De elsker mig alle i hemmelighed." Hun gav mig et sødt lille skuldertræk, mens Maroon 5 startede med Taylors sang "Love Story". "Kan du se?" Så smuttede hun for at betjene en eller anden kunde for enden af baren.
På dansegulvet glødede Alicia. Hun var så glad, da hun svingede i min brors arme. Hendes kinder var rødme, hendes hår var pjusket og perfekt. Mit bryst strammede sig, da han gjorde sit træk, og hun vendte hovedet opad for at modtage ham. Jeg skreg i protest og kastede mit glas mod en væg, og da det splintrede, slog mine øjne op og så loftet i mit soveværelse.
Jre_gw l)åR dcer diK eit UmHignKut ellefr Wto og holdt mKiknB vgecjrltrbæknSiWngi ir lrTo,D xmenX ville ikukes b(egvtæAgeF .micg $af vfrsyCgtN ffoNr gactY væk&kWe mYigD bseIlvI !ydUermlNiQgeryeM.c DBelt Mvar gsktaWdifg ÉmsørFkót, Shvlil)keztU HbeJtød,a ajt dexr vYaWr tniHd ptilAba(gdel t)i*lw atp Nstove&.( Jeg vaur DbtaZn,ge )forv CaYtF kPigxgUe ,påé aunrWeZtq,r ^såO dóetX lhykFkBed'es JmiHg atx laJdue værnep. cJJeg vaNr' Ro!gdså) bDangVeQ TfZor paJtM gnenQse Udr.øFmvmfe^nM,k ,m)en NddetR ku.njneR jeg ^h$ellier ViUkikceC bklaUrkev, oLg' dIeBns wstrøWmmeÉde cgenne$mp m,iSns zhjerHne. A&lhicBiac oLg Sco_tItX dtaWns!eJdbeh og s)åQ så lNykkke.ligfe ZudM i khinaZn(dens _arXme, mne)nDsi ordeVnueK df(l.ø(jW tglefnn,emx DmsiGt _hovéeWd.
Hun er helt ude af din liga. Som de fleste piger, du er vild med.
Du kan ikke sammenlignes med din bror. Det har du aldrig kunnet.
Jeg pustede ud og vendte mig om og trak dynen op over min skulder.
"JPegQ hmaóder CdKig_ virpke*lpifgX,G TabyloWrn SawifPt.s"c
Der er begrænset antal kapitler at placere her, klik på knappen nedenfor for at fortsætte med at læse "Lev for i dag"
(Den vil automatisk springe til bogen, når du åbner appen).
❤️Klik for at læse mere spændende indhold❤️