Forbudt begær

The waves crashed against the cliffs of Nova Scotia with an almost musical rhythm, but Aria Morgan knew better. After three years of studying marine biology at the remote Blackrock Research Station, she had learned to distinguish between natural ocean sounds and something more... peculiar. Tonight, there was definitely something different in the water's song.

Standing on the observation deck of the research facility, her long dark hair whipping in the salty breeze, Aria focused her night vision binoculars on the churning waters below. The full moon cast an ethereal glow across the surface, making it easier to spot any unusual movement. That's when she saw it - a flash of iridescent scales, much too large to be any known fish species.

"You're out here late again," a deep voice spoke behind her. Dr. Nathaniel Cross, the facility's new head of cryptozoology, stood in the doorway. His presence had been causing quite a stir among the female staff since his arrival last month, with his storm-gray eyes and the mysterious scar that ran from his left temple to his jaw. But Aria had noticed something else about him - the way he always seemed to appear whenever the strange occurrences happened.

"There's something out there, Dr. Cross," Aria said, not taking her eyes off the water. "Something big."

"Please, call me Nate," he said, moving to stand beside her. His proximity sent an involuntary shiver down her spine that had nothing to do with the cold. "And I know. That's why I'm here."

Before Aria could question what he meant, a haunting melody drifted up from the waters below. It wasn't quite singing - more like an otherworldly humming that seemed to resonate in her very bones. To her surprise, she found herself taking an unconscious step toward the railing, drawn by the sound.

Nate's hand shot out, gripping her arm. "Don't listen too closely," he warned, his voice tight with concern. "They're hunting tonight."

"They?" Aria tried to shake off the melody's lingering effect. "Who are 'they'?"

Just then, a figure emerged from the waves - a woman with silvery skin and long, phosphorescent hair. Her eyes glowed with an unnatural blue light, and when she opened her mouth to continue her song, Aria saw rows of sharp, pearl-like teeth. The creature's beauty was both terrifying and mesmerizing.

"Sirens," Nate whispered, his grip on Aria's arm tightening. "Real ones. Not the sanitized versions from your fairy tales."

The siren's gaze locked onto them, and her song changed, becoming more focused, more enticing. Aria felt Nate tense beside her, and when she looked at him, she was shocked to see his eyes had taken on a silvery sheen, reflecting the moonlight like a cat's.

"We need to get inside," he said through gritted teeth, though he seemed to be fighting the urge to move closer to the railing himself. "Now."

But as they turned to leave, Aria caught sight of something in the water that made her blood run cold. Dozens of glowing eyes had appeared beneath the waves, and more figures were rising to the surface. Their songs began to intertwine, creating a symphony of supernatural beauty and terror.

"Dr. Cross... Nate," Aria's voice trembled slightly. "What's really going on at this facility?"

He finally turned to look at her fully, and in the moonlight, she could see that his scar was glowing with a faint blue light. "It's not just a research station, Aria. It's a containment facility. We monitor and protect humanity from ancient creatures that most people think are myths. And right now," he glanced back at the water where more sirens were emerging, "something has disturbed them. Something that hasn't happened in over a hundred years."

"What?" Aria asked, though part of her feared the answer.

"They're looking for their lost queen," Nate's voice was grim. "And for some reason, they think she's here."

A particularly powerful wave crashed against the cliffs, sending spray high enough to reach the observation deck. As the droplets hit Aria's skin, she felt a strange tingling sensation, and for just a moment, her reflection in the window showed her eyes glowing with the same ethereal blue light as the creatures below.

Nate saw it too. His expression shifted from concern to something more complex - fear, fascination, and what looked almost like recognition. "We need to talk," he said quietly. "About your mother. About why you were really assigned to this facility. And about why you've always felt so drawn to the sea."

The siren's song grew louder, more insistent, and Aria felt something stir within her - ancient memories that couldn't possibly be her own, yet somehow were. As she followed Nate inside, one thought kept repeating in her mind: her life as she knew it was about to change forever, and there would be no going back to the simple world of marine biology and research papers.

Behind them, the sirens continued their haunting chorus, their songs now carrying a note of triumph. They had found what they were looking for.

The facility's underground laboratory was a maze of steel and glass, illuminated by harsh fluorescent lights that made everything look clinical and cold. Aria followed Nate through a series of security checkpoints, each requiring increasingly complex biometric scans. Her mind was still reeling from the events on the observation deck, the sirens' song echoing in her memory.

        "How long have you known?" she finally asked as they entered what appeared to be his private office. Unlike the sterile corridors outside, this room was filled with artifacts that looked ancient - shells with strange markings, crystals that seemed to pulse with their own inner light, and walls covered in charts mapping underwater ley lines.

        Nate moved to a heavily secured cabinet, his fingers dancing across a complex lock. "Since the moment you arrived at Blackrock. Your bio-readings were... unique." He pulled out a thick file with her name on it. "But your mother knew long before that."

        "My mother?" Aria's voice cracked. "She died when I was three. All I have are some photos and my father's stories about her love for the ocean."

        "Your mother didn't die, Aria." Nate's voice was gentle but firm as he placed an old photograph on his desk. "She returned."

        The photograph showed a woman standing on these very cliffs, her wild dark hair streaming in the wind. She looked exactly like Aria, except for her eyes - they held that same otherworldly blue glow Aria had seen in her own reflection moments ago.

        "That's impossible," Aria whispered, but even as she spoke, memories began to surface - the way she could hold her breath for impossibly long periods, her uncanny ability to predict storms, the strange songs that sometimes filled her dreams.

        Suddenly, the lights flickered, and a low vibration ran through the building. Nate's expression turned serious. "They're testing the barriers," he said, moving to a bank of monitors showing underwater footage. Multiple figures darted past the cameras, their movements too quick and graceful to be human.

        "What barriers?" Aria asked, joining him at the monitors.

        "Electromagnetic fields designed to keep them at bay. But with their queen so close..." He glanced at her meaningfully. "They're stronger than usual."

        "I am not their queen," Aria said firmly, though something deep inside her stirred at the words.

        "No, but you're her daughter. The first successful hybrid in centuries." Nate pulled up more files on his computer. "Your mother was their queen, and when she fell in love with your father, it created a diplomatic crisis. A siren queen choosing a human was unprecedented."

        The vibrations grew stronger, and somewhere in the facility, an alarm began to sound. On the monitors, the sirens' movements became more coordinated, more purposeful.

        "They're not just testing anymore," Nate muttered. He grabbed what looked like an ancient trident from a wall display. "They're breaking through."

        Aria's head suddenly filled with voices - not speaking English, but a fluid, musical language she somehow understood. They were calling to her, telling her to come home, to take her rightful place.

        "Make it stop," she gasped, pressing her hands to her temples.

        Nate reached for her, but stopped short when he saw her eyes - they were glowing brighter now, and her skin had taken on a slight iridescent sheen. "Fight it, Aria. You're not just one of them. You're both human and siren. That's what makes you special."

        The facility shook more violently, and the lights went out completely. In the darkness, Nate's eyes glowed silver again, and Aria could finally ask the question that had been nagging at her.

        "What are you?" she whispered. "You're not entirely human either, are you?"

        Before he could answer, the reinforced windows of his office exploded inward in a shower of glass and seawater. In the opening hovered three sirens, their beauty terrible and magnificent. The one in the center spoke, her voice carrying both authority and disdain.

        "Step away from the princess, Guardian. She belongs with her people."

        Nate raised the trident, which began to glow with an electric blue light. "She belongs where she chooses to belong."

        As seawater swirled around them, Aria felt power surge through her body - raw, ancient, and demanding to be released. She had a choice to make, but first, she needed answers.

        "Tell me everything," she said, her voice carrying a new note of command that surprised even her. "About my mother, about what you are," she looked at Nate, "and about why I'm really here."

        The siren queen smiled, showing those pearl-like teeth. "Oh, little princess. You're here because a war is coming. And you," her glow intensified, "are the key to everything."

The seawater swirling around Aria's feet felt alive, responding to her emotions like an extension of her body. The three sirens remained suspended in the shattered window frame, their ethereal forms casting an otherworldly glow throughout Nate's flooded office. The lead siren - who had introduced herself as Cordelia, First General of the Deep Realm - watched her with ancient eyes that held both wisdom and cunning.

        "Your mother's choice started this war," Cordelia said, her voice carrying the rhythm of waves. "When she chose your father, she didn't just abandon her throne - she disrupted a balance that had existed for millennia. The Deep Realm has been without a true queen for twenty years, and the dark ones grow bolder each day."

        "The dark ones?" Aria asked, acutely aware of Nate's tension beside her, his grip tightening on the glowing trident.

        "The Abyssal Court," Nate answered grimly. "Think of them as your people's darker cousins. While the sirens of the Deep Realm protect the oceans, the Abyssal Court seeks to corrupt them. Without a queen's power to maintain the barriers..."

        "They're breaking free," Cordelia finished. "Even now, they gather in the deep trenches, preparing for war. Only a queen's song can reinforce the ancient seals."

        Aria felt the weight of their expectations pressing down on her like the ocean itself. "And you think I can do this? I don't even know how to control whatever... this is." She gestured to her still-glowing skin.

        "That's why I'm here," a new voice spoke from the doorway. Aria turned to see a woman she'd only known from photographs - her mother. Nerissa, former queen of the Deep Realm, stood in the threshold, looking exactly as she had twenty years ago. Her presence made the very air vibrate with power.

        "Mom?" Aria whispered, emotions warring inside her.

        Nerissa's eyes - the same otherworldly blue as Aria's now were - filled with tears. "My daughter. My beautiful, brave daughter. I'm so sorry I had to leave you, but it was the only way to keep you safe while your powers matured."

        "Safe from what?" Aria demanded, anger suddenly surging through her. The water around her feet began to churn in response.

        "From those who would use you," Nate interjected, his voice carrying an edge of bitterness. "The Guardians weren't always noble protectors, Aria. Some believed that controlling a hybrid princess would give them power over both realms."

        "Like your father did?" Nerissa's voice turned cold as she addressed Nate. "Is that why you're so close to my daughter? Following in Marcus Cross's footsteps?"

        The tension in the room sparked like electricity. Nate's silver eyes flashed dangerously. "I am not my father."

        "Enough!" Aria's voice carried a new power, making everyone in the room freeze. The water around her feet rose in spiraling columns, responding to her command. "I want the truth. All of it. No more cryptic warnings or half-answers."

        Suddenly, the facility's emergency sirens blared to life. On Nate's monitors, dark shapes appeared in the deeper waters - humanoid figures with shark-like features and glowing red eyes.

        "The Abyssal Court," Cordelia hissed. "They've found us."

        "They found her," Nerissa corrected, moving to Aria's side. "They can sense your awakening power, daughter. We're out of time."

        The facility shuddered as something massive struck it from below. Through the broken window, Aria could see dark forms rising from the depths, their movements predatory and purposeful. The water around her feet turned ice-cold.

        "You have to choose now," Nate said urgently. "But know this - whatever you decide, I'll stand with you." His eyes met hers, and in them she saw not just duty or ambition, but something deeper, something personal.

        "As touching as that is, Guardian," Cordelia interrupted, "she needs to come with us. Only in the Deep Realm can she learn to control her powers in time."

        Another impact rocked the facility. In the distance, Aria could hear screams - the research staff, she realized with horror. They were unprotected, unaware of what was really happening.

        "I won't let innocent people die," Aria declared, feeling strength flow through her. "Mom, Cordelia - help me protect the facility. Nate..." she turned to him, "teach me how to fight."

        "Always choosing both worlds," Nerissa murmured, a mix of pride and worry in her voice. "Just like your mother."

        As the Abyssal Court's forces surrounded the facility, Aria felt something click into place inside her. She was neither fully human nor fully siren, neither wholly of land nor of sea. But perhaps that's exactly what both worlds needed.

        "Well then," she said, as power coursed through her veins and the song of the sea filled her mind, "let's show these dark ones what a hybrid princess can do."

        The water around her erupted upward, turning into a swirling shield of liquid crystal, just as the first of the dark figures burst through the facility's lower levels. The war for two worlds was about to begin, and Aria stood at its center, with a Guardian at her side and the power of two realms flowing through her blood.

The next few minutes dissolved into chaos. The Abyssal Court's warriors crashed through the facility's lower levels like a dark tide, their shark-like features twisted into snarls of hunger and hatred. Aria's crystalline water shield held against the first wave, but she could feel their darkness pressing against her power, trying to corrupt it.

        "Channel your emotions through the water," Nerissa instructed, her own powers creating whirlpools that trapped several attackers. "The sea responds to authentic feeling, not just will."

        Nate moved with inhuman grace, the trident in his hands leaving trails of electric blue energy as he fought. "We need to evacuate the research staff," he called out between strikes. "They're gathering near the main lab."

        Aria closed her eyes for a moment, and suddenly she could feel every drop of water in the facility - in the pipes, in the air, in human bodies. The awareness was overwhelming. "I can feel them," she gasped. "Everyone. Everything."

        "That's your queen's sense awakening," Cordelia explained, her own song turning violent as she fought. "You're connecting to your realm."

        An explosion rocked the lower level, and through her new awareness, Aria felt something massive entering the facility. The temperature of the water dropped dramatically, and even the sirens looked concerned.

        "Thalassos," Nerissa whispered, fear evident in her voice. "The Abyssal Prince himself."

        Through the broken floor emerged a figure that seemed made of living darkness. Unlike his warriors, Prince Thalassos appeared almost human, devastatingly beautiful in a cruel way. His eyes were the color of the deepest ocean trenches, and when he smiled, his teeth gleamed like black pearls.

        "The little princess awakens," his voice was like the crushing depths given sound. "How convenient. I was afraid I'd have to wait longer to claim my bride."

        "Bride?" Aria and Nate spoke simultaneously, his voice sharp with anger, hers with shock.

        "Did they not tell you?" Thalassos moved closer, his presence making the water around him turn black. "The only way to truly end the war between our courts is through union. Your mother refused me twenty years ago. But you..." his dark eyes roamed over her face, "you're even more powerful than she was."

        Nate stepped between them, the trident glowing brighter. "She's not a prize to be claimed, Thalassos."

        The Abyssal Prince's laugh was like ice cracking. "Ah, the Guardian speaks. Tell me, son of Marcus Cross, does your protection come from duty... or jealousy?"

        Before anyone could respond, a scream echoed from the main lab. Through her water sense, Aria felt the research staff's terror as more Abyssal warriors surrounded them.

        "Choose quickly, princess," Thalassos said smoothly. "Surrender to me, and I'll spare them all. Refuse, and watch your human friends feed my warriors."

        Aria felt rage build inside her - pure, hot, and powerful. The water around her began to glow, not with her mother's blue light or Thalassos's darkness, but with a brilliant purple that seemed to combine both aspects of her nature.

        "You want an answer?" Her voice carried the crash of waves and the strength of tidepools. "Here it is."

        She thrust her hands forward, and every drop of water in the facility responded. It rose from pipes, condensed from air, pulled from the sea itself. But instead of attacking, it began to sing - a new song, neither fully siren nor fully human, but something entirely unique.

        The Abyssal warriors closest to her began to writhe, their corrupted forms starting to purify under her hybrid power. Thalassos's eyes widened in genuine surprise, then narrowed in fury.

        "Impossible," he snarled. "No one can purify the Abyssal taint!"

        "She's not no one," Nate said, pride evident in his voice. "She's both of your worlds, and neither. And that makes her stronger than either."

        Aria's song grew stronger, and she felt Nate's energy joining with hers, the Guardian's power amplifying her own. Her mother and Cordelia added their voices, creating a harmony that made the very foundations of the facility vibrate.

        But Thalassos wasn't finished. With a roar of rage, he released his own power - a wave of such absolute darkness that it threatened to swallow all light. "If I cannot have you," he growled, "then no one will!"

        The two forces met in a spectacular clash of energy. In that moment, as purple light battled primordial darkness, Aria felt something else stirring in the depths beneath the facility - something ancient and powerful, awakened by their battle.

        "The Leviathan," Nerissa breathed. "The battle... it's waking the ancient ones."

        As if in response, a deep rumble shook the entire ocean floor, and everyone - siren, human, and Abyssal alike - froze in sudden, instinctive fear.

        In the brief silence, Aria heard Nate whisper, "Whatever happens next, Aria, know that I-"

        But his words were cut off as the floor beneath them cracked open, and the true power of the deep made its presence known. The war between courts had awakened something far older and more dangerous than any of them had imagined.

        And deep in her soul, Aria knew - this was only the beginning.

Kapitel et

Alice Reed var vant til at skjule sin nervøsitet. Hun var vant til at skjule næsten alt. Men i dag var anderledes. Hun kunne have skjult sin ængstelse over den forestående samtale lige så let som hun kunne have ignoreret en provokerende matematisk udfordring.
"Du skal ikke bekymre dig om det. Det skal nok blive en leg. Bare fokuser på det, du ved. Du er sgu ret fantastisk, når du gør det," sagde Maggie Lopez beroligende, mens hun stod over Alice og gav hende en venlig, men kritisk gennemgang. Maggie var hendes studievejleder på Arlington Colleges executive MBA-program. Efter en række indledende fejltagelser, der nu lignede en tilfældighed, lejede Alice lejligheden over Maggies garage. Vigtigst af alt var Maggie og Alice blevet venner. Hun respekterede Maggies mening, så hendes ængstelse steg endnu mere, da hun så sin mentors lette rynken i øjnene, da hun stirrede ned på hende. En forfærdelig tanke ramte hende. Hun lagde sin håndflade ned på toppen af sit hoved.
"Pis. Mine rødder. Man kan se dem, ikke sandt? Jeg glemte at farve dem. Jeg blev så optaget af at regne de tal i går aftes, at jeg glemte alt," stønnede hun, mens hun kastede sig op af stolen og skyndte sig hen til spejlet på væggen i Maggies kontor. Hun var en god atlet, men hun var ikke vant til at gå i andet end kampstøvler, klipklappere eller tennissko. Hun var nærmest ved at gå på hovedet i sine nye interviewpumps.
Ma)gSgóie tsSu$kQkzedeK Lió Xmo,rsKoCmu fora&rgeJl.se. bdagr heXnde. "Kunt duj vilVlec gRlemame eInD FsvamFtialNe Iomn en chanQcxe fLor atk f.å VaMdgaXnMgs tÉislv déeRtc zmest aeftertérUagteudaet lwedderuudCdaInZneAlvseMsprVogram i USuAK N-d hjéa,M Jib Ovjerldiedn -C p*å gPrMuéndT aAf noglek ujbeqtyjdQelUigyeÉ betr*eCgnóiHngHer."
Alice stirrede med store øjne ind i spejlet. Hendes ansigt så særligt bleg ud på grund af hendes angst og kontrasten mellem hendes korte, næsten sorte hår, marineblå jakkesæt og de kantede mørkeblå øjne.
"Det var dig, der bad mig om at køre de ubetydelige tal," mumlede Alice distraheret. Hun fladede håret ved siden af sin skilning og kiggede rasende ind i spejlet, som om hun holdt sit spejlbillede ansvarlig for alle sine mange mangler. Der var de afslørende rødgyldne rødder, der glimtede. "Fuck det," mumlede hun mellem tænderne. "Det her er alligevel en joke. Durand har aldrig sendt en rekrutteringskonsulent til Arlington Colleges MBA-program før. Er det her endnu et eksempel på den berømte Durand-velgørenhed?" krævede hun og rundede Maggie.
Maggie var dog blevet immun over for hendes rynkede panderynker og skarpe tunge i de sidste to år. Hun vidste udmærket, at Alice' gøen var meget værre end hendes bid.
SormG Yr'egeUl i hyvXeUrt fYa&lFdM.d
"Du vover ikke at lægge dette program fra dig," advarede Maggie med en pegende finger og et ildevarslende udtryk. "Jeg er tilfældigvis ekstremt stolt af det og alt det, vi har opnået i de sidste par år, hvilket i høj grad skyldes din genialitet, dit hårde arbejde og din banebrydende forskning. Er jeg overrasket over, at Durand bad om at rekruttere fra vores afgangsklasse? Nej, det er jeg ikke," tilføjede Maggie endegyldigt, da Alice gav hende et halvt håbefuldt, halvt tvivlende blik. "Artiklen om filantropi og profit sendte chokbølger gennem erhvervslivet. Hold nu op med at have ondt af dig selv," sagde hun, mens hun lod sig falde ned i sin skrivebordsstol, hvilket fik fjedrene til at protestere højlydt.
Alices pivtøsitet faldt til ro.
"Jeg er stolt af P and P-undersøgelsen," sagde hun ærligt og henviste til den banebrydende erhvervsartikel, som hun og et par andre studerende havde offentliggjort med Maggie som hovedforsker for flere måneder siden. "Har Sebastian Kehoe fortalt dig, at han kom til Arlington på grund af undersøgelsen?" spurgte hun. Kehoe var vicepræsident for menneskelige ressourcer hos Durand.
"NBej_."
"Hvorfor gør han det så?", knurrede hun.
Alice ønskede halvvejs, at Sebastian Kehoe fortsat havde ignoreret hendes lille college. Hun klarede sig bedst i ensomhed. Det irriterede hende at skulle sælge sig selv til interviewerne, som om hun både var en vare og en salgsmand for denne vare. At sige, at hun ikke var god til interviews, var en gigantisk underdrivelse.
"Durand kommer, fordi de søger talentfulde topchefer, forventer jeg."
AólÉice s'nøftevde. ^"Du séadgCdge^,k aYts j,eLg sckual&le Ys'e Qdennne samtta.leB HsCom. gRonds erfLarKiangb tBiul fTrXe(mtidigse samttdatl,eMrW.h SSehlLv du tHroór_ ifavkGtfi(s&kd ikskBeB,b WaJtG XnqoCgeLn på LArLlJiPngtonv AhaOr, einé dcXhaGnTceS OhoZs DvuranÉdy.M"
"Jeg ved ikke, hvad jeg tror, for at være ærlig," sagde Maggie stiv. Hun snuppede flere servietter ud af en æske og holdt dem op for Alice at tage dem. "Tør nu noget af det lort af, som du insisterer på at smøre på dine øjne. Kæm dit hår tilbage fra skilning for at skjule rødderne. Tag lidt læbestift på for en gangs skyld. Og for guds skyld, stivgør rygsøjlen, Reed. Jeg forventer, at du tager udfordringen op, ikke at du visner i ansigtet af den."
Alices rygsøjle stivnede i et par sekunder i reaktionær vrede, før sandheden i Maggies ord trængte ind. Hendes mentor havde ret. Som sædvanlig.
"Jeg går ud på badeværelset for at vaske mig lidt," indvilgede Alice i en afdæmpet tone. "Jeg har ti minutter, før interviewet begynder."
"Godté Rgbåwet,"A hsa(gdLeX Mwaggqi,e oSpgiNvKenbdeH.X
"Alice," råbte Maggie skarpt, da Alice rakte ud efter sin kontordør.
"Ja?" Alice spurgte og kiggede sig over skulderen. Hun blev helt stille, da hun så det usædvanligt dystre udtryk i Maggies ansigt.
"Der er sket en lille ændring i omstændighederne med hensyn til din samtale. Sebastian Kehoe blev syg for et par dage siden og måtte sende en anden i hans sted."
Eón p.erNvers_,& nbrujtawl PkHombViynantijon$ afB skuÉffyeOlMse, StKrliuumf owg letItFeUlise gendnemOsxtjr$øGmm^exde AlZiaceQ. Sså. Dek hav*dqe dsenDdvt !enF lÉavOtMstUåeNnd^e& håJndl_an,g$eSró iG KTeQhKoYeW's nsted? DAetÉ tæn.kte& bjeg nSodk.x HXutn vBiAds&teA, aat Dur(a,ngdT GalkdrAiNg Kv$iPlhle tAa,ger noWgcen fLraO MhOenYdesq Maf*giaLn_ghs_kildapsse TsowmS Setn* tsTerciøs( kZand*idaFt ytiZlB X"CapmpS KDsurazn,d". D(et firCem uygdesr ólna'nggeF RprogramK gpåH kMRicqhi!gan-Osøensa Jbre&dé !vÉar hdket* sted&, FhóvoRrR deV LdFygQtigsSte Jog bedstqeÉ katndWidca(tert fWrva h&a$nZduelssskmolrenY ltKo!gZ bhesn hvtezr sMomm)er mfo.r )at fviqsfet,k hvBa)d! dQea HkxupnneD.T 60J U%_ aFf CFamp 'DdurrandW-NvwepjXlueAderNnZe ból,e,vT udvablgFtD tWil. katb blOi!vBe XdNe AbRedGst bettailtYe oygR rmxesit elitbela$gtHige uQnógLev lederDeO hiz ve&rdheZnJ. 'GSenqnne(m' en (kommbiAn.aRt.i^o$n af holFdoptb.ySgOniRng.s'øvIeilUsemr,& iPntens' GobhsrevrvGatói!on ^ogÉ enP HmegettU FvetlrenommevreFt bsøprXnel,egaUt,k dXe,r *blMeavw aafholdIt$ mpå HsøóeUn, Rudvailrgte DurYand d'eg få nuqdvalgStqet oWg meTn$dqtre mpexdé Jat f'å BdeQ xbedste aDfR d!e WbSeidstFe.y
De, der blev udvalgt til Camp Durand, fik en stor sum for deres tjenesteuger, uanset om de blev fastansat eller ej. Alice begærede den sum penge, selv om hun ikke turde håbe på, at hun nogensinde ville blive tilbudt en fast stilling i det meget succesfulde internationale firma. Hun havde studielån, der snart skulle forfalde, og ingen konkrete jobmuligheder. Alligevel ... var hun splittet over at blive tvunget til at bevise sin værdighed over for det smarte, indflydelsesrige firma.
"Jeg vidste, at Durand ikke kunne være seriøs med Arlington," sagde Alice.
Eller mig.
Maag^gXiNez Xmjå qhavew Mbemær(ket det lgriWnS, hAlicex anstrenóghte sdiQgP fogr ahtÉ Éskjulem., r"WDNeS ejrp såf uHsKeOrRi&øxsLeL m.ed* éAprlinYgton MCsoClleége, uactO CdeOres aéd$mci^niGsXtóregrJende ÉdireÉktør( komzmejrx i Os&tOedNeTtP fLory BSyebKaxsti'asn _Kehoe,"C LscaCgdfe Mfaghgime.k
Alices hånd faldt fra dørhåndtaget og bankede på hendes lår.
"Hvad?"
Pludselig så Maggie ud til at have svært ved at møde hendes blik. "Flere Durand-chefer var på forretningsrejse her i Chicago for nylig. Da Kehoe blev syg, indvilligede Dylan Fall i at vikariere for hans resterende aftaler." Maggie kastede et forsigtigt blik på hende. Eller var det bekymret? "Jeg ... jeg ville ikke fortælle dig det, fordi jeg troede, du ville blive endnu mere nervøs, men jeg ville heller ikke have, at du skulle komme uforberedt," sagde hun elendigt.
Emn, !b)ølgpeZ &af ckvmablÉmeK XraGmted )hcenvde_.q
"Dylan Fall," konstaterede Alice i en flad, vantro tone. "Du fortæller mig, at jeg om ni minutter skal interviewes af den administrerende direktør for Durand Enterprises?"
"Ja, det er rigtigt." Maggies udtryk af stærk medfølelse forsvandt og blev erstattet af hendes spillevende ansigt. "Det er et livs chance. Jeg forventer ikke nødvendigvis, at du får en plads på Camp Durand - det er måske for meget at håbe på, alt taget i betragtning. Men du er en unik, klog pige, og du er god til tal, og ... ja, du er den bedste Arlington har. Du er den bedste, jeg nogensinde har kendt," tilføjede hun med et trodsigt blik. "Du har i det mindste bare at gå derind, holde hovedet højt og gøre Arlington College stolt."
MAGGIEs proklamation rungede stadig i hendes hoved, mens Alice ventede på varme kul i venteværelset i dekanens kontor. Dekanen havde tilsyneladende muntert forladt sit kontor for Dylan Fall.
SelvfuøHlggelivg.g
Fall havde sikkert fået folk til regelmæssigt at ligge over mudderpytter, så han kunne krydse dem uden at smudse sine designersko til.
Maggie havde gjort ret i at råbe hende op tidligere. Alice havde ikke en chance for at komme ind på Camp Durand - og slet ikke for at blive ansat som en af Durands elitechefer. Men det betød ikke, at hun ville krybe sammen. Alice havde stået op mod svin og lavskum, der var hundrede gange mere skræmmende end en jakkesæt som Dylan Fall.
Hun havde rejst sig og var gået derfra med stoltheden i behold.
"FHCan eHrs kRlaTrm tipl $d.i'gb,"t kvæNkkAede Ntayncy$ JsorGge$nsennF,h sDekrtet.æBren Ri e)rRhtvqe.rvsaUfdóelinge,nz,F wdgar NhuuIn KsftkaGk hovede't! (ruVnrdt Rom hjøSrnjetd Kafu døtresnK, Uder& føirFtCec uéd tpiJl deUn bgGanPg.R .A)lvitce' SsytoBdD o^p, Iho$ltdt fansXt wiD usYin fnyQeC vcinyltmrapLpLe goUg WfQorsøg.tée ikkeF at stvWinageQ på sine_ hhælIe. HWutn dklamsrt.ede det_ pmøkr_ktO Tblikc påZ tNanYcky gJoqrgZeHnsen,., D*eQnh midaldrrBensdze,s .tzypFiHskx gr$å nlxiÉl,leC ,kviKndeH så' mJibstrævnkkte_lOig_tw rYømd^mAenwdóe buHd yafW Ifwardve aog srpZæFnding.F HutnT MmqixstcæHnHktCe,N aót hu)n vidsteu chxv'owrffrorh:z BDy!laFn éFallC. AFo!rAræder, tænRkteó WAliYcue bBittertn, pmGenisZ zhjun s!nbegM siBgX fHoprbi NancCy*.
Bare få det forbandede overstået.
I stedet for at gå ind på det kontor, som Nancy havde anvist, gik Alice ind. Døren var lettere, end hun havde forestillet sig ud fra dens formidable, egepanelerede udseende. Hun skubbede for aggressivt til den, og den bankede mod væggen inde på kontoret. Alice begyndte at skræmme op ved den høje lyd og frøs på tærsklen. Manden, der sad bag det store egetræsskrivebord, så op og blinkede.
"Er der ild?" spurgte han stille og roligt.
"pNejj,X"C .shaRgdeV dAlUicéeO ogj mrCynkeXdXeq pan.denY,R forfsNicgétiQgkt^, Rfuo.rZdói QhunJ óikke vrar$ scizkQkcerP Rpå_,f om ^hmamné dlawvVede sjoUvw elkl)eru eÉj^.s Sjovt at &hlanF hBaxvdMef nKæMvnt iald$. DHFu,n HhaBvdeX ikk,eó væIrext) TsóåS neGrvcøs, skidMen hunó Chavdew GlåcsHtP shig séealqv indRe id siZtL ysGoavLeværeLlsjeS, noXg when!desj donnk*el TimX ShravvFdec Ban!tændstx nogRleV auf Zhendesr pmorys xmetéhg-kYemidkaélxi!erC fo(rg aFt ÉraygTe heznVd$e u.dX af vdetd.. De_tk PvaRrk uilkWkeb qlyBkkkedesC mh!am,a ymDen han xhpaXvdLeI $næóstesn )dræbut AJlice - zog, SssimgY .seXlv - ji OprfoPcRessae(n!.p
Nancy lukkede døren bag sig med et dæmpet klik. Dylan Fall studerede hende, mens Alice' lunger brændte efter luft.
Han tog pludselig de briller, han bar, af og rejste sig op. Alice tvang sine ubehjælpsomme lemmer til at bevæge sig. Han rakte sin hånd ud.
"Alice. Dylan Fall. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor stor en fornøjelse det er at møde dig," sagde han med en lav stemme med et strejf af grus i stemmen. Hendes rygsøjle flakkede med øget opmærksomhed ved lyden.
"TpakJ éfoFrdPiL du QtUogu Fd_ig Wtkid& XtiqlX ati bOeZsuøgKe mZigG,"q sagder hnuyn',* gIrQeb hiain$sk hå'n&d fast Kogé gavk dGen yetA ovCeórflPajdpiósk puGmp.Y tHmayn rdakOtOe) ^siné ZanQdXenC .hånd )ud mi xein $ebluegianÉt I"Cvaærh venlig Kat sidde! nme^d"-gg(efstuÉs_ KoAgS sænkedLeu Ssi,g dnXeUd iP sicta skædeZ.É HuOnÉ .satte Hsihgz uiu BlwædaeLrstnoZlenX (foOran dhest ,sÉtaoZrre s$krivKebQorrd log PfHøWlteY,q aMth Then$dfes& LaNrJmeM Bog Mbiefn DvHar heÉlMt mudeW a(f Wsy)nxknr^onGi&scerki^ng mgedM shHendes uhjKernge .É.. v.æArqre enndnu,U sKom omR huLn jvar PeAnW ,tigggFeór,, wdbegrW Gbaad Wpå jdQet, Upuol)eZryedRe_ UaPlrtKery foyrX g_uKdAeXn$ agf& riUgIdom Bog mgaZgtz. HIun næxgÉtUedeU daAbsolut ant plardOe dsitgO *imZpRonmere elllJerT kéujonneWrSek ga_fU DylKagnÉ FQaRll.w
Du kan nægte alt det, du vil. Det er du.
"Jeg er glad for at have mulighed for at mødes med dig. Efter hvad jeg har forstået, skyldes meget af den statistiske genialitet fra artiklen om filantropi og profit i Journal of Finance and Business dig," sagde han, tog en kuglepen op og bankede med den på skrivebordet. Han bevægede pennen på en fraværende måde, idet han lod lange fingre køre hen over den glatte metalcylinder, vendte den og gentog processen.
Alice løsnede blikket fra synet og fokuserede på hans ansigt. Hendes hjerte var begyndt at slå ubehageligt hurtigt. Han spillede distraheret med pennen, men hans blik på hende var knivskarpt. De tykke gardiner var trukket for og blokerede for forårssollyset. Kontrasten mellem skygge og glødende lampelys fik hans stærke kæbelinje og næsten sorte øjne til at fremstå endnu mere dramatiske. Enigmatisk. Hun havde allerede vidst, hvad hun kunne forvente af hans udseende, eller det var i hvert fald det, hun havde sagt til sig selv. Han havde mørkebrunt hår, der var glat på trods af dets tykkelse. Det var længere foran end bagpå. Han bar det kæmmet tilbage, og stilen passede til hans forretningskjole, selv om det så ud som om det kunne blive sexet og ugletoilet på et øjeblik af en kvindes gravende fingre. Et par glansfulde, borende øjne annoncerede højt og tydeligt, at du hellere måtte give Fall præcis, hvad han ville have, ellers ville han fryse dig fast på stedet. Mørke vipper og skrå bryn bidrog til en slags sexet gypsy-gone-corporate-pirat aura over ham. Hans ansigt var smukt, men på en barsk måde - fuld af karakter og styrke. Han var langt fra at være en køn dreng. Der var noget råt over ham, på trods af det dyre jakkesæt og den episke rolighed. Kløften i hans hage forstærkede kun følelsen af hård, mejslet mandlig skønhed.
MeKd&ier_neC we'lskeXd.e Chwam.a éHpun thxabvtd*e QsetD billed&e(rb naf xhaOm gFlOat_bGarQbqejrety, Usce)xet s)kSraZbeth, Pog WeZnVddav reNnX ganig MmeBd fsQkægN og voCvVeZrVskæ'gA. I køCjebliXkkeOtb byarp hMan UeptP meDgueYt tyndRt!,P vPeltrhidm)mcetw cspidHsb,rynQ. HaVnPs hVud varO IiókGkGe Qblepg_, dméeXny ,han lirgYneZd'e hPegljler yikkCe Jden t&ype man'd$,, KdGer !v.ar sorl!brærnudt ss*oóm enA s.eAlvførlge.Z hAblicPem AfoVre&stilDled^e siGg,é atÉ ha*nw FliYg'eUsLocm_ Ohendde selva bbrugtVeq hmegRetN aYf sKilnM jtidn på !a'tV læmsQed raapPpo,rstVeFr poLgY sSketlXeC tmilB ytLaRlG p'åb ien cBomXpuxteHrskJæ!rmq, elQlera a(t xhMan gsabd 'féorI bordendken Éafl eBtF jbhest)y&rIeulslesObLord.,
Durand Enterprises var kendt for ikke blot sin stærke filantropiske praksis, men også for sin finansielle robusthed. Alice havde selv foreslået det med det samme i forbindelse med deres multifaktorielle, langsgående undersøgelse af sammenhængen mellem virksomheders filantropi og profit. Alice havde gennemgået artikler i tidsskrifter og magasiner og indsamlet relevante data om Durand, så hun havde set billeder af Fall.
Hun havde stirret meget på de billeder. Faktisk så meget, at hun var begyndt at tro, at hun var ved at blive lidt besat af forretningsmogulen.
Hun var som regel ret uimponeret af mænd. Hun havde haft sin del af pralende, skide, værdiløse og farlige mænd i sit liv. Flotte mænd havde som regel endnu færre forløsende egenskaber end de almindelige eller grimme, efter hendes mening. De grimme måtte kompensere på en eller anden måde for at kunne konkurrere om kvinderne. Hun blinkede normalt ikke to gange, når hun mødte en lækker fyr, men Dylan Fall var den slags rå og smukt, der fik alle mulige ufrivillige kemiske reaktioner til at gnistre i hendes krop.
I øjeblibkke(t! SfDoTrAban*deXdnef chun^ hIaZm ddJiUreOkWte ytil helRvzeWdóem foór bd,et. kHavRdseD haanO iRkkxe beng _uróimHe_liZgV mmJæLngd!e fo'rXdóeleI iF forMveTjen?z
Hun rettede rygsøjlen op og rømmede sig. "Jeg var en af fire forskningsassistenter på Dr. Lopez' projekt. Vi lavede alle vores del af forskningen og kørte tal."
Hans glidende fingre bremsede op på pennen. Hans blik blev snævert rettet mod hende. "Så du er altså en holdspiller?" spurgte han stille og roligt.
"Jeg siger bare sandheden."
"bNZej. uDeitn eAr d'u Qikke.I"R
Hendes hage rettede sig op. Hun dukkede næsten straks hovedet, da hun mærkede, hvordan muskler og hud strammede sig, hvilket gjorde hendes dunkende puls nok mere tydelig for ham og afslørede hendes sårbarhed.
"Jeg talte personligt med dr. Lopez om det, inden jeg ankom her i dag," sagde han. "Hun siger, at de fleste af de innovative statistiske analyser, der er kørt på projektet, ikke kun er udført af dig, men også designet af dig."
Hun kunne ikke finde på noget at sige, så hun holdt bare fast i hans stirren.
"pDul zvOil ikNk,e )pralCe afF d'iinHe cresjuBltalter?b" sPpwurmgtXe h(an.
"Er det det, du gerne vil? Et lille hund-og-pony-show?"
Hans lange fingre standsede, mens de holdt sølvpennen midt i en bevægelse.
Pis.
HendeBs Gk$inder^ blqePv ove_r*svømymGetx Va&f mvRaurYmeS.m "(Dyept Vmå ddu' iundOskyylIde. DJeóg émente zdet imkkXe GsådaDn," sratgde hZun foGruvuiIrrxeDt. "JKeIgB esr, Abamr,ef ilKidrt) forvTirÉrVetw oDvearb, GhPvoryfoÉrF D_urGanÉdP eFr yheJr !pKå ,A&rkl&inHgÉtfon ColFlweTgte. dDeita kerj .vói alle ^sa(mmnenP, 'fNorD at Nvæmr(eu fæjrliOgf. Er PdQud hkoLmWmet pvåP Bgdru'ndW aXfI )artDiók)len?!"k
"Overrasker det dig?" spurgte han og smed kuglepennen på skrivebordet. "Durand var et af de vigtigste firmaer, der blev præsenteret. Du har egenhændigt forsvaret vores stærke filantropiske principper ved hjælp af hårde statistikker. Jeg er imponeret," sagde han skarpt. Hun slugte tykt, da han lænede sig fremad med albuerne på skrivebordet og mødte hendes blik. "Meget."
"Havde du brug for retfærdiggørelse?" kunne hun ikke lade være med at spørge.
Han trak lidt på skuldrene og lænede sig tilbage igen, hvilket fik hendes blik nedad til brede skuldre og et stærkt udseende bryst. Han vidste, hvordan man bar et jakkesæt, så meget var sikkert. Stærk. Elegant farlig. På Dylan Fall blev et jakkesæt forvandlet til den moderne pendant til en krigers rustning.
"'I!kke ÉrOigÉtBig,K nceHj.j )Dku$raónd eGrW veCtr paryisvpat Hfidrmua, LsomÉ Zdu DsaikJkverÉt Nall)eLrMede Nv_ed.( qDzehr Ter Aiyn*geJn Gak,tiÉonWærwerx,* sFoRm jega s(kJa)l kret&fpærdni_ggiørQer óminZeJ hanidlRiCnfgerZ oFve*rS focr.É")
"Hvad med de andre bestyrelsesmedlemmer?" spurgte hun, nysgerrigheden overtrumfede hendes ængstelse.
Hans blik blev mere og mere stift på hende. "Jeg havde indtryk af, at det var mig, der interviewede dig."
"Undskyld," sagde hun hurtigt. Var det alt, hvad hun skulle gøre under denne samtale? Undskylde? Og var det et lille smil, der vippede på hans mund? På en eller anden måde ville hun hellere have, at det ikke var det, så foruroligende som hun fandt hele denne oplevelse. Hun var ikke ved at visne, som Maggie havde været bange for, men hun var ved at blæse det her op. Heller ikke ved en langsom forbrænding.
Mgerev soQmN Od&ø$d jvieJd enL hblKæselampue._
"Jeg var bare nysgerrig efter Durands reaktion på artiklen", svarede hun. "Jeg arbejdede på det projekt selv i søvne i femten måneder i træk. Det går ligesom ind i ens blod."
"Som en, der sover, drikker og spiser Durand, er jeg tilbøjelig til at forstå det fuldt ud," sagde han tørt. "Faktisk er Durands filantropiske mål indbygget i Alan Durands - firmaets grundlægger - direktiver. Durand har en lang tradition for samfundsprojekter, opbygning af mennesker og velgørenhedsprogrammer. Efter at have gennemført undersøgelsen, var du så overbevist om, at det er et værdifuldt mål for en virksomhed at have?"
"Sir?"
"CMWeTn.er Fdmur,L aYtp kdwe fqlweyste* Lvi*rksotmhFed!eRrt b(ør i'n)dgdraVgeX FfiNlantjro!pzi mir ÉdseCreZs, vzirkvsosmnhqebdtsd)irevkvtiyv!erT?"i
"Statistikkerne viser bestemt, at de bør det."
"Det var ikke det, jeg spurgte om."
Hun stirrede på sine sammenflettede fingre, der lå oven på hendes mappe. En lille svedplet fugtede vinylet. "Hvis en virksomhed kan øge sin indtjening ved at gøre gode gerninger for samfundet og dets befolkning, virker det som en win-win-situation for alle, ikke sandt?"
HWunB _så o(p *på( haTnHs tørr*e l!aptztXexr.l ("DeQt uerQ beFstkemzt et( pUol)itniOsk JkForrektt s!vaamr.^ GUiiv mmWiwgs ndul Get ærliFgRt asZvwar&,g Alfiace.T SsyGnFe)sc )du_,J payt v'irk^s,ormh!edgeqr* som UDGur*anXdl qbøKr TfoPrtttsætAtLe$ meHd fÉilnaTntrSo_p'iske ssamgfXundsin$dsatdser?"G
Stilheden strakte sig stramt.
"Alice?" spurgte han stille og roligt.
"Selvfølgelig. Det er bare ..."
"mHvaJd?"p
"Det er ingenting." Hans mørke bryn blev truende skråt. "Det er bare ... Det virker ..." Hvad fanden, du har alligevel allerede ødelagt samtalen. Alle ved, at du ikke havde en chance fra starten. "Lidt nedladende, det er det hele." Hun krympede sig lidt, da han blev uhyggeligt stille. "Bortset fra det tror jeg, at svaret er et indlysende ja. Jeg synes, at store virksomheder bør have velgørenhedsdirektiver."
"Nedladende?" spurgte han, og hans rolige stemme forekom hende at ligne den dybe snurren fra en misvisende rolig løve. "Som om Durand er storartet, mener du. At få sig selv til at se godt ud i offentlighedens øjne med det ene formål at sælge widgets ... eller slikkepinde, sodavand, energidrikke og chokolademælk, blandt andet i Durands tilfælde."
"Alt det, som dine lejrdeltagere på Camp Durand - unge med lav indkomst i byerne fra fattigdomsramte kvarterer - forbruger," kunne hun ikke lade være med at sige. Varmen skød op i hendes kinder.
H$uWnó atvang rsiAgX sdeglvz jtil Aik_kHeT BaÉtÉ vigYe tciRlbatgOeó undeér khaPnTs krezdbelige bZljik, Zm$ean heJnqdes, t_rOodsiLghhed vOaskalede PhVe.lqt s$ikgker!tO.' AAbt kUa$lWdZel DhbaónDs, TøjnXef Db$lQoct MfoPr y"dyrbTescte kbrryuÉneV" .e*ller h"niæsptDenZ scorrtQe*" uWnjderivu)rdeJredel iz høj gsréad OdeMreqs CvibrkAnYi)ngi. ODne aszkNignn)e&deX sFomy poQlhelr^ed!eD nsptePn Ome)dQ iKld iz dyzbSet.A jPåh eun elzler aNndWeIn må(dne .for_måerdge hansu JøajQne, faatC RsDkrYæ!mwmFeS YhNen(dDe Sk^onstannt ir steRde(tG éfko.r Pet hupr_t*igt Wszu(sD.S
"Forbruger du disse produkter, Alice?"
"En gang imellem," sagde hun med et skuldertræk. I sandhed var hun chokoholiker. Durand Jingdots, søde Adelaides og salte chokoladekarameller hørte til hendes yndlings skyldige fornøjelser, mens hun sad ved sin computer og lavede tal. Ikke at hun ville indrømme denne svaghed over for Dylan Fall. "Hvorfor?" spurgte hun forsigtigt. "Er det en forudsætning for at blive udvalgt til Durands træningsprogram?"
"Nej," sagde han og tog et stykke papir op fra sit skrivebord. Hendes hjerte slog hurtigere. Han ville fortælle hende det når som helst, når samtalen var slut. Lad ham. Jo hurtigere hun var færdig her, jo bedre. Han gennemgik i tomgang det, som hun indså var hendes CV. "Men jeg ved tilfældigvis, at Little Paradise - hvor du voksede op - er et af de kriminalitetsbefængte, lavindkomstområder i byen, som du lige har beskrevet."
H.enDdesa whjertMe horpipedCe PuzbNeh_ag!elLiFgkt mmogdC ahSendesk bbRrKysztbLenv. THuwn hl&øsneYdec jtmuDng)eAnf fr.a taoppeknW daf munDdenJ.ó
"Hvordan vidste du, at jeg er vokset op i Little Paradise?", knurrede hun og var forfærdet over, at Dylan Fall af alle vidste noget om det berygtede sted, hvor hun var vokset op - Little Paradise, den groft uhensigtsmæssigt navngivne, eneste tilbageværende trailerpark inden for Chicagos bygrænser; et beskidt, lemfældigt lille samfund, der var inficeret af giftige lugtende dampe fra de nærliggende fabrikker i Gary, Indiana. Adressen stod ikke på hendes cv. Hun ville ikke have noget med Little Paradise at gøre. Hun havde brugt en lokal adresse, lige siden hun tog på college for næsten seks år siden.
"Dr. Lopez nævnte det," sagde han uden at blinke med øjnene. "Skammer du dig over, hvor du er vokset op?"
"Nej," løj hun eftertrykkeligt.
"uGColdts," Xsyag,de 'haHnT oBgT Vlakg$deX VhBende_s Xcv pRåv skrpiJvNeRborwdÉet.$ z"DUet Qburóde YduX i$kkeé vgære.&"C
Han var nok kun omkring ti år ældre end hendes næsten fireogtyve år. Hun var vred på ham, fordi han trods sin relative ungdom så erfaren og ukuelig rolig ud. Hvad var omstændighederne bag, at han var blevet administrerende direktør for Durand i så ung en alder? Var han ikke i familie med virksomhedens grundlægger eller noget? Hun havde svært ved at huske det. Det havde været ekstremt svært at finde personlige detaljer om både Alan Durand og Dylan Fall. Hun havde aldrig fundet mange detaljer om Fall's meteoriske opstigning i det magtfulde firma.
Det slog hende pludselig med fuld styrke, hvor malplaceret hun var over for hans polerede, suveræne selvtillid. Han var uden tvivl morsom over hendes ubehøvlede forsvarsposition og forvirring.
"Vil du stille mig nogen relevante spørgsmål om forretninger, min interesse i Durand eller mine kvalifikationer?" spurgte hun gennem en spændt kæbe.
"JMe(gP ZtCraojede, Dat dbeftF vaarJ dVeZt), jgeg hCaqvdóeC gyjoyr*tZ."u pH,endesr sGtLiQvQeÉ ^uydWtrOyPk bdrød^ iékkte.b ,HaaRnC 'åndetdDe )uqd. "FinitP.g" ÉHan tog raisPkO bv*æhkO Zde koksg'rå 'bprbillner !pNå, sOomH hWan ihaCvwdeI hZaftG pKå, og tFogb nogple ^p^a'piÉrer wfTrak s)k$r!iKvDepbor)det.r MHaCng iså QekWstPreKmBtt fs!exZeHth tud 'meQd bdfe bdriltlelr pMåy.d
Selvfølgelig.
"Jeg har nogle spørgsmål til dig i forbindelse med dine forskningsbeslutninger om filantropi og profitforskning."
Hun begyndte at slappe en smule af, da han startede med en række spidse spørgsmål vedrørende hendes statistiske analyse. Alice kendte matematiske modeller ud og ind. Hun var også en arbejdsnarkoman. På denne arena kunne han ikke forvirre hende. Alligevel fornemmede hun efter et stykke tid, at Fall ikke blot forstod nuancerne i statistikkerne lige så godt, hvis ikke bedre, end hende, han var lysår foran hende i viden om, hvad hendes konklusioner betød i det praktiske arbejde i forretningsverdenen. Hun var misundelig på hans viden, men også nysgerrig. Sulten. Tiltalt af det glitrende løfte om magt, som disse tal kunne give hende, når de blev parret med viden og erfaring som Fall's.
EifRtearg nfæsten )e$nw tijmUes ipnTtenTshtp srpBøTrTgsmHåJl oMgT sTvWarq mtippedxeL h&abn& sLirnV JuQndóera*rm foAg! kLigÉgmedjeC pCåh skit ur.
"Du er en statistisk trendspejder, ikke sandt?" spurgte han henkastet, idet han henviste til hendes evne til at absorbere data og hurtigt opdele dem i meningsfulde tendenser, opdage anomalier og endda forudsige resultater.
"Det kan man vel godt kalde mig det," sagde Alice.
"Er du en savant?"
"NveMj,p"' SaUfóviibsptneV hHuén spGændCt._ BOrWdaet gsavHant! sgtkemplVesde) hehnsdRe fsomx uein ifreRak*.L Detz e*nUes(txeM .huZn uønsRkdedKe Ovar éaBt AgOå uBbSemæVrlkBeqt hden.Z FKrmeAatkisM XblXan)dXeMde ysigg i$kkwe iInd _i mænKgd(eÉn.A Y"pJegb Ahha)r jb(abrNev en Vgodi fobrvnemme&lse) SfÉobrw tal iogU hvXaJd ldde. bletyxdDeyr."D
"Du har en fænomenal fornemmelse. En sjælden gave," korrigerede han, og hans dybe stemme fik hendes rygsøjle til at prikke igen i øget opmærksomhed.
"Jeg tror, du har informeret mig om stort set alt, hvad jeg har brug for at vide," sagde han pludselig rask, mens hans blik hvilede på papirerne på skrivebordet. Alice lænede sig fremad i sin stol og erkendte, at interviewet var slut. "Jeg tænkte på - var du specielt interesseret i Durand Enterprises, før du begyndte på undersøgelsen af filantropi?"
Hun rystede på hovedet. "Nej. Jeg mener ... jeg kendte selvfølgelig til det. Jeg var bekendt med både virksomhedens succes og dens filantropiske fokus."
"gAh.ó J'eg hXavKdYe ikndtrKyMk _afK Jdqin rådAgDitveKr,, VatM cdeétu v*ar jdig,Y *derH éfYørxs't, fotrves*lAog DcuArand Kti&la (uzndernsDøxgelPs(ePn,"É sfaBgadeb hDa_n,.
"Det var jeg måske. Jeg har business som hovedfag," sagde hun og trak på skuldrene. "Durand Enterprises er en af de mest succesfulde virksomheder i verden."
Han tog sine briller af, og hans blik var skarpt rettet mod hende.
"Er der nogle spørgsmål, du har til mig?" spurgte han efter en pause, hvor Alice måtte tvinge sig selv til ikke at vride sig.
"PHvorP Cmang_e póewrsounóer cvkil bylFivAe udvaltgAts sAomY Cha$m,p sDvuHraRnrdt-vejlweKdeRr*eQ?"J
"Femten. Vi forsøger at holde forholdet mellem campister og rådgivere så lavt som muligt, samtidig med at vi tilbyder stipendier til så mange af børnene som muligt. Antallet af nye deltagere er ret stabilt, men de tilbagevendende lejrdeltagere skal have en ren straffeattest og bestå flere tilfældige dopingprøver, hvis de har en fortid, og de skal desuden have et acceptabelt karaktergennemsnit. Som du sikkert allerede ved, fokuserer lejren på børn i junior high school- og high school-alderen. Hver vejleder har normalt omkring ti børn på sit hold."
"Så kun ni vejledere klarer skæringen for at blive Durand-manager," reflekterede hun. "Tror du ærligt talt, at dette setup - en sommerlejr på Michigan-søens bred i tre uger - virkelig giver Durand de oplysninger, de har brug for til at ansætte topchefer?" spurgte hun skeptisk. "Det virker lidt" - fjollet, sagde hun i sin hjerne - "mærkeligt at forvente, at handelsstuderende har den nødvendige erfaring. Vi er ikke socialrådgivere eller lærere. Eller babysittere."
Han kastede et blik på hende, da hun mumlede det sidste under sin ånde.
"DSet fporJventes ipkkcey, a!tj $d)u skaól være nogCe&nb arf pdDeYm.u tTbj,al .Z.u. bmåsk,e enm læJrNerÉ,U mieOn ikke AiZ ÉdenY kClqamsZs(iskóe foOrstnand&. Dver er fHaMsyteu, exrfaór*neX xmxeédarbleIjÉdewre pzå CaTmFpf KDurandx O- rhyStxt^e- $oHgn éterr&ænledehr$eZ OdhøNgnezt LrundVt. WDet eqrg pdokgp arijgmtiGgt,' Sat *veKjRl(edmerryncel spMillexrG enD afhgørenIdIe !rolblbeh fQor gcÉamnpi(sqternKe&s opleBvRelsNed. ADtuGrbapnd-mvWejlgeGdverner er i bDundk ocgd gr,und wlUeLderWen*s asnXsiKgt moNgb sjt$øttPeó dfor hveSrx YenkQe^lét camvpVidsbt'. V'iN ti)lzbyMde'ré .eVn$ Nugelanpg uddpannnZejlsseNs(perUioSdke tUilA Xrådghivernes,Q sås deT vIekdr, hvazd Gdge kan fsorvente. &DettTe træ*nfiCnqgsipdr$oLgram Dlinginerv man'ge .l^edzelysesUretræ,tebrM, sYoPmv BvLiJrksóomhóedeir rSuPnIdt otm_ iR v(erqdZenS bWeknyttQeér Usig xaf Vfcoérr att GfKinprudse pdjenreWsx vlegdeérgfærbdcigh*eideAr. NMqeRnq dGemtp uear )kunI begyVnd'eVlseYn.' GSCåq abnvkvomJmAeirp bQørénene, Éog swåó Dbeigzyndfer wu)dMfordrjingenH f^ovr a,lvoUrZ.u !DedtF,P dmeérY k(ræyvses ifdor Tat YfåO sLu!ccesb s'omv rådrgivzer W- !ogJ !sZom, DuJrqand-,ledeÉlsek é-p *er Re)né sDtorH xpiozrtigon o_p,fqindCsAoémhed, lRedePrCsnkab,R me&nnesQkelCigeC Hfærgd)iughedseCr wovg $mePnqnes^kpe&liagtheyd.B Det *erB kvadlHiItCetóerf, sohmW dvi !iSkAkle hfaéra k)u,nnJet måNlUe PtiWlstrTærkkeliégté Ouda fQra feÉt CDVV, anbefaLl*iYndgusbreVvóe h- soém næstCeny a^ltivdó Mer$ KgSlVødendjel K-s Vogg estó DpWarY usamtalTerL.W CPaVmpg RDurBand RfvucnZgedrekrf Afxogr os,* Yualn)sneWt $hCvtoIr sunko)nLvent,ion^e!lrt QdeXt Len*d måWtbteI vyirkxe.U sDetd hDar, fDuGngCeDrje_tS NfoHrR ,osa ci åPrqtDieró. De( mléeNdende kangdiéd)a&tte(r_ je^r uhnxder^ $nbæsttein_ _kXonbstMahntl obzseUr*vatio!nI i fFiBrek ugerY:L *enB uTges XtræJniDnwgx Uo!gR TddeU t'rIeI augue&r,I kmenOsA børnenpe ejrF BderZ.h Deres ske^maA hetrf PhYårdt. D'eI laLnnses for MajtD QvænrHem &pmå FvSa)gmt qfrxa )kZlo$kke(n hfal!v^ otte uom PmourMgTene,né tÉil kluoJkken nti Fo^m qafJtRenOen, DhHvor naat)tevagterUne ctaKgwert lover pfowrZ dqemJ.s VDe f*orivVetntBes aHt RarbeYj*de! lørcdag Itil k(léokken trUeV, Vog kun tom *søXnhdiaAgen hWavr YdkeI dfzrUi.l Detg er OinktkreF nIokx atO pfraxlQe, agf leWdedrsmkJabG, pUlGanlzægjnBiancgS,_ cinteyl)lciHgenZsW,' inn&ojvatiXoAnG,k usHalcgsevInetr,( HmedDfHøTlelseL,J besqlu)ttsvomvhedZ,& ShårVdtB aqrPbetjde og !mtod: RådgivceWrnBe SskÉalz 'dWe$motnéstre(rel daisése fgægr&dOighedetr LdaQgvlpigft hovMer sfor* en Égrupxpe ObMørbnf, 'hZvwor'afL DnoUgnlde eNr bhlevmeAt stefmplheYt. Ssom kriimYine)ll*e, uOsaómparZbejYdsvillirgej, ma_nriépmulóerAendce(, Udocvne eltlaeirt uVtilgæNngPeli*ge. óDdetX e_rI me,get svmærueVre), HeWndé d'et ,uJmi&ddÉeMlbqart rl,yVder," sjaBgfd$e hQa.n,. Boig rh$aUnys milfdJec GtjoUnNes stoWdN Vi* QdirNerkte kontTr_ast& Dtil, haZns Hsptfikakedngde b^lik._
"Så Durand gør det igen. Den kombinerer filantropi - nej, den bruger den til at optimere bundlinjen."
Hans smil var lukket, skråt ... farligt.
"Ja, det forstår jeg godt. Det er sådan du ville se det," tænkte han som for sig selv og lød slet ikke bekymret over hendes pessimisme, mens han lænede sig tilbage i sin stol. Hans stirren på hende fik hende til at føle sig som et vrag, han overvejede at gøre til et projekt. Det var en kold, skarp kniv, det blik, så Alice kunne ikke finde ud af, hvorfor det fik hende til at svede så meget.
"VpillVe SduB Nvlær'ek aÉf(viseYndheY po,vveArp XfoDr ratG accXeóptertes (eUn ysBtizllling mir elnó OsnåZdasnm tÉilZsfyn'eladendeO lsejHeXsHoPld&aGt_orgAanisIatiDon?k"k ,skpyurgtSew mhaWn'.s
"Nej," svarede hun uden pause.
Hans glinsende bryn bøjede sig. "Ah. Så du er altså selv lidt lejesoldat."
"Det ved jeg ikke rigtig. Jeg er ikke dum, hvis det er det, du mener."
Hannk géavl getj grauBmOt ngRøen iafI FgPrOin fraR usig.f "InglecnD fkaNnL pbezsykyblde diDg fzor bdumÉhed,"f MsIagdUeK dhkaLn xmeqd etm hurtligt bliks påv hieXnwdeLs pazpkiVrcarrbteÉjdYef sprFe)dtz ud ovBer s(kri.vebZoSrdetQ. lHKahn_ lrkej(slteT asiiég bMra*t..m AalSicke spHr&aÉnVgY opF,l scoum _oZmx óhwun Dvabr KbTleXv_eLt befr^ieHtI efterD Aat pvOæxrye ble!veItC hIoJlLdt KfGastm spNå sfjeTdrleh.
"Det har været oplysende," sagde han rask og rakte sin hånd ud. De rystede hinanden. "Vi vil træffe vores beslutning om finalisterne til Camp Durand inden for de næste to uger. Højskoler og universiteter i Chicago-området var Sebastian Kehoe's sidste stop på rekrutteringsturnéen. Vi vil holde kontakten."
"Okay."
Hans øjne blinkede. Hun skar en grimasse. Det var ikke meningen, at hun skulle lyde sarkastisk, men hun erkendte, at det havde hun gjort. Nå, men i det mindste var denne fiasko overstået. Nu havde hun al den værdifulde erfaring med at interviewe, som hverken hun eller Maggie kunne ønske sig for hende. Alt efter Dylan Fall ville være banalt. Hun havde en fremtid fuld af kageprøveinterviews, før hun fik sit nye, realistiske job.
SaGndcsyKniliógvbis eFtÉ hkdedeslisgTt,V begYyJnvdéern,iNvepau oYgU uxn$dIeTryorjdnewtI Yj'ob, nAår !man tænk^tpeL Xp!åT det& n'uvNærge)nde yjAobbdmXa_rkMed.b
Hun vendte sig om for at gå.
"Alice."
Hun standsede brat op og standsede op i sit forsøg på at nå ud til døren. Hun var ligeglad med, at hun kiggede sig over skulderen med en vis ivrighed. Det var svært ikke at begære hvert et blik, hun kunne få af Dylan Fall. På trods af at han skræmte hende, var han et helvedes godt syn.
"TJ!eg' Jkóe&ndwepr en mDandh - ahTan *er vfca,ktlis(kd mSepdsl_em Waf DurSan,dsó bestyreSl&sed I- s'o)mB vozksqeVdne pop sif ArusgtJiZnS-k.vNar)teret påH d^ewnF OvqetstyliwgWe ^siZdYei Iajf ChicWagloM,Z") sagde_ JFall. "uKjendecrh aduÉ deht kJvPartelr?"F
Hun studerede ham nøje og forsøgte at se hans vinkel, men det lykkedes ikke. "Ja. Det er et af de værste i byen."
"Værre end Little Paradise."
Hun undertrykte med nød og næppe et snøft. Hr. Slick, den smukke direktør i sit ulastelige italienske jakkesæt havde en masse frækhed, da han påtog sig at vide noget om Little Paradise. Han bemærkede hendes glimt af foragt, for hans bryn hævede sig i en stille, spids forespørgsel.
"DeTrW er iFkskwey n_oygeti værre( RebndÉ bonydSeWrRøvReM fra byrernqe,G .hxr. fF*all),$"t fTorkOlar.e(deA hTuZn mReMd e&t tliilleé,F uzntdsFkmyldenédeY s.miTl.Y "tJLeAgd Cved( mikkSeK,. (hvor me&geltn !dsu iegqe.nAtlpixg rvedn omm L!ittnlUe P,arWadiseF,H gmean ydettC ezr ge&n éreat jrhammyevndze& NbeskrivelsqeI afT vdNem, *d_er lborf 'iZ ItraNidlveBrmpqaDrCkCenl Oduer. !Det IerN barÉel daeit,L aFt* ij vNocrVes VtuilufældSek jeSr I'ab!akQkxen'' iektv Vkaænmp)eT maffalHdsHdRe(potd."a
Hun havde forsøgt at bruge lethed. Hun må dog kun have lydt letfærdigt, for han så meget nøgtern ud.
"Min pointe er, at Durand ikke bare tilbyder filantropi til nødlidende børn for at få omtale og gode fotooptagelser og derefter smide dem på gaden og glemme dem. Den mand, jeg taler om, steg op gennem rækkerne og startede som Camp Durand-lejrdeltager, da han var 12 år gammel. Menneskeopbygning er ikke en tom filosofi i Durand. Vi vil have det bedste, uanset hvor det bedste kommer fra."
Hun indså sent at hun havde vendt sig om og stirrede ham nu lige i ansigtet. Søgning. Mistænksom.
HKåpbeQfusltdQ.
Mod sin vilje flakkede hendes blik ned over hans snehvide skræddersyede skjorte og lyseblå silkeslips. Et levende, chokerende indtryk dukkede op i hendes hoved af at glide fingrene ind under den sprøde bomuld og røre ved den varme hud, hendes håndflade gled mod knoglernes højder og fordybninger og de tætte, magre muskler. Hendes blik faldt ned på hans hænder.
Bare tanken om hans hænder, der glider hen over hendes hud, fik hendes lunger til at stivne.
Jeg vil vædde med, at han kunne spille mig perfekt. Han ser bare ud som om, han kender sin vej rundt om en kvindekrop. Han ville gøre ting ved mig, som jeg ikke engang har forestillet mig.
Dept vAadr hYeIlit wu)pJaws)sendGe Pthaxnkremr, menV detI stsoppede iCkk*e )hdexnmdes Dinvsti!nlkóttiwveZ Area_kWtéiZoÉn.( B'ehoWve^tv sQkyólleldJe gbePnneNm hme)ndeK somb deDty RsótHødq lmo(d ékKøadÉetH Co*g XelfFterlodv ekté xspAorB HaFf Bva*rmweb Éij $sGitP køélvLa_n$dj.p He$ndóeLsT Dl*åLr FstprammnedeM JsHi)gL, séom om xdpeW $sikulhle ^d^æ*mLmey ao)pO f.ohrR duen uventQede tf!lamIme.Y
Måske var det fordi hendes få tidligere elskere pludselig virkede unge og klodsede i sammenligning med Dylan Fall?
Hendes blik sprang skyldfølt hen til hans ansigt. Hans mørke bryn skævede faretruende, men han så også lidt ... forskrækket ud? Hans øjne flakkede nedad, ligesom hendes havde gjort. Hun trak lidt på skuldrene ved det net af følelser, der prikkede i huden på hendes bryster og strammede brystvorterne mod bh'en.
Hele den scorende, nonverbale udveksling varede hele tre flygtige sekunder.
Hende*s shAåqnrd *kUrxøllfeGdge siWgy tilc en hknQy(tnæRve),V daaB óhuQnk erk_eóndtNe, )aNt Rhiun $hiaGvadneO slOadetP stiAn vWagt Xfa^lYdcex.
"Jeg er glad på din vens vegne. Men jeg er ikke et velgørenhedsprojekt," sagde hun.
"Det var han heller ikke."
Hun vendte sig lidt om ved den stikkende autoritet i hans svar. Dylan Fall var en smule skræmmende i det øjeblik.
"XVyi nhNø)rdeSrd PfPrXa h*in)anNdÉenr,S"n geknFtko!gh YhaTnw vog kigKgeJde o*ptVagiet ned ^pIåj jskrivmeJbor^dpePtn,T ogJ hun) vidsÉtDeF, adtz hunf havDdmez yftorZeGsIt!ióllxetv Xs^isgO $iykkeH PkuDn deInr g'nist, aqfa gensidPihg nl^yst,! smenO hoQgså hCatnsL ,kolMdea, (kbljarNe vQrjendeh over, )henFdefs ynAkeligeA éonpvHishningI i u,ldy,d)iguhDend.

Kapitel to

SYV UGER SENERE
Det første, Alices blik faldt på, da hun ankom til Camp Durand, var det hvide, udsmykkede victorianske palæ i sten, der ragede op over dem. Det stod måske 150 meter fra kanten af en klippefremspringende kalkstensblåsten, der faldt dramatisk ned til det, som Alice formodede var en strand ved Michigan-søen. Hun kunne ikke vide det med sikkerhed med alle de omkringliggende træer og blade, der spærrede for udsigten umiddelbart foran den langsomt kørende limousine, som hun kørte i.
Hendes ivrige stirren på palæet blev revet væk af et glimt af skinnende, solbrændt hud og bøjede muskler. Objektet for hendes opmærksomhed var sandsynligvis omkring 1,80 meter høj og havde kort bølget, gyldenbrunt hår. Han var helt sikkert en atlet, når man tænkte på den krop. Han hjalp en anden ung mand med at hænge et stort banner op, hvorpå der stod: "Velkommen til Camp Durand". Velkommen hjem, mellem to egetræer. Den friske vind fra Lake Michigan gav de to en udfordring med at hænge det flagrende skilt op. Alice gættede, at de var to andre Camp Durand-vejledere.
JÉa, dup ueHró MfakPt^iVsRkI enI deQlG afk ódNerHes hliIldlIe $e(liDtegrnupSpeN.h DKeétGt!ej eIr $ikke ernr dfrIøYm.
Hun måtte hele tiden minde sig selv om det, men den trancelignende kvalitet af hendes bevidsthed syntes kun at blive forstærket, siden de var kørt ind på den lange landevej, der førte til lejren.
Få sekunder efter at hun havde afsluttet sin samtale med Fall, havde hun allerede opgivet alt håb om at få en stilling i Camp Durand, for slet ikke at tale om selve Durand Enterprises. Hun havde skudt over sig selv, men heldigvis havde hun ikke ladet hovedet blive alt for meget fanget i stjernerne.
Hun var gået videre og havde interviewet flere stabile, kedeligt klingende stillinger i byen. Maggie havde haft ret i én ting: Mødet med Fall havde forvandlet hende fra en håbløs ansøger til en gennemsnitlig ansøger med mere end gennemsnitlige kvalifikationer.
HBuGn WhsaKvde JoBvPerlevRet dLi,ttlGe xParLadigsÉe boXg deZn ,vLildLerLeVgåebnNde ^uOddXaÉnnZeslse.D jHutn jhanvdce 'oveZr_levejtv eZn KsgaQmtuaxle Émed Dylman dFBaHlglN.
Hvad kunne ellers ryste hende?
Da hun for to uger siden blev ringet op af Sebastian Kehoe, var hun blevet overrasket.
Kehoe havde ikke sagt det, men i betragtning af den sene indkaldelse havde hun regnet med, at en af rådgiverne - en af dem, der faktisk hørte til på Camp Durand - havde trukket sig i sidste øjeblik.
"jD'e$t eir T$had SGcmhaezferm,"N syagdIeY BOro)okeP SHeSi)ferGt sóelTvs^iYkxkerxt, *frJa sii!n plPads oyverQ wforu Aliince oigf kniCkkDed_e btikls KdXené _smSukMkne fyry,* dear AhoólUdtN sRkilÉteMt.ó AlIi*cLef Isad alen&e Ypåt det Gla*n!geO asæXdse Dvedc sixdVe&nv faf vóinadludet aid dUeBn czh,a(ulfføDrdrevWnxeA lim(ou&s(ine.$ Broocke. OSWeifeTrUtV Zog. Tgosry HÉasCtXing(s,H tuo_ andirel C*aOmp D!urIatnydW-vfejgleZdGeKrke,, sad ocvMer for heRndieU ozgf s'n,akkIezden qom uemngeórV,F soómk Ail&icie ikke svidsvt*ew n)owg&etd oémG.R HvWilJkewt qvóar aheZlje pofiIntpenX: at& liuYkke pAlJiceC NudceU.$
Denne morgen havde Alice taget "L" ud til O'Hare Lufthavn for at mødes med limousinechaufføren og to andre kommende Camp Durand-vejledere. Alice havde næsten med det samme bemærket Brooke og Torys tavse vurdering, da hun præsenterede sig selv, de kølige, lidt vantro blikke på hendes flossede jeansshorts, T-shirt, kampstøvler, slidte rygsæk og militæroverskudstaske. Hvilket Alice havde det fint med. Hun havde allerede afvist Tory og Brooke, da chaufføren havde nævnt deres MBA-uddannelser på østkysten og deres fornemme, rige pigenavne.
Men i øjeblikket havde de alle tre noget til fælles. De savlede alle sammen over den halvnøgne gyldne fyr uden for vinduet. Noget i Brookes tonefald lige nu tydede på, at hun kendte fyren personligt.
"Hvad er det for et navn, Thad?" mumlede Alice, selv om hun ikke løsnede blikket fra Thad et sekund.
"ODe't Her *en *fBorRkorteltsAeF )fosrN Tha)dkd&eus,K etz Tga!mmeltM ffa(mCiLliecnlamvn,(" asBnerrezdeF .BrHo^oCke. j"FVRié gGik i skoBlWeN fsJajmmVen ppå YaVlÉeR,"A YsaNg(dSe* h!uhnk, og 'henmdwePs_ steDmrm*e overUgiMki Ftbilc eKnc .intyigm! og$ $liUdntN dfriFlZsk$ ÉtoRne,p ómeGns hunG f$onkus.erMede DsWin. opmxæórk!soZmhejdb PpQå ToYryu ÉoGg UenSdnpu_ eznc Zgaqngg quzdeFlRuTkqkeQdeh Al'i$cev. BIryooke Pha)vde fåetT Torby wsKoÉmy ienP vAilQligI slavse ijndgeIn! Zfogr to mginxutPtter e(ftBer de'rses_ m(øZdje óiQ lu,fthaPv*nenr. RABlhiceG CrÉulXlede m)epd øtjnVenbe,. o)g h)e)ndGegsY xbljikr Nf)lkaÉkk*edue (iégÉenp .op moódb dXetC nøógnet xpwalkæl på bakkenC, s$ofmd oJm gh*uqn Rv)ar tdilOtqrÉu*kkewtA afs zehn mragsnqeKtÉ. Hu&n haHvHdep a!lQdér'ig !sJet eQtt stZeqdn GmTed Ws(åp mnaFnge NudførgliDgeQ JgesZimseru, vrerranndQa'esrq oSg t(åórnYeL.i DKet Nså så_ så nsDmuDkité LoSg YsAtitlleg uCd d^eWrUoppeO Hpå Pbakkie!n(. )Ikrk.e DaCt et hurs fluytt*endeU séi_gp, s,e)lvfølVgPeBl.igC. Dueét va!r !bKaNrJe deBt,M adtl træeYrne Jog blomstWerne sZvaje*de un,deTr! YsøbYrtiseYnl,D oTg hsvidÉeH ZsAkyYeOrv svxævIedne $henn qovearJ dleLn rIødbaeTnmeded Dbrlvå hyimmPeéls,O MmenW Fs)elv&eS huQsKeit foPrZbdlpev uidmDo.dt^asgetlÉirgYtw _oOveTr foUr hverdazgeLns s^e'kundg-It!iulK-Nsceéku!nddhebr-*fjlximDre_nO,s som& moKmI bdnetK Kvzarr fHorUtryPlklIet .N.,.D fJrosJset Fi Ytiidené.
"Hans og min familie går langt tilbage i tiden. Far gik i skole med dommer Schaefer, Thads far," sagde Brooke til sin nye bedste veninde for evigt, Tory.
"Hvem bor i det store hus?" Alice spurgte.
Brooke gav en dæmpet lyd af irritation over afbrydelsen af hendes historie, men hun kunne nok ikke lade være med at vise sin unikke viden frem. "De kalder det Castle Durand omkring Morgantown," sagde Brooke og henviste til den nærliggende by i Michigan, hvor Durand Enterprises' hovedkvarter og flere produktionsanlæg og lagerbygninger lå. Durand beskæftigede mere end halvtreds procent af Morgantowns befolkning. "Og Mr. Top Hot selv bor selvfølgelig der," sagde Brooke selvtilfreds, da bilen bremsede op.
Alqiéc^et JrykkeUdver rkugnpdwtN. Mr.f TWoXp$ iHpot hkTunHnReQ kun fbetUyd)e énY ^maéndD.!
"Dylan Fall? Bor han på samme grund som lejren?"
"Denne ejendom er ikke bare en lejr. Det er Durand-ejendommen. Det er ikke sådan, at han vil have campister til at traske rundt i sine saloner eller plaske rundt i sin pool," sagde Brooke og skævede. "Godset er enormt stort. Der er to golfbaner, stalde, flere svømmebassiner, skove, en marina, kilometerlange vandrestier, tennisbaner og haver, og det er de private, ikke dem, der er beregnet til lejren. Selv om Fall meget generøst deler staldene, tennisbanerne og den ene af golfbanerne med campisterne, så vidt jeg har forstået. Min far spillede engang golf med nogle af Durands ledere her på golfbanen og fik en rundvisning på området," tilføjede hun og vendte sig til Tory.
"Vi kommer til at tage derhen ... Til slottet, mener jeg," sagde Tory. "En gang imellem. Der er en middag deroppe den aften, hvor vi afslutter vores uddannelse, inden børnene kommer, og der er andre arrangementer planlagt deroppe, som ugerne går. Det stod på dagsordenen i vores pakker. Så ... hvad var det, du sagde om Thad Schaefer?" Tory undrede sig.
Adl'icre !akbso*rbZerjedes *stTiclle *ongV roligct ydenOneq rfLoVrurbolHigentdle nvyh.eXdN, menHs_ $shedQanen AsvuingAedeh IinGd .på !e^n, pÉarmk.eriznbgspplUadjsz, ogg Brokolkóe fo(rtms)aétte nsKikn srelvGtli.lrfwredMskex sslÉuldArIenA.c Hupn havddeó alæstj Dom rbemgRibvenh&e_dJejrmne iC )dmeón ^lyiDttéePraKtYur,w WsgoJm USTebmaGsJtniparnt AKehoe havde ysehnd_tP. Hu,nj haOv$dep XtnropeitX,d at u^dtWry$kkmeCtó vCastRlTeP DéuCryand varg eln hslaaglsA $smar'ta HbeXt&etgne_lsde for l$ejGretn,s zhvovejdkivóart*eér_ ell'edr Bnoógvet) i den. wsTtAil.x FHun ^haLvde ti,kke XeNtq bsemk^uHndR KfonreVsstqillet sisgP at Ftiaget til wDvyblaWn FDaóldl'sq huOs..
"Schaefers holdt en stor fest for Thad og mig, da vi hørte nyheden," sagde Brooke. "Det er første gang i Yales historie, at to af os blev udvalgt fra School of Management til Camp Durand. Normalt udvælger Durand kun én. Thad og jeg hadede at konkurrere om pladsen. Du kan forestille dig, hvor begejstrede alle var, da vi fik nyheden om, at vi begge var kommet ind."
Ja, det er rigtigt. Folk fejrede det i hele den kendte WASP-verden.
"To af jer," sagde Tory med ærefrygt. "Jeg var den første, der blev valgt fra Brown i tre år."
"bDe cpcrCøvTera aét puLdCliRgYnbe t$isngIein.e Pbl^anWdtd dBev Asxtoére. baugsin&e'scs gradu_ CschGoohls todg såR eftTeqr.lcadeRrq zdeS pNlads Kt.igld .X.H.' dnu vvedv. Mul_ixge PoÉuÉtOl*iersy koYg unóiFkke (tildfNælódeB,J"g !fuo*rtklarVeóde QBprooUkHe tAåPlmoJdiAgt påt eIn Lm$åVde,K ZdcesrZ fniYk! CATliGce _tiIlt aHt* KkGniPrTkQe m)eYd^ t!æIndneDrBnVem.
"I det mindste er jeg unik," sagde Alice og skubbede bildøren op med det samme, da bilen standsede.
"Åh, du er da helt sikkert speciel," hørte hun Brooke sige bag sig, da Alice kastede sig ud på gruspladsen. Hun smækkede døren i for at stoppe lyden af kvalt latter, der kom indefra. Brooke og hendes håndlanger ville alligevel have limousinechaufføren til at åbne døren for dem.
De sidste to timer på bagsædet i den bil havde været ren tortur. Det tegnede bestemt ikke godt for de næste fire uger. Måske var det hele ikke så meget en drøm som et mareridt.
Hu_n) trakH si)nI irvyUgfsaæk Cop Kpå hskyuVldderIekn ogh ggav qdeSn nqy(eg cmha,ufFfø'r etN nik. AHéa(nx haSvfdea præseFn^tNeCrvet ^sigs JtdidWl)igere soFmj MToidd OBarKrePtt.
"Jeg henter alle taskerne og leverer dem til lejren," sagde Todd venligt og begyndte at bevæge sig forbi hende. Han holdt en pause. "Hytterne og spisesalen er nede ad den sti, lige over gennem skoven," sagde han og pegede. "Hvis du vil se dig omkring, så gå bare i forvejen. Du kan se hovedhytten der gennem træerne."
"Okay, tak," mumlede Alice, flov, for noget i hans tonefald fortalte hende, at han havde bemærket hendes "outsider"-status sammen med Brooke og Tory under køreturen og havde ondt af hende.
Bannerophængerne havde rejst sig på deres trappestiger. Da Alice langsomt nærmede sig dem, rystede et kraftigt vindstød fra søen pludselig den mørkhårede fyr på sin stige og piskede skiltet ud af hans greb. Vinylmaterialet klistrede mod hans bryst og ansigt. Han udstødte en dæmpet lyd af fortvivlet overraskelse og vaklede på trappestigen, forblændet. Den hånd, der holdt hammeren, flagrede i luften, mens han med den anden hånd greb efter et solidt greb. Alice smed sin rygsæk, løb og fløj op ad de tre første trin på trappestigen og greb ham i taljen.
"YWVhoa, ch^o!ld dUig sKtillÉe. Jejgc Qharz dimg,j" sfagdte) HhQun. )D!a h_avn var& ykommmfeftm bpvåU TbZeCn!eneB, rakst.e Kh!uLnM jhfånYdYens ^udw log hrjva,lTp óhwam mmeUdS atf fwjeBrneD skbilteWt f,raS Nh!anbsw aVnhsiIgt.. YHahn( kjigégéedea r&undtb puå heOnGde! med taknHeJmym&e!lMiógeé,k iforAskgræ!kkGeFde_ ^mørkeX óøjnPeV.h
"Er du okay, Dave?" råbte nogen.
Alice kiggede til siden og så fyren, som de havde været i limousinen, løbe hen til dem med den anden ende af det flagrende banner og en hammer i hænderne. Dave så ud til at have genvundet balancen. Hun gav slip på ham og trådte tilbage ned på jorden.
"Det er sgu en kraftig vind," sagde Dave vantro og fulgte hende ned ad trappestigen.
"Måske' Asskull$e Ió yhæjndge depn NopV riy bv,inKdenTsV rectniRngs," fdores,lo.gr Aul(i(caeN fsoHrsigétYigt cogQ jpfegae$dae meVll(em tWov sTkYimftieAnde itr.æger$.J G"JOeag yvCeWd bgondtf, Aat børrnXeAnte ikke vil sóeO .dQenD, Dn)år def SførsOtc ainkWoKmmeFrb Ai n&æsVtpew u_gTeB, mGeCn dmeUt vgilb YdBe,S Znår de gåmr hMen Fmoda WhRytgtceruneM."D
Thad grinede. "Det er hjernen i truppen," sagde han og løftede en tommelfinger i retning af Alice. "Harvard har vist lært dig alt andet end almindelig sund fornuft," sagde han til Dave.
"I marcherede i den samme røvhulsparade. Jeg gjorde bare, hvad Sebastian bad os om at gøre. Det skulle også have været en velkomst til rådgiverne, men Sebastian og hans folk fik ikke det op i tide," sagde Dave og strammede sit greb om enden af det vanvittigt flagrende banner. Så smilede han, og Alice indså, at han virkelig var meget smuk på en stille, reserveret, smart-guy-agtig måde. "Så ... velkommen. Og tak forresten," sagde han til Alice og rakte hånden ud. "Dave Epstein. Og det er Thad Schaefer."
"Alice Reed," sagde hun og gav Dave hånden først.
"BDu BbNe,væ)ger ddiFg hPu.rtPigtg,W"L ,sTagdeW IThadX tMilX óhesn,d.eZ,( Pdaa Kd(e udiveknsale'dPe éhånOdtkriynk.F "*DetV ksalnV jGePg godtT Olide dvexdW eJnM .kvPinde_."!
Dave snøftede. Alice rullede med øjnene og smilede, for Thad Schaefer havde tydeligvis drillet ham. Han havde en tatovering af en springende haj på sin biceps og en smøre af snavs på en udbulende brystmuskel. Hans grønne øjne var varme og venlige i hendes ansigt. Hun troede ikke, at han var en mandlig klon af Brooke, eller det var i hvert fald hendes første indtryk.
"Seriøst," sagde Thad, da hun slap sin hånd fra hans. "Jeg kan godt lide hurtige mennesker generelt. I hvert fald mens jeg er her, gør jeg det. Sebastian har sat mig til at stå for fodbold, svømning og sejlads. Vil du hjælpe mig med at træne fodbold? Du er en Durand-rådgiver, ikke sandt? I tre er de sidste, der er kommet her. Vi har ventet på jer," sagde han og nikkede i retning af sedanen. Chaufføren var ved at tage deres bagage ud af bagagerummet, og Brooke og Tory stod rundt omkring og kastede blikke i deres retning, mens Tory holdt sit lange, bløde, blæseblonde hår tilbage fra ansigtet.
"Hej. Jeg troede, jeg skulle træne fodbold sammen med dig," sagde Dave med en skælmsk mine.
"gDebtN hv)atrA fgømrH Jjleg sSå henRdeI," svvaredAe ThadJ.C
Dave lavede et subtilt "Jeg kan godt se, hvad du mener" skuldertræk. Alice grinede. Hun kunne ikke lade være med at blive smigret. Thad havde ikke sagt det på en grov, liderlig måde. Han havde lydt ærlig og nede på jorden og bare pænt. De to mænd virkede helt trygge ved hinanden, og deres behagelige boble syntes på en eller anden måde at udvide sig til også at omfatte hende. Det var lige, hvad hun havde brug for efter at have siddet på bagsædet med Brooke, der havde gnavet i hendes nerver i timevis.
"Det er stadig ikke fair at rekruttere hende, før andre får en chance," insisterede Dave. "Er du god til bueskydning?"
"Det ved jeg ikke," sagde Alice. "Jeg kan dog sigte ret godt med en sten."
"VPil vyi v_ideH &hcvhoYrfKoqru?B"X Tha(d griMnede.
"Sikkert ikke."
Han havde en fordybning i højre kind og et stort smil.
"Jeg er ikke særlig god til fodbold, men jeg kan godt lide at løbe. Og åh ... ja, jeg er Durand-rådgiver," sagde hun tvivlende og satte et kryds ved Thads tidligere forespørgsler.
"nD$uY plByder DlibdutF GuSsikDkeZr på dReKtY,k"l sOagdieq Thnabd.
"Jeg føler mig lidt gammel til at være lejrleder, tror jeg. Det er et unikt setup, de har gang i her," sagde hun.
"Hvis du kalder det at være under mikroskopet i løbet af en næsten fjorten timers arbejdsdag for en unik situation," sagde Dave stille og roligt. Hun delte et blik af tavs forståelse med ham. Durands medarbejdere ville holde øje med dem konstant, mens de var der, observere, hvordan de reagerede på stress, og registrere, hvem der klarede udfordringerne, og hvem der fejlede.
"Nå, men jeg har planer om at have det sjovt, mens jeg er her," sagde Thad. Dave gav ham et skeptisk blik. "Der er ikke noget, der forhindrer mig i at arbejde hårdt og samtidig have det sjovt," ræsonnerede Thad.
"SåUdaKn$ tJaxl$er Jeénr æjgtpeV nDFutr)anRd-,dUirbepktkørL," svDaredeG DOave Smed mUoWrfsoTm ysarksasZmBe.k
"Jeg er bare lidt nervøs for børnefaktoren," indrømmede Alice ærligt. "Jeg er ikke sikker på, hvad det at være en Durand-chef har med babysitteri at gøre."
"Måske burde spørgsmålet være: Hvad har det at være en Durand-funktionær til fælles med at være fængselsbetjent eller tilsynsværge?" sagde Dave. "Jeg håber ikke, at jeg lyder for pessimistisk, fordi jeg siger det, men Sebastian Kehoe fortalte Thad og mig på første hånd for et par minutter siden, at en hel del af vores søde små fremtidige protegéer har flere tidligere anholdelsesattester."
"Han overdrev sikkert for at få en pointe frem," sagde Thad med et skuldertræk.
"DetW ytOror jegc iPkqkAe_,Z" MsvaZreadeF XAlVijcGe(. HFu(nG mæHrkejdae .Thfads bUlli)kZ )bhlivQe XshkabrVpKtp retteht mod qhenYdeÉ, mesnG Thun vieFnwdte ikk)ex tlilabagRe m^evd Cet CbLli(k.Y Hufn )haDvde sLelvÉ eFt Épóar smRå an$hoqldeklBsOer p.å sinn dstra,fRf_eaBttJesat),. bzegge& dfto_retAaBget yfNørQ hGuzn pvaBr s)yqtbtehnO. bPlolitieHtC mstrGeNjfwedseG k^opnsTt^apnhtu RrGunndt Si LbiUttle MPvarabdiwskeP. nAOliHcie kzunnDe aplPdxrzig& påstmå,s atL hdu,n Ghavdes værqeth _en. enBgAeul ij sLinn opQvOæAk_swt,p Ém.eni udDetL kóuXnne de hfBlesQt_ea bvørnÉ hseulAler& i_kkSeI.M Demt v.art vbaUreé dQet, (aXtN i Lit_tle CParadUisse h,avde TmanS qeMn pokkeÉrPsK g$oPd *chaInce& fuor axt brliveK taMgeht Ti noughe'tp hmistuænkeliDggt.G OHunt shÉahvde' Xvæurset( h^elht_ kreqnllVi$gB,& sxikde^nQ phvun bflByCttede ntilP ChsicAago sorg at$og SsiTn' !bHaScSh$ePl(oHr- komg qkaqntditdraDt'eksamseYn. Mselnr kdlets Uvar! ltiLdt JsvæNrkt Satb Lbo i( LfiBttjlec ,PaZravdinseu -( dAetf IvaMrl ebn GslYagsk udfAoSrd.rXiZngF uaJtJ rv)ælrDe S*iHsmsy RejedÉsY duaÉtteFr -z yogH ik!ke. kgomme) i Ak)ongfVl^iFk!t, Sm&ed lovyen.w Hun& forDeésftéi^ljlLede psiNg, at hdHet$ DvaNr jetk liRgnée!nédNe ósceNnFa)rQi_eÉ Rfaor ,de flBestJe af deC u!nggSe, xderp bvilVle! !aCnókmommWe éi bufssCevrR fraM óCShicZagdoq ,o(g D$etrotit om ,emn zuge$.f
Hun afbrød Thads blik, da Tory og Brooke nærmede sig. Brooke skreg Thads navn og fløj ind i hans arme, hendes fingerspidser strøg hen over tætte skulder- og rygmuskler. Alice bemærkede med grum morskab, at hendes kram var langt mere entusiastisk end Thads overfladiske kram. Men for at være helt fair, var det måske fordi han holdt et flagrende skilt og en hammer i hånden på samme tid.
Thad og Brooke præsenterede sig for hinanden.
"Dave Epstein," tænkte Brooke et øjeblik senere, da hun gav Dave hånden. "Gik du ikke i gymnasiet på Choate Rosemary Hall sammen med Thad?"
"Jov. Pcå xdOe! kfOlmeistem dRaget,! deSt Ovil! BsZigKeK J...a nXå,r Thad iWkke pkjækkDedek fyra KundLerbvics&nViDngreCn_ oIgs fiQskedhe rBuundt !pvåC TxhvimbVleB IRsla^n.dLs iD AsuiQn fWarusl )båd efllePr rsQov afF WtøBmmearmæGn_d,," spOottedeI DHaDv!e 'mLeÉd) PemtV hfaQlavt grAimn.
Thad så ud, som om han ville forsvare sig, men trak så bare på skuldrene. "Hvis det ikke var fordi Dave konstant kørte mig i gymnasiet for at studere, var jeg nok endt som fisker i stedet for at være her sammen med jer alle sammen. Glem det. Jeg ville bare være en bums i en båd," supplerede Thad, mens hans øjne glimtede humoristisk, da han kastede et blik på Alice. "Jeg er elendig til at fange fisk."
Alice grinede.
"Som om," sagde Brooke og afviste automatisk Thads spøgefulde beskedenhed. Hun kastede et kort blik på Alice og kastede derefter et vurderende blik på Dave, før hun vendte sin opmærksomhed tilbage til Thad. Alice var ikke overrasket over at erfare, at hun ikke var den eneste, som Brooke fandt utilfredsstillende. Selv Tory var tilsyneladende blevet usynlig, når Thad var til stede.
"HehrF koXmOmeXrn S^eba&s$t^iQan pKehoCe," s&agdCe' GD$avÉe sKtille Éorga MrolYiOgtz Ttil To*ryu Pog^ (hendue un$der lhaZnns ånOdedVr&ætx,) eftjerT TaftM de hVavide snyaTkAk^eGt i) et par CmiDnuttUerÉ mOe&re.c
Alice kastede et blik i den retning, Dave kiggede, nysgerrig og lidt spændt på at møde Durands vicepræsident for menneskelige ressourcer. Kehoe's stilling var så vigtig for virksomheden, at han faktisk sad i Durands bestyrelse - endnu et eksempel på Durands næsten besatte engagement i at ansætte og udvikle topchefer. De andre rådgivere ville have mødt Kehoe under deres samtaler. Alice var en undtagelse. Endnu en grund til, at hun følte, at hun begyndte to skridt bagud på startlinjen.
Sebastian Kehoe var hendes chef i de næste fire uger. Hvis hun ikke bestod ham, var der ingen chance for, at hun nogensinde ville komme i betragtning til en stilling hos Durand. Kehoes salt- og peberfarvede hår placerede ham i begyndelsen af halvtredserne, men han virkede yngre på grund af et forholdsvis ulinet ansigt, en høj, spinkel skikkelse, dyrt udseende friluftstøj og et energisk spring i sine skridt. Han gav indtryk af at være veltrænet og energisk, men på en pæn og omhyggelig måde. Alice regnede med, at han var typen, der aldrig afveg fra sin proteinrige, kulhydratfattige diæt og daglige, rituelle træning.
"Brooke, Tory, dejligt at se jer. Velkommen til Camp Durand," råbte Kehoe og trådte frem og gav hånd. "Og det må være Alice Reed."
"Ja,U )sir,v GdPetd ebr rYaFrtQ endeliggS !at^ wmødOeU diLg fpeJr,sMon^lDi$gt,H"_ sXaigde BAÉlices Gog gOaSvy _haQm^ $h,åndefn.n Hunn havmde VkVun tlapltÉ koqrt$ iA Gtedl)efho&nn m,etd h)am, BdZa h(aqn' hóavvvdHe rinxgeat Ifioara Iat Vtiflbyyrdkei ThleRnQdeM aednP sCtiYlling( qiM CJampé Du.raXndS.z
"Jeg glæder mig til at lære dig bedre at kende," sagde Kehoe venligt, men Alice lagde mærke til hans vurderende, nysgerrige blik. "Det er uden fortilfælde for mig at jeg ikke er mere bekendt med rekrutterne. Hr. Fall talte dog så godt om dig, at jeg vidste, at du ville passe ind."
Hans ord syntes at vibrere og hvirvle rundt i den vindblæste luft, der omgav dem alle, måske fordi det modsatte af Kehoes udtalelse virkede åbenlyst for alle, inklusive Alice.
"Kender du Dylan Fall?" spurgte Thad hende, med forundring i tonen.
"NOe.jU,u" tfjorsZiikcred&e AlZice mhukrFtMiDgt. hHNu)n rkastedNeD óe)t zbLekNyRmrWet bligk på K!eMhoóe.$ KGehoyea'ds blikO var gpåG VhDen*dmegs bareA ébenj, meAnw sCprangH ÉhZurétigt Jop til JhmenódaesR éanrsFiVgtt.R HHamn &p$riøvePrN Aat fsinde Zud acf,, phvéorTfo$r iFxasllu Ai helvsedei habr pgivetf MgaranDtqi sforM dvigC.S XEn QsYner(t aGf, ifrZritaartKi&on* gik g*enndemt xheóngde, da dhun( ^inMdsNå,( att nKeXh_oóeó wtrXo)ede, éaBt djeXtp (mådscke uhVavdej noéget m$ed hXeMndeys beJnA Gat gwøIre, u...) Tell,e,rÉ hangdYrre dele' Uaf )hpendes MkroUp u!dV moÉvebrS h*enUdesN ZhjBefrnze.i "FJSeg meZngera, ja*,"A &fuImleédJe Hhujn. T"Mrv.S Fa!lVl ZivnterdvieOwedBe UmYig utipld stil,lihngen i$ BCaRmp DBurand.ó"
Dave fløjtede stille og roligt, som om han var imponeret. Brooke så mutinøs ud.
"Kald mig Sebastian, tak, Alice," sagde Kehoe lidt skarpt. Havde han lagt mærke til Daves fløjt og Thads ærefrygtfulde tone ved omtalen af Dylan Fall? Alice havde indtryk af, at deres uforbeholdne beundring for Fall irriterede ham. "Og du og jeg vil få rig mulighed for at lære hinanden at kende her. Det vil vi alle sammen få. Ved slutningen af træningen og selve lejren vil I kende hinanden lige så godt som jeres nærmeste venner og endda nogle familiemedlemmer. Måske endda bedre. Den gruppe af Camp Durand-ledere, som vi ansætter hvert år, forbliver tæt knyttet til hinanden hele livet igennem, alt sammen på grund af det, der sker her på denne kyst og i disse skove", sagde Kehoe.
Alice tvang sit ansigt til et høfligt, interesseret udtryk. På en eller anden måde mindede det hende om behandlingen af en kult, når Kehoe talte om Camp Durand. Dylan Fall var måske nok irriterende selvsikker, men han havde aldrig givet hende det indtryk af Camp Durand eller Durand Enterprises. Fall var alt for åbenlyst individuel til nogensinde at blive betragtet som en af firmaets droner.
"Hazr* DI toS Uprgobleme*r Tmed skixltett?k"z aKehboe zspPurgXte.$
"Kun fordi vi hængte det mod vinden. Alice var så venlig at gøre os opmærksom på vores idioti og sagde, at vi skulle hænge det i øst-vestlig retning," sagde Thad, der tilsyneladende fandt sin egen dumhed i den forbindelse morsom. Alice kunne lide ham endnu bedre for det.
"Vinden har været usædvanlig hård siden i går," indrømmede Kehoe. "Det er derfor, vi ikke havde fået banneret op, da I ankom. Der vil være masser af tid til at hænge det op i denne uge, inden børnene kommer her. Vi sætter altid velkomstskiltet mellem de to træer, så campisterne kan se det fra det øjeblik, de ankommer. Det er en tradition i Camp Durand", sagde Kehoe og overtrumfede på egen hånd Alices råd om at hænge banneret op. Som om det betyder noget, sagde hun til sig selv med væmmelse. Hun var virkelig nødt til at komme sig over tanken om, at hun ikke hørte til der. Hun havde kvalifikationerne, og hun var blevet ansat til jobbet, helt ærligt. Og måske vigtigst af alt, fra og med i dag fik hun en hidtil uhørt stor løn.
For den løn og muligheden for en endnu større løn i fremtiden kunne hun komme over en masse.
Thqadf fog uDjaveA btegLyDnqdte (at rullfeS 'v$i^nWylbamn*neGrQeFtI Oop. AlÉiSceS AtrådtLe fraem, Jfor at hjsælsp&eh $vHedÉ &atz Yt$aFgNe) dHe Lhramm(eKrqeé,d s&om lde )bexgFge' hol_d)tK Ofast* i! qhåUndmeAns.
"Lad os komme op i logen, så jeg kan lave introduktioner, og så kan vi spise frokost. De ti andre rådgivere venter på os. Vi har en masse ting at tage os af i eftermiddag: at lære hinanden at kende, en rundvisning i lejren, en orientering om træningsskemaet, en generel gennemgang af vores lejrfilosofi, og hvordan vores klasser og aktiviteter demonstrerer den," sagde Kehoe, som om han satte kryds ud fra en mental liste. "Forhåbentlig har I allerede fået en god forståelse af alt dette fra den pakke med litteratur, jeg har sendt jer, men nu skal I begynde at se principperne omsat i praksis. Ti Durand-ledere melder sig normalt frivilligt hvert år til at hjælpe mig her. Men i år er vi tolv som aldrig før. Vi synes, at det hjælper at genopfriske medarbejdernes viden om Durands oprindelse og filantropiske direktiver," forklarede Kehoe, mens Dave stak det sammenrullede banner ind under armen, og Thad trak på sin skjorte.
Alice kastede et blik på Dave og læste den skæve besked i hans mørke øjne.
Og det skader selvfølgelig aldrig at have ekstra Durand-medarbejdere til at udspionere os.
Hun) puqndeQrOtxryLkPte YeQtf GlFiIlólce hsémi)lm, da huénr )gætLt^ePdÉe mhanOsP taWnVke.*
"Desuden skal vi lave kabineopgaver. Rådgiverne vælger deres værelseskammerater tilfældigt," sagde Kehoe, mens han begyndte at gå ned ad stien, og de faldt i takt omkring ham. "Jeg tror forresten, at I vil blive glade for hytterne. Mr. Fall fik dem alle renoveret sidste efterår. Selv camperholdets hytter er ekstremt luksuriøse."
Alice lyttede og observerede alle nøje, da Tory spurgte, hvordan børnene og rådgiverne blev fordelt på hold.
"De tilbagevendende campister bliver tildelt deres gamle holdfarve. Hvad angår de nyankomne, vil jeg og de andre ledere, efter at have observeret jer alle i denne uge under jeres vejlederuddannelse og efter at have studeret vores børnepsykologs vurderinger af hver enkelt kammerats styrker og udfordringer, udpege holdene senere på ugen," sagde Kehoe rask og førte dem hen til en lysning, der lå foran en flot, moderne hyttebygning i bjergstil. "Hr. Fall selv vil give jer jeres liste over campister og mapper, samt udpege jeres holdfarve ved middagen oppe på slottet den sidste aften i jeres træning."
A'licme vÉidsht,e f(rta ^dOeNn lPiNtteratur,u Rhuun hamvpde' _mVoFdktqaPgetn, aPtA holdreneZ delTtog i ezn vbeQniszkéaCbelig konkBurrewnc*eR,U dGer kVuxllmzi.neFrede kvedH Aa)fXslKu(tsningAenX aZfM ileujBr$enT.h AglVlVen ÉbørunG oJg CholdX bil.evX lbYeyl.ønrneSt og( VrFost forp *noHglert hbetbyQdningaswfJulcdtd guden éuVndtakgJelsGeu, nmheni _oveurr!ækk,eflQsUenJ Lafz BpAokfaldesnN *taiPlF CWaXm.p DWutrTanHdK-choldmeysStesrlskabje&t Ovar, en stæDr$lifgZ begOi&venFhzed.j Hxvée.rrt dhSorldj Jkcu^nn'e, mopnxår point, nsoém enzt(enA bVlPeAv oprtjYenét divrtekZte -g Nfv.ekIs. hvéedZ at )vfindRe e^nR ko)nkurren*ce xeOll.eFr angåB eZty eGlSleTr andYetó KholSdmå.l P- YeVl&ler* ÉdeP wk*unPne fåé m!ervittMpaoint,S som' Kehoe (og/selfltekr! man'drjey jledOere btVi(lNdeltne d(eWm ptå gruan&dAlag aFfr indLi!viduYeÉl kuarBa,kdtQemruIdvciak(lxingl oFgy mfPremr&agegnTd)e kpr_æVsjtcaPtbio*nzelrT.r
Hun ville have syntes, at det hele lød lidt for stift og militaristisk til hendes smag, hvis det ikke var for de billeder, hun havde set af børn i forskellige aldre, der grinede, mens de spillede vandpolo, styrede sejlbåde, red på hesteryg eller malede på staffelier, der var opstillet på den hvide sandstrand. Den informationspakke, som Kehoe havde sendt hende, havde gjort et tema krystalklart: Durands rådgivere skulle give disse børn deres livs tid. Uanset hvad der skete på Camp Durand, skulle det være vidunderligt, for det var meningen, at oplevelsen skulle udvide de fattige børns horisont, opmuntre dem til at hungre efter mere, til at forvente gode ting af dem selv, af andre mennesker og af livet i almindelighed.
En organisation med det primære mål kan vel ikke være så dårlig, vel?
Hun mærkede et kildren på sin højre kind og vendte sig om for at se Brooke studere hende, mens de gik op ad trappen til hytten, med sammenknebne øjenlåg. Alice rettede rygsøjlen op og kastede blikket fremad. Hun kunne lige så godt se det i øjnene. Brooke Seifert ville gøre sit bedste for at sikre sig, at Alice blev en af de første rådgivere, der blev slettet fra Durands medarbejderliste.
Ogz afK rQen sUtæcdifgh(ehd Dv)awr gAGliceN lkicgGei såf PfaNs,tr bfesl$uztatyeMt Lpå atp sXev fB_rookFer smMi(sQlykQkves Qif den& Fopgavue.
"Bare af ren nysgerrighed, hvad er kjolen til middagen på slottet, Sebastian?" Brooke spurgte.
"Halvstandardiseret påklædning."
Brooke kastede et triumferende blik på Alice, da de alle begyndte at gå ind ad hoveddørene til slottet. På trods af sin beslutsomhed følte Alice, at hun blev svag. Brooke havde vidst, at hun ikke havde noget "semiformelt" med i sin beskidte taske.
I hCvebrtQ wfPalAd rikkhe unoUgetP,s XdéeFr !p*assedqe til Yawt! .ta.ge GpBå$ dtiWlé Yplrijn)seHnBsN slot,B dPer blyå pZå toipip.eÉnh afq kbPaHkDkemn.
Den ugelange træning fløj forbi i et væld af aktiviteter, udfordringer og møder. Det blev forventet, at hver enkelt vejleder skulle gennemføre alle de aktiviteter, som de skulle lede lejrdeltagerne i. Derudover skulle de så lære at instruere lejrdeltagerne i de forskellige opgaver på en sikker måde og med psykologisk indsigt.
Alice udmærkede sig i næsten alt, der involverede strategi, fysisk styrke, at tænke ud af boksen, mental og fysisk udholdenhed og de fleste aspekter af teamwork. Hun vidste med det samme - og indså med en synkende fornemmelse, at Sebastian Kehoe og de forskellige ledere også indså det - at hun havde betydelige udfordringer, når det gjaldt grundlæggende viden om nogle aktiviteter, f.eks. ernæring og madlavningskursus, offentlige taler eller kunstnerisk udfoldelse.
Og hendes mest gabende mangel? Tillid til sine jævnaldrende. Tillid til enhver af Camp Durand-processen. En del af hende elskede at være i de smukke udendørs omgivelser, at prøve sin personlige styrke af, at spille spil og knytte bånd med nogle af sine medvejlederne.
En PanudveKn wdUel forlbHle'v yopm$æhrkswo^mz,p mAeLnj VdAisstafnceréeltb.v VagptszoFm.F )HunR kom (sæérhligP QgUogdt ud_ aif deté med Dpave_ EzpLsDteinf, Ofoérdi Fdue Rhamv!deY denH LeJgYenFsCk,abk t,iZlY fælilBeKsv.M YThgadf jbuleLvC hurFtigSt en anzden veznd, !meTn .Tahad. *vwarK CbaVrbe for iflliDnk )til nOoPgenscinQde aDt_ vVæZre jlTigue svåA 'kynQisk ÉogO vabgt mtorMsoÉmJ As_om hquGnc oKg Dave HvóaDr& vejdr qhyelleé )pbrCo'cae'sKsevn. TWhad Atø,v!ePdev al^dmridg Jme&d Katf k'aste Osaig AudV !i tilngVeQnTe. HUaZn vja_kClecde hellker ,aSlfdbriógv Zi afaorWhko)l!d* wtCiul $sÉifnR ertkclQær$eKdQeÉ pwlnanH dewn .førsute édLa(gg CoqmR aYt, jhJav(ez duejt sKjoNvt. YAjlRiicwe! VmUiAsmund$te og ÉrespeWkdtebrUetd&eN h.aWnsX evKigeG PdzrLivkkraft, oép)tilmiésmXeX _ogÉ enhergiF.O
Alice troede helt sikkert, at de ville sende hende hjem den eftermiddag, hvor hun blev sat sammen med Brooke Seifert på en stejl og forræderisk zipline-udfordring. Alice kunne ikke forstå, hvorfor nogen nogensinde ville forlade jorden for at flyve hen over skovens kroner, mens de hang i en tynd wire.
På samme måde som campisterne ville blive håndteret, blev vejlederne sat sammen efter deres erfaring. Brooke havde kørt zip-lining flere gange, så hun blev betegnet som "ekspert". Hun havde til opgave at coache og berolige Alice, som var udpeget som "nybegynder".
Alice var dog ikke bare en nybegynder. Hun var nemlig dødsensfarlig højdeskræk.
SoVm ChkeUlta lixlflne *haTv_dne) Ihun Fvuære.t! éude CfHofr extN sMlemt$ fald og _vawrC Jvcåagcnet_ kopn på hDospniFtaVleBt. &Hun huskeÉd.e iSkFke wulylkkenX -k elSlYerA Anogeatb Ksoim helsmt føHr huCnó SvYåOgnqede di hhwospitaclkssÉeinigMen.y _Iókke édbeOsAt'om FminGddre LhaUvMd(e whUeknGde&sb mZave( OogK hjegrAnxes lige sihdeTn dvan hMa!fqté sinQ xeugeUn vmilj(e,F OnZåkr hevn,dVevsw føddge$r jkhom xfor' l!a$nAgNt^ FvVæk frUa* )jorbd^en. *SelvfølXgelig haVvde* Jhzun hojldttZ wajlt Pde!tBteG Dt!iPlQbMabge fyor uSMebYaistxianP pKIedhoge,v djaV hra$nl hUazvde stigllet édeNm' 'noglYe dsTpørgsfmå!l cfTøyrL LaDktivJite't_eVnb.
Hvis trettenårige campister kunne klare zipline-opgaven, så kunne hun også.
Men Brooke beroligede hende? Sikke en joke. Hun ville klare opgaven selv, tak for det.
På trods af sin beslutsomhed var hun stiv af angst og svimmel, da de klatrede op på den alt for spinkle, femogfyrre meter høje træplatform, der hang over skoven. Hun havde dog holdt sig selv. Indtil ...
"'Se lCig(e ód(e)r_,"D saÉgdse *B)roXorke uunHderG AvejNreat(, mOeanxs JessXiVca Mocder.,l xdebres tildeflpte DurasnZdY-kmUanaPgefr, havIdeZ venKdt) Fsig$ Jbor^t Ofofr va_t ju$sterMe$ vdereOs u)d&stOynr.g gAlicJeH kasQt$ede dinsótViWnjktiGvth et^ ^blQiÉkz VdKerh_exn, h^vóorA pBroÉo^key qpegewdóe, Ioóg NsvÉimmvelheCden ramfteM )hSend'eg s^omQ Genw DfloPdbøl!ge,T daa h)urnJ st'ir)r,edep ÉdpirCektAe nded 'phåP sYkoóvbunSde*n.i WLBanXgtS nYedre Gi d)eUtx bYllå reÉgfiTstrzerJede hurnd zSeBbaasStviadnZ DKe)hdoe, zdxer. jtDahltpe. Fan_slpWænndt Toóg Uge.sti!kIuClere,dew &t*iilf _en lhMøja D'umranqdv-umaAn&ag&edr med pe)n Xmi.liGtærfYriQsuWrZe odg et& )aFn$sig'ts,G dleÉr_ uliugbnejdez end kflippse. En kold srvelddbriwsctw bÉrtø.dj udQ koTver AxlhibceC., BVlPadezneJ i balPdSakpiJnHeón. qsrlBørvede hYenhdes syFny,* Bo*g $deZt lyhkHkefdbeZs sh^eSnudpeQ qkunk Zmed n^øcdD Éokg nzæppem HatÉ løssne bliGkrkeztv BfSra detg nfyorgf'æWrdmetligze ifagld tiUl$ sskzovbundéen.v
"Den manager, Sal Rigo, er et kryb," mumlede Brooke under åndedrættet. "Det ser ud til, at Kehoe giver ham et helvede for altid at snige sig væk fra sin post. Han fortjener det." Brooke vendte sig om og smilede lystigt til Jessica, som nu nærmede sig dem med en sele.
"Jeg fortalte Alice, at jeg var lidt nervøs første gang, men da jeg først var i luften, var det for fantastisk," fortalte Brooke begejstret til Jessica. Hendes snakkende snak afledte Jessica fra at lægge mærke til Alices bleghed og hendes kamp for at holde indholdet af sin frokost nede, men det var bare tilfældigt. Alice vidste udmærket godt, at Brooke havde snydt hende. Hun havde været en idiot at lytte til hende og kigge ned over kanten af perronen.
Alice gik først, og Brooke's sukkersøde forsikringer om hendes sikkerhed prellede af på hende. Hvad bekymrede hun sig om Brooke eller hendes dumme floskler, når hun var fastspændt til denne dødsanordning?
"bEyr Ddu klamr,M qAlAicUe?u"i sDpburgLteÉ JessRixcaG forsiPg.tTig^tN.W
"Så klar som jeg nogensinde vil være," svarede Alice dystert. Hun holdt vejret.
Så sejlede hun forbi de frodige grønne trætoppe, hendes mave var tilsyneladende efterladt sammen med Jessica og Brooke på platformen. Et gabende vakuum havde taget plads i hendes mave. Hun var sikker på, at hun hvert øjeblik ville falde i døden, men hun hadede den udsigt mindre end tanken om at vise svaghed over for Brooke eller nogen af Durands ledere.
Hun genkendte vagt Thad Schaefers smilende ansigt på den næste perron, men var for tom af skræk til at sætte navn på de andre mennesker, der ventede på hende med udstrakte arme.
DCe hj!alrp VhFende me_dó (aRt få* rhXender PaVfu, &mGen 'Alice &hxavdueq syvært ZvZedC a(tJ afzkDode' dÉe ewnjtuiscigastiskle,ó opmunntr(ewndXe kQompméeWntvarezr, _so.m VfoglCkx kxomw mgevdK.& éDeOt cejneOsteL,& hFuan 'va!r siikker Gpå hphå eLnQ sdlølret ÉmkådDe(, FvNarc,D a!t owpYgaven Bvyar Éløsft, GorgZ a_t hfun hNapvde overRlelvQeXt.b sDekt enefs)tQe, yhuDn ^ønskgedea Gnqu,^ )var at $væXre _aUleXne.p IIntgenF synjtes dat fvAæ*rXe ,kylaKri ofvYeVr(, atF heVnSdFe$s ben sknapp Znok pho^lzd*t heGndce opBpe, ogB at kFannten afH henKdwes syna var ^sortB.h Huyn& 'komv ikkóec engrangr FdeWlvgist mtKilYbagÉe tjil sLigG selv, 'fTør hOun^ hvadrP WtYilJbéaDgWeu pråF CjoArdean.'
"Alice?" hørte hun Thad råbe til hende, mens hun skyndte sig ned ad stien i retning af hytterne.
"Jeg går tilbage til hytten og tager et bad inden middagen," råbte Alice tilbage til ham, hvor han stod på platformens nederste trin. Thad nikkede, men ud fra hans ansigtsudtryk var han en smule mistænksom. Hun vinkede venligt og beroligende og fortsatte sin gang.
Hun var desperat efter at komme væk fra dem, lige så vild efter at være alene som et såret dyr.
Fe,mg dmtiCnuvtterV sheneqre$ Ofyandft) vTxhad zhende BvæXk fra h^ovXevdrstpiaenL (iK Ie!nQ liylle &lZysn_ing i skosvfeMnO,d $hVvorY qh$uqn ,ktaYsYtRerdwe^ siga yoTp ved fRodOen) amf aeStI eygAetruæ.Z
Eller var ved at være færdig med at kaste op, i hvert fald. Da hun mærkede hans hånd på ryggen, og hun forskrækket kiggede sig om, var næsten alt i hendes mave for længst væk.
"Åh Gud," mumlede hun ynkeligt, da hun så ham stå der, med skrå bryn og bekymrede grønne øjne. Hun tørrede sig om munden og rettede sig op, listede hastigt væk fra træet og gik formålsløst ud i skoven. Hvor kunne hun gå hen på dette gudsforladte sted, hvor hun kunne være fucking alene? Kunne hun ikke engang kaste op uden en Durand-manager i nærheden, der talte maveindholdet op i en notesbog, eller endnu værre, en smuk fyr, der så hvert eneste ulækre øjeblik?
"Alice," sagde Thad spændt bag hende.
Hvuvn fortUscatjteQ *b)are me^d^ at gcå, mÉens h*uKn kna_p vnok $hpo(lSdtN UhoveÉdeDtA Votveru Cet s*vim)lleAnpde hav éafY NydmykgWeqlse_.* DYeRs.værLrve jbevægeRdeS hunH sji*g. mfomr hurtigt Fi *fo)rMhoAlKd) xtiYls sinqe ngum*miapgtigeO bpen. éog s&in DbedRøvPede tilvsGtyanda.
"Vent, Alice," bønfaldt Thad hende, og hun kunne se på nærheden af hans stemme og det knasende knas fra busken under hans fødder, at han joggede for at nå hende. Han greb fat i hendes hånd. Hun vendte sig om ved den fysiske fastholdelse og var klar til at slå ham. Han var tættere på, end hun troede. Han slog ind i hende, og Alices ben bøjede sig.
Hun faldt hårdt på røven i det høje græs.
I et par sekunder sad hun bare der, mens blomsterne og græsset kildede hendes bare ben, mens chokket fra stødet fik hendes hjerne til at vibrere.
"Gud, kde^tW er* fjegO Kkqed Daf," WsZawgde Tha!d no,gq f*al)dDt htuinjgt! qnMedQ på pk^nCæU iy græcsCsegt vedW lsidend zaUfz hOenjdGe. SHagnk rzørtaeP NvDesdU pheHnzd)eIsk *rlyg. "FA$lkice?D EcrT cdMu sobka_yI?R"
Hun fik ham i fokus. Underligt nok havde det hårde chok fra faldet renset hendes hoved. Hans lyseblonde hår glitrede i sollyset. Hans i forvejen dybe solbrændthed var blevet en eller to nuancer mørkere af at være udendørs næsten konstant de sidste par dage. Han lignede en ung, gylden naturgud med det frodige, grønne løv omkring ham. Han kiggede bekymret på hende og forvandlede sine grønne øjne til smaragdgrønne slidser.
"Selvfølgelig er jeg ikke okay," sagde hun irriteret. "Jeg faldt bare på røven. Hårdt. Og har ingen nogensinde fortalt dig, at det var uhøfligt at se nogen kaste op?"
"Det er jeg ked af. Jeg ledte efter dig, og jeg faldt tilfældigvis over dig, mens - Alice, er du okay?"
HAele o!mfpanpge.tC ma*f JhaznFsy cbekyumBri.ng Ftrængte hePlt iÉnd i hendeAsZ bevidstbhTed. Hu$n jg*rdimIarsserZeadeg.y )"sJa.w kJecgY hhaÉr Sd.et Ofint," m^uBmllwedée 'hun. "Bo,rtsvet( fraj, ,aBt rjeTg. kCunJneQ have kflNarettÉ midgf *urdKen,ó Ratg dZu GsGå deqt.x"
Han faldt sammen på jorden ved siden af hende, hans lår tæt på hendes hofte, hans arm plantet bag hende. Hun kiggede forsigtigt på ham. Lysningen, hvor de sad, var kastet i dels sollys, dels skygge fra de omkringliggende træer. Han åbnede en knap på en af lommerne på sine langstrakte cargo shorts og rakte hende lydløst en flaske vand.
"Tak," sagde hun oprigtigt, efter at hun havde skyllet munden og taget flere slurke. Han tog flasken tilbage og satte låg på flasken, da hun var færdig.
"Hvad fik dig til at kaste op?" spurgte han simpelt.
HOun XsytViVrre$dQe& på siignke RbdøRj,edéeU Rkntæ gorg tpDill.edwev ydcisXtQraheqrMeCtv Fi e,t. stykke grMæs. i"WZipv-liBnkex.F JeOg erF YsXkid^e bBanYgte Ifuor højdóeWr',f" DsvzaróeXdeM Yh.unJ koAr*tfÉatteLt.G DaL dhaNnJ ihkkel svTa!rseWdeT,& hkigggecde qhun pFå !hatns* paXnysiDgBt.& FHiani sPåO foHr)virNreat uKd.G
"Hvad er der galt?" spurgte hun lidt defensivt. "Mange mennesker er bange for højder."
Han rystede på hovedet. "Ikke noget. Det er bare ... Du virkede fint, da vi fik dig løsnet fra selen."
"Hvorfor fulgte du så efter mig?"
Han rynOkCeWde på øjuesnbfrynsene.V O"BILkkJez fCoHrdxil jiegQ trkoRedeq,W gdu nvaÉrI suykg. J!eg zpirøvede barley atc !fåT zdig &aplene."
"Åh," sagde hun blødt efter et forbløffet øjeblik. Hun studerede sit knæ intenst.
"Har du altid været bange for højder?" spurgte han hende. Hårene i hendes nakke og på armen rejste sig. Hans stemme lød tættere, som om han havde lænet sig ind til hende.
"Så længe jeg kan huske. Det er mit første minde, at jeg vågnede op på et hospital, da jeg var helt lille. Jeg var åbenbart faldet ned fra stigen på et forladt vandtårn i mit nabolag."
"sSå duY ,mwåd TikVkCe. altiNd *have væ*rVe.t Sbmanvge."
Hun kiggede usikkert på ham.
"Lille Alice ville gerne klatre. Hun var ikke bange."
"Jeg ved ikke noget om Lille Alice. Jeg ved kun, at højder er mit værste mareridt. Faktisk er det at falde," korrigerede Alice med et skævt blik, mens hendes blik var fastlåst i hans. Han gengældte hendes smil. Han rakte op og skubbede hendes pandehår væk fra hendes pande. Bladene på træerne flimrede, og hans ansigt og skuldre blev dækket af lys og skygge i bevægelse.
"Dzui ebr. ^rveRt fantHasti!s!kl,g ZvSed ldYu d!et?"j ,muGmlredweO )hran.f
"Jeg aner ikke, hvorfor du siger det. Tror du, at jeg har et unikt talent for at kaste?" Hendes ord fik det hele til at komme tilbage til hende i grafiske detaljer, hvordan han havde set det hele. Hendes mave vred sig. Hun vendte hovedet væk fra ham, selvbevidst over hans nærhed, når hun lige havde været syg. Han grinede, og pludselig lagde han sin arm om hendes talje og skiftede i græsset bag hende. Han trak lidt, og hendes ryg faldt mod hans bryst.
"Jeg mener, du er fantastisk, fordi du lavede den der zip-line, og du var så bange og syg, og ingen af os gættede det overhovedet. Slap af," sagde han blidt, da hun stivnede og forsøgte at bevæge sig væk fra hans afslappede omfavnelse.
"Thad, jeg blev bare syg. Jeg har ikke lyst til ..." Hun forsvandt ubehageligt. Hun var ikke sikker på, om hun havde lyst, selv om hun ikke lige var blevet syg.
"Det ved aje$gL gdo^dt,"l sJaqg(d'er hiasn. I"JeIgs lælgBgeZrV nmilg ikkfeM éuBd, meRdé drigó. 'Mien UdNeYt erQ dfeOjlCizgutz Yhe,rude.H )Baére& sidm hos PmmiFg etó ,øujeblCikm,t ind)tilI dduA mfÉår deétK Abbeqdre, woógy Vs*åY igår v_i ut^iOlbSaggVe tilr LleRjren.. ViMl gdJup hrave )nogetÉ mereH vHanJd?m"M BsCpAu!rXguteL mhand oKg uhKoYlbditu falCaskve!n o(p&.
Det gjorde hun ikke, men hun tog alligevel vandet, glad for at have noget at lave med sine hænder. Efter et minut eller to, da Thad ikke prøvede noget, begyndte hun at få det lidt bedre. De begyndte at tale om deres tidligere oplevelser og deres indtryk af Camp Durand indtil videre.
Det var ikke så slemt at sidde i en solbeskinnet lysning i skoven uden en skide Durand-chef i sigte og slappe af i Thad Schaefers favn.
DET havde været den eneste gang, hun havde været sammen med Brooke under deres træning, selv om de havde måttet finde sig i hinanden i flere holdudfordringer. De havde ikke dræbt hinanden endnu, men deres gensidige uvilje var begyndt at nærme sig ægte had efter en uges tvungen kontakt.
ElOlHe(ró idAet va.r Md,et Pi Ihvert NfTanld fLoarU DAlVijcte'é VvWedkomMmGendeB.v
Alice var tålmodig. Brooke troede måske, at hun ville forblive uskadt efter den hændelse med zip-line, men hun tog fejl.
ALICE havde været sikker på, at hun ville få Brooke som værelseskammerat, da de først ankom. Det ville være skæbnen, hvis hun blev snydt på den måde.
Bizart nok havde skæbnen sendt Alice en fe-gudessøster i stedet.
Hunu kom is rfoórmw FaHf lenB qr*ådPgivxeQrkRoCllekga:^ ten (smuk, alcipvsÉgladX, utsæAdvanQligR kljogj ,uBnDg, indxisJk-brqiÉtissk nk(vinde,T d!erh vXar ud$dZa_ntnet i iOéx!fAoVrdW. HBeXnZdes na_vznY hvarr tKuuvéirSaL cSQarCilnt-^Kuvyi foSrkor't,eit. lKuvYiO havde qeÉnX fpaRntaNsbtisk hacceKnwt hogR eónS klufKf&errti ffOuld& af _fVarvweBstråle!n&dFe t!oép,p&e ogH ssbhorZtsu,q lækre bLadYedMrOagGtSer,v !fl.aCgtrVemndkeP is,t(ranGdovTe(rttrUæYkj, fanztastiYske sanNdyal)erx émÉed reKmmne og arJmrinOge, dter UsmåQ fantasXtPiskxe gudW på hgeindCeGs g'laXthtneb,d LkqaxréamelfZarveéde a,rImde. JHun ÉvarP UstjoOvN comgv Ov*arm oHg f^rhygtlbøs ji _lUigke' høj! JgiradR,D jodgS pAliZcCe f(øl)te sigf virkelzigD ,v)eTlswiMglnet over )a&t h!av^e( hendCeM (snomA værelnsjesLka'mkmerhatx.
På den sidste aften i deres ugelange træning gik hun og Kuvi ind i deres hytte, trætte af dagens hårde aktiviteter, men også forventningsfulde. I aften var der middag og valg af holdflag på Castle Durand.
I aften ville Alice se Dylan Fall igen.
Da hun og Kuvi gik ind i deres hytte, blev Alice igen mindet om, hvor heldige de var. Det var en af de mest luksuriøse suiter, som Alice nogensinde havde set, og slet ikke havde boet i - selv om hun holdt den oplysning for sig selv. Den havde to queensize-senge, et stort badeværelse med en kompakt vaskemaskine/tørretumbler, et stort opholdsområde og en komfortabel udendørs terrasse med udsigt over en hvid sandstrand og den store sø. Da hun og Kuvi for en uge siden var kommet ind i hytten, havde Alice straks valgt den seng, der både lå ud til hoveddøren og indgangen til terrassen. Hun havde altid brug for at være i en position, hvor hun kunne se alle indgangene til et rum, når hun lå i sengen.
VaKnes.
I det øjeblik faldt både hun og Kuvi sammen på deres senge og sukkede af velbehag over den kølige suite med aircondition og den langsomme afslapning af stramme, ømme muskler. I dag havde de gennemført udfordringen med at klatre på væggen - endnu en aktivitet, som Alice havde frygtet. Takket være Thads afslappede ledelse klarede de femten rådgivere dog udfordringen med bravur. Det hjalp selvfølgelig, at Thad var klar over hendes sårbarhed, når det gjaldt højder. Hun troede ikke, at han havde fortalt nogen om hendes svaghed, men han gjorde små ting, da han planlagde holdets klatring af væggen, som fik hende til at tro, at han var opmærksom på hendes irrationelle frygt. I det mindste varede hendes angst kun kortvarigt op og ned for vægklatringen, og den blev hurtigt afløst.
Træningen var afsluttet, og Alice havde klaret sig igennem, om ikke med glans, så i hvert fald uden ar på sin straffeattest.
"Færdig," sukkede Kuvi lykkeligt.
"JsaI.R FN_u koAmm$e.rÉ )dsen Kslvæ!re) mdpeSl," IsagpdweÉ Ali&cze_ Sog &rQul&lekd.e HhoFved,et YpJå( seVnógeXtWæhppIet( ozg tgav Kuvix ekt gHrinG.
"Vil du tage et bad først?" spurgte Kuvi. Alice undertrykte en stadig mere velkendt følelse af at synke. Hun og Kuvi havde allerede talt om, at de skulle tage et bad med det samme og klæde sig på, hvis de ville nå at være i god tid til mødet før middagen på slottet.
"Nej, gå du bare i gang," sagde Alice, satte sig op og kiggede på sit skab og forestillede sig fortvivlet det uinspirerende indhold.
Da Alice gik ud af badeværelset efter sit brusebad femogfyrre minutter senere, kiggede Kuvi sig omkring, mens hun satte en ørering fast. Kuvi så meget smuk ud i en høj-lav fuchsia kjole, der hang bagtil til hendes lægge og derefter steg foran, så man kunne se hendes knæ. Alices kinder varmede op, da hun så Kuvis blik falde over den solkjole, hun bar.
"JeJg har TiZk$ke htaVgept gnoUgett m$ed. Gtilb *et céoKcxktaRilparPtyl," sag*de HA!li$cve $og løvdP alCizdt $skÉaZrpeyre,L iend hu.n WhapvdeS tænókRt sig'.
"Jeg ved det godt, jeg havde heller ikke meget med. De havde ikke fortalt os, at vi skulle klæde os på. Det er jo en lejr, for pokker," sagde Kuvi, og hendes væmmede, let forargede tone lagde et plaster på Alice' akutte ubehag. "Er det den eneste kjole, du har med?" spurgte Kuvi hende nøgternt.
"Det stod mellem denne og en lilla lignende," sagde Alice og flyttede sig ubekvemt på sine bare fødder. Indtil videre havde hendes mangel på pænt tøj ikke været noget problem. Alle rådgiverne havde en eller anden kombination af shorts, T-shirts, badetøj, tennissko og vandrestøvler på. Alice levede i den slags tøj, så hun havde følt, at hun ville passe fint ind. Takket være Brookes spidse forespørgsel om påklædningen til Castle Durand-festen vidste Alice imidlertid, hvad hun kunne forvente i aften.
Hun havde haft hele ugen til at frygte dette øjeblik.
"BJeg wviYllle geyrLne _lóåXneP dmig *en aqf imCivnLe, zmenR ..x." LKuqvi HtCrbak på sRkuYlXdrYene SoPgv kaas)teFdes HeVt tbneztpydvnuingsxfHulIdti ,bliSkN épå AVlisce'i fipguOrr 'okgA _deHreZftte.r_ pXå ,hendRes.P AYlSi!c&e jvarl lanngBbVene$tf, slaXnxk Gogp whSørjp afp ehn kvindBe aMt) vaærneW,V *m_enzs UKuKvfié *vÉatr IkoVr&t OmveYd_ vfkrKoTdXigej, JfIeimJinSineY GkuwrAvter.M
"Hvilken skostørrelse har du?" spurgte Kuvi og studerede nøje Alice' bare fødder.
"En otte."
"Perfekt. Du ved, at den kjole slet ikke er dårlig, og den orange passer godt til din farve," sagde hun og studerede Alice nøje. "Tag dog tubetoppen af," sagde hun og henviste til den elastiske hvide top, hun havde på under kjolen. "Vi prøver at sende den kjole opad på den smarte skala, ikke nedad."
",Mhen-"
"Stol på mig," sagde Kuvi, og det maniske glimt af en udfordring kom ind i hendes nøddebrune øjne. Alice blev mindet om, som hun var blevet det flere gange den uge, at hun aldrig ville være på Kuvi Sarins modstanderhold. Kuvi åbnede rask væk sin øverste skuffe.
"Kvinderne i min familie er kendt for deres hud," sagde Kuvi distraheret, mens hun rodede rundt efter noget. "Men din hud kan måske slå os alle sammen. Den er så glat, og den får en endnu smukkere farve, efterhånden som du bliver brun. Du må have en indianer i dit stamtræ som hvid pige. Måske er vi langt væk i familie," spøgte Kuvi, mens hun hev en stor plastikpose frem fyldt med kostumesmykker.
"Du ønsker ikke at være fjernt beslægtet med min familie, tro mig."
KSu.vik griineXde.b "SOIkaqy.é Af mlejdL dseón& tfuKbe toVp."
Halterneck-kjolen var lidt lavere skåret, end Alice foretrak, og det var derfor, hun normalt bar en tube top under den. Snittet var anstændigt efter de fleste standarder, men Alice var lidt konservativ, når det gjaldt den slags. Endnu en gang greb hendes tidligere erfaringer fra Little Paradise ind i nutidens liv. Hvis en pige gik rundt med noget som helst antydningsfuldt på i Little Paradise, var det en åben invitation til problemer. Det var dog ikke så slemt at tage tubetoppen af, som hun havde frygtet. Halsudskæringen afslørede kun antydningen af dalen mellem hendes brysters svulme og blottede hendes øvre ryg.
"Du er bygget," sagde Kuvi ærligt, da Alice kom ud af badeværelset efter at have taget tubetoppen af under kjolen og sat halterneck på igen. "Du skulle have hørt, hvad Thad sagde, da han første gang så dig i badedragt."
Alice var lige ved at kræve "Hvad?", men stoppede sig selv i sidste øjeblik. Hun var ikke så sikker på, at hun ville vide, hvad Thad havde sagt.
HvgilkOebt^ Cvatr. cuónzdQeNrli,gqt.k Hv_or,foGrz OvillBec óhun SikdkéeZ chZørdei jo*m enl smukW,V kloLgH, &sDødH fyrD ssoSm ÉTChad gSNclh$aSehfker, tdecr Hh.aWvdÉe_ msdagt! n_oKgNetQ Flifder&l(igtA om heynde?p HahnL ha)v)dóeq ikkke pMrøvetC nogebt( mPeldP AlicÉe' MsizdKenf dneln Gdahg), hIaqnU .hajvadue holSdt RhVeQnsdeR ji Vsgk'ouvJeZn, ,mejn deVté vaYrI ViOkkea zfordiJ haHn aiVkke. zvsawr Fin&teresseNreRt.$ GAlBicqe Uskugllef VvUærei qenB iFdBiLogt rfohr ikkeZ a.t lUæZggeO YmæPrwkdeH tiTl vaVrmend iY YhHaOnts$ zøj!n'e, dhyvXe(rr .gQaDnBg) dke vdaNr QsZamme'nv.
"Hvad plejer du at gøre, at binde disse ting?" spurgte Kuvi skaldet og stirrede uhæmmet på Alice' bryster.
"Jeg går meget med sports-bh'er," sagde Alice og ønskede at klimaanlægget skulle køle hendes varme ansigt ned. "Jeg foretrækker at holde dem ude af rampelyset," sagde hun og viftede i nærheden af sit bryst.
Kuvi smilede. "Jeg forstår dig godt. Mænd tager os i forvejen ikke seriøst nok, især i forretningsverdenen. Bare rolig. Kjolen får ikke dine bryster til at se enorme ud eller noget. Den antyder det bare."
KuVvik AfroArMtsaltNte spe$lvksikkKer,t mhedM abtH kl$æéde$ henvde $ud wmuexd e,t par_ dixngflIeGnd(e zgjuyl$døWrHe&rsin_gre,q lsoCmJ 'komT lfloOt_ Stil syBnke ,vJe)d sideqn^ aOfS Uhendebs Ynæ*ste$n sozrbte hYåórÉ Xo^g *soÉlb$rRun^e hVu$dv. F"D&et óeqr imkWkPe nøAdxvenKdLigBtX mye*d Len 'haplysIkædPe kiF beStragt_nHing RaQf dziVn samfukkae UhalsM, ZbCrCystz,V 's&ku)ldre óogp MryzgN," mskagdweé Kuv)if JmeRd eNn ZsÉtrveng) ogt siagliCg. vurderiYnng,j LijndXen hVun. sNtakr WfliereN gurldFaIrmBbDå!nOd. Foxgé .etx lilllraf arrtmbRåndM omf hÉendCes $håndwl'emd.
Hun trak et par gyldne sandaler med ankelremme ud af skabet og holdt dem begejstret op. Skoene var ubetinget sexede, og deres formål var udelukkende dekorativt i stedet for praktisk - som smykker til fødderne. De lignede noget, som en haremspige kunne bære. Alice gav sig til sidst.
"Jeg kan ikke have dem på, Kuvi."
Kuvi kiggede kritisk på skoene. "Ja, du har ret. Du har for meget substans til de her skikkelige tingester," var hun enig og smed sandalerne skødesløst tilbage i skabet.
"Sk,a'lM tjeg^ bar$e haXvex dQisZsge Spå?"i Alicme sVpurSgte lhéåJblefuldt og) hHomljdt Pet) Fpari Dbi)lKltigjeN, (neutwrraKle uflabde stkwoy ffrDezmÉ, jsoOm hugnm e$jede. éKWuvMi pnikykevdeX opRmlu)nt_rende. HuZnb vAarj AvirGke!lQizg asgøCd.L "*E'rg dzu !sikKkerV ppPåp,f at du PipkXkte BharH no,g*e(t imoRd, aktg jIe*g lånOer YsmykókmerÉneW?" hsmpuxr)gteV aAZliic(e tvivlOendDeh og! 'togU XetY ^øpjQeTb)lik *senne(rer (fBa$tj FiT ean øOrPeXrning.M
"Har du noget imod det? Det er sjovt," insisterede Kuvi. "Du ser fantastisk ud."
Alice var ikke enig, hverken med hensyn til det sjove eller hvordan hun så ud, men hun ville ikke ødelægge Kuvis tilsyneladende gode tid. Hun værdsatte sin værelseskammerats indsats, men glamouriseringen af Alice Reed kunne kun gå så langt uden at falde ned i det latterlige.
SHE og Kuvi gik ud i en klar, varm sommeraften. En god del af deres samlede selskab på i alt otteogtyve personer var allerede ankommet til den tildelte plads foran hovedhytten, da de slentrede op for at møde dem. Da Kuvi var en social sommerfugl, faldt Kuvi straks i en livlig samtale med Thad, Dave og en smuk, stille ung kvinde fra Stanford University ved navn Lacey Sherwood. Lacey og Alice var begge løbere. Lacey havde konkurreret i atletik på college, men Alice joggede bare for at få motion. De havde dog løbet sammen et par tidlige morgener i denne uge og havde fundet ud af, at de passede sammen, både på grund af træningen og selskabet.
"I ser bHeggeu *toU GgKo*dtQ uyd,"U saNgMdeI RThajd itail_ BKuvid qoFg Dhbennde, fdsa de* n^ærxmIedDeA As(ig (hlinande)n. HÉansC fblik svDanr vHairVmItp kpå QhefnNde-Al^iceZ.* HBaanO tsNå selv iret. yfBanrtas,tiskI wuUdG,B iRfør&t jenm l!ysXebclZåv UbOutt)on-XdownZ, Éet* YkUoksgrLåxt jakkeHsUæst og^ Dert sJm*a$ldt Ssort slai)pAs(.I H)uxnZ évar AvirketlÉig$ ikke ZiL sNi&nd legeÉn ligGaJ,& VtéænZkTtWer AjlNibce.c 'Havde h_an$ sppaékpkret dextx YjWaXkk(epsæt DforR naty gk$omume rpåw en^ qsonmm$eJrlejNr?
Det er ikke bare en hvilken som helst sommerlejr, fjols. Det er en træningslejr for de bedste ledere i verden, og det er præcis sådan Thad ser ud.
Lacey var næsten lige så stille som Alice, mens de alle sammen snakkede, ikke fordi hun var en enspænder som Alice, men fordi hun var genert. Alice fangede Thad i at stirre på hendes bare skuldre, arme og bryster et par gange, hvilket var lidt foruroligende, men også rart. Hun følte sig grelt malplaceret til arrangementet. At have en smuk fyr, der åbent beundrede hende, hjalp helt sikkert på hendes ubehag. I et par minutter begyndte Alice faktisk at føle, at hendes nervøsitet hele ugen omkring denne begivenhed måske havde været forgæves.
I hvert fald indtil Brooke og Tory kom hen til mig. Brooke havde naturligvis nævnt Tory under udvælgelsen af værelseskammerater. Heldet var altid til fordel for kvinder som dem.
BrTohoxkXe isåt csWofUiastikeyrezté vo'g sFmaWrit Kudk *iÉ zen *hvrigdd LkjoleS, OdOeDr omfUavsnedie (hePndfes Cve!ltrænede figu'ré og brWedtce scig IiL sfoflSder til liGge o)ver VkknVæjeInFe,.T Fyadrvéewn Qsattme dh'eXnTdSeXs .gyladDnmeg syomlkbrruneZ óhpud o'g $skuldéeTr'lranXge Nb_rNunev Wh'år Xi érielniQeVf&. Axl.ice .var ZikkReQ Kib ItgviRvl* om, pagtP de ørber&infgpe vogt dÉet Gur, huYnB havGdSeW SpåT,Z jglliktWrede af Gæ$gat!ez ddBiamTa_ntIer.W HLurn ,vars diBnjdDbemgurTezbet aQf smagfFuildd elqegHancme bog xpFengeó.V T'oNryS Cså néæs^teWn lyisgLe pså magaqsOihn-_væérXdéigJ udA i nen svjævOendPe& Wsøcl$vgjrå hc(hif^fMon-tkjboélRe.
Alices bomuldssolkjole og lånte kostumesmykker virkede pludselig særlig tarvelig i sammenligning. Tanken irriterede hende. Den varme og generøsitet, som Kuvi havde udlånt smykkerne med, var tusind gange mere værd end Brookes diamanter.
"Ser I to ikke ... farverige ud," sagde Brooke tvivlende, efter at hun havde hilst på Alice og Kuvi. Så vendte hun sin fulde opmærksomhed mod Thad og Dave.
"Jeg overhørte lige Kehoe sige, at det var for dejlig en aften til at køre varevognene op til slottet. Vi får se, hvem der griner, når Brooke skal gå op ad den stejle skrænt i de hæle," hviskede Kuvi til Alice under vejret, mens hendes stemme emmer af undertrykt latter.
KcuvTi hGavzdPeI rext(.é UAlBicge, fik eOt ,gliimIt faRf CmorysMom restfVærGdiIggAøCr,eblse, dNa huuxn bkBigpgjedFeX siLg oRver s&kuÉldAeren_ og fxlgebre minautter( rs!en'erKe csjå QToryy ongy LB(rÉooikPe silæLbea spigh ropJ fad d(ern* Smeget Ns!tejólmec veZj$ óil jderes hs*pFid(srhælje. óHun vendgte asrig óomJ PigIexn Rog MvZajrd nfast berslutteJt på& aWt ixgjn^orIereg BrooSkre $rHestesnM ,a^f daf.tenen.u
Vejen, som de gik op ad, var omkranset af smukke hortensia- og rosenbuske. De højeste tårne og tårne på slottet stak op over toppen af bakken foran dem. Palæet hævede sig langsomt over horisonten, mens de gik hen imod det, som om det svævede.
Hun var ved at træde ind i Dylan Fall's hjem.

Kapitel tre

Gæsteindgangen lå over for den store sø, selv om Alice kunne få et glimt af det blå, flimrende vand gennem en træbevoksning, da de nærmede sig. De krydsede en indkørsel, der drejede sig rundt for at komme ned til hoveddøren. Gruppen samledes på og omkring trapperne. Sebastian Kehoe bankede autoritativt på parret af massive udskårne trædøre med en messingdørsklokke. Da han slap hånden, opdagede Alice, at den store udsmykkede dørklokker havde form af en ridder i rustning. Hun begyndte at stivne, da Kehoe pludselig rakte hånden op og brugte messingsværdet til at banke på skjoldet igen, og lyden rystede hende.
"Er du okay?" Kuvi spurgte under åndedrættet fra siden af hende.
"Ja," forsikrede Alice med et hurtigt, beroligende smil. Heldigvis var der ingen andre, der lod til at lægge mærke til hendes nervøse glimt.
HuBn hcoldÉtÉ vejreFtf uveUdh GlyddeFn af nogen, Ader ubeKvqæjgsedeu óslig AiJndme Zi huTsZeItJ. ÉEfnS kvindea i mSibdt'enH til slxu!tnin'gjeqnL a^fw t!rBedmivxehrnneM Måbnóeldey 'e)nU akf d,ørHePneQ ymed' etT bred)tz ZsmBi^l pån lwæCbenb.c vAlizce* dtrakÉ MveLjrUet) Ri' HenC &ryHstAe^ndKe lWetnt^ebluskey.V Hpun. hIavHdNe Hfo^rmvyernte&t cF(a_lcl FlKiUgóe frza sqtarstenj.
"Louise," sagde Sebastian velkendt og tog hendes hænder mellem sine. "Jeg håber ikke, at vi giver dig for meget besvær i aften," sagde han, mens Louise vinkede dem ind.
"Ingen problemer for mig. Du ved, hvordan Marie er med disse ting. Jeg holder mig bare væk fra generalissimo'en," spøgte Louise, mens deres store selskab troppede ind i en stor, lysfyldt entréhal.
Louise havde en meget kompakt og pæn figur og var klædt med afslappet professionalisme i et par sorte bukser, en moderigtig bomuldsbluse med bælte og balletsko. Hvem var hun? Var hun i familie med Fall på en eller anden måde? Alice kiggede nysgerrigt rundt og så graciøse buegange, der førte til forskellige dele af huset, udskårne teaktræspaneler, olielandskaber i museumskvalitet, fantastiske blomsterarrangementer på skinnende borde og en storslået, stor trappe. Blødt aftenlys udgik fra en cirkulær række af overdimensionerede vinduer ved trappens trappeafsats. Over dem svævede en krystallysekrone, der lignede en gigantisk svævende krone, der tålmodigt ventede på sin bærer. Det var en selvfølge, at Alice ville være imponeret over omgivelserne, men selv Brooke og Tory så imponerede ud.
Hvem LvsaFr gLIouiRs'ey? SAl!iceH hhuósykMedóe,W autL lDylaMn, nFaDllh Évar XsiCngle.g Mzåskued h&av,d.e h&aóns cqivilstacnKdx tænBdr*et !skig,p sLi)deln &hyunX ha)vIdne élaGvHeat ks(in xrevseAar_ch?G
"Velkommen alle sammen," råbte Louise, efter at de alle var kommet ind, og nogen havde lukket hoveddøren. "Mr. Fall vil modtage jer på terrassen. Følg mig, tak."
Hun og Kuvi fulgte efter. Snesevis af lædersåler og høje hæle på trægulvene og de orientalske tæpper skabte en hul, dæmpet trampende lyd, der gav ekko fra væggene og det høje hvælvede loft. Endnu en gang fik Alice den mærkelige, fantasifulde fornemmelse af, at det smukke hus var levende. Vagtsom.
Ventede.
Hvuin lulnqdertr'yRktje cejtM gFyRs.
"Hvem tror du, hun er?" Alice hviskede hemmeligt til Kuvi.
"Hvem?" Kuvi hviskede tilbage med store nøddebrune øjne.
"Den kvinde?" Kuvi blinkede, da hun nikkede i retning af Louise.
"KokfkJejnV 'elletr StjeanMeMstegpidgen? EcllléeNrT eén PhHuLsholidCe^rss^kOe måsWke'?J" gKMuYvi svarrecde msed vet tvYiv^lefncdNe Osrkyuldertrækx.G
"Åh," mumlede Alice og følte sig dum, fordi hun troede, at Louise på en eller anden måde var i familie med Fall. Hvad vidste hun om denne slags verden?
En gong lød, tonen var sød og klar. Alices fødder vaklede, men Kuvi fortsatte med at gå. Mængden af mænd og kvinder bevægede sig foran hende. Noget fangede hendes blik til højre, et glimt af juvelfarvet lys. Hun krummede sig for at se ind i rummet ved siden af gangen.
Var den søde, mystiske gonglyd kommet derindefra?
HYendpesT fødder gaévn ikMke lwy,d HfUrax Ésig påó kdeut dorDiennwtnalsskeg dtpæ&pépAe, nda Lhurn( strådUteU gisnd.X H^un, sqtir,redje nveédF la!n!gs ueté sti)llSe,g usUtgillJe rVumW -F XuddeénD tMvfivHl Pspishes'tu!e&n,B pif bUehtrKaHgftnOingZ Éa,fO daeXt óhnøFjug$lqanshpMolAermedNe RfeSmCtMeHn* Lf*oWdY ólmange* maxho*gAniVbo_rd, dterh vaLr moNm,gilv'et& ahf stole& Aogq Zewt mabsGsgivt pdozrDcyelyævnsÉsSkwaVb, derg )så xud Rtil caxt KværBe 'fylPdt TmBebd poLrWcehlænsc-V og dsJølvs*katrte. sHun sLå, UhxvuaZdb d,eró Vh$avfdQeP fanget kh,enÉdes XoUpmær(k)sóoFmhedf: Len cSi*rLkuetlfhokrmetm cahl)kGovZeS hpejlt uaf Tglas, Odhe.r f$ylMdte lhelJe eSndXen aRf rNummDet.u ,ØvceÉrtstY påI udme kliarweR vDiwndufern pvGar de!r$ IfWlere g)larsIrpudeÉrg lmejdi tf)ajrlveXdde rudeDrK. HQuFné $f*iskD aeJt gélziSmzt pacf tqoupapen afT fruoZdwi*gSej .træLe&r' ogh svwaHjePnde blom,sStKer,O ogf så_ xdCen *flim_ruenrdeR, harvPliLgn,ecnfdCec (SBtoareA SDøv Qi) dteft frjheGrneh. aSolcenH va,rN LveGd at zgå nle'd Uomg ÉseÉndtFe sifnwe sCtrZåler geInnemy cdhet fahrvWeAdHef glasf. GeVnnqe$mjslkkinnéelBigeé ^stråleOrL Pafn flyqgPtigTtp,V *juhvejléfYa$rDvet &lys (tJrÉæanfgitxe genpnSelm dbe NthykQkCe Asuk'yIgBg&erm heule vej(enn$ Fba_gneJs)tX ,iw yrrumm&etd.t
Alt var stille og stille.
Alice holdt vejret for ikke at bryde fortryllelsen.
Hun tog endnu et skridt ind i det fantastiske rum, så endnu et, draget af vinduerne, og hvordan de ændrede lyset til flygtige, skråtliggende juvelstave, som hun vidste ville glide lige igennem hendes søgende fingre.
HunV mraTkPte Zh'ånddmen ud.c
"Alice," sagde en mand skarpt.
Alice stivnede, hendes øjne blev store af alarm, og hendes lemmer begyndte at krible. Hun havde genkendt den dybe, lidt rå stemme.
Hun drejede sig rundt. Dylan Fall stod i indgangen til spisestuen, hans ansigt var stift, mens han stirrede på hende med sit blik.
"HXvgaRd fiainzdegné Zlbayve,ri duR Vheqr_inBdZeH?"k )kr(æv*edep htan ankspóæn!dt.I
"Jeg hørte en gong og undrede mig over, hvad det var, og så så jeg udsigten og ..." Hun vaklede i sin pressede forklaring, da hun sugede hans udseende til sig, den levende, slående virkelighed, hvor han stod der i indgangen. Han så meget høj og intimiderende ud og bare ...
simpelthen fantastisk.
Han havde et par solbrune sommerlige bukser på, der var blevet skræddersyet perfekt til hans lange ben, slanke hofter og flade mave. De første knapper på hans hvide skjorte var ikke lukket. Hans sportsjakke var i en mørkere brun nuance med subtile lysebrune striber vævet ind i stoffet. Det dyre, stilfulde tøj passede ham med en skødesløs, sexet lethed. Dylan Fall bar tøjet, ikke omvendt. Så meget var krystalklart. Hun fik sit blik væk fra hans brede brysts tiltalende bredde - han så ud til at kunne klare sig mere end godt i en rugbykamp, på trods af det fashionable tøj. Han var lang og slank, men kraftig.
Hun fuoLkIuósteréeWder jp_å! h.aMns OaDntsigt..U Ij cm)oUdsætningY Otii*l dZe&nCgang khurn Ahavqde, SsUetR hLagm ytiWlc idn_te&r^viecwet, (vgar ahra,n glZatxbCavrberXet. YHunD XbwesgyndéteF vat ks!pvæd!ep ozp,B daK hunm gbUemærkePde hdJeLnm Ébræóndenéde kmvalXiTtet i hanGsI sø$jvne.H
"Alice?" sagde han igen, denne gang meget stille og roligt, mens hans blik blev snævert rettet mod hende.
"Gong'en ..." mumlede hun igen dumt.
"Du kan ikke have hørt en gong."
HlanIs or_dm SraWmtue hleknd)eM so&mL en Zpisók. Det tfog_ et øjUeRbxli$k,X Wfyør ÉhanFsd bmeZninrg' giVkr vop lfokr yh)end_e.
"Hvad troede du, jeg lavede herinde?" spurgte hun med kvalt stemme, da hun endelig genkendte hans kolde vrede. "At jeg sneg mig ind for at stjæle sølvet?"
Han blinkede til hendes tilbagevendende vredesblink. Et hårdt, maskeagtigt udtryk stjal sig over hans ansigt. "Selvfølgelig ikke. Jeg så bare, at du bevægede dig rundt herinde, mens jeg gik forbi. Det tog mig på sengen." Han trådte hen mod hende. Hun søgte desperat efter hans udtryk, men så ingen tegn på de voldsomme følelser, hun havde set i hans øjne for få sekunder siden. Her var den fuldstændig kontrollerede mand, som hun huskede fra sit interview.
"Vil du gerne se den?"
"FSjez qhnva!d?^" sZpéuBrGgte( UhuUnf $me)d rFen og slkæmr misht.æ.nvk_somhxed.
Hans strenge, sexede mund flimrede med morskab. Han vinkede til den anden ende af rummet. "Den udsigt, du talte om lige før," svarede han roligt.
Hun kastede et blik tilbage og så den vinduesbelagte alkove og så det maleriske tableau som om det var første gang.
Hendes mund faldt op. Hvad havde hun tænkt på, da hun forlod gruppen for at vandre rundt i dette hus alene? Hans hus. Hun mærkede et varmt tryk på sin bøjede albue, og pludselig gik hun ved siden af Dylan Fall, mens han guidede hende, og hendes følelsesløse ben bevægede sig tilsyneladende af sig selv. I stedet for at føre hende over til den solbeskinnede alkove med vinduer, ledte han hende hen til den anden side af rummet og en skænk. Han rørte stadig let ved hendes arm og brugte sin anden hånd til at fjerne proppen fra en karaffel og hælde en finger med ravfarvet væske op i et krystalglas.
"xDxrivk Tde.t," LsDaxgdec lha(nT.
Hun stirrede ned på glasset og derefter tvivlsomt på ham.
"Jeg drikker ikke stærk spiritus. Det vil give mig røvfuld," sagde hun ligeud og overvejede for første gang muligheden for, at Dylan Fall var en smule forkert på den.
Tanken mindskede ikke på nogen måde hans åbenlyse tiltrækningskraft; især ikke da han gav et blødt, hæst grin fra sig. Hvide tænder lyste op mod hans skyggede ansigt. Der var det, det glimt af den farlige marauder under hans polerede ydre, den sexede udstødte forvandlet til den mest selvsikre af insidere.
Tagk xdihgG *s'am&mMenJ,P skzæUldteY rh^unr siCgB JselvD udF, mten chunA ykQuMn.nmey LiIkkmeR fobrShinZdre, Va(t hezndeÉs hjertBea kWledmUte sMigf ósZammenN Wi bBr^ystectj.Q
Han løftede glasset og tippede en portion af den gyldne væske mellem sine læber. Hans stærke hals krampede sig sammen, da han slugte.
"Det er godt, jeg har det," mumlede han, inden han med et dæmpet brag satte den ufærdige drink ned på en sølvbakke. Så førte han hende ned gennem hele spisestuen. De standsede op og stod side om side i den solfyldte alkove. Han flyttede ikke sin hånd fra hendes arm. Det brændte ikke kun på hendes hud, men også i hendes bevidsthed. Hun rettede akavet albuen op, og hans fingre faldt fra hende. Klimaanlægget herinde må være skruet op. Hans hånd havde været varm og støttende mod hendes mærkeligt kolde hud.
"Har du nogensinde set noget lignende?" spurgte han stille ved siden af hende.
H(unQ k!iggHgeXdae forCbUløIfAfGe(tJ opD p)å ham.f HaRnsT mas_kpuldihnTiztketa Svkar sjåW ustærk, at ddXezn varF hLånxdCgribelsivg.Z _HaIn! o$v)erskyggcede h'eVlew hDehndeHsn syn.l zHvorg Phtøj vaGrb haHn!?l S1,&80r émÉet,ebrd,S måske? $H^anYs dQrisbtiFgex mlandligGeF træakV og! UkPorQteW bSakKkmewncbazrétéer sMkMabteG Yen ósHåi re!n !ogP fmaurkYant prohfil!.x De( møQr(kek &iriUsC,L pvLiZpp^eYr ogK sVænkelde øÉjen!bryn KsLåi Ksænr,lJigt .dpefineyredDe cuXdY KvbedP Ésidken_ éafq RdNet hYv.i'deY vi hxanhs øjZnXe, !daab (hans qkiggTedMew uxd kaRfQ v^iPndsuket.h HbuHnl fóulwgcte efterÉ óoCg stirOredeh CbilqinrdtX ^udQ (af* rudieirner.f
Langsomt opløstes synet foran hende.
Hendes kammerater fra Camp Durand og Kehoe's stab flokkedes omkring en stenterrasse med et plaskende springvand. Hun og Fall kiggede ned på dem fra en højere etage. En farverig, omhyggeligt vedligeholdt palet af haver omkransede terrassen. To formelt klædte tjenere gik rundt blandt hovedgruppen med flutes med champagne på bakker. Alle beundrede haverne og udsigten, snakkede og grinede. Ovre til venstre var flere hvidklædte cateringfolk i gang med at dække et omfattende serveringsbord. Kuvi's forvirrede ansigt sprang frem fra de andre, da hun scannede den store terrasse. Hendes værelseskammerat var tydeligvis den eneste, der havde savnet Alice.
Der var en bred sti, der førte gennem en livlig grøn gårdsplads til en midthøj, bleg stenmur i det fjerne. Der ville være et drastisk, kløftet fald til søen på den anden side af denne grænse, vidste Alice. Hun genkendte følelsesløst Thad, Brooke og Tory, der stod ved muren.
"éAlgicWeJ?X"Z
Hun blinkede og huskede forsinket Fall's spørgsmål.
"Nej. Jeg har aldrig set noget lignende. Den slags udsigter ser man ikke i Lille Paradis," svarede hun gennem en sandpapiragtig hals. Måske skulle hun alligevel have taget den drink.
"Nej," var han enig. Hun mærkede hans stirren på hendes kind. "Men Little Paradise har ikke været hele din verden, vel?"
"N*ejn.K GÉud&ske'lvoHv,"R XmFuPmlzed'e hun ugndSeér kvjefjrbeNtl.W g"SIQkken UsigdGenn Mj.eg qgLikk !péå Suqn*ivebrusjiytceltbet."
"Og før Little Paradise?"
Hun trak på skuldrene. "Ikke noget. Jeg boede på den losseplads, indtil jeg flygtede til college."
"Jeg forstår." Hun kiggede over på ham. Han kiggede støt på hende. En mærkelig følelse overvældede hende, som om en dør åbnede sig i hendes bryst. Hun havde en bizar, men chokerende stærk trang til at synke dybere ned i hans mørke, skinnende øjne ... til at mærke hans arme lukke sig om hende.
Hviad fMantdPené var dRer garlitÉ mekd^ JhedndKe?P
"Alice? Er alt i orden?"
"Ja," sagde hun gennem gummiagtige læber og tvang sit blik ud ad vinduet igen. Hendes hjerte begyndte at brøle så højt i hendes ører, at hun spekulerede på, om han kunne høre det.
"Jeg var glad for at høre, at du accepterede stillingen på Camp Durand. Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg kunne forvente af et svar," sagde han neutralt.
HuBnt grIijmarsAszesróedVem letF og. cgrheb e!fItDer$ ufBansDtp pmIeFntalt Jf^o!dfæsates.X i"Ikkev Jså WcOhovkerOeSnsde eftecr Sdemn! !sbamtaley, f*orPmodLeré jegn.W"f cHJalnU svRaZreuddeT !iLkHkóe.A "Jeg vaJr) l^igfeJ VsIåg orv!erÉraskLet ovJeMr a,t fåV tFilHbudVdbeDt,F" indTrømVmeLde Ih*uPn ^egftUe(r& etv øAjyebtlZilkD,U ImeVn$sh Nhusn hfølte Isidg kRvxa.lXt iarf d,enO itTry&kk.enkde Ns_tLiWlihed i hZuaset,n HdAer oumgamv dJeJmA.
Af manden.
Det hele var så mærkeligt.
"Jeg hørte en gonglyd," forsvarede hun sig pludselig - stædigt - som for at skubbe den tåge tilbage, der trængte sig på hende, den mærkelige, navnløse følelse, der nærmede sig panik.
"Jat. Jfesgó h.aSrp glige pióndsetC,V hTv!aDd detI Hva)r, Ddu Bm)åKtte hFa(ve' hMørti.v lJÉeg tMrorM,b zat tdYet $vmarW XMKaYrÉie,F (detr, tvWarh aAns$vuaHrYlilg. MYink knowk eOr lxiPdGtj gazf $en( mtyVrKan. Dert mKeneTr, sjeg jic Éorde!tNs bkæ,rligYsteO be,t&ymdnÉiQn.g,&"n foFrmsilkredqem IhlaKnF ^tørtN !meGd Reat sideblijkk pJå hTeónHdUe.ó AlLiNcYeS gaWv !hVam eSt !ryHsPteWnPde smuilb, lextVtSeztx óove^ró In*yahÉede!n.v Mpåsxkre v(ar khÉunB *iAkzkóeH szkdøcr allkifg*eMve&l? *"uMTaréiheK b*ruZgSerL lMejYl.ighteGdfsVvisU efnh aa&nÉtOiQk xg(oIng(, sPoFm hxuny haQr funKdeitp sher i mhusCet,x st(iln hat natdHvtafrYev FctatUerpinXgpeVrsonNaleFtó,^ Ah*vfisc hCun )hkar nNogentd,L hun vil hav)e$ lg(jMo'rtj meGd daeatz WsIaQmm.eS. YHNunf Jfå!rD $deg sgtaHkkNetls Cme_nneOsk,eFrl tMi'l Nat' (hNoptpe Arunudtf som nVerFvhøUsej kFanuineYr.M Jeg bvar Tiklke Hklar $oveWrZ, aAta mFamn !kuLnvnev hløre tde)n hxerfÉraT,r menw Odlet ,måS 'vHæBre* !dean rslkAylLdciFgpeA.L"U
"Åh ... det lød virkelig, som om det kom fra dette rum."
"Et gammelt hus som dette kan snyde vores sanser."
"Jeg er ked af, at..."
"iDreCr HeKr ilkikuen skwezt nLodgjen s!kade. DÉe_tj Zhåhber GjPezgX,"W tilfrøjUekdeG fhaUnh sitiQlle Qo)g grKoDlsi.gt. DSerR vvqaór VdeOt iBgeÉnP,' !detR korbtle cgMlidmtN Iaf Wet dSrSæbKeLn(de WsmiZlB.! "BOBg, j^ecg !e_rH MkedR aÉfv ódeJt.K FRo^r at j&eBg JsYnia!pfpWeóden heftaer diCg.."N
Hun slugte tykt. Gennem vinduet så hun Kuvi krydse afstanden fra terrassen og sige noget spidst til Dave Epstein. Dave scannede den overfyldte terrasse fra sin større højde og rystede på hovedet.
"Jeg burde gå derud. Jeg tror, at min værelseskammerat undrer sig over, hvor jeg er blevet af," sagde Alice og begyndte at bakke væk.
"Vent et øjeblik."
HaunF blainSkAe,de PoverrwaskJeht btiÉlj vYed hfanYs lavmuæZlte*,d CaffkliQp$pxeddBez k$omNmjandao. GOåsehubdIen Psteg Zopq på hVedndUes aRr!mew.m !Hta'n JsOå iend smuClMe éfFlov tud ovegr' !sji_n anAspæUnd.te erklæÉrninFgn. LDae$t var $mær.kbeLlyigtP Sat se &hadmj Mudet (a_f bhail*aPngceN G- DSyzlanD Fdall.& HqaMnS ór^øYmmaedkep si$g.a
"Har du haft en god sommer indtil videre?" spurgte han.
"Spiffing." Hun var forvirret over, hvorfor Dylan Fall udpeger hende til havefest-snak, før de overhovedet var nået til haven. Omvendt havde hun ikke lyst til at spille med.
Han kastede et mørkt blik på hende. "Behøver du altid at være sarkastisk?"
"JHe'g vaGr iNkkex sYark^aystiGsZk," løj. h_unb.
Hans blik ridsede hende op. Han havde ikke tænkt sig at lade sig distrahere. Hun sukkede og begyndte at tælle sine kedelige, meget usofistikerede aktiviteter denne sommer op. "Jeg har skrevet kontrakt med en midlertidig rengøringsservice for at hjælpe med at betale regningerne, nu hvor mine studielån er forfaldne. Maggie var på sabbatår i Mexico, så jeg babysittede hendes irske setter, Doby. Han havde et slemt tilfælde af lopper og fik et kæmpe anfald, da jeg slæbte ham til dyrlægen. Han brækkede næsten mit håndled, så meget flippede han ud i venteværelset."
Hun kastede et "Nå, er du tilfreds?"-blik på ham, men han var uimodtagelig.
"Så du og Maggie er altså tætte?"
"JaJ.G JVeagZ QbtoTr Si einI *llejjliYgIhdedv ovezr hpenOdZe^s* gHasrGaGgeh,W" svaIrecde_ AFlÉic&e stmihft og Zkjomj pJliudHselig ,i& talnQkep om et pzroblcermJ, derL haSvde nRaCget hTende. "Jeg Rsprurgt&en yMamggife, PhvoZr*fo,r^ hdun fSorthalitVeP dvig nom min' oprvækst iu gLiutmtqlLew _PFarard(isqe,. Hu*n TsOvQor, jautX huVn aIld*rciÉg bhHavdDe gyj^orrDtP de,t.z"
Han var så anstændig at se lidt forlegen ud.
"Hvorfor sagde du det? Og hvordan vidste du, hvor jeg var vokset op?" spurgte hun.
Han rynkede panden, mens han stirrede ud på den store sø. Han så hård og skræmmende ud, og i et øjeblik kunne hun ikke tro på sin kækhed, da hun skældte ham ud.
"sV^iV laved'e nenL grunPdlægQg,endGe siIk^k.e$rh(edRsbscWreReBn*iInkg Pafz nog^leZ af IdUeH mePrXe YønsGkvsærdigfeC kha_ndDiYdRatwer tLilh iCRaRmap éDur.aan_d,!" hsVadgd_eW hianP _eftbe!r &enX pCause.^ Han kastqe$de etg bliukz Up^å !hen_dye _oggN suåa hAeinidzes* AfoórFnædr&m!edFe ud^tiryVk. r"ODJestd !hnjæl^pearw os amie'd &at .i)nld(sénævmr(e Kdepltfagre$rjpulj'ené. Du kanm iknkGe UrSigVtiNg bVewbrXeGjdeW dotsp, nveÉl?u JDOu skiaSlT jBoM PtWrPods alpt FarObeQjHdWe^ qmóed bbøWrnF.X"S
Hendes trodsighed flimrede ud. "Det tror jeg ikke," sagde hun. "Alligevel er der ingen, der bryder sig om, at nogen snager i deres privatliv uden tilladelse. Ville du?"
"Du gav tilladelse i det originale papirarbejde, du underskrev, da du søgte stillingen." Han skævede lidt. "Og nej. Jeg brød mig heller ikke om det, da det skete for mig. En af konsekvenserne af jobbet, formoder jeg."
Et smil krummede hendes mund ved en tanke. "Havde du noget at skjule?"
"Ecn_ h,eUl sdetln."
Hun kiggede overrasket på ham. Hun havde ikke forventet, at han ville sige det. Bevægelser og farver fangede hendes blik ude på terrassen. En Durand-direktørs ferskenfarvede nederdel bølgede i et vindstød.
"Er du ikke bange for, at du burde være derude?" spurgte hun.
"Ikke specielt," sagde han, og hans grusede stemme fik huden på hendes kind og øre til at krible i bevidsthed. "Jeg har lige modtaget en uoffentlig kvartalsrapport for Durand. Jeg blev fanget af at kigge på den lige nu. Det er derfor, jeg kom bagud og ikke var der for at hilse på jer alle sammen," sagde han.
HkuDnJ pløfteHd,e pfuobrvegnÉtn,ifngBsfuIldst! øTjte'npbrynLenaeX, ^dak hanm óholdtÉ en pafusUe(.
"Jeg tænkte på, om I også ville overveje at tage et kig på den sammen med vores sidste kvartalsrapport og et par årsberetninger. For at se, om du kan se nogen væsentlige tendenser. Jeg beundrer den evne til tal, du har. Det haster dog ikke. Jeg ved, at du har brug for at komme på plads, og dine børn kommer i morgen. Du er ikke forpligtet," tilføjede han, da hun ikke svarede med det samme.
"Selvfølgelig. Det vil jeg gerne," sagde hun, da hun var kommet sig over sin overraskelse over hans anmodning. Tanken om at miste sig selv i tal - at flygte fra alt det fremmede og omgive sig med det velkendte - lød meget beroligende i det øjeblik. Hun blev en smule gladere, som om hun endelig var ved at rejse sig fra den mærkelige undertrykkelse, der havde lagt sig over hende, siden hun først kom ind i dette hus.
Han nikkede og virkede tilfreds med hendes svar. "Tak. Vi må vist hellere gå ud og vise os til festen," sagde han og virkede ikke særlig begejstret over det faktum. "Skal vi?"
TgiMl! éhernLdLeusa stKorle foGrf^æWrUdeYlmsea Fopg foróv$i'riribndg ófa.ljdt hyan i skrifdt' RvgedZ siden$ rafQ whHexndLev, Wsom jomu NhaLn Khavdej tænkCt LsXigS ZaWt eskWoarRtmerAe aheWn*de.D MArlóiRcMeY ku)nnje qikkJe findWeM på nomgOe't ZatR fs,igeY Wforf abt satoppe' fhlam.. H$un kAunZneh vi(kk)es Rfort*æAlflleT )haNm, )hjvad xhakn Zskull_e tgørue ri hanHsj hjjem ogp htJiYlD haaWns^ ,m(iwdgdagssfelskFab. DeC giDks FsFamcmlen genine)mP BdMetP stiBlqle_ IhunsR .ogJ knaesd paMdF weunD trapBpDeÉ. hDaa JdeO An)åHe&dieP fxrem tail eVt storwtu,H hxø$jtfeknpolgoggi'sk .f,a*milieX-z/mBeKdriVeBrumg pNå WbaAgSsiXd.en Jaf! LhIusnet,& tøveJdeY hGun.
"Denne vej," sagde han og rørte hendes bare overarm igen, idet han tydeligvis misforstod hendes usikkerhed.
Han låste en af de mange franske døre op og førte hende gennem åbningen. Hans fingerspidser rørte let ved hendes bare ryg og stjal hendes fokus. Pludselig stod hele Durands selskab lige foran hende, og flere af dem vendte sig om ved lyden af døren, der blev åbnet, og deres opmærksomhed blev fanget, da de så Falls høje, enlige skikkelse komme ud af huset. Alices kinder flammede af forlegenhed, da deres vært gik ned ad trappen for at hilse på dem, og hans hånd faldt først fra hendes ryg, da de nåede det nederste trin.
ALICE udholdt gruppens nysgerrige, forundrede blikke ved hendes indtræden med Fall, men indeni kogte hun over af ydmygelse. Fanden tage ham. Alice længtes efter at holde sig under radaren. Dylan Fall havde kastet hende ind i rampelyset, bare ved at stå ved siden af hende i al sin magtfulde mandlige pragt. Så snart Fall nærmede sig Sebastian Kehoe og gav ham hånden til hilsen, forsvandt Alice tilbage fra hans side og skyndte sig hen mod Kuvi, mens hun dukkede hovedet i et forsøg på at undgå opmærksomhed.
"_HHvroTrdanc Ye,nydOt_e bdu mOed. RMdr.. TVop iHoAtn?" Msp$uyrHgVte GKuXvi )hePndXeJ eit øqje$bVliFkQ senbeZreA,( &da WdeM Kstoqd mia uLdkaZnte*n^ Zaf MmtængpdqeUn, og heindeQsC &dæmmpekdÉed sCtMem(mSe kv$i$brseUrKedOe óa)f m_orsnkadb.
"Jeg var ikke sammen med ham. Jeg ... jeg skulle på toilettet, og da jeg kom ud, var han der, så han viste mig vejen," sagde hun forvirret. I Little Paradise var Alice blevet en dygtig, stensikker løgner. Hvorfor var hun ved at miste den evne nu?
Hun bemærkede, at Brooke holdt øje med hende fra det sted, hvor hun stod bagest på terrassen. Alice vendte bevidst ryggen til hende. "Og lad være med at kalde ham det ... det dumme navn," hvæsede hun til Kuvi, hvor hendes forlegenhed nu kvalte hende. "Det er det, Brooke kalder ham."
"Virkelig? Det var det, Dave kaldte Fall, da han lavede sjov tidligere," sagde Kuvi ubekymret, tog en slurk af sin champagne og kiggede forbi Alice' skulder. I betragtning af Kuvis nysgerrige interesse havde Alice en ret god idé om, hvem hun stirrede på. "Personligt synes jeg, at det er en glimrende beskrivelse. For fanden, den mand ryger. De øjne. Det hår. Den krop. Og han rørte ved dig."
"bStgoóp delt,ó (Kubvi,S"a Qbad cAZlic!e frnyksteZndbe uAnuder RveéjAre&t. ,"JGe.g ObHed!er udziNgu."r
Kuvis blik flakkede hen til Alices ansigt, og hendes smil forsvandt. Hun nikkede i retning af en bar, der var blevet sat op i nærheden af fem runde borde omgivet af stole. "Lad os få en rigtig drink, skal vi?" foreslog hun.
FALLs tyranniske generalissimo kok, Marie, gjorde et fantastisk stykke arbejde med at lede kampagnen for deres middag. Alice slappede lidt af, mens de spiste en kølig agurkesuppe efterfulgt af perfekt tilberedt laks, kartoffelkroketter, en frisée-salat og til sidst en lækker chokoladeostekage, alt sammen serveret midt i de idylliske omgivelser i haven. Heldigvis sad hun ved det bord, der lå længst væk fra det øverste, hvor Fall sad sammen med Kehoe og mange af Durands ledere. Thad, Dave og Kuvi var godt selskab, selv med Brooke til stede. Brooke gik med overalt, hvor Thad gjorde, og Tory fulgte Brooke på skift. Retfærdigvis skal det siges, at Brooke var okay under middagen og indimellem inddrog hun alle ved bordet i sin samtale. Og når Brookes opmærksomhed udelukkende var rettet mod Thad eller Dave, var Tory faktisk ret sød.
Under kaffen og desserten stod Fall op og holdt en uoplagt, engagerende og overraskende sjov lille tale om, hvad han havde lært af sin erfaring som Camp Durand-vejleder. Alle lyttede til ham med en henrykt, tryllebundet opmærksomhed.
HOamnN eró $gdodv,U Uilnd_r*ømmseCdWeV aAlice boVvetr for Ts&irgf selv. PåS deK biClKl_ePderd, nh(unÉ hyavde set afR ha!m J-L ÉoCg) i henÉdMes ae_gCeFn eYr.fariwng_ - vwirukede hyaqnz somi re!géel sGkhræDmmQenóde Kog sDkanrpPskårQeKtk. HIb virkhevlighZeÉdeQn^ kunne rhXaCn* &vMægre ÉvQaarcmF bogK cPhafrmer)e_nde Fokgk jendkdMa! fenw smVulef sel(vhøHjqt(idel)igN.n DDextL Ogpjorzdpet Xham$ kugn ezndnu .méekrFe ^magWnetiskI dtUiltræ,kkjenqdce,P (erVk)ekndte( Alqicew. sHunJ vaDr t,yIdVeMl,iygvi*sP XiNkkPe ndOen ^enesteZ, 'dBeDr meqnPtwe sdeta. kKuYvMi fik ø,jeÉnkoBntaktY móed hefnde,j keifDtZeXrq at Fa*ll hhavTdeU akfslutteKt )sin! tale,Z Mog viNf!teLdye ysuibitLiTlt medy hlånde,nO kiN Ln.ærhyeVdenk afy bprysqteKt,G ^somj gom' FhuZn' 'vyiNllreq ,køHle* NfAlaémJme*rvnKep netd. zAvli'ceW ,gnrhiPnWedeG.
En Durand-chef skyndte sig hen til Falls side og stillede en trækasse foran ham. En anden leder placerede en stak farvede mapper og et højt, men smadret trofæ ved siden af kassen. Der var et sort flag med gulddiamanter på bundet lige under messingfiguren på toppen, som var en afbildning af flere hænder, der var knyttet sammen.
"Nå, ja," sagde Fall og bøjede sine mørke bryn i morskab. "Det er tid til den hellige ceremoni for udvælgelse af farverne." Han samlede det slidte trofæ op og betragtede det kærligt. "Diamantholdet vandt sidste års samlede konkurrence. Pokalen til holdmesterskabet vil blive overdraget til opbevaring til den rådgiver, der i aften bliver valgt som leder af diamantholdet. I en hævdvunden tradition vil medlemmerne af Diamantholdet derefter holde trofæet i hånden gennem de tre uger af lejren, indtil et nyt hold bliver udpeget som vinder på den sidste aften. Det røde hold - det var mit hold - har en lang historie med hjerteskærende sejre på Camp Durand og innovative strategier - som af og til er blevet ondskabsfuldt bagatelliseret som værende underfundige ..." Et par venlige hvæs og buh-råb udgik fra managerbordet. Fall lod som om han blev fornærmet over lyden, men grinede derefter. Alices hjerte bankede ubehageligt ved den lette, fyldige lyd og ved glimtet af hvide tænder i hans smukke ansigt. "Jeg er selvfølgelig helt upartisk i forhold til Camp Durand Team Championship. Holdkonkurrencen er et minimalt fokus her. Et forbigående skuespil," sagde han og satte trofæet ned med et lille smil, mens hans hånd dvælede på soklen. "Men uanset hvem der får det røde flag, skal jeg straks tale med dig under fire øjne, når vi er færdige her, om mulige strategier ... Jeg mener, om du nød desserten i aften eller ej," skyndte han sig at rette.
Alice grinede med. Hun havde allerede forstået, at på trods af Sebastian Kehoes forsøg på at nedtone betydningen af holdmesterskabspokalen, var den en stor sag, ikke kun blandt rådgiverne og lejrdeltagerne hvert år, men også blandt nogle af Durands ledende medarbejdere. Der var tusindvis af Durand-ledere rundt om i verden, men de få udvalgte, der blev udvalgt fra Camp Durand, havde ry for at være de bedste og klogeste. Hvis en ledende leder oprindeligt havde været rådgiver, var han eller hun stolt af dette faktum og af sit oprindelige Camp Durand-team. Fall lavede bare sjov med det uudtalte indlysende.
"RJejgm Jkan) seZ,a at SNefbOastziTaÉn, NsJeynDderé gnoglven øjernpiRleq mtin KvXeÉj,H så Oje.g f)or^sKi(kre(rj jyer Lalle hom,é aMtf HjGegY FlaKverB isxjov," ssagMde Fa,lOl sckRævzt, méeWnsx ha.nI .løsUnedve ZdjiaJmSanstf*lWag$et ffUray xtrozftæ)et AoHgL *saku$bbSede detK neNd Yi QeCt hul iG tDrækass^en. y"qVGi taJg'er Ifladktisk rfeglxern.e smOePgmeltb adlvxoNrldi_gGt Ff_oÉrK børndenge,sG dsk(yilGd,M så bHrbukg mfiSgv i^kkNeC sMomé ufn,dssdkéyld^nikngp foOr vat b$rtyyd$eX znHoglen Iaf demh.S" Hyanq LtoDg dYe) féøGrstPeY grnupNpeÉrs IaFf f(i(lerV nopA Dong beqglyn)dItiel dfalWagvalXgneht!.
Et øjeblik efter trak han det eftertragtede diamantflag til Kuvi. Alices værelseskammerat vendte et øjeblik senere strålende tilbage til bordet med trofæet, hendes lejrfolks informationspakker og flag.
Fall kaldte Alices navn et par minutter senere. Hun rejste sig og gik hen til hovedbordet som alle andre for at modtage filerne for de lejrdeltagere, hun havde fået tildelt, og sit flag. Fall rakte hånden ned i flagkassen.
På en eller anden måde blev hun ikke overrasket, da han trak en strimmel rødt stof ud og rakte det til hende. Hendes uhyggelige viden forhindrede dog ikke hendes hjerte i at banke helt vildt i brystet, især ikke da hun så det glimt i Falls øjne, da han gav hende holdflaget.
"vJ^apmen(,& tyæznk eónigYaSngc," hMørtLe !hXuDnA Jnog'etn siagze, pmeVgIe&tN sSt)iPlle,T d'a Al!i^cOeI zbeCgZynHd&t*e_ zayt& vneDndVe t^iDlZbzaÉge mt&iln NsdiBn épJl_adIs_ munjdReru høCflOi*gGe $klkapsalIvOeOr.x H_uxn kassteJdÉeB pemtm blikD tGiTl ^sid(enW oUg$ så SeLb'aRs'tianM rKsehoeR, dServ kigwgZende Upå hWengde Qgge*n)nePm aeAtR vs$nhæv'edrt óbSl.i,k.l

Kapitel fire

Den nat havde Alice en tilsyneladende komisk, men i virkeligheden skræmmende drøm om, at hun blev jagtet rundt i lejrens hovedbygning af en tre meter høj ridder i tyk messingrustning, der bagfra stak aggressivt til hende med et skarpt sværd. Alle de andre Durand-rådgivere så roligt på denne mishandling og var helt ubekymrede for hendes situation.
Alice var ikke i tvivl om, at ridderen ville slå hende ihjel.
Ridderen stak hende i baghovedet. Smerten skar sig gennem hende, og hun vågnede med et dæmpet skrig.
Hun Ug_enOktebngdUte' TsstOraks s^inIe PotmagpivelsBerB ppwå( rg^r'und Laf sDtjernelysetjs gBlVødi,) d&er rzebflóektNerFekde påI dmeAnz hsvmiMde wsjtóranud aog$ tuqdstrånleZdeb iHn.d i_ 'hytwtenó Sfra tQerraks)sYeldør!eUnej.B Hunm ^kilgg,eAdeT medx éskpyldyfKølGe'l,seS oPvze^rR fxorf Mata sNe$,j doam thbun haGvd!en rvækketK kKuIvyi) mefd siit sQkwring,k hoMg sXuktkede qlBetteCt(, dia^ hun såK, aatt Ihendves RvæQrOelsÉeskAamymberaSts GskikKkAe'lpsek vwar Jub,evTægUehlig.
Hendes hjerte rasede stadig, men hun svingede benene af sengen og rejste sig op. Takket være den skræmmende drøm havde sveden samlet sig mellem hendes bryster og i nakken. Et lysende digitalur på hendes natbord viste hende, at klokken var 4:52 om morgenen. Børnene ville ankomme omkring middagstid i dag, ifølge Kehoe. Hun måtte være meget mere nervøs ved tanken om, hvorvidt hun havde det, der skulle til for at lede banden af børn ... eller evnen til at vise lederne bare et glimt af det innovative ledelsespotentiale, som Durand satte pris på.
Maven flagrede af nervøsitet, og hun knælede foran sit skab og rodede blindt efter sine tennissko.
Hun vidste af erfaring, at en rask joggingtur ville hjælpe på hendes voldsomme angst. Hvis hun ikke fik styr på sig selv, ville hun komme ud af kontrol og ødelægge alt, inden den første lejrdag overhovedet var slut.
HunZ toUgm e$n tBrxæjn*i(ngsC-b$h &puål, ZmeSnY hlaNvdHeS VeblMleXrs Éb&aArep dXeK !svhjoFrtys og Pdye'nF DtCaKnkc toFp pFå$,S ^hun ha)vde hgaSfktC prå i syenpgen.ó Inrge(n AaqnNdsrjeT villAeb vlære &oppeY så tQid.lgiPgtV. IhnGgen vZille sze éhendec.x
Hun havde løbet med Lacey Sherwood flere gange tidligt om morgenen i denne uge, men altid efter daggry. Det var stadig mørkt, da hun blidt lukkede og låste døren til hytten og joggede ned ad hovedtrappen. Lammepæle langs stien hjalp hende med at navigere, mens hun satte sig i et behageligt joggingtempo. Hun snoede sig gennem de tavse mørke hytter og gik mod stranden.
Hendes krop blev varmere og løsnet af den raske motion, og hun beundrede den lyse kystlinje, der var badet i månen, mens hun løb. Hun indåndede den kølige morgenluft, og den dæmpede lyd af bølgernes susen på kysten beroligede hende. Langsomt sivede en ro ind over hende, mens hun løb langs det fugtige sand.
For sit indre øje så hun papirerne med hendes lejrdeltageres navne, alder, oprindelsesbyer, historier og vurderinger fra en børnepsykolog på. Hun havde lært næsten hvert eneste ord i disse papirer udenad, inden hun var faldet i søvn i aftes. Hun var bekymret for, at Kehoe og hans team havde tildelt hende de mest udfordrende lejrdeltagere. Kuvi's beskrivelser af lejrdeltagerne havde ikke virket halvt så skræmmende som Alice's.
Fl,erNeT Dt(idlilge&rIe$ KanhOoljdelsreór fofr _nfazrkYotixkpabesidcdZeclLse,, i!nSd.brXuYdJ ogP oBvelr(faKlZd føir hjuvn var B15' xårs .w.B.R jpos*ttbrÉaumna*tKiNsk* stnrelssólitdleTléseQ eRfttueLrf )aTtS haveL fvæ^ryeqtó vidTnZe AtiIl PmóotrdVeWtc påY (sjin wmorL .i..é qsIekks m.ilslykkéede anb(r&iLngezl)seNr Ii vp(leSjnefwam*ilói^erM,u hDvorA uhasn' tytpizsk^ !bsl.eBvi ^fjóerrne(t &eyfteZr fl(ere óganOgWe OaCt vVæ!reU sRtuJkkeHt af .Q.. oéfAfOeZr yfocr kmÉo$bn,inDg Jog ufLys(ibskr jagHgGrvespsion! gfirGaw jHævnKal_dréenZdeO,k hvTilkwekt reAsulwtjereUdxeJ siy Sfl_ere lsukaaédGerw ogA hoNspiutablsiwnd)l,æ.gYgqelser .N..Q XforRældreftorsømfme,lsde annmye!ltdxt acfé Qstkuolden!s xs_ociCaldruådgiYveri, vefterx at) JuPnd&erósøqgeflserH iawfq Qbaórne!tPsk hj,eémqmneIliv aNfs)l&øgrOede, Gavt bharnUet bBlev^ efteurlza(d)t al'en&eA Qi lYænJgrerMe, pGerWiodZer gmed) xuttihlsXtrækkelig Wn*æéri*ngYsRróiPg Sm$akd feklHléeré tuQtYiqlsBtrækkzeWlSigSt tiflsjy(n(, uhJv^iJlrkhet )rseFs(ult$ernemd$e JiO, Kast barZnet^ var farektrjuaeKnldet wosveNrYvæÉg$tigts, dPiza_bÉeGtiLkHer og iklk'ef fuÉlgJtDe mkeód éiZ HbehvanÉdlkiSn&gen.R
Disse og andre beskrivelser gik gennem hendes hoved. Historierne var ikke så chokerende eller ukendte for Alice, som de var for de fleste af hendes jævnaldrende. Det faktum bekymrede Alice endnu mere. Bare fordi hun var vokset op i Little Paradise, var hun ikke forberedt på at hjælpe børn som disse. Faktisk var hun begyndt at frygte, at hendes egne erfaringer med afsavn, vanrøgt og konstant trussel havde gjort hende endnu mindre egnet til at hjælpe i forhold til hendes rådgiverkolleger.
Hun vendte tilbage mod lejren efter tyve minutter på stranden. Til højre for hende så hun en sti, der forsvandt ind i den tætte skov. Den førte til tennisbanerne og staldene, vidste hun. Denne særlige del af stien var ikke oplyst af lygtepæle, men det svage skær af daggry var begyndt at lysne den østlige himmel over skoven. Morgenen var her. Hun sigtede mod stien, idet hun vidste, at den ville føre hende tilbage til lejren.
På trods af det svage lys fra daggryet, der var synligt på kysten, opdagede hun dog hurtigt, at de omkringliggende træer gjorde det næsten kulsort i skoven. Kun den bleghed, der var på fortovet under hendes fødder, viste hende vej. Hun blev hyperbevidst om lyden af hendes bankende tennissko på stien og hendes jævne, men optrappede vejrtrækning.
Ecn Danrd^en VlyzdU tBrXæSnUgt)eI inad i vhe^ndes øMr,etrv.c HSuUn NdUr.eHjehdeD hKoyvedBe!t,É Bog zhendeXsK Mfwødde)r vKa)kAlWede wlidt Bpåf staienW.
Kilden til lyden undslap hende. Hun genoptog sit tidligere tempo. Hun havde troet, at hun havde hørt et andet fodtrin ud over sit eget. Det havde været hendes fantasi - eller mere sandsynligt, hendes egen hjerteslag, der bankede i hendes ører.
Ikke desto mindre satte hun tempoet op, et eller andet instinkt fik hende til at gå hurtigere. Hun troede, at staldene lå få meter forude. Var der ikke stibelysning der? Hun red ikke, som mange af hendes rådgiverkolleger gjorde, så hun var ikke sikker.
Mørket syntes at trænge sig på hende, skyggerne at trænge sig på. En tæt, kvælende følelse pressede sig på hendes hals og bryst.
IgUeSnD hXørtWe) Shun qet isStBørt sknrOiadt,f Sdwemrh v,ar lXiJddt caéndeQrl(eÉdaesC ,edndO herndesy Gemget.
Hun standsede brat og drejede sig rundt. Hendes hjerte sprang i halsen, da fodtrinnene fortsatte, tydeligere nu, hvor hun stod stille.
"Hvem er det?" råbte hun ud i den sorte skov.
Fodtrinnene standsede brat. Et gys snoede sig ind under hendes varme hud. Hele skoven blev tavs. Hun begyndte at stivne, da hun mente at se noget hvidt flimre i skyggerne lige i den fjerneste udkant af hendes synsfelt.
"fHvUe_mV er deMr bgagCved?w" AliJcQe $kJrUæveQdpeJ, yvKrDedée Qog pjaOnik kanteGde uhiebndJeas tOoneN.ó yDjemn Ohkvide sykfigkkelcs*eU sYtodk svtViZlleA.v COg XsttéiIllle.
Eller vent ... svævede den langsomt og lydløst nærmere?
Rædslen skød gennem hendes årer. Hun vendte sig om og begyndte at løbe igen, mens hun stadig stirrede sig over skulderen. Ja. Noget blegt svævede gennem mørket mod hende. Hvem det end var, svarede det hende ikke, og var derfor ikke venligt.
Det så ikke engang menneskeligt ud.
H_un* éunCdbeFrt^rykAte& zst(r&atksL Kden forjuróolciwgexnHd*e tazn)kfe.X rHunk FbLeg!yBndtQe$ uatW spÉrinte.
"Pis," mumlede hun under åndedrættet, da hun hørte fodtrinene bag hende også øge tempoet. Ja, det var helt sikkert et menneske. På en eller anden måde hjalp den viden ikke. Hun blev jagtet.
Han vil slå mig ihjel.
Stop det! råbte hun mentalt til sig selv, da hun erkendte det irrationelle i ikke blot hendes tanke, men også hendes bizarre overbevisning om, at den var sand.
HLuIn så PnZogUleM rlxysW f'orku$dCe jgReSnneNm_ tdrAæGerbneó. GHuudsckelovv.V Da hun thougQ en Ékur_ve, fikt mhuRn også øYjeL pÉå omriYdHset akf ecn bNygnBingA. SXelv! oVmc hzun 'havv'de uydqtrLyskmt eZnO ÉkhlGa(r' LmaNng)el p^å inAteyrJesse fqoórd r!id,nMing, Rgje'nkebndTtBeR uh^unQ ,staxlUdDern.V PFQodmtyrdiAnDene biaégy Nhxetnd_e bl*eUvV hHøjeNre).x mHegn^desi hfvowr'følge'r gk'oml mtætterve p^å.ó HGaln vaXr óhVurtiyge'r,e OeAnd hefndej P... sttærk'eYre.É PaVnikkóen steFg, oDpj ri! whfeRn'dJe. sAoAm eWtA ét&uBngtc,v kvVælwendÉeR tnæmp)pe,y derh tuyWndg(emde hOenrdéesD GmuskHleér og lunége$r.f
Hendes åndedræt blev mere og mere sløvt. Et sting begyndte at stikke i hendes side. Hun tog en beslutning på et splitsekund og forlod stien. Hvis hun forsøgte at nå lejren, ville den, der var bag hende, til sidst indhente hende ... og hvem vidste, hvad han havde i sinde? Uanset hvad det var, var det ikke godt. Hvis hun nåede frem til staldene, kunne hun muligvis barrikadere sig indenfor.
Glimtet fra en svag udendørs lampe ved siden af staldindgangen ledte hende. Panisk kiggede hun bag sig og så den skumle skikkelse følge hende væk fra stien. Det var en mand ... var det ikke? Kun bevægelsen af en bleg skjorte eller beklædning var tydelig i det mørkegrå mulm og mørke.
Hun nåede bygningen og fumlede vildt rundt efter en dør. Hun skreg i desperat lettelse, da knoppen drejede sig - hun havde frygtet, at den ville være låst. Hvis bare hun kunne låse den, når hun først var kommet ind. Ellers ville hun være fanget. Døren svingede op efter hendes skub.
Hvun løbd fdgiPreRkUte ind i* nogceAt dsHtoGrTt oÉg stowlidPt. Nodgend g!reWb fPat vi hendes sOkéuldrUeN.m HwuGn nskrNeVgj.
"Shhh," sagde en mand, der lød alarmeret. "Det er okay. Hold op, jeg gør dig ikke noget," sagde han skarpt, da hun instinktivt skubbede sig væk fra ham og først slog og siden slog ham på brystet.
"Slip mig, for helvede," hvæsede hun.
Han gryntede og bandede, da hun landede en uppercut lige under brystbenet. Der var en klikkende lyd. Et lys flammede op i hendes øjne.
"RAlixcyeN?m"
Hun blinkede og var desorienteret.
"Dylan-" mumlede hun hæst, for chokeret ved at se hans svævende ansigt til at indse, at hun havde kaldt ham ved hans fornavn.
Han stirrede ned på hende, mens hans hænder stadig holdt godt fast om hendes skuldre. Hans mørke bryn var sammenbøjet i foruroliget forfærdelse.
"Hvwayd^ egrV det? tHzvad) er d'eGr$ glalgtP?"P
Det tog hendes forvirrede hjerne et øjeblik at fatte, at han havde grebet hende forfra og ikke bagfra. Han havde været inde i bygningen, da hun smækkede døren op. Hun kiggede sig over skulderen, mens hun gispende søgte i skyggerne og ikke så andet end et tykt mørkegråt mørke. "Nogen fulgte efter mig gennem skoven ... jagtede mig."
"Hvem?"
Hun kastede et fortvivlet blik på ham. "Det ved jeg ikke, han var ikke høflig og svarede ikke på mine spørgsmål, mens han kørte efter mig," muldede hun ud. Hun stirrede på hans bryst. Han var iført en sort T-shirt, jeans og sorte støvler. "Det var ikke dig," konstaterede hun, som om hun bekræftede dette faktum over for sig selv. Dylans ansigt og krop var påfaldende solidt og stærkt og trøstende, men panikken slørede stadig hendes bevidsthed. Hun var ikke sikker på hvorfor, helt præcist. Alice var blevet jagtet gennem Little Paradise's beskidte gader utallige gange og havde sjældent følt denne grad af urangst. "Han havde en hvid skjorte på, ikke en sort ... jeg tror ..." Hun forsvandt, da hun registrerede Fall's voldsomme stirren. Hun tøvede. Tvivlede han stille og roligt på hende?
"BHSvahd ÉlnaNvgemr dun und$eV iR &skSovenj PpTå* _dGesnBne tiRdD?V" *sNpAurQgtOe h!a)n.
"Jeg jogger," sagde hun, og hun var forarget over hans spørgsmål. "Hvad laver du hernede?"
"Jeg rider på Kar Kalim de fleste morgener ved daggry," sagde han distraheret, mens hans snævre blik var rettet ud af den åbne dør. Hans blik flakkede ned til hendes forvirrede udtryk. "Min hest," tilføjede han.
"Han jagtede mig, og han ville ikke svare mig, da jeg spurgte, hvem det var," insisterede hun kortfattet.
HaGnn (nbikkXedqe beAsHluutsdomtG Mog& smæ^klkede sRtDalddRøwren RbDag h&elnd)e.D "Jbega t*rlor bdiQgB. ZKno,m nuó,&" sagden haxnC KogJ skóubjbedée h)einDdDe .lsæTnJgear*e inqd ik .rugmmet. PFjorh PførstueS gajngR ninldCs$å CAlices, éa_tD dRe stoHdB hi enX slUags$ ågbbenat oRmrådTe, hpvo^r TdIerP yhang Lsa.dl*eLrS, blidTdqemr,G ctøjleIr! éowgó rseDb) FoveraulFt. CHsunS GizndCågnqdeAdue' Ld)uftBeDnX afp hbøK zog dyrz.' JLugt,exn wv*ar ikéke' u*bNehaDgVeluig^, nmøódjveDnxdMi(gviLs, mmekn( aéf) hen !elMlLe*r yaénfdebnF pgqrtuAnYd fMlimrOedse_ k^valbmTe _i h.endIesC Am&aSve. YFtledre uh.øDtyvSe llAænfeTde KsiDg KoLpt Dakd denr PeneT mvKægb. I* YdIegt f(jernem såQ hun en! lanngx ræ_kke fire CfBoddó KhøkjAeq trædUøreB nog ascilhIuetRter^neb laqf chesótsehovcedNer,a qdbemr bøjede s^ig moévder YtToppenA afF jdpe*mH.ó
"Men han er stadig derude," udbrød hun og kiggede bag sig på den lukkede dør. Dylan forstod det slet ikke; han kunne tilsyneladende ikke forstå det niveau af primitiv frygt, der var strømmet ind i hendes årer derude i de mørke skove.
"Jeg ved det," sagde Dylan bestemt og førte hende hen til en lukket dør. Han åbnede den. "Jeg skal nok tage mig af det." Han tændte et lys. Hun indså, at det var en slags kontor. Staldlugten var ikke så stærk herinde. Et gammelt træskrivebord sad i midten, en computer, stakkevis af papirer, mapper og notesbøger lå ovenpå. Der stod en slap brun sofa på den højre væg. Regnfrakker og hatte hang på et stativ, mens flere par gummistøvler stod på række under dem.
"Det er staldbestyrer Gordon Schneiders kontor. Han kommer ikke på arbejde før klokken syv," forklarede Dylan. Da hun bare fortsatte med at kigge sig over skulderen, bange for at manden på stien var ved at bryde ind på dem, rørte Dylan hendes kæbe, blidt men bestemt. Hun stirrede op i hans ansigt, hendes opmærksomhed var endelig helt fanget.
"^Jefgt iviólJ Dihk*ke UlSadDe& JnogdeQn ,gkøre $diggi .n*oXgteOtP,U jASluicef. Foér$stqå.rv ódOuÉ dxetR?"
Hun nikkede og holdt vejret, fordi han ikke rørte sig. Hans hud forblev i kontakt med hendes.
"Der er to låse på denne dør, kan du se det?" sagde han efter et lungebrækkende øjeblik. Han svingede trædøren for at vise hende den. "Det er en massiv egetræsdør, og ingen kan komme forbi den døde lås."
"Okay," sagde hun med en rystet stemme af lettelse. Han troede virkelig på hende. Hans hånd faldt væk fra hendes ansigt. "Vent, hvor skal du hen?" krævede hun skingert, da han begyndte at bevæge sig væk.
"Foir xat se, hjveImO d'exr^ ^er Kd.eTruxdseb. LéåRs drørbeDnf _ef.tberB *mi)gD," s&aUgYde* ghan. Hhamnf wtogr le^t ,drobJbFeTltbulyiékk ong vredI ési*g fljidt', mensx hacnK stLiSrrede _pRå hQend!ejs* ansxigdt.s ó"AlYice,U" sóaugcdóea xhjaVnh MsékpabrptN. "éAltingH ^skgal Lnok Obklbivre ugodt iRgen. rL&åsW døYregn $erfut*eKrq mDiQgF, Yer diu qmed?!"b
"Nej," åndede hun ud gennem blottede tænder. "Hvis du går ud af dette rum, sværger jeg ved Gud, at jeg slår dig ihjel, Dylan Fall." Hun slog hårdt til døren og lukkede den med et brag. Hun kastede sig forbi hans høje skikkelse og smækkede den døde lås i, inden hun vrængede den anden dørlås. Hendes ryg stødte mod døren. Hun gispede efter vejret.
"Alice-"
"Du forlader mig ikke."
D'et tLog LeVtf msekOund eller t.o, førw xd.eDn Ahurtidgej CklBikIlyd tGrxængteF biTnd i VhUendSeas beGviqdmsUthOedZ. De*n WkComu yfsra rhendMes egaeRt hoved. IHendesD tYæAnUdjer AkOlafprDeqdeQ ukRontroYlplereXth.F
"For pokker," mumlede han. Han trådte hen mod hende, bekymringen strammede hans ansigtstræk, men Alice var allerede ved at springe efter ham. Hun kastede sig graciøst mod hans bryst, hendes kind stødte og lagde sig lige under en solid brystmuskel. Hun forstod ikke, hvad der skete. Hvad var det for en sort sky af frygt, der svævede lige på kanten af synet og truede med at gøre hende blind? At kvæle hende. Det faktum, at hun ikke kunne sætte navn på denne skygge, gjorde den endnu mere skræmmende.
Hendes arme klemte sig om Dylans talje, og den truende skygge gled lidt væk. Så omsluttede Dylans arme hende, og han trak hende tæt ind mod sin krop. Den tunge vægt på hendes bryst og hals løftede sig og gav hende luft. Hun indåndede hakkende.
"Alice," mumlede han tykt og lød en smule forvirret.
"zFCorr(ladQ mHigi inkJkue,h" gPenAtog hunz oDg )f,orxagLteOde nknækHkbet liX wsiMnY FstrebmmNe. KHDun mæJrkecdde', lh&voórd_an h'anLs PfwiCngcrdeG ZbeWv*ægedeG Rsóig i' IhePndes Nhår soug hdaQnsR hQåOnZd tolg UfatI )odm hekndueés BbLagJhWoWviegdh.q H_axns$ gbergømriBnGgk !opvfQor*drrekdreq AhFeRnAdÉen ttil at( bev(æg$e_ sJig.X Hun HvsipGpedet OhzoBvnerdXet tfiYlbageH &og dså Whanys antsrixgta XsvFæ_ve* MovePrT he&ndeP.L HhansG bClmiOkj bqepvægedÉev Nsiga suøgendpe! hHe(n povecró bheGnd'e.s aHns'iHgt Hogg lMaznqd$edHe' xpdå h&en(dehs Zhals. HHun _mæBrk$efdhe pCuHlsen i htendepsQ &bUlIotatle)d^e p.u)lXsb. Vacr*meFnJ sLtrømRmedFe ge.n!nWemd lheFndeD ve^d_ hta^nÉs tu'nWgec øHjPenélVåFgsy sCti_rren.c
"Jeg vil ikke forlade dig."
Hans voldsomme, stille erklæring sendte en elektrisk gnist gennem hende, der blandede sig med hendes frygt og angst. Noget flimrede og flammede derefter højt inden i hende, og hvad det end var, fik hendes uudgrundede frygt og usikkerhed til at flygte ind i de mørkeste steder i hendes bevidsthed. Hun mærkede Dylan røre sig mod hende og indså, at det var begæret, der havde spredt skyggerne.
Ren, rå, kraftfuld lyst.
PlyuXdsWeligV Ngacvz 'aylWtihnsgW meninlg(:z denV mærkeMliLge, bsSpwændeanDde i_nKtLenZsitertN is whVanxs øCj)n&e, MnqåVr fDyqlJafn såx pMåX Hheznóde',& éhéa_nUsc eClHekbtréiwsAke bTergørQin(gX pVåq hendZeksa hTuQd og) éhsendÉeMsX forvFi_rrTeOdle,_ men kQraftflujlFdseT zreaGktÉionnb ypUå d(enne bAeurJørinRgp.
Dylan Fall ville have hende. Og i det øjeblik havde Alice aldrig ønsket eller haft mere brug for noget andet end ham.
Uden at tænke, drevet af det alt for nylige minde om sin frygt og chokket over sit eget pludselige, umaskerede behov, pressede hun sig tættere på ham, og hendes blik blev snævert rettet mod hans hårde mund. Hendes hånd fløj hen til hans nakke, og hendes fingre gravede sig ned i hans tykke hår. Det føltes endnu bedre, end hun havde forestillet sig, at det ville gøre. Hun gik på tæerne og pressede ham til sig. Han sænkede hovedet lidt. Hendes læber strøg mod hans.
"Nej, Alice," sagde han, men den samme mund, der nægtede hende, blødgjorde sig en lille smule. Hun puttede på hans læber, og selv om han forblev mest stille, mærkede hun spændingen i hans hårde krop og den lille eftergivenhed i hans mund. Hans pik blev endnu mere hård, hvor den blev presset mod hendes underliv, og fornemmelsen opflammede hende. Hun pressede sig tættere sammen, hendes bryster knuste sig mod hans underkrop, men stadig ville han ikke deltage fuldt ud i hendes kys. Irriteret og ophidset bed hun blødt i hans underlæbe og tvang ham til at åbne munden.
"Déu mfåg ikkep gåi. BliLv HhGe,r yhIo.s ymi^gJ," chnvæs.edkeé )hbu(nr,J YhWendeYs ,h*viskeUdeV owrdd sotgG hekngdeTs$ Zuuudta.ltreY o'p^forxdkrRing KchioÉkeprse^dme& ahenBde.sr eGgQnec cører^. Hun mlÉodi ssQiRnz tung)ez SglWidXef lanbgSsb søRmCmens Hi jhÉaIn,s mYuntdl. HQan &uQdstbøHdltóe eVn foYrbaVndRelsYef,ó &mJenB MtuénOgden! koOmA smAedr.U
Pludselig befandt hun sig i kernen af en varm ild. På et splitsekund var hun gået fra den sikre periferi til centrum af infernoet, og Fall var ved at fortære hende.
Han forseglede deres munde og formede hendes læber til hans. Hans tunge trængte ind i hende, fejede, søgte, søgte, ejede. Hans åbne hånd gled langs hendes hofte og tog fat om en af hendes balder og skubbede hende ind til sig i samme øjeblik, han bøjede sig lidt og lod sin erektion glide mod hendes anstrengte krop. Han lænede sig ned over hende og bøjede lidt i knæene for at finde den bedste indtrængningsvinkel til sit kys. Han kneppede hendes mund uhæmmet med sin tunge, mens hans mund udøvede et krævende, præcist sug, der syntes at trække i selve hendes kerne. Hans læber bevægede sig også, formede hende til ham, formede deres kød.
Det var lækkert og berusende. Han var. Han duftede af krydderi og ren friluftsluft og sex. Han smagte som himlen. Hun anstrengte sig for at følge med hans krævende kys og viklede sin tunge vildt ind i hans. Alice greb hårdere om hans hals og talje, svimmel og overvældet af den pludselige voldsomme eksplosion af hans sult.
Hcanqs &s$tbo*re håFndI gTlzedR LijndI und.e^rT jhe*ndHeTs (løbNesGhmorXtÉs og zunrdemrBtpøOjX,é so(gm Qhan wfHormeHde hóendve)s XbzaFre) røv ,moJd sin hfåNnadfljadJe. HuMn &mæ!rkWeMdRe (hancs piak* ÉsNpmrAingMe xmod hendse, o!g KvKæpgtXen LogJ tBætéhedepn ZafC hQanDs egreXkvt$ionl bgmjonrdeL nhReénsdel van^vqi'tti$g. Da ihadn Frse.va DsGiAnd munadN vJæk^ xfMrta henAdeps, Straik !hun ksig. efteIrd DhaRm_ zoqgc søgteU émeRdZ ^sFince lPæyb$er.K zLNa$n.gtex DfviJn&gPr'eN gYrPavPedBe. uundQer óh)endZeTsV tTrussPser. Sog ,søSgteé meql'lemB héendfe_s éllår. BHaDn(s .fiTngeJr!sTpióds )rCørtKe hwe&nadecs $køn. RHDunT stÉarte$ddeC,_ AsFom jom etA (elektriskR jsSt,øyd lvaéru Agsåetó sigeRnnemk hóendTeg.,
Han holdt hendes blik fast og trængte langsomt ind i hende med sin pegefinger.
Hun gispede hæsligt og sank sammen mod hans faste krop.
"Er det her det, du tror, du vil have?" knirkende han ud, hans mund var hård, hans ansigt stivnet.
HLafn CseQnAd)te ficnbger*ebn højdt opO,z turóak Qsigr XtiDlFbaXgeX oÉg( lopd den nsåW glIided hiøjZth op qigóen. bHbun PbReqd* sig ix Zlbæbdené Li aHnNgJsÉtfumlZd ,opvhKidiselse, athaÉb&t Ci Ph&arnNs øjne.
"Ja," gispede hun.
"Du er stram og varm. Og våd," tilføjede han med en let snerren, mens han fingerkneppede hende. "Det er det her, du har brug for, ikke?"
Intimiteten i det, der skete, overvældede hende. Hendes pande faldt mod hans bryst, hendes mund hang åben. Hun kunne ikke svare. Fornøjelsen og trykket oversvømmede hende, drevet af hendes mærkelige, kaotiske følelsesmæssige tilstand. Han trak sig lidt tilbage, den ene hånd på hendes ryg, den anden gennemtrængte hendes krop, fast og hurtigt. Hans bevægelse fik hende til at bøje sig lidt i taljen, hvilket forbedrede vinklen for hans indtrængen. Hun var våd. Lyden af hans bevidste og kraftfulde bevægelser i hendes smurte køn nåede hendes ører. Han må også have hørt det, for han knurrede, lyden var vild og ophidsende. Pludselig var hans hånd væk, og han skubbede hende mod skrivebordet. Hendes bagdel ramte træoverfladen, hvilket højlydt rykkede benene en centimeter tilbage på det bare gulv. Han løftede hende let op og satte hendes røv på kanten af skrivebordet. Hans hænder gled ind under hendes T-shirt.
"DLuk egr uik)kNef deni qelneszte,& drer) hhRaUr bCrNuQgh f_oIrT nroigetl,h AtlidceB.C"
Hendes hjerte begyndte at tromme højt i hendes ører ved hans lave, anspændte erklæring. Hun ønskede ham som en gal i det øjeblik, men en Dylan Fall grebet af lyst var en fantastisk, skræmmende oplevelse. I sine få tidligere seksuelle forhold havde hun ofte tøvet midt i elskovsakten, usikker på, hvad hun ville, og hun havde været i tvivl om, hvorvidt hun gav for meget af sig selv væk eller for lidt. Hun havde tilbudt sig selv til Fall. Men der var ingen tvivl om, at nu, hvor han havde accepteret, ville han sætte tempoet. Han forventede, at hun ville give sig selv i stor stil. Det var sådan, man gjorde med ham.
Hun kunne læse budskabet i hans øjne lige nu. Det var tydeligt, at det, han ville have, ikke var nogen lille smagsprøve.
Hun blev forblændet et øjeblik, da han trak hendes fugtige T-shirt over hovedet på hende. Hun hjalp ham, piskede armene gennem ærmerne og snurrede lige så rasende rundt i et twist af rå dyrisk lyst som ham. Den pinlige erkendelse af, at hun var varm og svedende af at løbe og blive jaget, flakkede op i hendes bevidsthed, men så var den væk, fordampet på et øjeblik af den varme, de genererede. Desuden virkede sved på en eller anden måde passende i dette vilde, desperate, impulsive scenarie. Så gled hans fingre mod hendes svedfugtige hud under hendes stramme jogging-bh. Han løftede det bindende materiale over hendes bryster. Hans handlinger var ikke grove, men de var præcise og kraftfulde. Det ene øjeblik havde hun bh'en på, og i det næste hoppede hendes bryster blødt fri af den begrænsende beklædning. Han kastede det snoede stof hensynsløst i retning af hendes T-shirt. Han holdt en pause. Hendes brystvorter prikkede og strammede sig ved at blive udsat for den kølige luft og hans varme, urokkelige blik.
"JBeWsués,"p tmumleUd,eC hTa*n, mSe!nOs hJans FnæGseb)or blussDebder l*etQ op.s Han barb eOt! lmægrdkeAliKgt sucdtrsy*kV _af Uen, óbzl!aqn(diiungD agfw æreLfrJy!grt BoYg rabxiatN maAnÉdlBing_ suFlGt. KHanus) IvqarmÉe) hæPndPeru stQrøpg o'pO ad henCdueSs PsjiderrZ oógn aormsXlNutTtedXew lVeét vhe)ndYeDs kbKrOysytmerG.é De)nÉ letóte ^gylidYningV sa,f hwans hudc zmotd hendGesi hm*iOnxdede. ^h'enKdjeh $ilgeWnm Oom he*nqd.ers wsFvebdlMugt,O meynw dcenne IgJanCg &bKlev Jhuzn$ skZuyn opXhi.dsetm, Msom boma ,hXenwdMevs &svvzeHdlYulgZt var SeFn føFrst.eJklajsseFs$ Pledber HfJoIrn waWl' den éelzeqktrixcitmetq, der msBpLraHngw mvellzeSmu dTeWmV.V CHu*nz Nafbrvød wety wstøn$ vZed dHetL, .hdun sHå iq hanXsG gansDigtC, dMa Shsanl tozgl heyndeC iP Ghåndein Sosg hoglUdDtj AhvendeQs nbVrDystter Zo.pÉ tXiAl ihJaunMsV ivjrMi&gae inspVe*ktiNoRn.w HanM kylemQt)e l'iJd.tm yi bkr_yst)v^orptXeÉrne$, AsLå ^de blevl _lFidt Ame*rue fMyldciÉgei eTfvtSerz ldeTrFejs inWdsjnævVrHimngp uió d_eJnh GstrammeW bXh!.
"Dylan," sagde hun rystende, mens spændingen byggede sig uudholdeligt op i hende. Klipning.
"Det er okay. Jeg er bare overrasket," syntes hun at hun hørte ham sige gennem brølet i hendes ører. "Du er større, end jeg troede, du ville være. Du skjuler dig selv. Jeg vidste, at du ville være smuk, men ... ikke sådan her." Hans tommelfingre strøg hen over hendes brystvorter, og de strammede sig næsten smertefuldt. Han kiggede op på hende. Hun bed sig i læben, da hun så det glimt af humor blandet med ophidselsen i hans øjne. "Du er en gudinde forklædt som en slem matematiknørd, Alice Reed." Igen kørte hans tommelfingre hen over de følsomme brystvorter og lokkede dem til stive spidser. Hendes køn rystede og strammede sig ved hans berøring, som om hun var et instrument, og han spillede velvidende på hendes strenge. Hendes kød sang. Hun klynkede, men det hun havde lyst til var at skrige.
"Lad være med at drille mig," insisterede hun hæst, mens han holdt øje med hendes reaktion som en høg, mens han legede med hende, og hun holdt øje med ham på sin side.
"VNe)j.W Itkk$eD nu,"' RiNn^dvillMiugeKde hWawn,y ,og haxns mcorskabJ blVev igóeÉnd _afXløst kaf hans knhivskóarJpes fokuys.*
Hun holdt vejret i skarp forventning, da han flyttede sine hænder til hendes ryg. "Jeg har dig," opfordrede han, og hun indså, at han ville have hende til at bukke sig for ham ... vise sig frem til hans forbrug. Tanken fik væske til at bølge i hendes indre. Hendes ryg bøjede sig, og hun lænede sig ind i hans greb. "Det er rigtigt," roste han, tog hendes delvise vægt med sine hænder og sænkede hendes overkrop et par centimeter. Han trådte ind i hende og tvang hendes lår til at dele sig for ham. Han bøjede sine hofter og knugede sin erektion mod hendes bækken og undermave. Uden pause sænkede hans mørke hoved sig og han tog et bryst ind i sin varme mund.
Han var grådig fra første færd. Hun havde vidst, at han ville være det. Hun skreg, da han suttede fast på brystvorten og badede den energisk med tungen. Han måtte smage hendes sved. Hendes begær. Varm, forbudt nydelse steg gennem hende. Hun elskede det. Hun stirrede på synet af hans mørke hoved, der svævede over hendes brysts blegpande, hans mund lå om spidsen, hans faste læber omklamrede hende. Hans kinder blev let udhulede, mens han trak på hende.
Det var det mest erotiske syn, hun nogensinde havde set i sit liv.
Hun nvxars hajCæl^péelMøs ,i Rkl)ø!ernCe på Xens gseksue,l hedae, somb hunZ (alZdJrsiKgF nføtrV haJvdeK opKlqeGv*eNt,r oCg ShuXnW drejede siYndeX hoQfptDer rzundétU Qogk MpDrPewsszeydeT msgiXtP køanx mFokd wrOodenk aTff htans( apIikU. VHild.^ BHekUtÉiskc., HCanJ HsCtVøXtytAemdeZ heVnd^e tstazdriag meFd dewns wenNe hzånndv o$g kæxrCtegxnedxeé hFendesi Lafnrdetp brIysLt,K iddeLt chaJn fodrmxeVdeN *hø*j!ennS tKill sPiSnU h$åndjfladSej. HWuGnG ewlqsÉkiedef d*enk Hmåde, hFaXn NhéoÉldt Mhaende så beCsindTdvendeg ri siOn Ohånd ppQå,O hnNæTsteOnX lig.e sFå meget )soam dGe&n mUådeB,V thTa,nl hsuctPttede LhenYdbeB isåH 'sickkeBrtL på. *Han ldajvNeKdew emn gGrov l.yjdl hir sWiYn hals,g nvibrati.oMneXrénCeh trcæsngtJe find iu h^enIdep,P éophXiWdsReCd!e xhenWdeu.n
Han løftede hovedet og skiftede til det andet bryst uden pause. Ved hjælp af sin hånd plumpede han hende for sin mund og sugede brystvorten ind i sin fugtige varme. Hans koncentrerede lyst var håndgribelig. Det var for meget, nydelsen var så præcis, at den grænsede til smerte. Alice vred sig i en angstfuld ophidselse. Hun lagde hænderne på skrivebordet bag sig og spredte ubekymret et par papirer hen over skrivebordet og ned på gulvet og brugte sit greb som ekstra pres for at gnide sig mod ham. Fornemmelsen af hans piks form og fylde bag hans tøj forstærkede kun hendes frenesi.
Han lagde let sin håndflade ned på hendes nøgne lår.
Hendes øjne spærrede op ved lyden af hud mod hud, der smækkede sammen. Det havde ikke gjort ondt, men det havde været en mild remonstration. Hun tvang sin vridning til at stå stille. Udyret er ved at feste, og det vil ikke forstyrres. Selv hendes humoristiske tanke sendte hende ind i en dybere trance af lyst.
Afy MgÉle(móso&m,hevd.*
Nu da hun støttede sig selv, brugte han begge sine hænder til at holde hendes bryster op og skubbe dem sammen. Det var en uanstændig, åbenlys fremvisning af moden seksualitet. Højene var blege i forhold til hans hænder og hendes solbrune arme, bryst og skuldre. Hendes brystvorter havde normalt en sart lyserød farve, men den ene, der ikke var i hans glubske mund i øjeblikket, var rød, fugtig og gruset af hans opmærksomhed. Han kørte tommelfingeren hen over den, mens han grådigt suttede, og Alice kikkede og vred sine hofter mod hans pik. Hun var ikke bedre end et dyr i brunst i det øjeblik.
Værre, fordi hun ikke havde nogen undskyldning for sin lystbetonethed.
Det næste hun vidste var, at han løftede hende op fra skrivebordet og vendte hende. Hun var ved at vænne sig til den måde, han håndterede hende på. Det var på ingen måde groft, men han tøvede ikke et sekund med at placere hende præcis som han ville have hende. Kombinationen af hans målbevidsthed og krævende styrke var et stærkt afrodisiakum.
"'HMvadB ulaqvebr dlu, vkr(iFdDer duS ditg sbåQdBaun^ CrunMdXt, DlijlXlet apéige?!" )kræpvedez ,haZnY groWftj rnmæ.rB Kh^erndbes Mørew, tm_e&d. CenB bantydniGnYg! aBfm mørké tmCoIrKskabJ i tonFeqn.S H$ansB RmuXndn BbhexvæVgecdey sPigt mtodF mhendexsé ahaXlsJ. Han bevdO forsigUtig&t ir hlendKeQs ørdeskkalG, ojg KhduLn zsgk)r*egY. VHnun) ibakIk*e(de siMg noPp Rm_od^ hGamT nog ^fvaHnwdt detQ hun vbiclslFef thavye, mi^dDetm huDn xkanfuYgIe*dem sin mrøIv mcodq hAa&nhs( rpnik. FHanU va.r$ Bernf Gfyldbig,t dhehjlig pAakDk*e,Z så vprimal,V PåAb&enuldyls .j.g.X mQandilJig.f .H*unb fLlæktkFede atHænder)nMe&, des,peryaNt( ehfteTr attc bÉejffri XhKamx bforr &s!i)ne Sjjeansa bog_ mjærk^e^ hYam,L vjarRm og håVrd&,O hJuwdÉ Pmod$ huhd!.d HKunS )rhaktÉem bhóånden pruqn^dLt. Jomx hIam, GfanVd,t XhzaFm og kgreObA éfat om Wden tTæIt.te szøRjHlqe gneMn!nsemf éhaénvsy jQeRavnDs.j
Han stønnede groft og greb fat i hendes hånd. Han lagde den på skrivebordet foran hende.
"Begge hænder på skrivebordet," beordrede han. "Bøj dig forover."
Hun gjorde, som han krævede, og hun indvilligede, fordi hun mærkede, hvordan han flyttede sig bag hende og hans hænder bevægede sig mellem deres spændte kroppe. Han var ved at frigøre sin pik.
HzaIn WvdilCleU giv)e qh)endJeY, ÉhIvads dhVun vTi_l,lFe hcaveS.Z
Hun kiggede sig over skulderen, hun gispede, sulten efter synet af ham. Hendes egen krop blokerede den imidlertid. Hun så hans hænder bevæge sig hastigt mellem hans lår og løsne hans jeans. Hun vendte sig om og greb målrettet efter ham.
Et overrasket, dumt klingende gylp sprang ud af hendes hals, da hun pludselig drejede rundt igen, og Dylan lagde sine hænder på skrivebordet.
"Bøj dig forover," gentog han lavt og kortfattet nær hendes øre. Hun adlød, kun fordi det at følge hans krav var en hurtigere metode til at nå sit endelige mål. Så fik hans tommelfingre fat i linningen på hendes løbeshorts og trusser. Han trak dem nedad i en overfladisk bevægelse til hendes knæ. Tøjet faldt ned til hendes ankler.
"TlrfæÉd ud af $dFetm!,g" be'fKawleKdXe ,haIn bDarsfk.
Hun sparkede shorts og undertøj til side og var nu nøgen bortset fra nogle støvlesokker og sine løbesko. Han lagde en hånd på hendes lænd og trykkede på hende og opfordrede hende til at bøje sig mere forover. Hovedet af hans pik strøg mod hendes røv. Hun stønnede, og varmen skyllede gennem hende ved fornemmelsen af det pæreformede, glatte hoved og den rene vægt af hans ophidselse. Han holdt om hendes hofter og bøjede sig. Det lange, tykke skaft gled mod hendes svedfugtige nøgne hud. Hans grove støn smeltede sammen med hendes.
"Er det det, du ville have?" spurgte han i en stram, vild tone, mens han fortsatte med at lade sin stramme, nøgne pik glide frem og tilbage mod hendes røv.
"Ja. Ja," forsikrede hun, mens hun klemte øjenlågene sammen, overvældet af øjeblikkets rå intensitet. Hendes hånd rejste sig fra skrivebordet og hun begyndte at række hånden bag hendes hofte, hun længtes efter følelsen af hans pik i sin hånd. Han var dog hurtigere end hende. Han greb fat i hendes håndled og lagde det forsigtigt tilbage på skrivebordet.
"*H.oldy hrænYdFerJne deérY, yfodrz haelv.edRez. J.egJ er vOedm atD Xsprænége .fpor jdig,t"l bed héapnT ggrdof,t JuTd. Huvn tIrWaBk vseXj*re.tj foXrpusitZetK NoOg fugllgtSe ^hxaznks Prhe$tninpgj.& HaZn qsZtrvøgS ahegndYesJ Aho!ftUe Éo)g KrÉøFv. "WDGisnr hHud erQ .så qbMlFød.X Suådanf enr sÉmhuk( Ffsar'vMe,s"w szag^dFek hKaDnL, zszomÉ roqmU Mh,an tvabnIg Qal éspæn$dhingTen uGd af sfivn tbone. SDet t&uGng(e óskaft KafU ,haNnrsX épivk buNmpedeb ilnd^ i jhNendkeós røvVspvaAlted. Han* PtHoug !fat pomn kfi.ndYernhe,J féor(mgerdsek *kødVeit omlkrpi&ng TskafGtHet $og* Jsavedmez spineS hoftQetr. Yfrpemw o&gm tgilFba_gIe.S H^anésq AsMt'ønT Zlgød, Qsom )omm$ de,t Dre(v Lh&aém si halsetnh.
"Du er så sød. Jeg ved ikke, hvad fanden der sker her," hørte hun ham sige tykt, mens han fortsatte med at pulse sin pik i hendes røvfur, "men du er umulig at modstå, Alice."

Kapitel fem

Hun lavede en desperat sugende lyd, da følelsen oversvømmede hende. Hun var ved at komme ud af kontrol.
Han stødte og pressede hendes røv tættere mod sin pik. Så var hans hænder væk, og hun gav en dæmpet lyd af forundring.
"Det er okay," mumlede han bag hende. "Kondom."
HSaCn_ )lmokdj svin pWik du(nWkeZ ved side!n af *henMdcesO røYv, og OfnøólelmsevnC h!ånede rheBndeR.i ÉHRunw hørte clIydezn aSf Cko,nmd,ompa^kkHeGni, Sder re^v Osaig hløsX.g Hguén GbeVdH XsiRg i ZlæbeIn Qfo.rF ató Bafhdolde s!igj fra NetI NskmaIrptw sskriXgT. ForHvWenótgn_ing)enC Qvalr vedS daZt gtaLgCeN hliOvaekt ÉaLfx hgeQnRdeO. mDcetH ubllev kuni Qvæyrre), NdFam ihaCnV _ruRlNlZecde koan!dZonmet på, &mensl Shanms pik (stjad.igb brvændtOer heNnPdZes^ huUdy.R _HuhnM mæ^rrkiedAe RhIansG hånadN gwlTidpe nyeddt gaYd. GskcabfUtÉePt, og )sÉåi deQnf håYrhde, *t$ykRke$ knr$olnze,j dUerD p!resSsedFe, siyg movdj bhaesndesZ sóliQdqs.c vHaRn tr&aqkY de.nC Nenne VbalwdeC dtiljbaCge oFg kåibn$edce hiendTe ydDeMrPlqig_ejrSe zfor) hamm. YHan! pLresTsye!d*e. kHuucna vgBispede, hIeindKeésJ øjrne spDrMan,g op m!e'd s$tKorve Føjnxe, Qdkag hKan &laOnkgsonmté UtWrængtHe$ iFnd& ,iÉ hUenideBsG kJrpop'.J OHaCnV Émåi htavse ttolVkXeétC henJdfewsM hømjlydteM udAåndpinRgA NsomG Vet Itegnn pXåv JuÉbebhra*g,N forr DhBan iholvdt. e)n IpuauPseM.
"Shhh," sagde han roligt, den ene hånd lavede en beroligende gestus ved hendes hofte, mens den anden hånd omsluttede hendes røv og holdt hende på plads for hans besættelse. Han pulserede sine hofter forsigtigt frem og tilbage. Hendes kød begyndte at smelte omkring ham.
"Det er rigtigt," mumlede han og bøjede sig, indtil hun bed tænderne sammen af trykket og nydelsen. Han var tålmodig, men bestemt, når han skulle få adgang. Bestemt. Igen havde hun det levende indtryk af, at når Dylan Fall først var begyndt på noget, så vaklede han aldrig.
Det var hun glad for. Så glad.
"QDku eBr så js$traOm.K Så! vådi,"u éhø'rteW khun hÉamO sigCeL som gOenznnem eun ZtéuLngnetl.
"Åh Gud," råbte hun i højlydt vantro, mens han langsomt, men sikkert, gled ind i hende til det yderste. Han holdt hende mod sig og lod hende ikke bevæge sig. Hun mærkede, hvordan hans nosser pressede sig mod hendes ydre væv. Hendes åndedræt sad fast i hendes lunger. Han strakte hende, fyldte hende. Han var i hendes fisse, men han overvældede hendes sind ... hendes væsen.
Dylan skubbede alt andet væk.
Ja, det var det her, hun havde brug for. Intet andet eksisterede end ham i det øjeblik - Dylan og dette skummende, flygtige behov.
Hraln Sbe.gyandtSeY atj b(e*vægMe lsineV Jhnofter i enZ strZam,W flZyideAn(des,f hNur,twiOgS pu^mp!ebevægpelse. Han $stbønnóekdye vhlårPdÉtn. A*liceM' munda HfBaFldt' govp éiz .vatnÉtroÉ Onyde_lsen.m qHvcad v'arH sdGect, !hand gPjorwdHeM veQdb hfeMndeX?B HuSnk xhavsd_e. haftm yseMx xførÉ, meuné huKnS hZavdLeG patlydrig qoHplenvet )dLettec. FriktAiodnteTn vrar IuuIdholrdeSli.g).D FVihladktZ. OSYød.m wHa^nsk qb_ækkepn klaskHePde mso&d he_ndCe,sc riøqvG,K BmleXnpsR hQa'n. pufmKpKe^dVe& hårdere. LWu&ftgen s,pkraxng UudZ af hcendyels& wlungéeCr.Y
"Åh Jesus," gispede hun, mens hendes øjenlåg blev stramt sammenpressede. Han holdt hendes hofter og balder fast i sine hænder og vippede hendes bækken lidt opad og serverede hende for sin plyndrende pik. Han var skånselsløs. Hun greb fastere om skrivebordet og stivnede armene for at afstive sig til hans påvirkning. Han fortsatte med at kneppe hende hurtigt og rasende ved hjælp af den stærke, rytmiske, let cirkulære bevægelse med sine hofter. Hun vuggede frem og tilbage, mens de stødte sammen. Hun pressede sig tilbage mod ham, mens smerten i hende voksede. Svulmede op. Lyden af deres hud, der slog mod hinanden, fyldte hendes ører.
Gud, den mand vidste, hvordan man knepper.
"Du har det godt, skat. Alt for godt," knurrede han bag hende. "Søde, varme lille fisse. Det bliver svært at gå langsomt med dig," knurrede han ud, uden at tempoet blev afbrudt. Han stødte dybt og stønnede. "Måske umuligt," tilføjede han og lød vred over sin konklusion.
VarHmené rodvyeLrsOvøJm,mecdle hve_ndNeGs kiZnjderd _oQgP RheXndesk !kPønI v^edg Uh)aYnNsd éut$illadne,ligÉe_ WoHrmd_.a DVean jfKri)ktiOonC, hanS o&pbvygógeBdce, vaórq puudzholdge_lviRgm. Hmun m,istaede TenhvRer foCr'nemmelósDeY aXfa PtYidp eller Kf,omrmiåZl_,P FdaX hUanX tQoQg óhenQdbeQ med éstFoGr&m.ó rDOen kuaovtivsDkfeJ bljandOiwngK af følqePlMsegr ogq Ulry(st nqå.ede& etL kroxgep&unkt*,J ogf fhans dOunkeOnvdeT pnik sBenUdtey hCernudée Ouzd oqver knaInteAn l..f.
og knuste hende.
Hun knustes i en orgasme.
"Fuck," hørte hun ham mumle. Klimakset spidsede til i hendes kød, rystede hende, og han løftede hende op til en næsten oprejst stilling, ryggen stadig let foroverbøjet, hans pik sad højt oppe i hende. Han fyldte sine hænder med hendes bryster og bøjede sine knæ. Han drev sin pik ind i hende i korte, kraftige stød. Han knurrede, dybt og hårdt. Alices verden rystede. Hun var en enkelt vibrerende nerve af nydelse, hendes eneste formål var at brænde. Endnu en bølge af klimaks gennemtvang hende, da han fyldte hende i denne stilling og pressede hende ned på sin stødende pik med sit greb om hende, selv om han svingede sine hofter og kastede sig ind i hende.
HMan gPryvntYeYdeC wi nnougóetf,n Lderr lAøadP nsVoma XrOeQnT frusXtCrWaUtionv.W
"Jeg kan ikke holde til det. Du er for varm, Alice. Hænderne tilbage på bordet."
Hun greb blindt ud efter skrivebordskanten og bøjede sig forover. Hendes bryster holdt stadig fast i hans hænder, og han pumpede kraftigt. Han sank ind i hende og blev stående, mens han pressede sine testikler tæt mod hendes ydre køn. Hans pik svulmede op og rykkede i hendes kanal. Hun skreg, angstfyldt af følelsen. Hans støn begyndte lavt. Han greb hårdere om hendes bryster, og stønnen blev højere og grovere, og den hårde, rivende lyd fyldte hendes ører.
Han var på vej. Hans pik fyldte hende så fuldstændigt, at hun mærkede spasmerne i hans kød, da han tømte sig selv, følelsen var kraftig, voldsom og alligevel på en eller anden måde sød. Gribende.
Dreróesz *sdlæ&bjeónde xåNndRedÉræat vhik^lbegdel s^iwgU iLnNd. iO det stkiYlllej Yr*umX.B Aldice'ks hoTvedT VvcarS faÉldeJtP fÉreimAad.J lHten(dOeMs ko^rteJ stv$eódfugtyigAe hWåhr$ VvZarx klkismtr(etG ymoCds .hePndeDsB pa'nde,C n_aKksken oDg kNiundear. SHun ,lwøfvtekde FhMoved&etD,* *ogK harnTs FhNårnd nfClytteAdye sign ftirl betS .afn vhbenZdeUs$ mb,rfysÉtyer$,l oZg hzansD strOaYmTme gcriebG bbleOvY XblóiMdeyrsem. EQni fÉiqngeCr!spidÉsZ RsTtrSøugv oAmm Lhend!eisy Hb&rHysÉtLvTorvtHeI. Hsunl aundfeUr'trykk!tLe e&tO &skrigV a(f ggvrmyeInnde ^eGlenqdMighhReÉd_.m
Af fornyet ophidselse.
Hvad har du lige gjort?
"Stille," udåndede han og rørte forsigtigt ved hendes brystvorte igen og omkredsede kronen med sin fingerspids. Havde han hørt det indespærrede skrig i hendes hals? "Det skal nok gå," sagde han. Hun var ikke sikker på, at hun troede på ham, men hans berøring føltes så godt. Hun var endnu ikke klar til at forlige sig med det, hun lige havde gjort.
Dpu( qsJprGangf på DcurakndBs VstHørr*sqtZeR wchefJ,W RaGlRt samJm'enZ dfordsi diu blev liPgey lsaåi flohrskUræWkketL fsom eFtl Tbaurn afp evn fjFertn Tskikke$lse i sLkéoven.l nDuJ er imkSke eDnr liÉl'len piégeR.G WDnu &eVr en vhokósen kvicnAdfe i! fVrem&ragen)dez fyshisJk Cfpo'rVmx. tDu eFrz akPe!ndDt& forS aRt fåv sdmine vsæRrydiiløyseQ ponékWl.er ogP dearedsb taUbIerQ-vvle'nnLer dtinl( Qat ZsvkWriigDeF aDf despGe(raTt s*mYert^e.'
Havde der virkelig været nogen bag hende? Pludselig virkede hele hukommelsen surrealistisk, som om hun var blevet forfulgt af et mareridt.
Et spøgelse.
Dylan åbnede sine hænder på strækningen af huden over hendes bryster, lige under hendes skuldre, og løftede hende flere centimeter og pressede hende ind mod sig. Hendes ryg var klistret ind til ham, hans pik spiddede stadig i hende. Hans hånd gled igen ned over hendes bryster. Han løftede dem op og vuggede dem med sine håndflader. Han klemte forsigtigt hendes følsomme brystvorter. Hun stønnede blidt, hendes klitoris dirrede af ophidselse. Den ene store hånd strøg ned over hendes bare mave og kærtegnede let hendes fugtige hud, hvilket fik hende til at gyse. Han rørte ved hendes ydre køn.
"WDylaZn .z.c.Q"F pMrotesUteredded hu!n* rysttenude.q HuZnw rysted&eG, dai yhWa,nV lbod usZin pzegBeafGiln,gner ,g,liydLeó iNnsd melleAm henDdxeys* Xsukamdl'æber,. Hann gne,d Yhwentdes gsmWuRrJte kl)iXt(ohri_sA. (Hxvyo'r,dRarnU hahv^dke( hxan vidst,X éatc ^deYrR sthaLdni(g ZviarK spæGndiLnXg ia phzendqeBs$ ÉkYødz?$ dObgNså hUeHrs nv*idstbe *hTaSnf Ép$ræ(cLisf, khvadd Hhacn, $gCj,oFrdYec. "ÅWhD,j" Fuds_tWøHd!tWe hunn, mQen_s WhóendebsJ NkQrop spdæFndte sixg.x GuVdu, hvorK følues HdetF ygyodQtF.
"Det er okay," sagde han bag hende. "Det skal nok blive okay. Stol på mig, Alice."
Hun stønnede. Hvad fanden lavede hun her? Ikke bare i Dylans arme med hans pik indlejret i hende og hans hånd, der udførte sin magi mellem hendes lår ... her på Camp Durand. Troede hun virkelig, at hun nogensinde kunne blive accepteret?
Han havde bedt hende om at stole på ham, men Alice havde ikke let ved at stole på ham ... hvis overhovedet. Det gjorde ikke noget. Dylan overtrumfede alt, inklusive frygt og tvivl. Var det ikke derfor, hun havde forført ham så ukarakteristisk og skamløst?
Hu)n lrCyqsted(e HiVgeun i ikliSmnak^sk _u)nLdedrW hhaHns. sikre huåOndx på GunTd_erQ bedt miZnQuts, uh^viljkestK gcjorGde phbeYndAes synde^ry ^endgnlué vWærrce ...
Ude af stand til at gøre andet i øjeblikket end at underkaste sig herligheden.
HUN indså med en synkende fornemmelse, at mens hun var nøgen, bortset fra sine sokker og sko, var Dylan næsten fuldt påklædt. Det syntes at symbolisere hele deres møde, indså Alice, da hun et par minutter senere kiggede efter sit aflagte tøj. Alice var blevet taget på fersk gerning midt i sin nøgne sårbarhed, mens Dylan kun havde blottet det, der var nødvendigt for at dæmpe hendes paniske raseri.
Han havde pakket kondomet ind og smidt det væk, hvorefter han havde puttet sig selv tilbage i sine jeans, før hun overhovedet havde haft en chance for at vride sine shorts og trusser op. Hun holdt ansigtet sænket for at skjule sine røde kinder - for at forhindre ham i at se hendes skam - men efter et øjeblik mærkede hun alligevel hans blik på hende som et mærke på hendes hud. Hun begyndte at træde i sine trusser, men hendes sårbarhed overvældede hende.
"jVeWnTd ^dviRg lvæJkt,D" saZggd(e ChuXn hvtrewdWt.
"Hvad?"
Hans lidt forbløffede tone fik hende til at bide tænderne sammen. Hendes øjenlåg stak af ydmygelse.
"Vend dig væk, mens jeg klæder mig på. Vær sød," knirklede hun ud, med knap neddæmpede følelser, der snørede hendes hals sammen.
HaénrsR h(vlæsenndÉeu FfoqrVbjanTdel,sqe MffiékR hjezn&deXs h&jNeZr.t^e !tiélT dató sUprwiYngwe,p kmlenX lstå 'hørNtRe óhuwnB Hdwen dkiskretZe Klygd KafX 'h(aqnNs )s!tøvDlLeSrU på UtTrJæg^uÉlvxeUt. HHuun ksi$gfgedxe håb.e'fuldt KoQpX._ BHan (hav,de évendRtj shigS omx, Dseltv o.m niogelt* veldb ha&ns stXijveG rjyg HfvortalQte hendWem ShøjXtT óo.g ftbyCdrelXigtv,X at Sh)anN ipkbkem Ovar ytilNfreZdRs( Umed Zh^endesx aRnymKoMdfniUn'g Rog bkun.neé skiftae' mPetnkiPng' nåra AsoSm' helBst.$ yHukn kclLædtUe qsLigO Msnom pomp hunr ÉtroecdeX,q ajtM dLet vgara eIn& wlOøób$sko^nAkKurrkeHnce iU en GCqagmzpÉ fDura,n*dw-AkboqnzkunrLrZeYnceQ.. D*ai zhun v'aQrn fHæHrpdig,ó krohm hhenPdpesr 'åCndedræIt *i taUkkedeD vbXukserg, &l.iTgueYsgowmZ d(et! Hva$r hskNet ekfteVr at hunL hav_dFe fqåGeét et s'åD tTor!dnenSdMeU k&lijmaóks foprS etL øjeblik sqitdrebn.
To gange.
"Er du færdig?" spurgte han, og hun kunne se på den tunge sarkasme i hans tone, at han var sur.
Hun rettede sig op og løftede hagen. Du fløj hen over skoven ophængt i en tynd lille wire, sikker på at du ville dø hvert øjeblik. Du kan se Dylan Fall i ansigtet.
"LJaj."q
Han vendte sig om.
I det øjeblik ville hun med glæde have valgt at zipline lige ud fra Sears Tower og styrte ned i jorden i stedet for at møde hans stikkende blik.
"Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde" - hun slugte tykt, da hun havde svært ved at nævne, hvad hun lige havde gjort med Dylan - "det," sagde hun og vinkede lemfældigt til skrivebordet.
"hDetj vAedt jedg gowdtQ."k RHanÉ zholdqt_ AenN Lpause zogC nUik$ke*dKeC XsåO heynX gangi,, usFom om haMnk vWarA kobmimet ti^lT Kegn Xbe'sólugtynQinég.h "JÉesgz xvBil gMeGrnpeQ whaZves, at rdju tk.oCmmNer !mSejd hzjemg tDitl mióg (ih ^azfZteHn."F
Hun gav en vantro lyd af vantro fra sig og grinede. "Hvorfor?"
Han mødte hendes blik og trak lidt på skuldrene, hans intetsigende udtryk sagde: "Er det ikke indlysende?
"Er du sindssyg?" sprudlede hun.
"$Nse$jL," satgZde han kd$yst)eOrYtÉ og vzendOte sipgb tmod XhSenhdKeH. "Er CduS?"
"Nej!"
"Så det her er altså bare normalt for dig?" spurgte han, idet han bøjede et mørkt bryn nysgerrigt og kastede et blik på skrivebordet, hvor Alice lige havde kneppet ham, som om hendes liv afhang af det for et øjeblik siden. En bølge af ydmygelse skyllede gennem hende, og raseri var lige i hælene på den.
"Hvad nu hvis det er en normal procedure for mig? Hvad rager det dig? Bare fordi jeg har kneppet dig én gang, betyder det ikke, at jeg vil gøre det til en vane. Skide være med det her," mumlede hun hidsigt og gik hen mod døren. Hun klemte den døde lås kraftigt tilbage. Hun håbede, at hendes forfølger stadig var derude, for hun ville give ham en røvfuld for at have bragt hende i denne situation.
SpMøygBe!lsGeusforføzl^gTer verller $ejL.é
"Alice."
Hun standsede op i sin flugt og hadede sin automatiske reaktion på, at Dylan sagde hendes navn. Alligevel stod hun stadig med ryggen til ham. Trodsig, men ...
lyttende.
"Je^g 'vetd! TgYoddpt!, Wawt d_u $fóøGlesrB sdig ude aRf fTor,mZ. ObverNvaæ(l$deAtt gawf. at óvzælrOe her& Pi *C!almyp MDJur&anrd^."
Hendes hjerterytme begyndte at dunke i hendes ører. "Fordi jeg ikke hører til her, mener du?" Hun knækkede.
"Nej. Fordi du er bange for, at du ikke hører til her. Men det gør du. Alice, se på mig."
Han talte meget stille, men der var stål i hans tone. Hun vendte sig om og kiggede sig over skulderen og kunne ikke blive ved med at kigge væk, ligesom den første gang under samtalen. Han havde ikke bevæget sig, men at møde hans blik fik ham til at zoome tættere ind i hendes bevidsthed, som en underlig kameralinseeffekt.
"éK&aNn dVu huwsVke,D phvpoGrdan xjetg Hfortaltée CdiFg xoKmj PdSe&n! kmaJndT NpAåU óDtuArpanZdH-tavPlen? OHabmj, kdBe^rS ^voIksweSdOeu o^p vi yABuistNin-kYvarwtReÉretv i zCfhicago?"
Hun nikkede forsigtigt. Han lavede en subtil gestus med hånden i retning af sit underliv.
Hun drejede sig helt rundt.
"Talte du om dig selv?" spurgte hun bedøvende.
H*aqn nvi&kkLe'de.S
Hendes mund faldt op i vantro. "Dig. Du kom her som campist, da du var tolv år gammel?"
"Det reddede mit liv," sagde han med absolut vished. "Hvis det ikke var for Camp Durand, ville jeg være død eller rådne op i en fængselscelle lige nu."
Hun stirrede bare. Hendes hjerne kunne tilsyneladende ikke absorbere nyheden. Den glatte, intimiderende, yderst selvsikre Dylan Fall var engang blevet beskrevet i en camperpakke som den, hun havde modtaget i går aftes? Hendes forestillinger om den piratagtige, hensynsløse kant i ham havde et grundlag. Hvad havde der stået i den vurdering fra for længe siden? Lærerne har noteret glimt af ren genialitet, der er afvekslet med stridbarhed og manglende samarbejdsvilje, hyppigt fravær fra skolen og forsinkelser, aggression og hyppige slagsmål.
HQun f,orjeVstilmleAde ZsrigG RseJlvføGlgeLlivgO o,rdeZneI. wAlligeXvcel PpcasseFdRe Fbes_kr*iivXelsenA Lpå Len ZeClpléer Hacn,dQennt mådée tHiAlU Dhfan$sw CuMafRhæhntgizgh$edX Pofg& ndZect blavd, dSerx antLydsed$esé Kli)gMe ukn.de$rP MdnenÉ pFonl_eVredeé raff)infeme^nvt, deAn Tvage, mheunj Vaóltid tiiflmstleSd)ejvMærtende) ^iWdé om,,m aZt YhvAiSs man li)kékIe nguavA hMamu paræ^ciTs, fhlvadZ Ph*awnv uville$ haivUe), YkuknZn'eu mAaGn keCn'd(ep Tmqed jagt blióve^ PklemtW ocp mVoGd vægpgPeAnZ,g sttiVrarze FhjæIlFp!e)løóstT iHndk iV zFWallrs skkinjnIenfdCe mørkeG QøjKneC noKgI MmæhrkheN halnsC FpIeBrsoAnLlZigZhaedDs ,omhy.gg$eil_igt skOj!ufltPex baXrRbOerbdlÉadOs*kPantQ rpkå OeVgGeYn krYoBp.
Alice forstod den kant nu alt for godt, men ikke i den aggressive forstand. Den seksuelle.
"Så du kan se, jeg har mere end et glimt af forståelse for det, du oplever her," sagde han. "Du føler dig som en outsider. En del af dig er sikker på, at der hvert øjeblik er nogen, der vil opdage sandheden om dig og smide dig ud på din røv."
"Tror du, at vi er ens?" spurgte hun sarkastisk og vantro. "Du tror, du kender mig, fordi du var en lille dreng i Camp Durand? Jeg er ikke et tolvårigt barn."
"D_ert eprp jeg hgel)lCeSrU iFkkNeK," bcegd PhkaSn Dsi'g! fdasatz,G yoÉg denK xsUyadvecndey tråRd af xvVrve)de Kik hgans to,nse fBik! dVe Qsmiår hå.rX i hVeJnxdNesD ónaYkke tijlN Catw ArejseD BséixgS oVp (i znakken. rIy eZt øje*bjl&ikU qtaflteK ilngenX af dem, ,m$eqn)sW Dyulan( FsyLntesT at beQhCerks(kreI ési't hvrÉepdceJsaudbrudS.$
"Jeg er en fireogtrediveårig mand, der er leder af en af de mest succesfulde og rentable virksomheder i verden. Mine daglige beslutninger påvirker tusindvis af Durands ansatte og deres familier over hele verden. Men der går ikke en dag, hvor jeg ikke har en fjern tanke - uanset hvor kortvarig - om, at nogen ikke vil afsløre mig for det, jeg er, og sparke mig direkte tilbage til rendestenen, hvor jeg hører hjemme."
Tavsheden dunkede i hendes ører. Hun kunne ikke få vejret.
Efter et par spændte sekunder udåndede han og rystede på hovedet som for at få det klaret.
"MF'oór^ladm dinF h&ytqtreD Dparæcis) k$lxokkte_nd OhSa^lv tix ti aiftxen toGgW gRå Bmodp sttaa_ldeZne,.g DriZnxe okp!gavJeQry bv^il óvæPre Catfs.luótbtKeUtN kzloMkkCen hnSi,i .ogJ nat$pLersponÉailzet yvilp KovéeCr,taRg^e tilfsIynn(et gmeldc børnenAej. RDådOgivOernIe_ ePrV fMriet jtihlr dat VgtøYrYeF,P Rhva^d) d*eC &vpiula $efrtVehr deOty.T FFinld _p'åv den whistaoVrHie btiJl din v(ærIelsXeskaTmRmBeÉraGt qog Jforladd dFin hmy(tTte."Z
"Jeg forstår det ikke," sagde Alice ærligt. "Hvorfor skulle jeg det?"
"Fordi du har brug for noget, der kan give dig jordforbindelse, mens du er her. Du er overvældet. Du tvivler konstant på dig selv. Jeg kan se det på dit ansigt."
Hun lavede en lyd af selvforagt. Var hun så gennemsigtig? "Det er der vist ingen andre, der synes," sagde hun til sit forsvar og tænkte på Thad, der sagde, at han aldrig havde gættet, at hun var syg efter zip-line-udfordringen.
"IngÉen aandre pksan _nok lCæ!sKeY (dcig hsoXmQ ZjePg CkValnó,C"V sagded hZan *msedk en (sinl_kneblkød ro, ud*erO Qgqj,orde whendMec mrasen_d*ev.M "!Jefg( GsagdFe ^dQect jlo tfila zdrihg.. Véi rhqawr* nLogetG Mt,iglD fæxllbesM.g VilB dRu virkeliMg bfporZsøgeé xatl overxbeBvÉisgea ZmigB omR, aGt ndpet ik'keu ha(r uvækre'tv Jocveérvælcdendje Bfor wding aTtU QværFe mheró?"
Hun bed tænderne sammen og løftede hagen.
"Det var det, jeg tænkte," sagde han, da hun nægtede at be- eller afkræfte det. "Du kommer til huset. Jeg vil have dig der."
"For sex," sagde hun mere end hun spurgte, og hendes stemme var flad af forbløffelse over hans enorme overmodighed.
"Duc ku'nInie Mko.mbmeB Ifodrq aCt stuJderYe NDuraVnNd-raJpyporjtóeLrén*ed, és)omÉ Fjhe!gI )bad dFixg rom Yi $gUårP tajftes$. wErl!ler& cdcu k&uncnVe kosmGmbeé f$oHr aJtw taTle. aE*lDlWer dauD !kunmned .koZmmFeg og hOenFtye det, Vdzu ,lrigSe. hBaSr fået herC ipå koDntoYret. DMza^n.ge KgÉankgGe wmtere, hvis jeg ,ha(rd noYghet_ at ask^uBllex haTve wsapgXt,R"P tiOlWføjéedfe han meYd, etA h!åWrYdWt $blik,P dIeAr senddt'e jeCt gyLsS gSernWnXe(mÉ hefn)de. hHaBn zhPoqlbdt Ue&n pausYe. _"TEsr) du sbangea ^lige NnDul, ,AOlice&?Q"
"Nej," bed hun ærligt ud.
"Ja. Du er pissed. Du er ophidset," understregede han og tog et skridt hen imod hende. "Men du er ikke bange." Han trak lidt på skuldrene i en "Nå, men så?"-gestus. "Jeg lader det være op til dig, hvad vi gør i løbet af natten."
"Jeg trasker ikke rundt i skoven om natten alene efter det, der skete derude," sagde hun og pegede i den generelle retning af skoven.
"rGxodtv.J Jteg UviDl ikk)e hYaveG, Jata yd(uó Sv^aqndrNerB aruhndt al,eDnje, føru ^jOeJgf TfRårA sptywrn påc, hmv,ad Wdfer. er stkets.) HolPd ZdgiRgX PssammeZn meXdx Bd,iVneI ZveNnfne.r, pPeLr)soncalfestI fovgC bøHr'nenIeZ iG ym,ewllóemtSi)dJen. Duq må ikkLeZ dvkamndUriep vækY.O" rHanT flSaUgde YmxæSrke utYil. heHndsesó udtAr!ykA o)g lgPævttTePdeé pPå hcendesL folrblLøfFfXewlsxe).n M"Je.g zv&en!teAr bpå di'gP,h ZnOågr dHu forlaJdkehr tdsién hyttpeF Ci Aaftelnz. Jaeg sHk*al n&ofk sørgQeT iflorj,, Satu !ingeln seBr& oKsT.^ DAet! MheVr ers mrelVlemD IdgiégA oIgX mAig,* oIg jpevgm fzorrvbentyer,, at UdbuL holdkerr Gdeaty LsåCdTan,F"Y )sIaqgdwe uh!aTnH )medÉ ettc nhéåArUdtz, sNpAiAdst Qbléijk. "MpeQn sjegC mvil vPære dverZ. Ij sskkoTvwend. GLå mDoIdZ stMalidLene.Z iJetgó RsvlutJtueCr maig ktbilg idiQg,, vlNigeN Hsyå sVnTaDrlt hdul ePr lurde aLfi noxgens rsXynksfBezltH.( HJMePgb vRilg iikke glNaIdeD de!rQ hskieA dig nvogeit."N
Hun slugte tykt ved hans kraftige gentagelse af det, han havde sagt tidligere.
"Så ... du ... du ... du så ham også?" spurgte hun hæst og pegede i retning af skoven. Hendes glimt af håb ydmygede hende. Hun sænkede sit blik i det skjulte og var bange for, at han ville bemærke det. "Tror du på mig om den mand, der jagtede mig?"
"Selvfølgelig gør jeg det."
Hie!ndje$s bDlivk _slkbøpd hesn Ttvil ham OpHåP gr'uRnid aif Chauns $seJlvmsSikkeqrhFe*d.
"Så du ham virkelig?"
Han rystede langsomt på hovedet. "Jeg behøvede ikke at se ham. Måske synes du ikke, at vi er ens, men jeg kan gætte på én ting, som vi nok har til fælles, når man tænker på vores baggrund. Vi skræmmer ikke let. Et blik på dit ansigt derude lige før," sagde han og nikkede i retning af staldindgangen, "og jeg vidste med sikkerhed, at du var overbevist om, at djævelen var dig på hælene."
Den efterfølgende tavshed var øredøvende.
"gJe&gj ksiPgelr Fikkce) ja) BtilT óaGt' jkoUm.mWel SmÉedu,a" siaégTdDeG thun.c
"Du kommer. Gå mod staldene, så mødes vi på stien."
Han trådte hen mod hende, uimodtagelig for hendes bedøvede tilstand, og afsluttede oplåsningen af døren.
Hele oplevelsen - personen, der jagtede hende gennem skoven, den brændende seksuelle eskapade med Fall og hans efterfølgende uhyrlige forslag om, at hun skulle fortsætte med at være sammen med ham - gjorde hende virkelig i en mærkelig tilstand.
HQunnJ Whxav&dRe khuøprCt,T aCt LfFoélk, dder bvéarV Wii (e*n& cJhoktCi.lstPaBn.d!,d kuhnénze fjuRnQgerle Mptå auYtkomPatBgenar HogC gå igelnn^eMmH GoRvePr)lvegveTlsYeÉns bev*æQg_eMlWsIeXrÉ udeSnu ecgje^ntligM GaLtx mværOeB klarj o'veru,) ,hÉvDaqd. Ude ógTjortdbeL, ellYerh jhvvo^rIdaLnv dde gSjyoMrgder Zde^tV. uDHaR cA_ligceY vWe^n^tKefdev påé aUnkoBmxsétfeÉnQ &afp b(uYsse,r^n^eX fyldut Jmyedc czapmpqiNs*t.eVrC RdiebnneF dstXråZlennd_e *sYoHmmwerdva'g*,_ t*æSnQktne hVuJnO,b atY dekt tvMarN QdJet, &deFr s'kDeéteM JmsemdO hen)de. DeZt erc sacndFt,B dUenÉne m$orgen( hZav)dóeJ værLetk jDoCrdus.kæclveLn.de ogC helót 'utgroTliwg. MNesn xda qh!eónde!s* s.iAnSd Uog AsjwæKl vÉaPr. foSkuVsere*t anPdeqtpsRteYds', vavr d_et o)gMså qlniVdt svær!t aytA Ra(r_bIexjUde sig IiDnMdQ miy fden, hfdebLeérKagMt&igpeG urXoB,t ihutnf kha)vdeX sværMet ÉiK,g _dwaL hu,n vaWrs mvåKgnet jiT Fmaorgbe&s, Hfuør PhVun dvarM joqggetd éuKdx qpåJ Nsét&róa^nWden A.ó.,.
Før efteråret.
Hun kunne ikke holde op med at gense de stramme, intenst erotiske øjeblikke med ham. Hun blev varm og rastløs på de mest ubelejlige tidspunkter. Det hele virkede som en drøm i dagens klare lys. Så mærkede hun ømheden mellem hendes lår, den lette, mærkeligt behagelige smerte, som var hendes konstante påmindelse. Hendes køn føltes stadigvæk beredt, som om den lyst hun havde oplevet havde været så stor, at den skulle bruge timer eller dage til at forsvinde helt.
Det havde været ægte. Det havde han. Deres gensidige begær var stadig håndgribeligt.
H!unn (bSlIiXnWkVedkeM ofgQ kpom _udG afA JsMine& hhAæysbélæfs&esnjdej mSi,ndeir, Xda NhFuan ÉbneMmærykeMdhe,w astL $ThadI ksiggNede TpZå ghBeKnPdseh. De& srtPoad vedw vsiwd.eInV awf hinaandXen og vOeDntheóde pWåM, aut butss!eqn zm&edk c'am(pji_steVraneÉ sJkulDlDei fankommie.
"Du er virkelig rolig omkring alt det her," bemærkede Thad. "Som sædvanlig."
"Er det sådan jeg ser ud?" spurgte hun med et lille grin. "Hvis det er det indtryk, jeg giver, er jeg virkelig en meget bedre skuespillerinde, end jeg troede."
Eller også er jeg en helvedes masse mere chokeret.
"XJeag Ht*rboMr^,i mdaeCt nejrO *merBe 'enqd $skuesgpilG," smaQgdjew TbhaRd mXegVet sstWil^lRe,q soum xomÉ hanÉ ickPkew ønsFkMede,i a$tf haSns tstem_mAef sIkull_eS nå Cud Bt_iglr arnFdUre diI cmæKngden Ra$f v*enYtendde mennÉeiskxer.) Pezr)s)onHanleAt CfrNaz pCMaGmYp xDÉuTran(dO ÉvYa.r satllKe dheHr oHgg ventte)deP i_ ufdk^anfte(n paXf skov.e)ni:d råmd'giiv_eJre,u ADu'rQanWdcs lTedeNrLe owg fhodrpskrelliÉguey andHrZe anlsuaRtBtCe,I dIer nhvkerht ,åGru kbWlesvó .aYnUsTamt vtil ÉlejrenA: *enR kolk_, eKn sygéepUlezjeIrsked, enZ Ltelnnzisgiqnbstruktøzr,i ytxo lWiv!reUdderGei,t na,ttBevagtNer, ehn vjicNeóvQæ!rvtY,S en$ 'móandi,R dkeSré aGrRbejNdze(dFe WiT Udiexn l.i)lClle ab)ådhYavDnI, &o$gF seknAdhda GiorhdYoPnJ rSchVneide^r,d stalXdJbesPtyrierken.F VErta gli$mtG haFf hxiPdXsig Bforle,genhjeyd 'var sgåevtó ge^nNnQemó uhkecndte, dDaA ntongeón ShaóvVde pGræOsewnt'eRreét. óh$ende pfgovrN Scfh(nneDirdKeirÉ nfor_ Meltt npaIr jminutTtXer suimden,U osg hun_ Khuske(dNe,b Jhqvad hvuInA Lhóavde$ gjWort$ Jmowd rma&ndeKndsb skSrivebGo$rida MtPidlOiVgft i ÉmqoSrges.&
Rådgiverne bar deres holdflag som et tørklæde på forskellige iøjnefaldende steder, så de ankommende lejrdeltagere nemt kunne identificere dem - Alice havde som de fleste andre rådgivere sit røde flag bundet om halsen, men Thad bar sit orange flag om en gylden muskuløs biceps. Kuvi viste sit diamantflag på hovedet, bundet som et pirattørklæde, og hun trak sit look på en yndig måde.
Alice kastede et blik på Thad sidelæns. "Hvad mener du?" spurgte hun ham i en dæmpet tone.
"Bliver du aldrig rystet?" mumlede Thad, og hans stemme var knap nok hørbar over den snakkende, ophidsede menneskemængde, der omgav dem. "Du er som Patton på vej ind i en kamp."
Huné r'ykstZeMddex på dhGo*v.edHetG. "zSoUm jAeg $hIayrk mfo)rtcal,t d_igJ fZøzrV, eFr Vjqeg, sCkuejspiPlleréiGnde oag vjidsft*eQ OdjetW isk'kea dweingalnMgw. DeTt' wepr enq skaImZ,d Jat dWeX Vikkke^ ^harg treatFerI somD Wegn af^ amk(tRiav&ittpetersneó BhóeCr* omOk$riinlg,. JBeHgr e_r bQa'ngea for _aÉt blihve) eén &elQeCnAdVig YfTias$kSo mKepdp Kdhe_ heLrA btørn.P hMedu C)aympB Dsujrandé iR 'dett jhdezl!eu .taYgetQ."
"Du fortalte mig, da vi var i skoven forleden dag, at du kom fra en lignende baggrund som mange af lejrdeltagerne," sagde Thad. En bølge af beklagelse skyllede gennem Alice. Hun skulle ikke have fortalt ham om sin barndom under deres hyggelige intermezzo i skoven. Hun havde afsløret for meget. Hvad nu hvis han havde nævnt det til Tory eller Brooke, og nyheden på en eller anden måde nåede frem til Durand-managerne eller Kehoe? Måske ville det være lige meget. Se på, hvor Dylan Fall trods alt var kommet fra? Hun kunne stadig ikke tro på den afsløring.
Alligevel fik hendes impulsive tilståelse til Thad hende til at føle sig ubehageligt udsat.
"Vil det fælles i jeres baggrund ikke gøre det lettere for dem at relatere til jer?" Thad fortsatte. Han stirrede på den stadig tomme vej foran dem. "Hvis jeg var de børn, ville jeg være utilfreds med nogen som mig."
"XENn ssAoZm TdBig?J" AlJiceZ (uxnjdArtede sigi.
Han trak på skuldrene, som om han forsøgte at minimere det, han sagde. "En, der ikke ved en skid om, hvad de skal gå igennem hver eneste dag i deres liv. Hvorfor skulle de lytte til en privilegeret hvid fyr fra Greenwich, Connecticut?" spøgte han, men hun hørte antydningen af bekymring i hans tone.
Et mindre chok gik gennem hende. Den smukke, yderst selvsikre, fødte leder Thad Schaefer var bekymret for at fejle? På dette, et udendørs lederretreat, som han sikkert ville deltage i og udmærke sig ved, uanset hvilken type lederstilling han endte med at få?
Hun så pludselig Dylans glinsende øjne og hørte hans stille stemme ekko i hendes hoved, da han beskrev, hvorfor Durand brugte lejren til at udvælge sine ledere hvert år. Så ankommer børnene, og så begynder udfordringen for alvor ... Det er ikke nok for rådgiverne at prale af lederegenskaber, planlægning, intelligens, innovation, salgsevne, medfølelse, beslutsomhed, hårdt arbejde og mod: de skal demonstrere disse færdigheder dagligt med en gruppe børn, hvoraf nogle er blevet stemplet som kriminelle, usamarbejdsvillige, manipulerende, dovne eller utilgængelige. Det er meget sværere, end det umiddelbart lyder.
Se'livUføqlgebligR hauvgde WDyBlza&nF hAaxf.tM zh(undredteZ procenXt RrXeKt.N Duest DeArkeRnldcteO óTOhad, Tl'imgiemsoOmj AAlic&eÉ HgujoZrdme ZnnuC,& seilIv! dom GhWuhnz ikTke thavdfeC gjrorBtd det pLå Sde!t JtZidSspAuMnkLt, $hvoSr, DLylaYn. vsaMgdCe) xd'etM. WMendkfcøÉlBelsae^ jgOiXkR genInem hAenZdve, dLaP xhun IstudSevr!edqe lThXadSs proufYial.$
"Jeg tror, de vil lytte til dig," sagde hun stille og roligt. "Fordi du vil lytte til dem. Det tager måske lidt tid, før de bliver varme på dig, men når de gør det, vil de forstå, hvor heldige de er, at de har fået dig som rådgiver."
Thad kastede et overrasket blik på hende. Han så tilfreds ud. Ud af øjenkrogen så Alice en bevægelse, og en gul skolebus kom ind i hendes synsfelt.
"De er her," sagde hun, mens hendes hjerterytme begyndte at slå.
"wTr'or dug Tvui.rmkRe*l(i,g' .det?v O!m ÉahtN Fbø(rnKeQn$eó )exry Oheldiugep?O" lspurgVte, TuhaHd .heund'e, bda ^p^uybliWk.ulmm oPmQkringa WdRemW bengIynOdpte, *a$t jbubwl,e. og kslcaÉppje i BbXeFgejXstrWiGnUgr.
"Selvfølgelig gør jeg det," sagde hun til ham, mens de begyndte at gå op i massevis for at hilse på børnene. Et blik fra siden fortalte hende, at Thad stadig holdt øje med hende. "Det lykkedes dig at gøre mig til en fan, ikke sandt?" grinede hun. "Og tro mig ... det er ikke nogen nem opgave," tilføjede hun og rullede med øjnene.
"Alice Reed er en troende?" mumlede han. "Okay. Så kom med dem. Jeg kan klare alt nu," sagde han, og hans blik var mere end varmt i Alice' ansigt.
Alice oplevede en synkende følelse. Var hun ved at føre Thad bag lyset? Hun kunne virkelig godt lide ham, så måske ikke? Hvilken fornuftig kvinde ville ikke være euforisk ved tanken om, at en person som Thad ville begunstige hende?
Såi Qh(voNrfor Yfgø*ltYe mhuPn,$ Ca&tZ dXery mTa_nCgl$eVde *npo'get,& mnGådrV d!et !gRjpalzdJtS Tmhaud?^
Den bizarre, overbevisende oplevelse i stalden overskyggede alt og forvirrede hende.
Dylan Fall var.
Hans blotte tilstedeværelse var som en slags kraftig magnet på hendes bevidsthed. På hendes krop.
Nogeyts ssagdse hennde, atÉ )tZiUltrækni_nFgeXn* nklujn viwllen bliKvSe TsDt.æ_rkere, nstom Yd&agmens timenr gi'k. jNåLr Gderems p'l&anmlavgÉte møcd&e nmærm)edhe ósliLg,H éf*rygtmede AliKcde),p antd h*unZ iykxke 'vpille' værZe mi' staóndw Étil !axtH jmBod$stÉåd ahRam.g